|
Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind Første række, 19 (1882)Arbejdsherrernes Erstatningspligt.Af Aleksis Petersen-Studnitz Side 142
IV. Schweiz.1 vore tre
Artilder om «Arbejdsherrernes Erstatningspligt*
«Art. 5 i den schweiziske Fabriklov indledes med følgende Ord: -Om Erstatningspligt i Fabrikdrift («Haftpfiicht vil en Forbundslov bestemme det Fornødne. I Mellemtiden gjælde» de ovenfor under u, b, c, d anførte Grundsætninger. Paa den Forbunds- Erstatningslov, der altsaa i Følge selve Fabriklovens Bestemmelse afløse de nuværende blot midlertidige Forskrifter, har man allerede arbejdet i ikke saa kort Tid i Schweiz. En definitiv Afgjørelse foreligger endnu ikke. Vi skulle, naar den engang kommer i Stand, gjøre Rede herfor > *). Forbunds-Erstatningsloven er nu
bleven endelig vedtagen, *) Nationaløkonomisk Tidsskrift XVII, 245. **) Eiter Prof. Dr. G. Colin i JahrbUchor f. N. 0. u. Statist., Bd. XXXVI og XXXVII. Side 143
Under 26. November 1880 forelagde det schweiziske Forbundsraad Forbundsforsamlingen et Forslag til en Forbundslov om Driftsherrernes Forpligtelse til at udbetale til de Arbejdere, der komme til Skade under Arbejdets Udførelse («Haftpflicht»). Efter de indtil da gjorte Erfaringer yare de herhenhørende Bestemmelser i Fabrikloven blevne bragte i Anvendelse paa en meget forskjellig Maade af de enkelte Kantoners Domstole, navnlig forsaavidt angik Udmaalingen af Skadeserstatningens Højde. Nu foreslog Forbundsraadet, i Modsætning til den indtil da gjældende Ret, at sætte et vist Maxim unisbeløb, som Erstatningen ikke skulde overskride, nemlig 8000 frc., foruden Omkostningerne til Helbredelse og Begravelse. Forøvrigt indeholdtes Forslagets Hovedbestemmelser i de tre første Artikler, der gik ud paa Følgende: Hvem der driver en Fabrik, er, naar en i den ansatPerson Angestellter») eller Arbejder dræbes eller saares i Fabriken og ved dennes Drift, ansvarlig for den derved opstaaede Skade, saafremt han selv eller en Forretningsleder («Leiter») eller Tilsynførende («Aufseher»)ved Forsømmelse i Udøvelsen af Tjenesten («Dienstverrichtungen») er skyldig i, at Vedkommende døde eller kom til Skade. — Driftsherren er paa samme Maade ansvarlig, naar, uden at der foreligger nogen saadan Forsømmelse, en i Fabriken ansat Person eller Arbejder dræbes eller kvæstes i Fabriken og ved dennes Drift, saafremt han ikke beviser, at Ulykkestilfældet skyldes højere Magt («hohere Gewalt»), eller TredjemændsForbrydelser Forseelser, eller den Tilskadekomnesegen — I de af Forbundsraadet ifølge Side 144
Fabriklovens Art. 5 d*) betegnede Industrier, der avle farlige Sygdomme, er Driftsherren ansvarlig ogsaa for den ved Sygdom opstaaede Skade, naar Sygdommen bevislig og udelukkende er en Følge af Arbejdet i Fabriken. Af andre vigtigere
Bestemmelser indeholdt Forbunds-r Dette Lovforslag mødte i Nationalraadet næsten slet ingen Opposition; man kæmpede blot om Skadeserstatningens , der efter Overenskomst med Stånderaadet blev nedsat til 6000 frc. Derimod var Loven i Standeraadet Gjenstand for megen principiel og førtes kun med megen Møje igjennem. Efter megen Strid blev man endelig enig om i Hovedsagen opretholde den af Forbundsraadet foreslaaede Art. 8, til hvilken ovenfor hentydedes. I den endeligt vedtagne Lttv, hvor den er bleven Art. 9, bestemmer den nu: «ISTaar den Dræbte, Saarede eller Syge var forsikret ved en Assurance mod Ulykkestilfælde, en Understøttelseskasse,Sygekasse lignende Anstalt, og naar Driftsherren ved Præmier eller andre Bidrag har medvirketved Forsikring, drages de af hine Anstalterden etc. udbetalte Bidrag helt fra Erstatningen, saafremt Driftsherren har betalt ikke mindre end Halvdelen af de betalte Præmier. Har han bidraget under Halvdelen, drages fra Erstatningen kun de Summer, der staa i Forhold til de af ham *) Nationaløk. Tidsskr. XVII, 244 Side 145
ydede Bidrag. Han har overhovedet kun Ret til at forlange et saadant Afdrag, naar den Assurance, til hvilken han bidrager, omfatter alle Ulykkes- og Sygdomstilfælde.* Den saaledes
vedtagne «Bundesgesetz iiber Haftpflicht
|