III. Vareforfalskningsloven 14. Maj 1879. Aagerloven 24. Maj 1880. Socialistloven 21. Okt. 1878. Det nationaløkonomiske Kaad.

J\lagerne over Vareforfalskninger *) ere fra Aar til Aar blevne stedse almindeligere og stedse alvorligere. Man besværer sig ikke blot over, at Nærings- og Nydelsesmidler paa en saadan Maade, at deres Nærings og Salgsværdi formindskes; men man besværer sig navnlig over, at Forfalskningerne ofte ere af en saadan Art, at de ligefrem medføre Fare for Sundheden, Denne sidste Klage gjælder ikke blot Levnetsmidler, men tillige Række Brugsgjenstande, der paa Grund af deres særligt hyppige Anvendelse og paa Grund af den nære Berøring, hvori de komme med den menneskelige Organisme, denne Retning kunne stilles sammen med Nærings- og Nydelsesmidlerne.

---

*) Vi benytte her: Eeichsgesetz betr. <1. Verkehr mit Nahrungsmitteln, u. Gebrauehsgegenstånden. Vom 14. Maj 1879. Mit Einleit., Erlåuter. u. Kegister von Dr. med. A. Zinn. Nordlingen, Beck. 1879.

Hvorledes det i Tyskland faktisk forholdt sig med Forfalskningsspørgsmaalet, blev undersøgt af en Kommission af Medlemmer af det tyske kejserlige samt forskjellige andre Sagkyndige. Kommissionen konstaterede de Maader, hvorpaa de almindeligste og Nydelsesmidler (Kjød, Mælk, Smør, Mel, Konditorvarer, Sukker, Chokolade, Kaffe, The, 01, Vin, Mineralvande) saavel som nogle Brugsgjenstande Beklædningsstoffer, Papir, Tapeter, Legetøj, Grlasur paa Lervarer, Husgeraadsgjenstande Metal og Emalje) forfalskedes. Den udtalte sig endvidere om, hvorledes disse Forfalskninger være skadelige for Sundheden, samt om hvorledes Forfalskningerne lod sig konstatere ved tekniske Resultatet af Kommissionens Undersøgelser den klarere Erkjendelse af Nødvendigheden Lovgivningsforholdsregler imod Forfalskninger af Levnetsmidler og Brugsgjenstande.

I ]878 forelagdes der da den tyske Rigsdag et Lovforslag, der gik ud fra: at Straffelovens Bestemmelsermod vare utilstrækkelige, og at — selv om disse Bestemmelser maatte blive yderligere skærpede og supplerede — vilde Straffeloven alene dog ikke være i Stand til at fjerne de tilstedeværende Misligheder,men der maatte gives Politiet Midler til at føre Kontrol med Handelen med Levnetsmidler og Brugsgjenstande, da det fremfor Alt kom an paa forebyggendeForholdsregler. Lovforslags Behandling blev imidlertid ikke ført til Ende i 1878, og det følgendeAar Regeringen da med et nyt. I Motivernetil anerkjendtes det, at Lovgivningen i den foreliggende Sag ikke kunde stille sig paa et udelukkendesanitært

kendesanitærtStandpunkt, men at den ogsaa maatte tage andre Hensyn og navnlig da et stærkt Hensyn til de nationaløkonomiske Interesser, saa at Indskrænkningernei og Omsætningens Frihedbegrænsedes det, som Almenvellet syntes at paabyde.Regeringsforslaget Rigsdagen stemmede imidlertidoverens at det maatte gjøres Sundhedspolitietmuligt udøve en forebyggende Kontrol; at der maatte indrømmes Regeringen Ret til at ordne visse Sager administrativt; og at de bestaaende strafferetligeBestemmelser suppleres. Loven, der dereftervedtoges betydeligt Flertal, udkom nu under 14. Maj 1879, og hedder: «Gesetz betreffend den Yerkehrmit Genussmitteln und Gebrauchsgegenstånden».

