Ål «American Almanac and Treasury of Facts. 1882. Statistical, Financial and Political. Edited by Ainsworth Spofford, Librarian of Congress. New York: The American News Company. 1882» tage vi nogle Data til Belysning af de økonomiske Forhold i Amerikas Forenede Stater.

Befolkningen.

Vi henvise til den lille Meddelelse i Tidsskriftets forrige om Befolkningens Størrelse etc. i de Forenede Stater, og føje kun hertil nogle Smaanotitser, der ville vise den nmaadelige Hurtighed, hvormed de Forenede Staters Befolkning er voxet.

I de Forenede Stater taltes ved de ti Folketællinger

I det sidste Tiaar har Tilvæxtprocenten altsaa været 30, eller omtrent en 3 Gange højere end den, der er den sædvanlige i Evropa. Men mellem de enkelte Stater er der uhyre Forskjelligheder: i Vermont har der kun været en Fremgang paa 727₂ pCt. i Tiden fra 1870 til 1880, og i Maine kun paa 37₂; men i Territoriet Dakota steg Betolkningenfra

tolkningenfra14,181 i 1870 til 135,177, — der mangler her ikke meget i en Tidobling. I Colerado var der næsten en Firedobling, i Nebraska henved en Tredobling, i Arizonaendog en Tredobling osv. Vi have nævnt de to Stater, der have lavest Tilvæxtproccnt; tredjelavest staar New Hampshire med 9 pCt.s Tilvæxt, omtrent lig den evropæiskeGjennemsnitsprocent; andre Stater og Territorierhave for største Delen meget højere Tilvæxtprocenter.

Medens, som anført, det sidste Tiaar udviser 30 pCt.s Tilvæxt, var Tilvæxtprocenten i det foregaaende Tiaar 1860_—70 kun («kun» d. v. s. fra et amerikansk Standpunkt) men i alle de foregaaende Tiaar varierede don mol!_om R 9 nc .Rfi I

IliUiiOili *J£i (Jg

Nu maa der naturligvis tages Hensyn til, at fra de 38 Stater og 9 Territorier, som de Forenede Stater omfattede 1880 og i 1870, fragaa adskillige ved de foregaaende enten fordi der ligefrem er blevet annekteret ny Landomraader, eller fordi der er foretaget Omlægninger.

Af de 38 Stater ere følgende 13 de oprindelige Stater:

Ved de 25 andre Stater angive vi, ligesom ved de ovennævnte deres Størrelse og Indbygggertal, og desforuden naar de organiseredes som «Territorium* , eller af hvilke ældre Stater de ere udskilte, samt naar de anerkjendtes som «Stat». Disse 25 Stater ere de følgende:

Hertil føje vi saa:

Endvidere maa hertil fojes:

der ingen territorial Eegering har, samt endelig

med kun en meget ringe Befolkning (c. 70,000).
De 50 Mill. Indbyggere i de Forenede Stater ere saa-

ledes spredte, og højst ulige, over et Landomraade paa
næsten 4 Millioner amerikanske Kvadratmile.

Har Befolkningstilvæxten i flere af Staterne været særdeles er den i adskillige Byer ligefrem overvældende. Vi anføre nogle Exempler. Indvaauertallet var i nedenanførte ved de forskjellige Folketællinger:

Dette er imidlertid kun Exempler. Blandt de Forenede Staters andre store Byer kunde der nævnes et Par Snese med en Fremvæxt, der er ægte amerikansk. Tallene skyldes ti Folketællinger; men heraf følger tilvisse ikke, at de ere fuldt tilforladelige: det paastaas, at adskillige Stæder af en Art Forfængelighed eller af andre Grunde angive deres Indvaanertal betydeligt højere, end det i Virkeligheden

Indvandring.

