Beskatningsreformen *).

De af Finansminister Estrup paa den sidste Rigsdag før Jul i Landsthinget fremsatte Forslag til Lov om Told- og Skibsafgifterne, Lov om Beskatning af Brændevinsbrænding Lov om en Ølskat danne, som fremhævet Ministeren, et sammenhørende Hele, idet de tilsammen gaa ud paa en Reform af de indirekte Skatter ved en Omlægning af en Del af de hidtidige Told- og Skibsafgifter paa Forbruget af indenlandsk 01 og Brændevin igjennem en Beskatning af Produktionen Idet vi her gjøre dette Forslag i sin Helhed til Gjenstand for nogle orienterende Bemærkninger, det da ikke Hensigten at dvæle ved de mere tekniske Spørgsmaal, som vedrøre den foreslaaede Ordning, navnlig Spørgsmaalet om, hvorvidt man ved 01- og Brændevinsskatten har fundet den rette Basis for Beskatningen af disse Drikkevarer. Vi lade dette Spørgsmaal saavelsom de lignende, hvortil t. Ex. Tolden paa Sukker og paa Manufakturvarer m. m. give Anledning, hen, og skulle kun dvæle ved den finansielle

---

*) Denne Artikel er skreven og givet i Trykken, før de omhandlede havde været til første Behandling i Landsthinget.

Side af Sagen samt den Betydning, som den foreslaaede
Omlægning af de paagjældende indirekte Afgifter kan
ventes at ville faa for Handel og Industri i det Hele.

Det er os da en Glæde at kunne begynde med en Anerkjendelse af, at Finansminister Estrup ved Forelæggelsenaf Forslag til en ny Toldtarif har gjort et meget imødekommende Skridt overfor de Fordringer, som i de senere Aar med stedse tiltagende Styrke ere blevne fremsatte om en Reform af den nu forældede Toldlov af 1863. Da disse Krav senest fandt Udtryk i den af det saa kaldte Børsudvalg afgivne Betænkning, blev dennes Fremkomst fra flere Sider temmelig stærkt dadlet, idet den erklæredes for et übetimeligt — og vel endog utilbørligt — oppositionelt Skridt overfor Regeringen.Det erkjendes, at Finansministeren ved det nu forelagte Toldlovforslag har givet disse Udtalelseret Dementi, og at samme Forslag giver Børsudvalget fuld Oprejsning i saa Henseende. Thi det er ikke blot ved selve Forelæggelsen af Lovforslaget erkjendt,at er stærk Trang til en saadan Revision af Toldloven; men Forslaget gaar tillige saa bestemt i samme Retning som Børsudvalgets Forslag og slutter sig i Hovedpunkterne saa nøje til disse, at der ikke kunde ønskes noget bedre og stærkere Bevis for, at disse baade have været moderate i deres Indhold og helt igjennem have peget i den rigtige Retning; thi Afvigelserne fra, hvad Børsudvalget har bragt i Forslag, ere i det Hele ikke større, end der maatte ventes at fremkomme, naar en udenfor Udvalget staaende Mand — og maaske endog et af Udvalgets enkelte Medlemmer — skulde udarbejde et samlet Lovforslag under sit individuelle Ansvar. En nærmere Paavisning af de Punkter, hvori Lovforslaget

slutter sig til Børsudvalgets Indstillinger, og de, hvori det afviger derfra, vil godtgjøre dette og vil formentlig ogsaa i og for sig have sin Interesse for Tidsskriftets Læsere.

I det Foredrag, hvormed Finansministeren forelagde fremhævede han som første Hovedformaal denne «at lette Indførselen af de vigtigere Eaastoffer og Hjælpemidler for de indenlandske Produktionsmidlers Som bekjendt er det det samme Formaal, som Børsudvalget har stillet i første Linie. Ser man nu nærmere paa de Artikler, for hvilke efter Børsudvalgets Mening «Industriens Tarv med bydende Nødvendighed kræver en Ophævelse af de bestaaende Toldsatser», da er det følgende Varegrupper, der helt eller delvis med vedføjede Beløb — angivet efter Indtægten i 1879 — fordres gjorte toldfrie:

Med Hensyn til disse Artikler foreslaar Regeringens Forslag opgive følgende Indtægtsbeløb, beregnet efter G-jennemsnittet af Aarene 1876^—80 (hvorved der fremkommer lille Forskjel fra de ovenanførte Tal, der særlig viser sig ved Artikler, der foreslaas gjorte helt toldfrie, men ogsaa maa haves i Erindring ved de andre Beløb):

Det er saaledes kun for Tømmer og Træ, at Regeringen ikke har ment at kunne gaa saa vidt som Børsudvalget, medens den for Metallernes Vedkommende er gaaet noget videre; Forskjellen udgjør for samtlige Artikler under Et ca. 460,000 Kr. Men dernæst anfører Børsudvalget Del Gjenstande , «hvis Frigjørelse for Told i alt Fald tildels vilde være ønskelig fra et industrielt Synspunkt og derhos saa meget lettere vilde kunne indrømmes, det kun drejer sig om et for Statskassen lidet betydeligt Beløb»; idet vi anføre dem, vedføje vi Regeringsudkastets Bestemmelser om disse Gjenstande, hvorved maa erindres, hvad nys er anført om Forskjellen de angivne Beløb:

Overfor alle disse Varer har saaledes Regeringen havt
ganske samme Mening som Børsudvalget, alene med

Undtagelse af Farvestoffer samt flydende eller opløst Harpix og Gummi, hvilket sidste kun repræsenterer en Indtægt af 3000 Kr. Endnu tilføjer Børsudvalget som Artikler, «hvis fiskale Betydning ikke staar i nogetsomhelst til den Betydning, deres Frigjørelse vilde have for Industrien», idet deres samlede Toldindtægt 1879 var 11,000 Kr.: raa Is, Lim, Vox og Mineralier; med Undtagelse af Lim, der indbringer 8,900 Kr., foreslaar Regeringen ligeledes Toldfrihed for disse Artikler (ca. 2800 Kr.). Endelig udtaler Børsudvalget, at Tolden paa Maskiner burde nedsættes til det Halve, og ogsaa dette foreslaas af Regeringen.

For hele denne Gruppe Artiklers Vedkommende er der saaledes, naar to Artikler undtages, fuldstændig Overensstemmelse imellem Børsudvalgets og Regeringens Forslag. Medens Regeringsforslaget ikke med Hensyn til Tømmer og Træ oplyser noget om Grunden til, at man har anset det for urigtigt at gaa saa vidt, som af Børsudvalget foreslaaet, anfører det udtrykkelig, at det i det Væsentlige er finansielle Hensyn, der have været bestemmende ved Bibeholdelsen af Tolden paa Farvestoffer, det tilføjes, at Farverierne faa mere end Erstatning for denne Told i den Fordel, som Forskjellenimellem paa farvede og ufarvede Tøjer giver dem, medens Malervarer nærmest benyttes af Luxusproduktioner. Da Børsudvalget kun har nævnet Farvestoffer som en Gjenstand, hvis Frigjørelse for Told «i alt Fald tildels vilde være ønskelig fra et industrielt Synspunkt*, er Uoverensstemmelsen paa dette Punkt ikke af nogen væsentlig Betydning. Paa den anden Side har Regeringen udstrakt Toldfriheden til enkelte RaaogHjælpestoffer,

ogHjælpestoffer,som ikke vare udpegede af Børsudvalget,
saasom kemiske Præparater (Syrer) og Træmasse.

Som det andet Hovedformaal for Toldreformen nævnede Finansministeren: «at lette Indførselen af saadanne Forbrugsgjenstande, der maa betragtes nødvendige for Befolkningen i sin Helhed og af hvilke de fleste vel endogsaa kunne siges at forbruges i temmelig ligeligt Maal uden Hensyn til Velhavenhed». Under denne Klasse Artikler nævner Ministeren Salt, som af Børsudvalget nærmest er henført den først omhandlede Vareklasse og derfor her anført derunder. Foruden Tolden paa Salt anfører Børsudvalget «som Afgifter, hvis Ophævelse særlig vil komme de übemidlede Klasser til Gode,« Tolden paa Kaffe, Ris, tørret og saltet Fisk, Ost m. fl. Ostetolden har Finansministeren, som det var at vente, holdt sin beskyttende Ha-and over, idet den kun reduceres fra 5 Sk. til 10 Øre, hvilket bevirker en Nedgang ca. 5000 Kr.; for saa vidt dette imidlertid tildels at være begrundet deri, at den Ost, der indføres, maa henregnes til Luxusvarer, lader det sig næppe nægte, at dette Hensyn med nogen Føje kan paaberaabes; dog ikke det andet Hensyn, den Indflydelse, Ostetolden øver paa den almindelige Mejeriosts vejer op herimod, kan sikkert omtvistes; men naar man, som Ministeren, anser det for «et meget stort Spørgsmaal, om Osteprisen paavirkes af Tolden», bliver hele Spørgsmaalet reduceret til det faktiske Spørgsmaal herom. Hvad Kaffe tolden angaar, udtaler Børsudvalget kun, at det, da denne Vare bruges forholdsvis meget af de übemidlede Klasser, «forekommer Udvalget at være en heldig Politik at gjøre Kaffe billigere samtidig med,

at man fordyrer Brændevinen». Finansministeren derimod, vil bevare Kaffetolden saa godt som uforandret, med en paaregnet Nedgang af ca. 49,000 Kr., paaberaaber sig som Grund hertil ikke blot Postens store finansielle Betydning — det er henved ll^ Mill. Kr., det drejer sig om —, men tillige, «at Kaffe maa antages at forbruges i størst Maal af de mere velhavende Klasser af Befolkningen«. Det vil ses, at Afgjørelsen i begge Tilfælde hviler paa et Skjøn over denne Tolds Betydning for de übemidlede Klasser, et Skjøn, over hvis Betydning det næppe er muligt at fælde nogen fuldt sikker Dom. Prof. Falbe-Hansen, som i »Danmarks Statistik» (IV. S. 324 ff.) har gjort Spørgsmaalet til Gjenstand for en særlig Undersøgelse og søgt at bygge denne paa statistiske Data, er ved disse kommen til det Resultat, at der af en Familie af gjennemsnitlig Størrelse betales i Told af Kaffe aarlig

af Middelklassen i Byerne 4 Kr. 12 0. (svarende til et Forbrug
af 84V8 Pd.)

af Arbejderklasserne i Byerne 4 Kr. 6 0. (svarende til et Forbrug
af 335/6 Pd. raa Kaffe),

af Gaardmandsklassen paa Landet 2 Kr. 73 0. (svarende til et
Forbrug af 22 V2V2 Pd.)

af Husmandsklassen paa Landet (incl. Cikorie) 2 Kr. 50 0. (svarende
et Forbrug af ca. 18 Pd.)*)

