Norges Folkemængde og de aarlige Forandringer i samme siden 1875.

1 Nr. 1 af de nedenfor anmeldte »Meddelelser fra det statistiske i Kristiania har dettes Chef, Hr. A. N. Kiær, under ovenstaaende Titel offenliggjort en lille Artikel, vi her tillade os at aftrykke:

Ifølge sidste almindelige Folketælling var den i Norge ved Udgangen af 1875 faktisk tilstedeværende Folkemængde 1,806,900; men medregnes de i Udlandet fraværende Sømænd andre Norske og fratrækkes omvendt de Udlændinge, til samme Tid midlertidigt opholdt sig i Norge, bliver Folkemængden 1,818,853.

I de følgende Aar har Tilvæxt og Afgang udgjort:

Den faktiske Folkemængde skulde altsaa indtil Udgangen 1880 være voxet til 1,913,476 og den hjemmehørende 1,925,429, hvilket viser en aarlig Tilvæxt af -J- 1,14 pCt. Overskudet af Fødte var 1,5 o pCt. aarlig. Men herfra gik et Udvandringsoverskud af 0,3 6 pCt.

Siden 1846 har den aarlige Tilvæxt i hvert Femaar
stillet sig søm følger:

Folkemængdens Tilvæxt havde altsatt i sidste Femaar
været noget større end sædvanligt, idet dor har været et
forholdsvis betydeligt Overskud af Fødte.

Den gjennemsnitlige Tilvæxt i det Tidsrum af 35 Aar, der er forløbet siden 1845, udgjør 1,0-ipCt. I de 15 Aar 1866-_—1870 har imidlertid paa Grund af den stærke Udvandring alene steget med O, so pCt. aarlig, og i 1881 har Udvandringen naaet en saadan Højde, at der vistnok bliver en meget ringe, om nogen, Forøgelse af Folkemængden for dette Aar.

Særdeles gunstig for Folkemængdens Forøgelse viser sig Treaaret 1877_—1880, i hvilket Folkemængden tiltog med 25 å 26,000 eller i et Forhold af 1,3 4— 1,42 pCt. aarlig. Overskudet af Fødte naaede i 1879 en Højde af 32,301, hvilket i absolut Henseende er det højeste Tal, som nogensinde er bleven naaet her i Norge, medens dot relative Tal, 1,70pCt., saa langt Opgaven foreligger, d. v. s. fra 1836 af, alene staar tilbage for Aarene 1854 (-j- 1,«2 pCt., 1859 (-f 1,77 pCt.) og 1858 (+ 1,7 4 pCt.).

Aarsagen til dette gunstige Forhold for Aaret 1879 ligger dels i et ret betydeligt Antal af Fødsler, dels og fornemmelig i et usædvanligt ringe Antal Dødsfald. Procentvis udgjorde nemlig:

Intet Aar kan opvise en saa ringe Dødelighedsprocent
som 1879.

Som ovenfor nævnt, har i de senere Aar Udvandringen begyndt at gjøre et alt større og større Skaar i den Tilvæxt, Norges Folkemængde ellers vilde have haft. Udvandringen hidtil optraadt med meget forskjellig Styrke i de forskjellige Aar, men i Vexlingerne viser der sig regelmæssige hvis større eller mindre Styrke væsenlig beroet paa de vexlende økonomiske Forhold herhjemme i de Forenede Stater. Før 1866 var det kun i enkelte Aar, at Udvandringen naaede en saa stor Højde, at den i nogen betragtelig Grad hæmmede Folkemængdens Forøgelse saaledes:

Men siden 1866 er det blevet ganske anderledes, idet den oversøiske Udvandring paa en Gang steg fra 4000 til 15,455 og i hele 8 Aar holdt sig mellem 10,000 og 18,000, saa at Folkemængdens Tilvæxt i 1869 reduceredes til 3,430 og i intet af Aarene 1867—1870 oversteg 10,000. Fra Fra 1874 har der igjen været en Stands i Udvandringen, grundet paa de gunstige Forhold i Norge og de ugunstige i Amerika. Denne Ebbe vedvarede til Aaret 1879, i hvilket imidlertid den oversøiske Udvandring hævede sig fra et gjennemsnitligt Antal af omtrent 4000 aarlig til 7608. Men saa er dette Tal i 1880 steget til 20,439 og antages for 1881 endog at ville udgjøre over 25,000.

Da man for de nærmeste Aar neppe heller kan paaregne saa betydeligt Overskud af Fødte som i Aarene 1878_—1880, er det sandsynligt, at Folkemængdens Tilvæxt de første Aar af indeværende Tiaarsperiode vil blive temmelig ringe.