Man antager, at der i Tidsrummet 1789_—1820 indvandredeomtr. Personer til de Forenede Stater; nogen Indvandringsstatistik haves imidlertid ikke før Aar 1820, da det overdroges til Toldembedsmændene at give Indberetning om Indvandringen. Fra dette Aar og indtil 1881 inkl. er der indvandret omtrent 11 Millioner Personer, hvoraf c. 10 Mill, fra Evropa og over x_\% Mill. fra Britisk Amerika, endvidere adskillige fra andre Egne i Amerika, samt fra Asien. Af Kinesere indvandrede der i Tidsrummet 1855_—81 235,000; men deraf er omtrent Halvdelen atter vendt hjem. Blandt de evropæiske Lande har Storbritannien leveret det største Bidrag, nemlig mellem 4 og 5 Millioner, hvoraf atter over 3 Millioner falder paa Irland alene. Derefter kommer Tyskland med en Udvandringpaa over 3 Millioner; og derefter de tre skandinaviske Lande (især Sverig) med vistnok endel over 1/₂ Million. Fra de andre evropæiske Lande er der kommet langt færre Udvandrere. I Aaret 1820 indvandrede der kun lidt over 8000; men derefter steg Indvandringen jævnt, og naaede i 1842 104,000. I den sidste Halvdel af Fyrrernegik atter betydelig i Vejret, og efter Guldopdagelsernegik endog op fra c. 200,000 i 1848 til over 400,000 i 1854; fra dette Aar af indtræder der imidlertid en stærk Tilbagegang: i Slutningen af Halvtredserne var den blevet indskrænket til kun noget over 100,000, og i

1861 og 1862 — Borgerkrigen — indvandrede endog kun 89,000; efter Borgerkrigens Ophør kom der atter Flugt i den: i 1869 indvandrede 353,000, i 1870 387,000 og i 1873 endog 460,000. Ingensinde tidligere var et saadant Indvandrertal naaet, og det s)^Tntes ogsaa en Tidlang, at 1873 skulde blive Kulminationsaaret, thi i de derefter følgendefem var der stærk Nedgang. Fra 1879 begyndtedog Strømmen at vende sig mod Amerika: i 1878 indvandrede kun 138,000 men i 1879 178,000, i 1880 457,000 og i 1881 endog 670,000. 1881 er det største Indvandreraar, som den amerikanske Historie lijender.

Kornproduktionen.

De fire Census'er i Aarene 1850, 1860, 18/0 og
1880 udvise følgende Kornproduktion i de Forenede Stater
(angivne i Millioner Bushels):

I alle, eller saagodtsom alle de Forenede Stater produceres sex Kornsorter; men i forskjelligt Omfang. Den største Produktion, navnlig Majs-Produktion, have Illinois, Missouri, Indiana, Ohio, Kansas. Ide samme Stater er ogsaa Hvede-Produktionen betydelig; men foruden dem kunne som stærkt hvedeproducerende Stater nævnes Michigan, Minnesota, California og Wisconsin.

Bomuldsproduktionen

strakte sig i 1880 over 1472 J^iH. Acres og indbragte
henved 6 Mill. Baller. Den gik for sig i fjorten Stater,

af hvis Befolkning (17 Millioner) en Tredjedel var Kulørte.
Vi anførte her de ti Stater, hvor Bomuldsindustrien er
størst:

Forskellighederne ere iøjnefaldende: Massachusetts mod deu store Bomuldsindustri producerer selv intet af Eaastoffet, Mississippi, der producerer umaadelige Masser heraf, har kun en saare übetydelig Industri. Industrien har sit Hovedsæde i Staterne med den hvide, Produktionen i dem med den farvede Befolkning.

Sukkerhøsten

i Louisiana indbragte i 1879—80 170,000 Tons. Der er vel faa af de Forenede Staters Produktionsgrene, der have været saa umaadelige Svingninger op og ned underkastede, som Sukkerproduktionen. Under Borgerkrigen truede den endog med at forsvinde, men har siden da atter hævet sig.

Tobaksproduktionen

strakte sig i 1880, næsten gjennem alle Stater, over 039,000 Acres, og indbragte 473 Mill. Pund; men af denne Produktion faldt over Halvdelen alene paa to Stater: Kentucky(171 Pund til en Værdi af over 11 Mill. Doll.)

og Virginia (80 Mill. Pd. til en Værdi af Sl^ Mill.
Doll.)- De andre Stater stode særdeles langt tilbage for
disse to.

Jernproduktionen.