Herefter synes det, som om Forskjellen i Forbruget mere maa søges imellem Bybefolkning og Landbefolkning end imellem mere og mindre velhavende Familier. Imidlertid gjør Prof. Falbe-Hansen selv opmærksom

---

*) Naar Tolden af Cikorie ansættes til 34 0. aarlig o: midt imellem Gaardmandsklassens og Byarbejdernes Forbrug heraf.

paa Vanskelighederne ved paa dette Omraade at tilvejebringeetstatistiskMateriale,hvorpaa kan bygges sikre Slutninger. Han fremhæver saaledes, at «Antallet af de Kegnskaber, der har staaet til Raadighed, vel ikke er saa stort, at det kan ventes, at de udkomne Resultatererefuldstændigrigtigei Enkeltheder, men dog formentlig tilstrækkeligt til at give en nogenlunde rigtig Forestilling om Hovedtrækkene i Fordelingen*, og at Undersøgelsen, som det vil ses, kun omfatter en Del af Samfundet, Middelklassen og Arbejderklassen henholdsvis i By og paa Land, hvorimod den ikke omfatterdemestvelstaaendeKlasser. er vel ogsaa et Spørgsmaal, om de Regnskaber, der have foreligget Forf., i ligelig Grad repræsentere de forskjellige Dele af Landet; for Gaardmandsklassens Vedkommende fremhæver Forf. selv, at Resultaterne ere mindst paalidelige, »da der i denne Klasses Forbrug er meget store Forskjelligheder i de forskjellige Landsdele.» At dette Sidste maaske ogsaa gjælder for Arbejderklassens Vedkommende, synes at fremgaa af Læge Th. Sørensens Oplysninger om ArbejdernesKaardelside jydske Kjøbstæder, dels i de jydske Hedeegne, om det end maa bemærkes, at de detaillerede Regnskaber, som han meddeler, ere for faa til at have almen Gyldighed. Der lindes saaledes i hans «Bidrag til Belysning af Kjøbstadarbejdernes Vilkaar», 1880, meddelt 8 detaillerede Regnskaber for Arbejderfamilier i Hobro, hvorefter det ugentlige Kaffeforbrugvarforde5 1j_4i Pd. (brændt Kaffe), for en kun Ve Pd., for en endog kun x/i6x/i6 Pd., og kun for en af de otte Familier naaede Forbruget 3/₈ Pd. For saa vidt man tør betragte disse Regnskaber som nogenlunde normale, synes det altsaa, som om Arbejdernes

Kaffeforbrug i de mindre jydske Byer kun undtagelsesvisnaaeropover20 raa Kaffe om Aaret og hyppigere kun tør ansættes til 16 Pd. om Aaret eller derunder. Og i samme Forfatters Skildring af «Markarbejderes Vilkaar i jydske Hedeamter» (1881) findes meddelt lignende Regnskaber fra 10 Familier paa Landet; deraf brugte kun 1 Familie paa 7 Personer (altsaa betydeligtoverGrjennemsnitsstørrelsen)1 ₂ Pd. (brændt) Kaffe ugentlig; 2 Familier brugte 1/_é Pd., 5 Familier V₈ Pd., 1 Familie ca. y₈ Pd. og 1 Familie kun for 24 Øre ugentligt til Kaffe, Cikorie og Sukker under Et, hvilket højst kan blive 1/_s Pd. Kaffe. Herefter synes altsaa et aarligt Forbrug af 8 å 9 Pd. raa Kaffe snarest at være det almindelige i disse Egne for en Arbejder- Familie af Gjennemsnitsstørrelse paa Landet. Overfor den Afvigelse, som disse Data udvise fra foranstaaende Opgjørelse for «Arbejderklassen», maa det dog endnu erindres, at dette Begreb er noget übestemt, og at Prof. Falbe-Hansen er kommen til sit Gjennemsnit ved ogsaa at medtage Underofficerer og Haandværkere. Tages alt det saaledes Anførte i Betragtning, er nærværendeForfattertilbøjeligtilat at Velstandsmomentetmaaskenokgjørsig mere gjældende, end Børsudvalget i sin Helhed har ment; men ogsaa for ham staar Kaffetolden dog som en Afgift, der langtfra fordeler sig i et rigtigt og ligeligt Forhold over Befolkningen,idetdennavnligsynes trykke langt mere paa Byerne end paa Landet, vistnok ogsaa mere paa Øerne end paa Jylland. Naar vi derfor tidligere have været mindre tilbøjelige til at nedsætte Kaffetolden, saaledessomdetnavnligvar i det af Regeringen i 1876 forelagte Forslag til en partiel Toldreform, i

hvilket det bl. A. var foreslaaet at nedsætte Tolden paa Kaffe fra 12 til 6 Øre, var Grunden hertil nærmest den, at det omhandlede Beløb var forholdsvis forsvindende i Forhold til Svingningerne i selve Varens Værdi, saaledessomvidagjorde med følgende Ord: «Gjennemsnitsprisen for Kaffe var efter de i statistiske Oplysninger for Kjøbenhavn meddelte Data i Aarene fra 1867^—70 omtrent 42¹/_a Øre pr. Pd. — selvfølgelig er her Tale om Priserne en gros og paa raa, fortoldet Kaffe — og Prisen i det sidste af disse Aar. 1870, var ligeledes 42^x/₂ Øre pr. Pd. I det følgende Aar steg den til en Gjemiemsnitspris af 50 Øre, i det derpaa følgende Aar til 64 Øre, dernæst til 78 Øre og i Grjennemsnit af de tre sidste Aar (1873^—75) er Prisen omtrent 79 Øre pr. Pd. Det vil sige, at der har været en ForhøjelseafPrisenmedomtr. pCt. og absolut taget en Forhøjelse af 36 Øre pr. Pd., altsaa omtrent det TredobbelteafheleKaffetoldensBeløb det Sexdobbelte af den her foreslaaede Nedsættelse. Ikke desto mindre har denne Stigning i Prisen ikke øvet nogen meget mærkelig Indflydelse paa Forbruget.**) Det maa nu imidlertid erkjendes, at Forholdet stiller sig noget anderledes,naarTalenerom Opgivelse af hele Toldafgiften,ligesomdesenereAars og Udførsel synes at vidne om, at Prisstigningens Indflydelse paa Kaffeforbrugetdogharværetstørre, det i 1876 tegnede til. Forf. har derfor ogsaa i Børsudvalget været med til at andrage paa Kaffetoldens Ophævelse, om han end ikke ganske kan tiltræde den der fremsatte Motivering.BørsudvalgetsHovedbetragtningernemlig,

---

*) Folketingstidende for 1876—77, Sp. 241.

anført, den, at det synes rigtigst at opgive Kaffetolden, naar man vil forhøje Brændevinsafgiften. FinansministerenharimidlertidsetSagen det modsatte Synspunkt:Naarmanundladerat Kaffetolden, kan man ogsaa undlade at forhøje Brændevinsafgiften med 1,2 Mill. Kr. Spørgsmaalet føres saaledes tilbage til dette: ISTaar man vil tilvejebringe en Indtægt af 1,2 Mill. Kr., bør den da helst tilvejebringes ved Told paa Kaffe eller ved Afgift paa Brændevin ? I og for sig kan dette Spørgsmaal næppe være tvivlsomt; men man mødes da af det praktisk-politiske Spørgsmaal: Kan man vente at faa Rigsdagens Samtykke til en saadan Overførelse? Dette har Finansministeren formodentlig ikke ment at kunde regne paa, og vi anse det ogsaa for højst tvivlsomt, om Folkethinget vilde gaa ind paa en saadan Omflytning af de 1,200,000 Kr.; thi saa meget kan i Fald betragtes som afgjort, at Kaffetolden tynger forholdsvis mindst paa Gaardmandsklassen, medens denne Klasse formentlig bærer en forholdvis betydelig Del af Brændevinsafgiften. Hermed er Spørgsmaalet om KaffetoldensOphævelsedogkunafvist, saa vidt man stiller sig netop paa Børsudvalgets Standpunkt og byggerpaadetsMotivering.Yi derfor senere komme tilbage til Spørgsmaalet fra et noget andet Synspunkt.

Hvorom Alting er, saa turde det Anførte tilstrækkelighave at det ikke beror paa en principiel Uoverensstemmelse imellem Børsudvalget og Finansministeren,naar sidste ikke har villet følge dets Henstilling om at opgive Kaffetolden. Men bortset fra denne og Ostetolden er der iøvrigt den skjønneste Overensstemmelse mellem Finansministeren og Børsudvalgetmed til de øvrige almindelige Forbrugsartikler,som

artikler,somformenes at burde frigives. Børsudvalget
har som saadanne nævnet

Disse Artikler foreslaar Regeringen ligeledes frigivne, og dertil endnu føjet Fjer og Dun (ca. 35,000 Kr.) Naar Regeringen endvidere har foreslaaet Tolden paa Petroleum til mindre end det Halve og derved paaregner Indtægtstab af ca. 452,000 Kr., saa kan herfor ganske vist paaberaabes, at Tolden nu er «forholdsvis høj, naar Hensyn tages til denne Vares Værdi». Men naar der tillige paaberaabes «dens i alle Samfundsklassers Liv dybt indgribende Betydning*, er det dog maaske et Spørgsmaal, om ikke netop Petroleum i en særlig Grad og mere end de fleste almindelige Forbrugsartikler bruges i et efter Velstanden afpasset Forhold. Medens de fattigere samles i et enkelt Værelse om en lille Lampe, der kun fortærer et ringe Kvantum Olie, findes der hos de mere velstaaende Familier næsten en Lampe i hvert Værelse, og det for en stor Del Lamper, der sluge megen Olie. Tiltrods for Alt, hvad der kan siges om det Urigtige i «at lægge Skat paa Oplysningen», anse vi det derfor for meget tvivlsomt, om en Nedsættelse Petroleumstolden kan siges at være særlig i de übemidlede Klassers Interesse.