Loven bestemmer:

«Handel med Nærings- og Nydelsesmidler, saavel som med Legetøj, Tapeter, Farver, Spise-, Drikke- og Kogeapparater og med Petroleum er undergiven Tilsyn paa den Maade, som Loven bestemmer*. (§ 1).

»Politiets Embedsmænd have Adgang til de Lokaliteter,hvor af den i § 1 betegnede Art falbydes,i sædvanlige Forretningstid eller medens Lokaliteterneere for Handel. Af de i § 1 betegnedeGjenstande, befinde sig i de angivne Lokaliteter,eller falbydes paa offenlige Steder, paa Torve, Pladser, Gader eller ved Bissekramhandel, have Politiets Embedsmænd Ret til efter deres Valg at tage Prøver til Undersøgelse, mod at de udstede Bevis for Modtagelsen heraf. Paa Forlangende overlades der Besidderenen af Prøven under officielt Lukke eller

Segl. For den modtagne Prøve ydes Erstatning, saa
stor som sædvanlig Handelspris.» (§ 2).

Hos Personer, der paa Grundlag af denne Lov ere idømte Frihedsstraf, har Politiet paa den i § 2 nævnte Tid, Ret til — i et Tidsrum af 3 Aar — at anstille ;< Revisioner» (§ 3). Medens altsaa Politiet i Følge den foregaaende Paragraf kun har Ret til «at tage Prøver», giver § 3 Politiet Ret til at anstille Eftersyn, «Revisioner». ligeledes i Følge § 3, disse Eftersyn tør anstilles ikke blot i Forhandlingslokaliteterne, men ogsaa i de Lokaliteter, der benyttes til Opbevaring og Fremstilling de til Salg bestemte Varer.

«For Riget kan der ved kejserlig Forordning med Forbundsraadets Samstemning til Beskyttelse af Sundheden Forskrifter, der forbyde: 1. bestemte Maader at fremstille, opbevare og indpakke Nærings- og Nydelsesmidler 2. Salg af Nærings- og Nydelsesmidler af en bestemt Beskaffenhed eller under en Betegnelse, der ikke stemmer med den virkelige Beskaffenhed; 3. Salg af Dyr, der lide af bestemte Sygdomme, naar Dyrene sælges til Slagtning, saavel som Salg af Kjød af Dyr, der vare behæftede med bestemte Sygdomme; 4. Anvendelsen bestemte Stoffer og Farver til Forfærdigelse af Beklædningsgjenstande, Legetøj, Tapeter, Spise-, Drikkeog samt Forhandling af Gjenstande, der ere producerede i Strid med dette Forbud; 5. Forhandling Petroleum af en bestemt Beskaffenhed.» (§ 5).

«For Riget kan ved kejserl. Forordning med ForbundsraadetsSamstemning
forretningsmæssige Produktion,Salg
Falbydelse af Gjenstande, der ere bestemtetil

stemtetilForfalskning af Nærings- eller Nydelsesmidler,forbydes
begrænses.» (§ 6).

De paa Grundlag af §§ 5 og 6 udstedte kejserl. Forordninger forelægges Rigsdagen strax, hvis den er samlet, ellers naar den næste Gang træder sammen. De sættes ud af Kraft, hvis Rigsdagen forlanger det.>(§