Der produceres af Rujern (pigiron) i 1880 4,3 Mill. Tons, i 1879 3,i og i de foregaaende Aar af Halvfjerdserne 2 og 2,8 Mill. Tons. Over Halvdelen af denne Produktion falder paa. Pennsylvania alene; i mere end en Snes andre Stater produceres ogsaa Jern, i Ohio og New York og nogle flere ret betydelige Mængder, men i de fleste kun Smaasager. Den amerikanske Staalproduktion er lidt større end den britiske; men Produktionen af Kujern i Storbritannien to Grange større end i de Forenede Stater, der dog staa næstøverst i Bækken af alle jernproducerende

Kulproduktionen

viger, ligesom Jernproduktionen, kun for Storbritanniens. Og, atter ligesom Jernproduktionen, har den sit Hovedsæde i Pennsylvania. Her produceres ikke mindre end 42 af de 66 Mill. Tons, som den amerikanske Kulproduktion androg i 1880. Forøvrigt produceres i nogle og tyve af Staterne Kul; men kun i Ohio, Illinois og enkelte andre Stater i lidt større Mængde.

Guld- og Sølvproduktionen.

Ifølge den amerikanske Møntdirektørs Beretning produceredesder Finansaaret 1881 i de Forenede Stater for 36,5 Mill. Doll. Guld og for 42, i Mill. Doll. Sølv. Af G-uldproduktionen leverede Californien over Halvdelen (19 Mill. Doll.); derefter kom Dakota (4,5 Mill. Doll.), Colorada(3,4), (2,7), Montana (2,5), Idaho (2,0),

Oregon l,o) og Arizona (O,s). En halv Snes andre Stater leverede übetydelige Smaabidrag. Af Sølvproduktionen leverede Colorado over en Tredjedel (15 Mill. Doll.); derefterkom (8,9), Arizona (7,5), Utah (5,7), Montana(2,3), (l,i), Californien (0,9) og übetydelige Bidrag fra endnu et Par Stater. I de nærmeste Aar før Opdagelserne i Californien indbragte den amerikanske Gr uld - produktion kun omtrent en Million Dollars; men i 1848 havde en Værdi af 10, i 1849 af 40, i 1850 af 50, i 1851 af 55, i 1852 af 60 og i 1853 af 65 Mill. Doll. Dette var Kulminationen; i de senere Aar var der Nedgang,i endog en meget betydelig. Sølvproduktionen,derimod, i Treserne og endnu langt mere i Halvfjerdserne i betydelig Stigning.

Jernbaner.

-Jernbaner havde de Forenede Stater

Handelen.

Medens Reglen tidligere var: større Indførsel end Udførsel,
Forholdet i de senere Aar været omvendt. Vareomsætningens
var

Og medens de Forenede Stater tidligere udførte store
Mængder af ædle Metaller, indtraadte i de sidste Aar

det mærkelige Forhold, at de Forenede Stater sugede de
ædle Metaller tilbage til sig. Af ædle Metaller

Det er navnlig Udførselen af Agerbrugsprodukter,
er taget saa stærkt til. De Forenede Stater
udførte nedenstaaende Værdier af Agerbrugsprodukter

Blandt de vigtigere Udførsolsartikler nævne vi
(de angivne Udførselsværdier gjælde Finansaaret indtil 30.
Juni 1881):

Der udførtes ialt

den samlede Udførsel gik

Blandt Indførselsar tiklerne falde de største Værdier

Den hele toldpligtige Indførsels Værdi var 440 Mill.: den toldfris 203; den samlede Vare-Indførsel altsaa 643 Mill. Dollars. Lægges hertil Indførselen af Mønt og Barrer med 111 Mill., faas 754 Mill. Doll. Deraf tilførtes

De tre Lande, med hvilke de Forenede Stater navnlig
have Omsætning, ere

Til Kanada gaar en Udførsel paa 40 Mill. Dollars Værdi, og derfra kommer en Indførsel ligeledes paa 40 Mill. Doll. Men ellers er der store Forskjelligheder i Indog : fra Cuba hentes f. Ex. for 65 Mill., og der sendes dertil kun for 12 Mill. Doll., fra Brasilien hentes 53 Mill., og der sendes dertil kun for 9 Mill, og fra Kina hentes for 22, der sendes dertil for 5 Mill. For de evropæiske Lande er det Omvendte i Almindelighed Reglen: større Udførsel de Forenede Stater end Indførsel til dem, saaledes forExempel Belgien 36 Mill, fra, 13 Mill, til F. St.; Holland 26 Mill, fra, 6 Mill, til F. St.; Danmark og dansk Vestindien Mill, fra, knapt 1 Mill, til de Forenede Stater. (Tallene gjælde det Finansaar, der ender 30 Juni 1881.)