Maa det saaledes siges, at der i det Store og Væsentligehersker Overensstemmelse imellem Børsudvalgetog om, hvilke Toldsatser der bør opgives eller nedsættes, idet Afvigelserne ikke ere af

principiel Natur og ikke større, end at de meget vel kunde gjøre sig gjældende indenfor Børsudvalgets egen Midte, saa viser Overensstemmelsen sig, om muligt, i endnu højere Grad overfor Spørgsmaalet om, paa hvilke Varer man skal søge Erstatning for Indtægtstabet. Følgende Sammenstilling af Børsudvalgets og Regeringens Forslag — hvorved den foran fremhævede Forskjel i Beregningen af Beløbene maa haves i Erindring — vil nærmere vise dette: der foreslaaes en Indtægtsforøgelse af efterstaaende Beløb ved Forhøjelse af Tolden

Overensstemmelsen er for de første fem Varers Vedkommende fuldstændig; for Vin derimod er Eegeringengaaetoptil Dobbelte af den Forhøjelse, som Børsudvalget har troet at turde tilraade, og den har tilføjet Kryderier som en Artikel, der kunde taale en forholdsvis betydelig Forhøjelse. Imod den sidstnævnte Forhøjelse er der vistnok intet Andet at erindre, end at det maaske er tvivlsomt, om ikke en saa stærk ForhøjelseafTolden,som foreslaaet for Kanelbark, Sennopogandretil Klasse henførte Kryderier, nemlig fra henholdsvis 7 og 3 Skilling til 25 Øre, vil bevirke en Formindskelse af Indførselen, saa at den paaregnede Indtægtsforøgelse ikke fremkommer. Hvad derimod Vin told en angaaer, da kan ikke blot den sidst

anførte Indvending gjøres gjældende imod den foreslaaedeForhøjelse,mentillige andre. Tolden er nu — inclusive Krigsskatten — for Vin paa Flasker 50 Øre pr. Pot, hvilket foreslaaes forandret til 25 Øre pr. Pd., saaledes at Flasken bliver medregnet, hvilket omtrent vil sige i Gjennemsnit 97,5 Øre pr. Pot og for Champagne og andre Vine paa sværere Flasker endnu mere. Tolden bliver altsaa omtrent fordoblet, og det Samme er Tilfældet med Vin paa Foustager, for hvilken Tolden foreslaaes forhøjet fra 10,_{151 5} Øre til 20 Øre pr. Pd. At en saa stærk Forhøjelse af Tolden vil indskrænke Forbruget noget og saaledes neppe give den paaregnede Indtægtsforøgelse fuldt ud, tør vistnok antages, og om det i og for sig er heldigt at indskrænke Forbrugen af Vin til Fordel for mindre gode og sunde Drikkevarer, er et Spørgsmaal. Men dertil komme endnu to Betænkeligheder,somEegjeringenselv men mener at kunne se bort fra: den ene er den, at ToldforhøjelsenisammeG-rad som en Beskyttelse for den indenlandske Vinfabrikation d. v. s. Vinforfalskning, den anden den, at Toldforhøjelsen formentlig gjør det nødvendigt at lade den hidtil indrømmede Afskrivning i Kreditoplaget af Vin, som udføres til fremmed eller toldfrit Sted, ophøre, hvorved Exporthandelen med Vin vil besværliggjøres. Regjeringen mener imidlertid, at denne Exporthandel ikke har saa stor Betydning, at man af den Grund skulde undlade at forhøje Tolden saa stærkt som foreslaaet, idet navnlig Mellemhandelen med Vin fra Transitoplag ikke vil blive forstyrret, og trøster sig overfor den førstnævnte Betænkelighed med den Betragtning,atdet»maaske være muligt at indføre en Kontrol med Vinfabrikationen«. Den Skjæbne, som

Lovforslaget om Tilsyn med Levnetsmidler hidtil har havt i Rigsdagen, synes imidlertid ikke at varsle synderliggodtisaa og det lader sig næppe nægte, at det er forbundet med alvorlige Betænkeligheder at gaa saa højt i Forhøjelsen af Vintolden, som her foreslaaet.Menhertilkommer en af Regjeringen ikke berørt Betænkelighed: den Indflydelse, som en saadanForhøjelsemuligkan paa vort Forhold til Frankrig. Skulde denne Forhøjelse bevirke, at Frankrig gav »Straffeparagraphen« i den nye Toldtarif Anvendelsepaaos,vilde vundne Indtægtsforøgelse være meget dyrt kjøbt. Forhaabentlig har det derfor nærmest været Regjeringens Hensigt med den foreslaaede Forhøjelseatbenyttedenne Vintold til Grundlag for en Forhandling med den franske Regjering om en Handelstraktat,derkundestille mindre ugunstigt, end det om kort Tid vil være stillet, naar saa godt som alle andre Lande faa afsluttet Handelstraktater med Frankrig, hvorved lempeligere Toldsatser end de i den nye »tarif general« indeholdte bringes til Anvendelse, saaat Danmark bliver et af de faa Lande, for hvilke disse højere Toldsatser komme til at gjælde. RegjeringensPassivitetidenne synes ellers højst paafaldende, netop paa en Tid, da man hvert Øjeblik faar Efterretningdelsomnye der ere blevne afsluttede med Frankrig, dels om Fortsættelsen eller Afbrydelsen af Forhandlingen herom, hvorpaa der andetsteds lægges den største Vægt. Vore Nabolande, Norge og Sverige, have heller ikke ligget ledige; umiddelbart før Nytaar er en Traktat imellem dem og Frankrig bleven afsluttet og Storthinget indkaldes særlig til Ratifikation heraf. Kun om Forhandlinger imellem Danmark og Frankrig

hører man ikke et Ord. Til at vente, indtil ogsaa vi have faaet en ny »tarif general« vedtaget, synes der virkelig ikke at være Grund; allerede Forelæggelsen af den nye Toldlov maa kunne afgive en tilstrækkelig Basis for Forhandlinger om en Handelstraktat, hvorved Danmarkforbindersigtil sætte Vintolden paa et lavere Punkt end nu foreslaaet.

Vende vi efter denne lille Digression tilbage til de henholdsvis af Børsudvaiget og af Regjeringen foreslaaede i selve Toldtarif en og opgjøre Hovedresultaterne heraf, da blive de, — naar vi til det Anførte endnu føje, at der i Regjeringsforslaget paa Grund af mindre væsentlige Forandringer i Tariferingen for Fabrikata o. A. er paaregnet en Nedgang i Indtægten ca. 190,000 Kr. (nemlig paa Glas ca. 41,000 Kr., paa Fajance og Porcellain ca. 45,000 Kr., paa Papir ca. 11,000 Kr., paa Skind og Huder ca. 12,000 Kr., paa Talgarter og Lys ca. 10,000 Kr., paa Vogne ca. 31,000 Kr.*), hvortil for übenævnte Varer kommer en Nedgang af ca. 40,000 Kr.) — følgende:

---

*) Dette Beløb er egentlig ikke opgivet; det er den hidtidige Indtægt Tolden paa Vogne til Sporveje og Jernbaner; det fremtidige af denne Told kan ikke beregnes og fremtræder derfor ikke i Toldlovens Opgjørelse, hvorved den samlede Nedgang den her opførte af 1,779,000 Kr. Den omhandlede Told erlægges iøvrigt for største Delen af Staten som Ejer af de fleste Jernbaner.

Forskjellen i Indtægtsnedgang repræsenterer nærmest
følgende Toldsatser, som Børsudvalget foreslaar at opgive,
Regeringen at bibeholde:

hvoraf dog ca. 90,000 Kr. opvejes ved den oftere fintalte
i Beregningsmaaderne. /

Inden vi gaa over til at betragte denMaade. hvorpaa ovenstaaede Indtægtsnedgang søges dækket, og den sociale Betydning af den hele Omlægning, maa vi endnu berøre den yderligere Indtægtsformir.dskelse, som er bragt i Forslag med Hensyn til Skibsafgiften. Børsudvalget foreslaar — i Overenssten/nelse med Folkethingets gjentagne Beslutning^ samme Retning — helt at opgive Skibsafgiften, og/vi for vort Vedkommende os fuldt hertil, færlig under Hensyn til den højst uheldige Stilling,/hvori de danske Skibe ere blevne bragte ved den af Regeringen i 1878 indførte Forandring i Reglerne for Skibsmaaling, hvorefter danske Skibe, der ere byggede efter 1878, i danske Havne maa svare større Skibsafgift end engelske Skibe af samme Størrelse. Under saadanne Omstændigheder bliver Skibs-

afgiften en saadan Abnormitet, en Skat paa danske Skibe til Fordel for engelske, at den snarest muligt bør afskaffes, og der er saa meget mere Grund dertil, som Staten ikke blot ikke kræver nogen Afgift af de ogsaa i Forhold til Udlandet med Skibene konkurrerende men endogsaa befordrer Varerne paa disse til en Taxt, der ikke dækker Omkostningerne for Staten. Forholdet er altsaa nu dette, at i Omsætningen med Tyskland begunstiges Jernbanerne fremfor Skibene, i Omsætningen med England de engelske Skibe fremfor de danske. Finansministeren, som selv slutter sig nærmest den Betragtning, at Skibsafgiften tynger <paa Konsumenterne her i Landet, paa Produktionsvirksomheden i Landet og paa Exportørerne, deriblandt ikke mindst paa Kornexporten, som jo er den, der indtager største Lasterum blandt vore Udførselsvarer», og derhos erkjender, at Afgiften «jo som en Afgift paa Varerne ikke ret vel lader sig principielt forsvare, idet den betales af den bestuvede Drægtighed uden noget Hensyn til Værdien af den Vare, hvormed Skibet er bestuvet», har desuagtet kun foreslaaet at nedsætte Skibsafgiften til det Halve. For saa vidt han imidlertid som Grund hertil angiver ikke blot finansielle Hensyn, men tillige «Hensynet til den Stilling, som Landsthinget hidtil har indtaget lige overfor dette Spørgsmaal», tro vi, at dette beror paa en Vildfarelse. For saa vidt Landsthinget hidtil har modsat sig den fuldstændige Ophævelse af Skibsafgiften, har dets Hovedmotiv hertil sikkert netop været Hensyn til Regeringens bestemte Modstand imod at ophæve Skibsafgiften som et isoleret Skridt og uden al Erstatning for Indtægtstabet. Da Forslaget sidst forelåaLandsthinget i Samlingen i 879_—80,

udtalte Udvalgets Flertal i Betænkning af 15de Marts 1880, efter at have fremhævet forskjellige Indvendinger af mere underordnet Betydning imod Skibsafgiftens fuldstændige Ophævelse, som Slutnings- og Hovedbetragtning Følgende: om man imidlertid vilde afse herfra (d. e. de nævnte Indvendinger), har dog Flertallet anset det for uforsvarligt at vedtage et Lovforslag, der paafører Statskassen et saa betydeligt Indtægtstab som det, hvorom der her er Tale, trods Finansministerens bestemte Erklæring om, at han af Hensyn til Statskassens forudselige Behov ikke vil kunne afse Indtægten«. Saafremt altsaa Finansministeren ikke gjør denne sidste Paastand gjældende, enten fordi han ikke længer anser det paagjældende Beløb for nødvendigt fordi han faar det erstattet ved andre Afgifter, det antages, at Landsthinget ikke vil have Noget imod at tiltræde et af Finansministeren selv fremsat Forslag om Skibsafgiftens fuldstændige Ophævelse. Hensyn til Landsthinget synes saaledes Ministeren ingen Maade at være nødsaget til at fastholde sidste Halvdel af Skibsafgiften. En Erstatning samme vil det være saare let at finde; ikke blot er, som det strax skal berøres, den nye Ølskat ansat saa lav, at de 400,000 Kr. med Lethed kunde indvindes ved en højere Ansættelse af denne, men vi for vort Vedkommende vilde i Henhold til det foran Anførte bestemt foretrække at bibeholde de 452,000 Kr., som foreslaas bortkastede af Petroleumstolden, fremfor at bibeholde Halvdelen af Skibsafgiften. Men efter vor Formening vilde der endog, saafremt Regeringens Forslag vedtoges uforandrede, altsaa med fuld Kompensation ikke være den mindste Betænkelighed

ved at opgive de omhandlede 400,000 Kr. uden Erstatning. heller ikke Landsthinget vilde have stor Betænkelighed synes at fremgaa af nysnævnte Udvalgsbetænkning, i hvilken det ligefrem udtales af Flertallet, at det ogsaa uden Kompensation «efter Omstændighederne vilde have modsat sig en passende Nedsættelse af Skibsafgiften, hvis en saadan var bragt i Forslag, som Finansministeren havde erklæret at kunne gaa ind paa.»