§§ B—l68_—16 indeholde en Række af Straffebestemmelser. bestemmes saaledes (i § 10), at den. der «zum Zwecke der Tåuschung im Handel und Verkehr» forfalsker Nærings- eller Nydelsesmidler, straffes med indtil et halvt Aars Fængsel samt med Bøder paa indtil M. eller med en af disse Straffe. Samme Straf rammer den, der med Vidende, og uden at sige Noget derom, sælger fordærvede eller forfalskede Nærings eller Nydelsesmidler, eller falbyder dem under en Betegnelse, der er skikket til at skuffe. Straffen modereres 150 M.), naar Handlingen begaas «aus Fahrlåssigkeit.» Fængsel straffes (ifølge §12): 1. hvem, der med Forsæt producerer Gjenstande, der ere bestemte at tjene Andre som Nærings- eller Nydelsesmidler, en saadan Maade, at Nydelsen af dem er skikket til at skade Sundheden, ligesaa den, der med Vidende bringer Gjenstande, hvis Nydelse er skikket til at skade Sundheden, i Handelen som Nærings- eller Nydelselsesmidler; 2. hvem, der med Forsæt producerer (eller bringer i Handelen) Beklædningsgjenstande. Legetøj, Spise-, Drikke- eller Kogeapparater eller Petroleum, paa en saadan Maade, at Brugen af disse Gjenstande er skikket til at skade Sundheden. Forsøget strafbart. Er Følgen et Menneskes Død eller alvorlige Legemsbeskadigelse, idømmes Tugthusstraf paa

indtil 5 Aar. Var Brugen af Gjenstanden skikket til at ødelægge Sundheden, og var denne Egenskab Gjerningsmanden voxer Straffen (ifølge § 13) indtil 10 Aars Tugthusstraf, og — naar Handlingen medfører et Menneskes Død — bliver Straffen ikke under 10 Aars Tugthus, men kan stige til livsvarigt Tugthus. Desforuden det bestemmes, at Vedkommende stilles under Polititilsyn. Mildere Straf (§ 14), naar der kun foreligger «Fahrlåssigkeit». Om Konfiskation af de forfalskede Bestemmelser i § 1.5.

Skal Loven vise sig praktisk virksom, maa der indrettes Undersøgelsesstationer; og i Almindelighed det være de større Bykommuner, der maa føle sig opfordrede til at indrette saadanne Anstalter. ville imidlertid være forbundne med ikke übetydelige Omkostninger. For nu at lette Indretningen af disse Undersøgelsesstationer bestemmer Loven i sin Slutningsparagraf, § 17, at hvor der bestaar en offenlig Anstalt til teknisk Undersøgelse af Nærings- og Nydelsesmidler, de Bøder, der ifølge Loven ville være at erlægge, forsaavidt de tilkomme Staten, tilfalde den Kasse, der afholder Omkostningerne ved Undersøgelsesanstalten.

Loven om Handel med Næringsmidler etc. vedtoges i den Erkjendelse, at Vareforfalskninger i Nutiden have naaet et hidtil ukjendt Omfang og iklædt sig de farligste at Lovgivningens hidtidige Bestemmelser herimod havde vist sig ganske utilstrækkelige, og at ny Forholdsregler herimod maatte forsøges, selv om

disse Forholdsregler undertiden maatte fremtræde som Indgreb i den økonomiske Frihed. Samtidigt opstod der med Hensyn til et andet Onde — Aagerondet — en ganske lignende Erkjendelse. Det formentes, at dette Onde har bredt sig ud i vide Kredse paa en højst foruroligendeMaade, Lovgivningens Bestemmelser imod det vare utilstrækkelige, og at ny Lovgivningsbestemmelsermaatte Fra det tyske Centrumsparti fremkom der (gjennem Keichensperger) Forslag om at omstøde den Rentefrihed, der i Tyskland var bleven indført ved Forbundsloven af 14. November 1867, og at vende tilbage til Fortidens Renteindskrænkninger. Men af Rigsdagens Flertal erkjendtes det, at denne Vej ingenlunde vilde føre til Maalet. Mere Sympathi fandt det fra konservativ Side (gjennem von Kleist-Retzow) fremkomne Forslag om forskjellige Tillægsbestemmelser til Straffeloven. Rigsdagen nedsatte et Udvalg til Undersøgelseaf og det af dette Udvalg udarbejdede Forslag fandt i Hovedsagen Forbundsraadets Billigelse. Der forelagdes da Rigsdagen et Lovforslag, som gik ud fra den Grundsætning, at det paa Grund af Kreditforholdenesbrogede vilde være ganske forkasteligt, om man gjennem lovbestemte Rentegrænser søgte at regulere Forhold, der netop paa Grund af deres uendelige Forskjelligartethed ikke lade sig tvinge ind bag indsnævrende, fastslaaede Grænser. Tanken om Gjenindførelsen af en Maximumsrentefod blev altsaa som skadelig og uigjennemførlig opgiven. Ejheller kunde man gaa ind paa den ligeledes foreslaaede Indskrænkningaf Wechselfåhigkeit». Det erkjendtes, at Aagerondetkun sig ramme gjennem Straffeloven, — naar man ikke i sin Iver for at ramme dette Onde vilde