Toldindtægterne

løb op til

I 1877, 1878 og 1879 indbragte Tolden kun 130 å 137 Mill. Doll. I de øvrige Aar af Halvfjerdserne indbragte mellem 150 og 200 Mill. Doll. I tidligere Aar skaffede Tolden Unionen saagodtsom alle dens Indtægter. Men især siden 1863 træder der ved Siden af Tolden en anden vigtig Indtægtskilde, «internal revenue», der indbringer Beløb, i 1866 saaledes 309 Mill. Doll., i 1874 kun 102, og i 1881 135. Kun faa Millioner indvindes Salg af Jord og diverse andre Indtægter. Det hele ordinære Indtægtsbudget for 1881 figurerer med en Hovedsum paa 360 Mill. Doll.

Internal Revenue.

Vi nævnte ovenfor, at der paa denne Post for 1881
opføres 135 Mill. Dollars. Denne Sum kommer frem gjennem
af

Det ovennævnte langt højere Beløb for 1866 (309 Mill. Doll.) skyldes ikke større Indtægter gjennem de nysanførte Afgifter, — tværtimod. Grunden er den, at der i 1866, ligesom i de nærmest følgende Aar, skaffedes Indtægter gjennem Afgifter paa andre Artikler og Virksomheder, der nu ere blevne afgiftsfri.

Udgifter.

Af de 260 Mill. Doll., som Unionens Udgiftsbudget i 1881 udviste (100 Mill. Doll, mindre end Indtægtssiden), faldt henved en Tredjedel, nemlig 83 Mill. Doll., paaGjældens Til Hæren gik 40 Mill. Doll., til Flaaden 16, til Pensioner 50, til Civiladministration m. m. omtr. 70. Det vil interessere at se de militære Udgifter i Aarene 1860^—67, — d. v. s. Aarene under, umiddelbart før og efter Borgerkrigen.

Statsgjælden.

For de nysnævnte Aar 1860-—67 anføre vi lier Unionens

Fra 1866 af af betales der bestandig paa Gjældon. Nu, 1881, er den bragt ned til c. 2000 Mill. Doll., hvoraf imidlertid omtrent 400 Mill, ikke svare Eente (legal tender notes m. m.) De noget over 1600 Mill, rentesvarende fordeles saaledes:

Før 1860 var Unionens Gjæld i det Hele übetydelig,
men noget fiuktuerende. Vi anføre her nogle Aar exempelvis:

Foruden Unionsgjælden hvilede der paa de enkelte Stater tilsammen en Gjæld af 280 Mill. Doll., der vare spredte meget ulige: paa Massachusetts hvilede der f. Ex. 33 Mill., men paa adskillige Stater kun saare übetydelige Beløb. I Vest Virginia er Statsgjælden endog forbudt ved

Statsforfatningen. (Nogle af Staterne have imidlertid formindsketderes
, ikke ved Afbetaling, men ved Repudiation).

Papirpenge.

D. l.Juli 1881 cirkulerede der i «legal tender notes(«greenbacks*) Mill. Doll. I de sidste fire Aar har denne Cirkulation været konstant. Men under Borgerkrigen — der var Anledningen til at den kom frem — cirkulerede over 400 Mill. Dollars i «greenbacks*. Af »national notes» cirkulerede i 1881 for et Beløb af 355 Mill. Doll. Betalingen i Metal, der suspenderedes under Borgerkrigen (1862), gjenoptoges atter 1. Jan. 1879, og siden da har altsaa Papirpengene været pari; men i de foregaaende 18 Aar var Kursen meget fluktuer ende: d. 1. Juli 1864 f. Ex. endog kun 38, senere betydeligt bedre. Guldprisen, højest og lavest, var i New York:

D. 1. Jan. 1879 gjenoptoges, som anført, «specie
payment».