Den Indtægtsnedgang, som de henholdsvis af Børsudvalgetog foreslaaede Forandringer i Toldtarifenvilde henholdsvis 3,488,000 Kr. og 1,779,000 Kr., hvortil yderligere maa lægges henholdsvis800,000 400,000 Kr. for Skibsafgiftens Ophævelse eller Nedsættelse, ere begge Parter enige i at søge — delvis eller helt — dækket dels ved en Forhøjelse af Brændevinsafgiften, dels ved en Skat paa 01. Hvad den første angaar, ere begge Parter endvidere enige i, at man bør gaa over fra den nu brugte Betalingsmaadeefter til Beskatning efter Udbytte og at man da kun burde sætte Afgiften til det Beløb, som den oprindelig var forudsat at skulle være, men som den ved de betydelige Fremskridt i Produktionen er kommen langt ned under. Medens Børsudvalget foreslaar at gjøre dette Skridt helt ud og sætte Afgiften til det, den oprindelig var ment at skulle være efter Loven af 1851 og 1864, nemlig 12¹/₂ Øre, hvorved der vilde indkomme ca. 1,750,000 Kr. mere end nu, foreslaarimidlertid at blive staaende ved en Afgift, svarende til Il³/_t Øre pr. Pot 8° Brændevin, hvorved der kun vil indvindes ca. 1,310,000 Kr. mere end nu. Herefter bliver der endnu udækket henhoidsvisca.

visca.2,538,000 og 870,000 Kr., af hvilke Beløb en mere eller mindre væsentlig Del af begge Parter søges dækket ved en ny Skat paa 01. Vi skulle, som foran sagt, ikke her dvæle ved Forskellighederne imellem den af begge Parter foreslaaede Basis for denne Skat; vi fremhæve kun, at Børsudvalget har tænkt sig den lagt paa Bajersk 01 og ordnet saaledes, at den ikke paavirkerProduktionsmaaden tvinger den ind i en Retning,som skadelig for dennes naturlige og kraftige Udvikling, saaledes som Tilfældet har været med den hidtil brugte Form for Brændevinsbeskatningen, — og Udvalgetminder om det store nationaløkonomiske Tab som Ølskat i Form af en Maltskat har vist sig at medføre i England, hvor den tidligere Maltskat derfor for kort siden er bleven forandret til en Skat paa Urten o: det ikke færdige Fabrikat —, hvorimod Regeringen ikke har indskrænket Skatten til Bajersk-01-Bryggerierne, men udstrakt den til alle Bryggerier, der tilberede 01 ved Undergjæring eller af et Alkoholindhold af 2 Vægtprocent,og har valgt Formen af en Maltskat. Regeringen har, idet den finder den væsentlige Skattegrundoverfor i dets Spiritusindhold, ment, at Brændevinsafgiftens Størrelse maa være afgjørende ved Ansættelsen af Højden for Ølskatten og kommer da til det Resultat, at der, naar Brændevinsafgiften sættes, som foreslaaet, til 25 Øre pr. Pot ren Alkohol, maa af 1 Tde. skattepligtigt 01 å 136 Potter, som gjennemsnitligforudsættes have et Alkoholindhold af 6,* Potter, svares 1 Kr. 70 Øre, hvorved der formenes at ville fremkomme en Indtægt for Statskassen af ca. 595,000 Kr. aarlig.

Det forekommer os unægteligt, at hele denne Beregningogdenderpaa

regningogdenderpaahvilende Ansættelse af Skattens Beløb er temmelig doktrinær, og aldeles bortset fra Spørgsmaalet, om den valgte Form for Beskatningen kan anses for heldig, hvad der sikkert maa betvivles, tro vi, at der fra et almindeligt finansielt Standpunkt kan rejses væsentlige Indvendinger imod det Resultat, hvortil man saaledes er kommen. Først synes det lidt urimeligt at gaa til en ny Skat, om hvilken det er givet, at den i flere Retninger vil frembyde Vanskelighederogomhvilken er Grund til at befrygte, at den vil genere Produktionen i større eller mindre GTrad og mulig lede den ind paa mindre heldige Baner, naar der ikke er mere Trang til den, end at man kan nøjes med et saa lidet Indtægtsbeløb for Statskassen som knap 600,000 Kr. Den theoretiske Betragtning, at spiritusholdigt01børbeskattes, andre spirituøse Drikkevarererebeskattede,vilde i og for sig føre til Paalæg af en ny Skat, naar det ikke tillige var Tilfældet,atØlforbrugetvar stort, at der var Udsigt til at erholde et klækkeligt Beløb. Var den aarlige Produktion af saadant 01, som nu foreslaaes beskattet, t. p]x. kun 50,000 Tdr. istedenfor 350,000 Tdr., vilde man næppe have tænkt paa at indføre en særlig Ølskat. En lignende praktisk Betragtning fører da naturlig til at sige: Skulle vi overhovedet gaa til Indførelsen af en ny Skat paa et Objekt, som i sig selv egner sig til Beskatning, saa lad os derved tilvejebringe et saadant Beløb, at vi ved Hjælp deraf kunne afskaffe en trykkendeogpaaen uheldig Basis hvilende Skat. Nu vil den foreslaaede Ølskat ikke engang være tilstrækkeligtilattræde Skibsafgiften, knap nok til at erstatte Kultolden. Men hertil kommer en

anden Betragtning af meget praktisk Natur. En Skat af 1 Kr. 70 0. pr. Td. å 136 Potter vil være = 11/,.I¹/,. Øre pr. Pot. Da Bajersk 01 nu udskjænkes paa Flasker (eller umiddelbart fra Tønden i Glas), der rumme 3/₈ Pot, vil Skatten falde med 15/₃₂ eller knap 1/₂ 0. paa «en halv Bajer». Da hverken Producenterne eller Forhandlerneagteatbetale men ville kræve den erstattetafKonsumenterne,og vil ske ved at forhøje Prisen paa «en halv Bajer» med 1 Øre, ville følgelig Konsumenterne komme til at udrede 1 Øre for hver 1/₂ Øre, som Statskassen faar i Skat. Det naturlige UdgangspunktforStatskassensAnsættelse da det, at der bør lægges paa det Nærmeste 1 Øre paa 3/s P°t'> altsaa omtrent % Øre pr. Pot eller omtrent 3 Kr. 60 0. pr. Td. Den Omstændighed, at det i Øllet indeholdteAlkoholdervedomtrent dobbelt saa højt som det i Brændevinen indeholdte Alkohol, forekommer os aldeles ikke at betyde noget, al den Stund Øllet netop indeholder ogsaa andre Stoffer end Alkohol og i det Hele taget er en fra Brændevin vidt forskjellig Drik. Ingen falder paa at beregne Tolden paa The efter et bestemt Forhold til Tolden paa Kaffe, men derimod spiller det en væsentlig Rolle ved Ansættelsen af disse Toldsatser, at The i langt højere Grad end Kaffe betragtessomenLuxusnydelse faktisk benyttes overvejendeafdebemidlede medens de übemidlede Klasser i stort Omfang drikke Kaffe. Ganske det samme Forhold er tilstede imellem 01 og Brændevin og taler for en forholdvis stærkere Beskatning af det første end af det sidste. Dersom Alkoholmængden skal være det Bestemmende for Ølskattens Højde, saa bør den ganske sikkert ogsaa være det for Vintolden — men for dennesVedkommendeharman

nesVedkommendeharmanikke betænkt sig paa fuldstændigatsebort dette Moment. Hvorfor skal det da være det Nonnerende overfor 01? Og endelig viser selve Lovforslagets Bilag C, at den foreslaaede Skat ingenlunde i Virkeligheden vil komme til at svare til 25 Øre pr. Pot ren Alkohol; thi de paagjældende ØlsortersVægtprocentAlkoholvarierer 3,3₁ og 5,₀ i, og det er kun, naar den udgjør4,oo, at Ølskatten kommertilatsvare 25 0. pr. Pot Alkohol. Vi xnaa derfor paa dette Punkt übetinget holde paa BørsudvalgetsForslagomat Afgiften til omtr. 1 Øre pr. Halvflaske (3(³/₈ Pot) eller 3V₂ Kr. pr. Td., hvorved der formenes at ville fremkomme en Indtægt for Statskassenafca.1,200,000

Finantsministeren vil maaske herimod gjøre den Indvending, at han ikke behøver saa et stort Beløb for at dække Nedgangen i Indtægten; med 595,000 Kr. som Udbytte af Ølskatten resterer kun 275,000 Kr. udækket, og dette Beløb formenes omtrent at svare til, hvad Staten selv som Jærnbaneejer og Skibsbygger nu betaler i Told af Kul og Jærn. Anderledes stiller Sagen sig for Børsudvalget, der selv med en Ølskat paa 1,200,000 Kr. staar med et udækket Beløb af ca. 1,338,000 Kr. Hertil maa imidlertid svares, at, dersom det i og for sig maa siges at være hensigtsmæssigst og rettest at opkræve Ølskatten med et Beløb af 1,200,000 Kr., saa er det ikke vanskeligt at pege paa Afgifter, som hvile paa en mindre heldig Basis og som det vilde være ønskeligt at ophæve, naar det kan gjøres muligt ved denne Forhøjelse af Ølskatten. Og i denne Sammenhæng fremstiller da særlig Kaffetolden sig paa Ny for os i et noget andet Lys end tidligere. Vore tidligere Bemærkningerere

ningererenemlig ikke gaaede ud paa at benægte, at Ophævelsen af Kaffetolden kan være ønskelig og at man i hvert Fald imødekommer et temmelig almindeligt Ønske derved; vi have kun benægtet dens absolute Forkastelighedog at dens Afløsning var tilstrækkelig motiveret ved de af Børsudvalget anførte Hensyn. Anderledesforekommer os at stille sig, naar Spørgsmaaletom paa Kaffe eller Skat paa bayersk 01 stilles overfor hinanden. Efter hvad der foran er oplyst,synes navnlig temmelig sikkert, at Forskjellen imellem By og Land ved Siden af den større eller mindre Velstand er væsentlig medbestemmende for et større eller mindre Kaffeforbrug At afløse Kaffetolden med at lægge et tilsvarende Beløb paa Brændevinen vil derfor efter al Sandsynlighed møde Modstand som en Overførelse af et Skattebeløb fra Bybefolkningen til Landbefolkningen. Derimod gjælder noget lignende om Forbruget af bajersk 01 som om Kaffe: Forbruget er forholdsvis størst i Byerne, og derom synes der at herske temmelig almindelig Enighed, at bajersk 01 i langt højere Grad end Kaffe har Karakter af Luxusnydelse; og om det end vel snarest maa siges om begge, at Forbruget delvis tilfredsstiller en virkelig Trang, delvis er en undværligNydelse, gjælder det Sidste formentlig overvejendefor bajerske 01, det Første derimod overvejendefor Vedkommende. Vi ville derfor, idet vi gaa ud fra, at Ølskatten bør forhøjes til det Dobbelte af det foreslaaede Beløb, finde det særdeles ønskeligt, at da til Gjengjæld Kaffen blev fri for Told.

Man vil formodentlig herimod strax indvende: men
i saa Fald blive jo de sidste 600,000 Kr. af Indtægtsnedgangenikke
og naar hertil føjes, hvad foran

er fordret, Skibsafgiftens fuldstændige Ophævelse, bliver det endog et Beløb af 1 Mill. Kr., som forbliver udækket.Vi herved til et Hovedpunkt i hele den foreslaaede Reform: Finansministerens bestemte Fastholden af fuld Kompensation; hvad der eftergives paa ét Punkt, skal fuldt ud erstattes paa et andet Punkt. Heri ligger den væsentlige Uoverensstemmelse imellem Finansministeren og Børsudvalget, hvis Opfattelse iøvrigt,som paa saa godt som alle væsentlige Punkter falder i den Grad sammen, at man, seende bort fra de foran berørte Uoverensstemmelser i Enkeltheder,der have nogen principiel Karakter, næsten kunde koncentrere den hele Opgjørelse i den Sætning: Børsudvalget fastholder Opgivelsen af Kaffetolden, uagtet der derved fremkommer en Underbalance af ca. 11/;;I¹/;; Mill. Kr. — Finansministeren vil ikke opgive Kaffetolden,fordi derved efter hans Forslag vilde fremkommeen af lidt over V/_n Mill. Kr.

Paa dette Punkt kunne vi imidlertid ikke følge Finantsministeren,menbetragte imod hans Standpunktsomuholdbart. Forfatter er enig med Ministeren i, at det, for saa vidt og i samme Omfangsomdet for nødvendigt at skaffe Dækning for de ved en Toldrevision fremkommende Indtægtstab, er rigtigt at søge denne Dækning ved andre indirekte Afgifter, og at en Afløsning af indirekte Afgifter ved direkte Skatter i de fleste Tilfælde vil frembyde ikke blot store Vanskeligheder, men væsentlige Ulemper og Misligheder. Og ligeledes er han enig med Ministeren i, at Formaalet med en Toldreform ikke i og for sig skal være en Reduktion af Statsindtægterne, hvortil der ikke er nogen bestemt Grund, især naar henses til de nærværendeSkattersHøjde

værendeSkattersHøjdei Forhold til Folkets Velstand og Skatteevne, saaledes som det ogsaa er erkjendt fra Børsudvalgets Side. Men derimod maa han med dette hævde og i saa Henseende fastholde tidligere Udtalelser i Folkethinget, at, naar det ved Revision af Toldtarifen viser sig, at der er Toldsatser, som i den ene eller anden Ketning maa anses for lidet heldige og som det erkjendesforønskeligt opgive, da er Statskassens Status ikke en saadan, at man skulde undlade at ophæve dem, fordi man ikke kan finde andre, hensigtsmæssigere og bedre, Skatteobjekter at sætte i Stedet. Dette er ogsaa tidligere blevet erkjendt af Landsthinget saavel som den daværende Finansminister, idet det af Finansminister Krieger i 1872 forelagte Lovforslag gik ud fra en Indtægtsnedgang af ca. 590,000 Kr., og det af samme Minister i 1873 forelagte Forslag endog opgav i Alt 1,504,000 Kr. under Paaberaabelse af, at Statsindtægterneogsærlig i den forløbne Tid havde vist en saadan Stigning, at man kunde gaa til en saa meget større Nedsættelse. Ganske vist tilraadede LandsthingsudvalgetsFlertalat Indtægtsformindskelsentilomtrent Halve; men selv det var dog villigt til at opgive ca. 820,000 Kr. Tages nu StatskassensheleStatus det daværende Tidspunkt i Betragtning,maadet sikkert under den nuværende langt heldigere Status siges, at hvad man dengang turde vove, tør man nu saa meget roligere indlade sig paa. Og i det Hele vilde et saadant Krav paa fuld Kompensationkunda berettiget, naar man stod overfor en fast, uforanderlig Statsindtægt. Men det KarakteristiskevedToldindtægten jo netop dens Foranderlighed. Ligesom Ingen borger Finansministeren for, at han altid

Til beholde den Indtægt, han i Øjeblikket har af Tolden, selv om han fastholder Tarifen aldeles uforandret, saaledeserder den anden Side altid Udsigt til, at den Ted tiltagende Velstand i Befolkningen og en heldig økonomisk Udvikling vil give et stedse stigende Udbytte. Og der er da saa meget mindre Betænkelighed ved at gaa ind paa en Revision, som medfører et moderat Indtægtstab,somselve naar den viser sig at have truffet det Rette, netop vil føre til et Opsving i den økonomiske Udvikling, der tør ventes at ville fremkaldeetstigende netop af de Varer, hvoraf Toldindtægten særlig søges naaet. Dengang da det sidstnævnte Lovforslag forelagdes, havde Indførselstolden inclusive Stempel paa Spillekort, Rosukkerafgift og Krigsskat paa Vareindførselen givet følgende Indtægt i de nærmest foregaaende Aar:

Det var overfor denne Stigning, at den daværende Finansminister ansaa det for berettiget at løbe an paa en Indtægtsnedgang af 1,5 Mill. Kr. Nu stiller Forholdet saaledes for de tre sidste Finansaar:

Hvad enten man ser paa de absolute Tal eller paa selve Stigningen, synes Finansministeren i nærværende Øjeblik uden mindste Risiko at kunne gjøre, hvad Finantsministereni1873turdeforeslaa: indtil 111¹/₂ Mill. Kr_v altsaa saa meget mere blot 1å 11/,,I¹/,, Mill. Kr. Et Blik paa vor hele finansielle Status maa yderligere

bringe alle Betænkeligheder ved en saa moderat Nedgang*iIndtægtentilat der tilmed ikke er større, end at endog blot et enkelt Finansaar kan bringe en Opgang af samme Omfang, saaledes som foranstaaendeTalvise*).Medensnemlig ordinære Indtægter(o:alleandreIndtægter Forbrug af Formue, Stiftelse af Gjæld og overordentlig Indkomstskat) i 186/^—72, altsaa i det nærmest forud for Forelæggelsen af Toldlovforslaget af 1873 gaaende Femaar, udgjorde i aarlig Gjennemsnit ca, 39,106,"00 Kr. (efter den nu brugelige Posteringsmaade) og de ordinære Udgifter (o: samflige Udgifter undtagen til Afdrag paa Gjæld og Erhvervelse af Formue) udgjorde ca. 37,680,000 Kr. i aarligt Gjennemsnit, saa at Overskuddet kun var 1,4 26 Mill. Kr. i aarligt Gjennemsnit eller for det hele Femaartilsammenkun7,isMill. have de ordinære Indtægter i Femaaret 1875—80 udgjort i aarligt Gjennemsnit45,698,000Kr.,medensde Udgifter kun ere stegne til 38,426,000 Kr., saa at hines Overskudoverdisseihvert (gjennemsnitlig) har været lige saa stort som i hine 5 Aar tilsammen, nemlig 7,2 7 Mill. Kr. og for det hele Femaar ikke mindre end 36,3 5 Mill. Kr. I 1880—81 er Overskudet endog steget til ca, 8,209,000 Kr. eller, hvis det ikke udbetalte Dyrtidstillægfradrages,7,6Mill.Kr. skulde dog tro, at et aarligt Overskud af 7x7^x/₄ å 7x7^x/₂ Mill. Kr. maatte være endog mere end tilstrækkeligt til at muliggjøre de forskjellige Eeformer og tilfredsstille de forskjellige Krav, som der stedse peges paa som en absolut Hindring for nogetsomhelstAfslagiToldindtægterne.Saa

---

*) Allerede i de første 9 Maaneder af indeværende Finansaar er der atter en Stigning af ca. Vj₆ Mill. Kr.

somhelstAfslagiToldindtægterne.Saameget tør vi vel gaa ud fra, at man bør indskrænke Betragtningen til de Reformer og Foranstaltninger, som der enten er forelagt Forslag til eller som dog ere blevne bebudede. At holde Beløb disponible til mulige Fremtidskrav, som endnu ikke ere blevne opstillede, men engang i Fremtidenmaaskekundekommefrem, dog være altfor absurd. Vi tro derfor, at naar vi medtage ikke blot de alt paa Dagsordenen bragte Reformer: Skolereformen, RetsreformenogLønningsreformen,mentillige Befæstningsplan,somRegjeringenide 6 Aar ikke har fundet Anledning til at komme frem med, saa skue vi saa vidt ud i Fremtiden, som det med Rimelighed kan forlanges, og ganske vist langt videre, end man i noget andet Land vilde linde nødvendigt. Hvad ville da disse Foranstaltninger kræve? Finansministeren har i sin Tid opgjort de Krav, som Skolereformen, — der jo iøvrigt ikke mere ligger for og synes udskudt til en uvis Fremtid^—, vilde stille til Statskassen, til et aarligt Beløb af ca. 484,000 Kr. mere end i 1877; men heraf er alt siden 1878 de 300,000 Kr. blevne opførte paa Finansloven; det bliver altsaa kun knap 200,000 Kr. mere, end der nu udgives, og 364,000 Kr, mere, end i aarligt Grjennemsnit for 1875^—80 er udgivet. JustitsministerenharopgjortOmkostningerneved ormen til, saa vidt vi erindre, ca, 7 å 800,000 Kr. *), og Lønningsreformen,forhvilkeningenOpgjørelse

---

*) Heri er ikke indbefattet den Indtægtsnedgang, som vil ireiukomm en Nedsættelse af Retssportlerne; dette er jo nærmest finansiel Reform ligesom den her omhandlede Skattereform. Udgifter, som én Gang ville medgaa til Opførelse nye Bygninger o. desl.. kunne lier ikke medregnes, da der aldeles ingen Oplysning foreligger om deres Størrelse; det er imidlertid klart, at det i alt Fald kun er Renten af dette Belyb, der lier vilde kunne medregnes.

vil næppe, selv om den skulde blive langt mere fyldestgjørendeforEmbedsstanden,enddet til, kræve mere end l/₂ Mill. Kr. ud oyer de ca. 2/₃ Mill. Kr. til Dyrtidstillæg, som alt ere indbefattede under den ovenstaaende Opgjørelse af det sidste Femaars ordinæreUdgifter.Detbliveri ca. l2l²/₃ å l3l³/₄ Mill. Kr., som ville medgaa til Gjennemførelsen af disse Formaaludover,hvadder Femaaret 1875_—80 er medgaaetpaadetilsvarendeBudgetter. da endelig Befæstningssagen angaar, da foreligger der, som berørt, ikke nogen Regjeringsplan for samme; men i det i Maj 1880 af daværende Ingeniørkapitajn Arendrup udgivne Skrift: «om Danmarks Forsvar» opgives Omkostningerne ved Kjøbenhavns Befæstning til 42 Mill. Kr. Lægges hertil 18 Mill. Kr. til andre Fæstningsværker, udkommerenSumaf60 Kr. Efter Formaalets BeskaffenhedvillevistnokAllevære i, at Halvdelen af dette Beløb rigtigst tilvejebringes enten ved Laan eller ved Forbrug af Formue; regne vi atter halvt af hvert, bliver det Renten af 15 Mill. Kr. å 4pCt. eller 600,000 Kr. aarligt, der gaar tabt som Indtægt af Formue, og under Forudsætning af en aarlig Forrentning og AmortisationafLaanetmedi 6 pCt. — endvidere 900,000 Kr. hertil. Da Befæstningsarbejderne næppe tør ventes tilendebragte i kortere Tid end ti å tolv Aar, vil altsaa Resten kunne fordeles paa denne Aarrækkemed2l ^lj₂ Mill. Kr. aarlig. Det bliver saaledes i Alt en Indtægtsforringelse af \l₂ Mill, og en Udgiftsforøgelseaf3,4Mill.Kr. som vil kræves til denne Sags Gjennemførelse. Det bliver altsaa højt regnetenaarligMerudgiftaf

---

*) Heri er ikke indbefattet den Indtægtsnedgang, som vil ireiukomm en Nedsættelse af Retssportlerne; dette er jo nærmest finansiel Reform ligesom den her omhandlede Skattereform. Udgifter, som én Gang ville medgaa til Opførelse nye Bygninger o. desl.. kunne lier ikke medregnes, da der aldeles ingen Oplysning foreligger om deres Størrelse; det er imidlertid klart, at det i alt Fald kun er Renten af dette Belyb, der lier vilde kunne medregnes.

netenaarligMerudgiftaf(51/4 Mill., som alle disse
Foranstaltninger tilsammen ville koste.

Vi skulle nu slet ikke dvæle ved den desværre meget nærliggende Betragtning, at det er højst tvivlsomt,om nogensinde fa ar samtlige disse Foranstaltningergjennemførte det her forudsatte Omfang: men hvad vi absolut maa betragte som givet, det er, at, selv om de politiske Forhold ikke stillede sig hindrendei og selv om der fra alle Sider var fuld Beredvillighed til at indrømme de nævnte ForanstaltningersNødvendighed Hensigtsmæssighed, saa vilde der alligevel medgaa flere Aar, inden Forhandlingerne om samtlige disse kunde tilendebringes, end sige de selv føres saaledes ud i Livet, at de ovennævnte Pengebeløbvirkelig komme til Udgift. Ligger det da ikke nær at kaste Blikket tilbage og spørge: Vilde der, selv med de endnu perspektiviske Fremtidsmuligheder for Øje, som alt dengang viste sig over Horizonten, være sket nogensomhelst Skade, dersom man i 1873 havde vedtaget en Toldreform, der havde medført en Indtægtsnedgang af 111¹/₂ Mill. Kr., selv om Tabet ikke var bleven forvundet? Vi havde havt et tilsvarende Beløbmindre Kassebeholdningen — men der vilde ikke i nogensomhelst Retning, ikke paa nogetsomhelst Punkt være følt nogen Ulempe heraf. Og maa man ikke indrømme,ikke Muligheden, men ligefrem Sandsynlighedenaf, vort aarlige Overskud i den Aarrække, der vil forløbe, inden de oftnævnte Krav opfyldes, vil stige, om ikke i samme Forhold eller engang med samme absolute Beløb, som fra Femaaret 1867-72 til Femaaret 1875-80, saa dog med et Beløb, der vil være

mere end tilstrækkeligt til at dække en øjeblikkelig Afgangaf
2 Mill. Kr.?

En Indvending vil maaske endnu blive fremsat imod den Opgjørelse, vi her have forsøgt, nemlig at der jo i 1875^—80 ikke har været et aarligt Overskud af 7*/₄ Mill. Kr. i den Forstand, at dette Beløb har kunnet henlægges til Kassebeholdningen, men at jo en ikke ringe Del deraf er bleven anvendt til Jernbaneanlæg o. Lign., hvad der ikke vilde kunne ske, naar man disponerede hele det fremtidige Overskud paa den her antydede Maade. Vi skulle imidlertid hertil bemærke, netop de store Beløb, der i de senere Aar ere blevne anvendte af den løbende Indtægt til Anlæg af Statsbaner, som ikke betale sig, nu har gjort det muligt foreløbigt at standse eller i alt Fald stærkt at begrændse denne Udgift i de nærmest følgende Aar. Thi der emu — naar de under Arbejde værende Dampfærger medregnes — tilvejebragt et saadant samlet over hele Landet, at de tilbagestaaende Baner mere eller mindre have en rent lokal Karakter. Naar der derfor nu blev Spørgsmaal om, hvorvidt man vil fremme Samfærselen og gavne Udviklingen mest ved i den nærmest følgende Tid at anvende 1 å Vfø Mill. Kr. aarlig til Anlæg af smaa lokale Jernbaner eller ved at hæve Skibsafgiften og lette de Toldbyrder, der hvile paa Industri og Omsætning, kan Svaret næppe være tvivlsomt; thi Spørgsmaalet lyder da i Virkeligheden saaledes: er det rigtigt og i den almindelige Samfærsels og Samhandels Interesse at paalægge Skibsfarten og Industrien Byrde af 1å ll^ Mill. Kr. aarlig for at kunne anvende dette Beløb til smaa, lokale Jernbaner?

Thi dette maa vel erindres, naar man taler saa meget om de Reformer, der forestaa, og som ville kræve betydelige Udgifter, at ogsaa selve Toldreformen, som allerede Navnet udviser, er en Reform, der trænges liaardt til, en Reform, der tilsigter at lette Omsætningen og at befri Industrien for tyngende Byrder og hæmmende og er ikke denne Reform lige saa fuldt som de andre, der paaberaabes, sin Pris værd? Og at en Opgivelse af 1 å V/₂ Mill. Kr. er den billigste Pris, for hvilken en Toldreform kan kjøbes, er ikke til at betvivle efter den Holdning, som Folkethinget i hele Aarrækken 1871^—81 har indtaget overfor Spørgsmaalet om en Toldreform. Det tør tvært imod med Bestemthed siges, at ogsaa de nu foreliggende Reformforslag ville strande og den fra mange Sider længselsfuldt eftertragtede Reform blive til Intet, saafremt ikke de andre Lovgivningsfaktorer bestemme sig til at betale i alt Fald den her nævnte Pris for Toldreformens Gjennemførelse. er derfor meget at haabe, at Landsthingets Flertal strax vil erklære at staa ved sit tidligere gjorte Tilbud om at opgive ca, 1 Million (820,000 Kr. -f- de 275,000 Kr., som Staten nu formenes selv at betale som Jærnbaneejer og Skibsbygger), og at særlig den Mand, der som Finansminister fremlagde det sidste Forslag til en Toldreform, vil benytte sin Indflydelse i Landsthinget at faa de foreliggende Forslag i den her omhandlede omformede i Overensstemmelse med de af ham dengang fulgte finansielle Principer. I saa Fald vil der omsider denne Gang kunne være Udsigt til at faa den lige saa betydelige som vanskelige Reform lykkelig gjennemført — i modsat Fald kan alt Arbejde derfor paa Forhaand betragtes som spildt!

Vi have hidtil dvælet ved den finansielle Side af den foreliggende Reform, og fra dette Synspunkt kunne vi altsaa — bortset fra Spørgsmaalet, om den valgte Basis for en Ølskat vil være hensigtsmæssig, hvad vi anse for højst tvivlsomt — i det Hele og Store, selvfølgelig Forbehold af mindre væsentlige Ændringer i Enkeltheder, akceptere de foreliggende Forslag med følgende Hoved-Ændringer:

1) at Skibsafgiften fuldstændig ophæves,

2) at Kaffetolden bortfalder, og

3) at til Gjengjæld Ølskatten ansættes til at udbringe Dobbelte af det paaregnede Beløb, hvoraf Resultatet vilde blive, at der i Alt blev opgivet en Indtægt ca. 1,225,000 Kr.

Det vil imidlertid endnu være nødvendigt at betragteden som den hele Reform vilde øve i Forhold til Skatteyderne, og navnlig, hvilken Lettelse den kunde ventes at ville bringe de forskjellige Klasser i Samfundet. Det vil dog være klart, at der herom Intet lader sig sige med fuld Bestemthed; det er alleredenu muligt med Sikkerhed at angive, i hvilket Omfang Toldafgiften bæres af de forskjellige Klasser, og end mindre lader det sig da paa Forhaand afgjøre, hvorledes nye Paalæg ville blive baarne. Alt, hvad der paa dette Omraade kan gives, bliver kun Sandsynlighedsberegningeraf løsere Art; det er kun med større Træk, at de ventede Forandringer kunne angives. Og dette gjælder saa meget mere, som forskjellige af de vigtigere toldpligtige Artikler, om hvilke der her bliver Tale, Stenkul og Salt t. Ex., optræde dels som Raastoffereller i Industrien, dels som umiddelbareForbrugsgjenstande, at det lader sig oplyse.hvor

lyse.hvorstor en Del af Forbruget der tilhører hver af disse Retninger. Det er derfor med alt muligt Forbehold,at her angive de sandsynlige sociale Følger af Reformen, idet vi da foreløbig holde os til, hvad der er foreslaaet af Regeringen.

Betragte vi da først de Artikler, med Hensyn til hvilke det er foreslaaet at ophæve Tolden, fordi de formentligbrugesiomtrentligestort af alle FamilierudenHensyntilVelstandsforholdog tynge uforholdsmæssigt haardt paa de übemidlede Klasser,vildeterindres,atvi vort Vedkommende ikke mene at kunne henregne Petroleum hertil. Til denne Klasse henregne vi da Salt (373,000 Ki\), Ris (380,000 Kr.), Cikorie (115,000 Kr.), tørret og saltet Fisk (60,000 Kr. *), og maaske ogsaa Fjer og Dun (35,000 Kr.), hvortil endnu kommer et Beløb af 49,000 Kr. af Kaffetolden,sompaaregnesatindkommemindre ForandringafToldsatsenfra6Skilling 12 Øre). Det bliver saaledes omtrent i Alt 1,012,000 Kr., som opgives særligt i det Øjemed at lette Trykket for de übemidlede Klasser. Det er imidlertid en Selvfølge,atLettelsenfordissegaar end til deres Andel i det nævnte Toldbeløb, idet jo Nedsættelsen eller Ophævelsen af Tolden paa alle Artikler, der forbruges ogsaa af disse Klasser, — om end kun i mindre Omfang, fordi Forbruget af disse Varer netop maa antages at staa nogenlunde i Forhold til Velstanden^—, ogsaa kommer disse Klasser tilgode med den hidtil paa dem faldende Andel af Beløbet. Herhen hører da først

---

*) Nedgangen paa Positionen l'isk i dens Helhed bliver kun ca. 45,000 Kr., idet 15,000 Kr. indvindes ved Forhøjelse af Tolden paa Ansjoser, Kaviar m. m.

og fremmest Kul som Husholdningsbrændsel, endvidere forskjellige Fabrikata, saasom Fajance, Glas, Lys og Papir (de sidste vistnok kun for en meget ringe Del), samt Apothekervarer. At beregne, hvor stor en Del af Tolden paa disse Artikler der falder paa de übemidlede Klasser, er imidlertid umuligt, — ligesom vi da heller ikke have forsøgt at opgjøre det tilsvarende Beløb for de først nævnte Yareklassers Vedkommende. Men endelig maa det antages, at ganske det samme gjælder om alle de egentlige Raa- og Hjælpestoffer, som foreslaasfrigivne,forsaavidtsom da overhovedet kan antages, at Tolden paa dem i det Væsentlige gjenfindes i de Gjenstande, hvori de indgaa, og disse Gjenstande ligeledes for største Delen maa antages at være GjenstandforalmindeligBrugogBenyttelse, ogsaa af de übemidlede Klasser. Til denne Varegruppe maa formentlig ogsaa henregnes dels Nedgangen i ToldindtægtenafManufakturvarer,forsaavidt den nærmestsynesatbestaaien af Tarifen, der tilsigter en større Lettelse i Toldbehandlingen og derved en Lettelse for den hele Handel med disse Varer, dels Skibsafgiften. Hvor omstridt det nemlig end er, hvem og hvad der egentlig bærer Skibsafgiften, er saa meget utvivlsomt, at den for en Del paahviler de indførte Varer, nemlig for saa vidt disse indgaa i hele Skibsladninger,altsaanavnligKulogTømmer, at den, for saa vidt den ikke saaledes gaar over paa Varerne, hviler som en Byrde paa Omsætningen i Almindelighed og altsaa som saadan nærmest maa sættes i Klasse med Tolden for Eaa- og Hjælpestoffer for Industrien. Denne Betragtning er da ogsaa gjort gjældende af FinansministerenihansindledendeForedrag.Herefter

det et Beløb af henved 2 Mill. Kr. i Toldindtægt og 400,000 Kr. i Skibsafgift, som foreslaaes opgivet til Lettelse for Befolkningen i dens Helhed, saaledes at selve Opgivelsen ikke særlig kan betragtes som værende forholdsvismeretilGunstforden end for den anden Klasse. Derimod kan der, som strax skal berøres, være Tale om, at Opgivelsen indirekte vil bære særlig Frugt for enkelte Klasser fremfor for andre. Betragtes imidlertid først den anden Side af Reformen, de nye Paalæg, da tør man gaa ud fra, at Forhøjelsen af Tolden paa Frugter, Kakao. Kryderier, Spisevarer, The og Vin, til et samlet Beløb af ca. 1,067,000 Kr., aldeles ikke vil berøre de übemidlede Klasser og at den for de andre Klassers VedkommendevilstaanogenlundeiForhold deres Velstand,dogsikkertsaaledes,atde en overvejende Del ville falde paa de mest velstaaende Klasser. HvorledesForhøjelsenafTobakstolden(ca,626,000 vil fordele sig paa de forskjellige Klasser, lader sig neppe angive; men for saa vidt den ogsaa vil berøre de übemidledeKlasser,maadetdogfastholdes, det drejer sig om en Nydelse, der ikke er nogen Nødvendighed, hvorfor ogsaa Tolden vil falde temmelig forskjelligt paa de enkelte Individer. Noget lignende gjælder om den foreslaaede Skat paa Bajersk 01; at det, naar de ringere Ølsorter lades überørt af Skatten, er et, om ikke Luxus-, saa dog Nydelsesforbrug, der beskattes, maa sikkert indrømmes;menefterhvadforaner vil man se, at denne Skat efter vor Formening i en anden Henseendefordelersignogetuligeligt,idet nemlig tør antages at ville falde langt stærkere paa Bybefolkningen end paa Landbefolkningen. Hvad endelig angaar ForhøjelsenafBrændevinsafgiften,daerdet noget

tvivlsomt, om denne i sin Helhed vil falde paa Forbrugerne,idetdenforandredeBeskatningsmaadesikkert vil medføre, at den Fordel, som de bedre drevne Brænderierhavehavtfremfordemindre drevne, vil bortfalde,udenatdetvilblive muligt at indvinde Beløbet ved en Forhøjelse af Priserne paa Brændevinen. Hvor stor en Del af Afgiften det saaledes vil lykkes Brænderierne at vælte over paa Forbrugerne, lader sig umuligt paa Forhaand udregne; at imidlertid en Del heraf i saa Fald vil blive indvundet paa de finere Arter og Aqvaviterne, som ikke bruges af de übemidlede Klasser, tør vistnok antages, og det vil saaledes under alle Omstændigheder selv af den Del, der væltes over, kun blive en mindre Del, som vil falde paa disse Klasser. At Reformen i sin Helhed saaledesvæsentligvilblivetilFordel disse Klasser, maa betragtes som afgjort; at dette i endnu højere Grad vilde blive Tilfældet, dersom i Overensstemmelse med vort Forslag Kaffetolden (1,149,000 Kr.) blev helt opgivet,imodatØlskattenforhøjesmed 600,000 Kr., er indtysende. Efter vor Formening maa dog den største og væsentligste Fordel for Arbejderklassen ved den foreslaaedeReformsøgesidennesindirekte Det vil nemlig let ses, at selv om man gaar ud fra, at — efter vort Forslag — Kaffetolden og Ølskatten qvivalerehinandenogatToldforhøjelsenpaa og Forhøjelsen af Brændevinsafgiften vejer saaledes op imod de ca. 2,000,000 Kr., der foreslaas opgivne for Raa- og Hjælpestoffer, samt mod Skibsafgiftens 800,000 Kr., at der for disse modstaaende Posters Vedkommende fremdelesfaldtdetsammeAfgiftsbeløbpaa mindre bemidledeKlasser,somhidtil,samtat 1 Mill. Kr.,

der foreslaas opgivet for almindelige Forbrugsartikler uden modsvarende Erstatning, fordeler sig aldeles ligeligt over Forbrugerne uden Hensyn til Velstaaenhed, vil den hele direkte Lettelse for en Familie blive ca. 2x2^x/₂ å3 Kr. om Aaret. Selv om en nøjere Udregning maatte vise, at Forholdet stiller sig endnu gunstigere for de arbejdende Klasser end her forudsat, eller selv om der under Lovenes Behandling vedtoges saadanne Ændringer, at Skattelettelsen for en Familie af Gjennemsnitsstørrelse, henhørende til disse Klasser, blev det Dobbelte eller oa. 5 Kr., turde det, hvor megen Vægt man end vil lægge paa en saadan Skattelettelse, dog være indlysende for enhver uhildet Betragter, at en Besparelse af ca. 10 Øre om Ugen ikke kan have en saadan Indflydelse paa en Arbejderfamilies Kaar, at den i væsentlig Grad skulde bidrage til at forbedre dens Stilling. Derimod vil det have en langt større Betydning for disse Klasser, at der ved en Revision af Toldtarifen tilvejebringes saadanne Lettelser for Industri og Handel, der kunne føre til et livligere Røre og en mere omfattende Virksomhed paa disse Omraader; thi derved vil der opstaa en forøget Efterspørgsel efter Arbejdskraft, som giver først en fuldere Anvendelse af de alt beskjæftigede Arbejderes Kræfter, dernæst Anvendelse for flere Kræfter, og i begge Tilfælde en Forøgelse af Arbejdslønnen, som, hvor ringe den end bliver, dog altid vil blive mange Gange større end den umiddelbare Besparelse, som kan blive Følge af en Nedsættelse eller Ophævelse af Toldsatser, der hvile paa almindelige Forbrugsartikler. Derfor vil efter vor Formening Ophævelsen af Tolden paa Raa- og HjælpestoffersaavelsomafSkibsafgiftenvære langt større reel Betydning for Arbejderklassen end de øvrige Toldlettelser,

som mere direkte komme dem til Gode. Hvad enten man imidlertid ser paa disse eller paa andre Toldlettelser,maadetsikkerterkjendes,at ormen i størst Omfang vil komme Arbejderklassen til Gode, og selv om derfor Forandringen af Brændevinsbeskatningen skulde medføre, at denne Klasse kom til at svare en noget højere Afgift heraf end hidtil, vil dette være aldelesforsvindendeiForholdtilde som ReformenpaaToldomraadetstillerdeni

Det kan næppe fejle, at Adskillige overfor denne sidste Betragtning ville rejse det Spørgsmaal: Men hvorledesforholderdadenforeslaaedeReform overfor den Industrien hidtil tilstaaede Beskyttelse? I saa Henseendekanmanimidlertidværetemmelig FinansministerenharkunmedvarsomHaand ind i de beskyttende Toldsatser, og for saa vidt man tror, at disse have virkelig Betydning for Arbejderne, vil man næppe have Grund til at ængstes paa deres Vegne, da Ministeren udtrykkelig har udtalt, at han, for saa vidt han maatte blive oplyst om, at han mod sin Vilje maatte være kommen til at træde en eller anden Virksomhed nærmere end forsvarligt, vil være villig til at modificere det Foreslaaede. Skjøndt vi for vort Vedkommende have en noget anden Opfattelse af disse Forhold, nemlig den, at Beskyttelsen mere er en Fordel for de Industridrivende personlig end et Værn for selve den paagjældende Industri, og formene, at denne snarere udvikles ved at udsættes for Konkurrence end ved at skjærmes derimod, finde vi dog ikke Grund til paa dette Omraade at rejse væsenlige Indvendinger imod Regjeringens Standpunkt. For os stiller det sig nemlig saaledes, at man ved tidligere Forhandlinger om

