Thingvalla-Linjen og den direkte Forbindelse mellem Kjøbenhavn og New York.

1 Aaret 1880 havde Thingvalla-Linjens to Skibe gjort fra Kjøbenhavn til New York (anløbende Kristiania og Newcastle) ialt 9 Rejser, nemlig «Thingvalla» 5 og «Harald» 4, og fra New York til Kjøbenhavn ligeledes 9 Eejser, nemlig «Thingvalla» 4 og «Harald» 5. I Aaret 1881 er der fra Kjøbenhavn (kun anløbende Kristiania) 9 Rejser («Thingvalla» 4 og «Harald» 5), fra New York derimod 11 («Thingvalla» 6 og «Harald 5).

Af disse Skibe opgives «TMngvalla» til 1577 Netto Register-Tons, «Harald» til 982. Paa sine fire Rejser fra Kjøbenhavn har det førstnævnte Skib kun medført 580 Tons død Vægt (foruden Passagerer), det sidstnævnte sine fem Rejser kun 350 Tons. Den modsatte har derimod det større Skib paa sine sex Ture overført 2400, det mindre Skib paa sine fem Ture 1400 Tons.

Ind for si en fra Kjobenhavn til New York
har i de to Aar stillet sig paa følgende Maade:

Det vil ses, at der i det Hele er Fremgang fra 1880 til 1881, Saltede Huder, Huder og Skind, Kalveskindog ere stegne ikke saa lidt, og Cement, for hvilket der synes at aabne sig et godt Marked, har gjort det store Spring fra 200 til 10,254 Tønder. Listen viser ogsaa, at man stadig prøver sig frem med nye Artikler. At der kan sendes Hvidkaalshoveder fra Danmark til Amerika, er noget overraskende og hænger sammen med særlige, ikkun forbigaaende Forhold; paa Grund af Tørken i Sommeren 1881 ere nemlig alle

Grøntsager stegne her til det Dobbelte, Tredobbelte eller endnu Mere. Den første Sending af 10,000 Hoveder stal have lidt meget paa Overrejsen, men solgtes dog til en Pris, som formentlig holder Afsenderne skadesløse;med Omhu for Bevarelsen undervejs vil der kunne ventes en betydelig Avance. Nogen varig Export af denne eller lignende Artikler er ikke til at regne paa, men Exemplet viser, hvilke uventede Chancerder frembyde sig, naar den direkte Linje bestaar.

Imidlertid vedbliver Importen fra Danmark hertil at være den svage Side. Jeg fremhævede ifjor den store Betydning, som det vilde have, om der i Amerika kunde findes et lønnende Marked for dansk Byg. Sidste Høst har ikke i Danmark været af den Beskaffenhed, at der frembød sig gunstige Vilkaar for et Forsøg i denne Retning, og det maatte ikke gjerne gjøres uden rimelig Udsigt til at lykkes. Jeg skal dog nævne, at Unionens Forbrug af fremmed Byg fremdeles er i Stigning.Der i Finansaaret 1879—80, da Landetsegen af Byg var over 40 Mill. Bushels, af fremmed Byg (mest fra Canada) 7,135,258 bushels til en anslaaet Værdi af 4,537,921 Doll., og samtlige Toldindtægteraf Malt, Perlegryn osv. udgjorde 1,220,525 Doll. I Finansaaret 1880—81, i hvilket den indenlandske Høst af Byg er anslaaet til noget over 45 Mill, bushels, var Indførselen 9,528,616 bushels til anslaaet Værdi af 6,692,125 Doll., og Toldindtægterne af Byg osv. vare 1,572,704 Doll. Det ses altsaa, at her trænges til denne Artikel, og at det kan betale sig at indføre den trods den urimelig høje Told af 15 Cts. pr. bushels (af Malt 20 pCt. af Værdien). Prisforholdenemaa

enemaadet selvfølgelig være den private Forretningsmandsegen til enhver Tid at undersøge; efter al Sandsynlighed vil der kun være en passende Fortjenesteat paa allerførste Kvalitet til Maltning.

Til Vareindførselen fra Danmark maa jo imidlertid føjes den levende Last af Emigranter. De to Skibe, som i Aaret 1880 befordrede 1300 Personer, have i 1881 paa deres ni Rejser overført ialt hertil af danske, norske (og svenske?) Emigranter: 3354 Personer. Dette er i og for sig ikke noget ringe Tal, men det repræsenterer kun en lille Brøkdel af de Udvandrere, som de to Lande have afgivet i samme Tid, og er væsenlig mindre, end hvad Skibene kunde have befordret. Opgivelser, som jeg har forskaffet mig fra Castle G-arden, var der iblandt de 430,276 Emigranter, i 1881 landede i New York, 36,190 Svenske, 14,003 Norske og 8,987 Danske, tilsammen 59,180 Skandinaver. Med de større og mere paa Personbefordring Skibe, som nu skulle træde ind i Linjen, vil der vistnok kunne regnes paa en betydelig større Del af den skandinaviske Udvandring, der ikke tegner til at skulle standse. Tilbage til Evropa have de to Skibe paa deres 11 Kejser befordret ialt 278 Personer, og Børn.

Udførselen fra New York til Kjøbenhavn
har i de to Aar stillet sig som følger:

Ogsaa her er Fremgangen betydelig, især paa de to Hovedartikler Hvede og Majs. Om den væsenlige Forringelse i sidste Høsts Udbytte herovre har haft eller vil faa nogen Indflydelse paa "Udførselen herfra til Danmark, maa foreløbig staa hen. Vor egen mindre Høst vil rimeligvis kræve et forøget Tilskud af amerikanske Kornvarer.

Spørgsmaalet om, hvorvidt Ruten betaler sig, vedkommer Offenligheden; det bliver Aktionærernes egen Sag. Saa Meget bør dog siges, at Fragt-Konjunkturerne at være yderst ugunstige. Jeg har set angivet, at der gjennemsnitlig ikke betales mere end 10 sh. Sterl. (2 Doll. 45 Cts.) pr. Ton for hele Rejsen over Atlanterhavet med Udsigt til endnu lavere Priser. Samtidig stiger Antallet stærkt af de Dampskibe, ere beskjæftigede i den regelmæssige Fart. Der bestod i 1879 tretten Dampskibs-Selskaber med tilsammen Dampskibe, som underholdt en saadan fast Fart imellem Unionen (væsenlig New York) og evropæiske Havne. Disse Selskaber have siden 1879 forøget Antallet af deres Skibe med 25, saa at det nu udgjørls3. Men desuden er der stiftet otte nye Linjer (hvoraf Thingvalla-Linj en er den yngste) med tilsammen 29 Dampere. Endelig er der under Bygning, saa at de kunne ventes færdige i den nærmeste Tid, 7 Skibe. Det bliver altsaa i 1882, i alt Fald hen paa Aaret,

189 Dampere imod 128 for tre Aar siden. Og det er noksom bekjendt, at Skibene bestandig voxe i Størrelse og Drægtighed. Skal en Kute som den mellem Kjøbenhavn New York kunne bestaa under en saadan Konkurrence, er det en Betingelse, at alle Udgifter i Havnene reduceres til det lavest mulige Punkt, og at de danske Skibe ikke i nogensomhelst Retning stilles uheldigere end deres Medbejlere.