De Forenede Staters Befolkning.

Jim Samling officielle Aktstykker, indeholdende Hovedresultaterne den i Amerikas Forenede Stater d. 1. Juni 1880 afholdte Folketælling, er (ved den danske Ministerresident i Washington) bleven os tilstillet. Vi uddrage deraf Nedenstaaende.

Den samlede Befolkning i Amerikas Forenede
Stater var

Deraf levede i 1880

Herved er imidlertid at bemærke, at det indianske Territorium Alaska ikke ere medregnede, da deres Beboere ikke betragtes som «citizens»; ejheller ere de ikke-skattepligtige medregnede.

I de enkelte Stater var Befolkningstallet saaledes

Og i Territorierne:

den samlede Befolkning var:

Der levede i de Forenede Stater altsaa næsten 1 Million Mænd end Kvinder, — et Forhold, der, som man véd, er det modsatte af, hvad der kjendes fra Evropa. Imidlertid er det langt fra alle de Forenede Stater, hvor Mændene ere i Majoritet. Tværtimod findes der i 1 Territorium og i 16 Stater en kvindelig Majoritet. I Columbias Distrikt, hvor denne er forholdsvis stærkest, naar den 1125 Kvinder mod 1000 Mænd; derefter følger Rhode Island (1079 Kvinder mod 1000 Mænd), Massaschusetts Connecticut (1036), Nord Carolina, New Hampshire, Syd Carolina, New York (1028), Virginia, Alabama, Maryland, Maine, Georgia, New Jersey, Louisiana, Pennsylvania (1004). Mandlig Majoritet derimod i følgende 30 Stater og Territorier: Vermont, Ohio, Kentucky, Dalaware, Florida, Vest Virginia, Indiana, Illinois, Wisconsin, Utah, Arkansas , Missouri, Jowa, Texas , Michigan, Minnesota, New Mexico, Kansas, Nebraska, Oregon, California, Dakota, Washington, Colorado , Idaho , Nevada, Wyoming, Arizona og Montana. I de første af disse tredive Stater er der endnu temmelig Balance mellem de to Kjøn: i Mississippi saaledes 995 Kvinder mod 1000 Mænd; men efterhaanden som vi skride frem, bliver det kvindelige Forholdstal mindre: i Illinois er det sunket til 939, i Texas til 899, i Oregon til 690, i Idaho til 495, i Montana endelig til 390.

Det er altsaa i Atlanterhavsstaterne (alene med Undtagelse Delaware), at vi træffe den kvindelige Majoritet. I Mississippidalen begynder Forholdet at blive det omvendte, og jo mere vi skride vestpaa, jo mere vi komme til de ganske unge Stater, der faa deres Befolkning ved Indvandring, leve af Bjergværksdrift og Kvægavl — desto sjeldnere bliver Kvinden. I Idaho, Nevada, Wyoming, Arizona og Montana udgjør den kvindelige Befolkning ikke engang en Tredjedel af den samlede Befolkning. At den kvindelige Minoritet i Utah (932) ikke er endnu mindre, end den er, staar vel i Forbindelse med de polygamiske Forhold i denne Stat.

Af hele Befolkningen var

Medens de sydlige Stater saa godt som slet ingen fremmed Befolkning have, udgjør den fremmede Befolkning 50 pCt. af den indfødte i Arizona, California, Dakota, Minnesota og Nevada: til disse vestlige Stater og Territorier hidlokker den rige Bjergværksdrift talrige Indvandrere. Utah udgjør den fremmede Befolkning 44 pCt. af den indfødte; ligesaa stor ellor endog en lidt større Procent i Idaho og Wisconsin. I de nordvestlige Stater, hvor Agerbruget spiller Hovedrollen, udgjør Tyskere og Skandinaver en stor Brøkdel af Befolkningen. Til de nordøstlige hidiokker Industrien samt Kul- og Jernværkerne Skarer navnlig af irske, tyske og kanadiske Indvandrere.

Mellem de forskjellige Racer fordeler Befolkningen sig
saaledes:

Over en halv Million Kulørte taltes i Georgia (725,000), Mississippi, Alabama, Nord og Syd Carolina og Virginia; derefter fulgte Louisiana (mod 484,000). Den kinesiske Befolkning saa godt som udelukkende i California (75,000), dog ogsaa nogle i Oregon (10,000) og Nevada (5000), medens der i de andre Stater kun fandtes meget faa Kinesere. Den indianske Befolkning fandtes ligeledes overvejende i California.

Højst interessant er det at se, hvorledes «BefolkningensTyngdepunkt uafbrudt rykker længere vestpaa.I laa det 2o (eng.) Mile Øst for Baltimore, nu ligger det 8 Mile Vest for Cincinnati. Skridt for Skridt er det rykket vestpaa, medens dets Beliggenhed i Retning af Nord og Syd er saa godt som uforandret. Det ligger nu •under o9 ° nordlig Bredde, og under denne Breddegrad har

det ligget i hele Aarliundredet, og maaske i forrige med; men medens det i 1790 laa under 76 ° vestlig Længde, ligger det nu 457 eng. Mile længere mod Vest, nemlig under 85 °. Ved de ti Folketællinger laa Tyngdepunktet saaledes:

Der findes i de Forenede Stater 20 Byer, der have over
100,000 Indvaanere, nemlig: