H. Eisenhart, Geschichte der Nationalökonomik. Jena, G. Fischer, 1881. (243 S.)

Værkets Indholdsoversigt have vi allerede meddelt, «Nationaløk. Tidsskr.» XVIII, S. 313. Allerede den vil vække Formodning om, at det ikke giver nogen fuldstændig Oversigt over den nationaløkonomiske Videnskabs Historie. Det er kun Hovedepokerne i den og Hovedforfatterne, det behandler. Al Detaille, navnlig al Literatur-Detaille er holdt ude af det. Det kan ingenlunde sammenstilles med de tidligere Værker (Blanqui, Kautz, Dtihring etc.), der betitle «Nationaløkonomiens Historie», og dets Titel vil maasko af Mange findes at være noget vildledende, i alt Fald ville Mange sikkert søge Andet i det, end det, de finde. Derimod kan det sammenstilles med Prof. Frederiksens i 1870 udgivne «Den politiske Økonomis Udvikling*. Begge Forfattere holde sig udelukkende til, hvad der af dem opfattes afgjørende Trin i Økonomiens Udvikling; begge Forfattere overlade Behandlingen af det literær-historiske og hvad de anse som det mere Underordnede til Andre; men deres Opfattelse af Videnskaben er unegtelig meget forskjellig: den ene Liberal, næsten Manchestermand; den anden «Ethiker». Eisenharts Redegj ør eiser for Adam Smith, Eicardo, Sismondi, List, Eoscher, Carey, Bastiat og Kodbertus forøvrigt — det lader sig vanskelig nægte — betydeligt end, hvad der findes hos den danske Nationaløkonom ikke saa løst henkastede Bemærkninger, langt mere udførte og uddybede, langt lærerigere. Men de nævnte otte Forfattere i Grunden de eneste, Eisenhart behandler mere indgaaende; om Babeuf, St. Simon, Fourier, L. Blanc, Proudhon og enkelte Andre findes der lidt, men kun lidt, Merkantilismen, Fysiokratismen, det liberale Systems Gjennemførelse Praxis i England, Frankrig (Eevolutionen) og Preussen (Stein-Hardenberg) og Toldforeningen behandles kort men interessant. Forf. forkaster Liberalismen saavelsom stempler Sismondi og List som aforistisk

og Eoscher som kun givende Monografier (ingen «Gesammtanschauung»). med betydelig filosofisk Dannelse og Grundighed skrevne Værk kan anbefales Læserne, og vil af dem læses med Udbytte, selv om de ikke i Alt skulde være ganske paa det Eene med Forf.s «ethiske Opgaver».