krænke vigtige økonomiske Interesser. Det erkjendtes, at Straffelovens Bestemmelser om Bedrageri, Pengeafpresningosv. forslog, og den Aagerlov, der endelig med stort Flertal vedtoges, og som bærer Datoen 24. Maj 1880, gaar derfor ud paa at indføre i Straffelovennogle Paragrafer efter de Paragrafer, der omhandleulovlige med Mindreaarige, idet Aager betragtes som bestaaende deri, at Andres økonomiskebetrængte Letsindighed eller TJerfarenhed benyttes til at afpresse dem Formuefordele, der — alt efter «Tilfældets Omstændigheder« — maa siges at staa i et «paafaldende Misforhold* til, hvad Kreditor har ydet dem*).'

Allerede i 1875 blev der gjort Forsøg paa i den tyske Straffelov at indføre Bestemmelser, sigtende til at sætte en Stopper for den socialdemokratiske Agitation. tre Aar senere, da Bevægelsen var voxet op til en tidligere ukjendt Højde, modnedes dog hos de tyske Lovgivere Beslutningen om gjennem en Undtagelseslovgivning standse denne Bevægelse. Det var Hodels Attentat i Foraaret 1878, der foranledigede den tyske Regering til at fremkomme med et Lovforslag om Forholdsregler imod Socialdemokratiet. Forslaget blev imidlertid ikke den Gang vedtaget, fordi Rigsdagens

---

*) Den tyske Aagerlov af 24. Maj 1880 have vi in extenso meddelt jSTationaløk. Tidsskr. XVI, S. 285 fl., og Aagerspørgsmaalet have vi sammesteds S. 201 fg. behandlet i en længere ArtikeJ.

Flertal endnu da nærede Betænkeligheder ved at indføre UndtagelseslovgiYning, og fordi det fandt Begrebet socialdemokratiske Bestræbelser» vel elastisk. Men saa kom i Juni Nobelings Attentat, og den Ophidselse, fremkaldte i Befolkningen, syntes Regeringen at love en Opløsning af Rigsdagens gode Chancer. Og i Virkeligheden tilføjede Opløsningen de liberale Partier slemme Knæk. Den ny Rigsdag viste sig imødekommende overfor det ny Socialistlovforslag, Regeringen nu indbragte, og en konservativ-nationalliberal Majoritet kom i Stand. Denne Majoritet førte i en ganske vist noget modificeret Skikkelse Regeringsforslaget igjennein, der den 21. Oktober 1878 publiceredes som «Loven imod Socialdemokratiets almenfarlige Bestræbelser», og som gaar ud paa ved Undertrykkelse af Foreninger og Forsamlinger, Blade og Bøger, ved Udvisning af farlige ved Erklæring af «den lille Belejringstilstand* etc. at knække »socialdemokratiske, socialistiske eller kommunistiske Bestræbelser, tilsigte en Omstyrtning af den bestaaende eller Samfundsorden«. Loven blev strax bragt til Udførelse «paa den skarpeste Maade-->, Socialdemokratiets ydre Organisation blev hurtig sprængt, dets Presse, Foreninger og Forsamlinger undertrykte, og den «lille Belejringstilstand»s skarpe Vaaben blev først i Berlin, derefter i Hamborg og Leipzig bragt til Anvendelse. Loven er bleven udført «indtil det Tilladeliges ». Men det er, som det ligger i Sagens Natur, kun i rent ydre Forstand, at dens Maal er blevet naaet. I rent ydre Forstand er den Agitation, der truede Samfundsfreden, bleven undertrykt; men den

positive Virksomhed, hvorom der taltes saa meget_r da Socialistloven forberedtes, og som skulde gaa ud paa at raade Bod paa de sociale Misligheder, hvoraf den socialdemokratiske Bevægelse søger sin egenlige Næring, «har ganske vist hidtil ikke holdt lige Skridt med den blot undertrykkende Virksomhed» *) — et evfemistisk Udtryk, thi i Virkeligheden er Forholdet jo det, at den positive Virksomhed hidtil har været lig Nul, eller i alt Fald indskrænker sig til et eneste, og det et mislykket Forsøg. Men, det forstaar sig, den negative Virksomhed er jo ogsaa adskillig lettere end den positive. Og den Rigsdag, der havde vedtaget Socialistloven; gik videre og samtykkede i Tillægs-Socialistloven af 31. Maj 1880, hvorved Socialistloven, der skulde have ophørt at gjælde med den 31. Marts 1881, forlængedes indtil den 30. September 1884**).

Af ikke-gjennemførte Forslag nævne vi her: ForslagetomOprettelsen et nationaløkonomisk Raad, — en raadgivende Institution, af hvilken Regeringenventedesig væsenlig Støtte for sine socialøkonomiskeReformprojekter.I var der ved en Forordning af 17. November 1880 indført en saadan,

---

*) Die Gesetzgeb. d. letzten Jahre im Beiche und in Preussen. 1881.

**) Jfr. forøvrigt om Socialistloven Nationaløk. Tidsskr. XII, S. 25 fg. og S. 225 fg.

af 75 Medlemmer bestaaende Institution*), og den vilde Regeringen nu have udvidet til at omfatte hele Riget, saaledes at der til de 75 preussiske Medlemmer føjedes 50 Medlemmer fra de andre Stater, og saaledes, at Valget af disse Medlemmer overlodes til Regeringen. I den Anledning forlangte Regeringen i Maj 1881 en Bevilling paa 84,000 M. til Diæter for Raadets Medlemmer.MenRigsdagen ikke Behag i Planen. Fra liberal Side**) kritiseredes den skarpt som en Efterligningafdaarlige Experimenter. Man troede, at Regeringens Tanke var at skaffe sig et villigt Redskab,der økonomiske Spørgsmaal kunde stilles op ligeoverfor den noget vanskeligere Rigsdag, og som passendekundebruges at give Regeringens økonomiske Forslag et Skin — men et ganske tomt Skin — af at hvile paa Sagkundskabens sikre Grund. Man savnede, hed det i Rigsdagen, al Garanti for, at Raadet vilde afgivevirkeligtsagkyndige, og fordomsfri Betænkningeroverde forelagte Sager; thi hvor mange dygtige Mænd Raadet end maatte tælle i sin Midte, vilde dog i de specielle Sager i det heldigste Tilfælde kun ganske enkelte af dem være kompetente, og RaadetsStemmevilde langt fra have den Værdi som Udtalelser fra SpecialenquOter af virkelige Fagmænd. Hos Handelskamre, landøkonomiske og industrielle OrganervildeRegeringen let kunne faa den sagkyndigeøkonomiskeAssistance, den maatte trænge

---

*) Om dettes Sammensætning og- Opgaver se Nationaløk. Tidsskrift S. 95 fg.

**) Die Gesetzgebung etc. 1881.

til ved Udarbejdelsen af sine økonomiske Forslag. Og disse Grunde bevægede et stort Flertal i Rigsdagen — bestaaende af Medlemmer af Centrum og de liberalePartier— at forkaste Regeringens Plan om Indførelsen af et for det hele tyske Rige gjældende nationaløkonomisk Raad, «Volkswirthschaftsrath» som det kaldes.