Forandringer af Toldloven har været noget tilbøjelig til at drage Spørgsmaalet om Frihandel eller Beskyttelse stærkere frem, end vore Forhold give Anledning til. Saaledes som Beskyttelsen nu er gjennemført hertillands, maa det. hvilke Mangler og Ulemper den end kan lide under, erkjendes. at den i sin Helhed er moderat, navnlignaarHensyntagestilde som de beskyttede Industrigrene have at bære og som først skulle kompenseres,førderbliverTaleom Det har netop været en Hovedfejl ved hele den hidtidige Ordning,atmanerbegyndtmed lægge Byrder paa IndustrienvedBeskatningafKaa og Hjælpestoffer og derefter atter har villet give den Erstatning herfor ved beskyttende Toldsatser. Vi for vort Vedkommende anse det for utvivlsomt, at hele denne Ordning har gjort vor Industri, tagen som Helhed, mere Skade end Gavn, og at vor industrielle Udvikling vilde være bleven kraftigere og sundere uden den; dette udelukker dog ikke, at der i det Enkelte kan paapeges Industrigrene, som have nydt godt af Beskyttelsen og maaske næppe vilde være komne til Existens uden den. Dette kan man ikke se bort fra, naar Talen er om Forandringer i det fra FortidenoverleveredeSystem.Hvoroverbevistman er om det Urigtige i at ville skabe en ny Industri ved Hjælp af Beskyttelse, maa man dog erkjende, at Stillingenbliverenheltandenoverfor i en beskyttende Lovgivnings Ly udklækket og opvoxet Industri, og at man altid kun med stor Varsomhed bør gribe ind i de saaledes tilvejebragte Forhold. Paa den anden Side vilde det være urigtigt, om man slet ikke vilde vove at gjøre nogen Forandring i det Nedarvede. At en Del af den bestaaende Beskyttelse, som berørt, kun har havt

til Øjemed at kompensere de Afgifter, der ere lagte paa Industriens Raa- og Hjælpestoffer, og at man følgeligroligtørformindskedebeskyttendeToldsatser samme Forhold, som hine Afgifter borttages, er baade indlysendeogogsaaerkjendtfrade Side, saaledes navnlig af de Industridrivende, der have deltagetideForhandlinger,dergik for BørsudvalgetsBetænkning.Atdissehavement maatte gjøre Paastand paa, at Beskyttelsens Formindskelse ikke gik videre end hertil, er kun naturligt, og Andet kunde næppe ventes eller forlanges fra deres Standpunkt. Men bortset fra, at det ikke altid er saa ganske let at udregne, hvor megen Lettelse Ophævelse af Tolden paa Kaa- eller Hjælpestoffer bringer den enkelte Industrigren,oghvilkenNedsættelseiBeskyttelsen herefter kan taale, saa maa det fra et almindeligt Lovgivningssynspunktvistnokerkjendes,atderved Tarifrevision baade kan og bør gaas noget videre, for saa vidt — og i de Tilfælde, hvor — det har vist sig, at Beskyttelsen ikke har naaet sit Maal og at det ikke er lykkedes at fremkalde en Industri af nogen virkelig Betydning og Livskraft. Beskyttelsessystemets Tilhængere paaberaabe sig altid stærkt dets opdragende og udviklende KarakterogFormaal;hvordaErfaringen vist, at det ikke har havt nogen saadan Virkning og at den paagjældendeIndustrigrenkunharformaaetat sig paa et vegeterende og stagnerende Punkt, der er der fra selve Systemets Side ingen Anledning til at fortsætteogopretholdeBeskyttelsen.Dettebør være det Synspunkt, hvorfra der skulde gaas ud ved Spørgsmaalet om, paa hvilke Punkter en Formindskelse i Beskyttelsen kunde finde Sted: om den paagjældende

Industri har naaet et Omfang og f'aaet en Betydning, som giver den Krav paa at respekteres og støttes overfordeVanskeligheder,somandreLandes den umuligt at pege paa Fremskridt og Udvikling til sit Forsvar. At der endelig ogsaa gives Tilfælde, hvor der er naaet en saadan Udvikling og gjort saadanne Fremskridt, at Beskyttelsenmaasigesathavenaaet opdragende Hensigter og derfor kan falde bort eller dog begrændses,maamanhaabe.Menoverfor fra dette SynspunktudgaaendeBetragtningfremtræderdasom væsenlig Mangel vort fuldstændige Savn af en Industristatistik,derkundebelæreosom, Virksomheder der siden 1863 have været fremadskridende, og hvilke der ikke have kunnet udvikle sig videre til Trods for den tilstaaede Beskyttelse. Hvorvidt derfor FinansministerenfradetteSynspunktharramt Kette ved de — for største Delen ikke stærkt indgribende — Forandringer,somhanharforeslaaeti beskyttende Toldsatser,ladersignæppeafgjøre.Naar særlig i sit Indledningsforedrag fremhævede som sit Hovedsynspunkt,«atmanikkevedForandringen komme til at formindske bestaaende Beskyttelse udover det Maal, som Produktionsvirksomhederne kunne taale», saa er det jo som oftest et meget vanskeligt Spørgsmaal, hvor stort et Afslag i Beskyttelsen en vis Industri kan taale. Vi have jo oftere havt Exempler paa, at der forud for en Revision — saaledes særlig overfor den sidste, der førte til Loven af 1863, — fra forskjellige Industridrivende er bleven fremsat den Paastand, at den foreslaaede Formindskelse af Beskyttelsen helt vilde ruinere deres Industri — og den har derefter udfoldet

sig langt kraftigere i den følgende Tid, efter at disse minerende Bestemmelser vare gjennemførte. Ofte ville jo nemlig saadanne Forandringer blive af aldeles forsvindendeBetydningoverforsamtidigellerkort indtrædende Forandringer i Konjunkturerne. Dette er i det Hele en Betragtning, som hidtil altfor lidt har gjort sig gjældende overfor Spørgsmaal om Forandringer i Toldsatserne.HvormangeIndustrigreneerder paa hvilke Modens Svingninger øve en Indflydelse, som langt overgaardenIndflydelse,enForandringi kan øve, uden at de paagjældende Virksomhedor derfor idelig trues af Ruin. Hvor mange Fabriker — eller Omdannelse af Fabriker — fremkaldte t. Ex. ikke Krinolinens kortvarigeHerredømme,oghvorledesgikdet da KrinolinenattergikafMode?Jo man paa disse Omraader raadspørger Erfaringen, desto mere kommer man til den Erkjendelse, at de Styrendes Forsøg paa at spille Forsyn paa Forretningslivets Omraader kun altfor ofte spottes af de uforudsete og uforudseelige Forandringer,somForretningslivetaltiderudsat og ikke mindst paa en Tid, da nye Opfindelser næsten høre til Dagens Orden og nye Samfærdselsforbindelser stille de forskjellige Virksomheder overfor Eventualiteter, som Ingen havde tænkt sig, da man gav de Toldbestemmelser,somiØjeblikketansaasfor beskyttendeogbetryggende.NaarderforMinisteren at skaffe sig et saa indgaaende Kjendskab til de enkelte Produktionsvirksomheder,atmanmedfuldSikkerhed bedømme, hvorledes større og mindre Forandringer ville komme til at indvirke paa disse Produktionsvirksomheder», da

kunne vi ikke blot give ham fuld Eet heri, men maa tilføje, at man formentlig selv med et langt fuldkomnereKjendskabhertil,enddeFleste af de nys anførte Grunde kan komme til at gribe betydeligt fejl. Vi for vort Vedkommende tør derfor ikke indlade os paa at afgjøre, hvorvidt Ministeren i den her omhandledeRetninghargrebetrigtigteller paa de Punkter, hvor den hidtil bestaaende Beskyttelse foreslaas modificeret,ogeresaaledesmesttilbøjelige at blive staaende ved det Foreslaaede og lade Forandringerne ske paa hans Ansvar.

Inden vi slutte disse tildels meget fragmentariske Bemærkninger om den foreslaaede Reform, maa vi endnu til Slutning berøre det tredje Formaal, som Finansministereni Indledningsforedrag angav at have for Øje, nemlig «at simplificere selve Toldloven og gjøre den lettere anvendelig, gjøre dens Anvendelse sikkrere, mindre tvivlsom, end som jævnlig har været Tilfældet med de nu bestaaende Regler.» Denne Bestræbelse har stadig gjort sig gjældende ved de i de sidste Aartier stedfundne Reformer eller Reformforsøg. Selve Loven af 1863 var i saa Henseende et ikke ringe Fremskridt fra de tidligere gjældende Bestemmelser; dens Tarif kom dog til at omfatte ikke mindre end 271 Positioner, hvoraf de 41 ere toldfrie; de toldpligtige Positioners Antal er saaledes for Tiden 230, fordelte paa 75 forskelligeArtikler Varegrupper. Det i 1871 forelagteLovforslag til Hensigt at indskrænke PositionernesAntal 181, altsaa 2/₃; heraf skulde de 63 være toldfrie, saa at der kun blev 118 toldpligtige Positionereller kun det halve af det nuværende Antal. Forslaget af 1873 sluttede sig for saa vidt nær

hertil, som det kun indeholdt 176 Positioner, hvoraf de 62 vare toldfrie, saa at der blev 114 toldpligtige Positioner.Det forelagte Forslag giver et meget lignendeResultat: indeholder 172 Positioner, fordelte paa 78 Artikler eller Varegrupper; af disse ere 36 toldfri,hvorhos under de toldpligtige Varegrupper findes20 Positioner. I Alt bliver der saaledes 116 toldpligtige Positioner under 42 forskjellige Varegrupper. At dette vil være en væsenlig Lettelse for Toldbehandlingen,som ofte besværliggjøres ved de mange Positioner,der lade det tvivlsomt, om en Vare skal henføres under den ene eller den anden, er klart. Formaalet er for en Del simpelt hen naaet derved, at flere af de tidligere selvstændige Artikler nu ere henførtesom af andre; saaledes er t. Ex. Biværk henført under Vox, Blæk og Blækpulver under Farvestoffer, Blank- og Lædersværte saavelsom Bogtrykkersværte under Sværter o. s. fr. At derhos Indskrænkningen af de toldpligtige Positioners Antal er naaet, uden at der derfor er bragt noget finansielt Offer, vil fremgaa af det Foregaaende. Men ganske vist kunde man uden stort finansielt Offer naa endnu et godt Stykke videre. Det er nemlig endnu fremdeles nogle faa Varegrupper, som ville give den væsenlige Indtægt.Af tilbageblivende 78 Varegrupper paaregnes nemlig følgende 5 hver at give over 1 Mill. Kr.:

Disse 5 Varegrupper ville saaledes give nær 80 pCt. af samtlige Toldindtægter. Tilføjes hertil følgende 5 Varegrupper, hver ventes at ville give over 300,000 Kr., nemlig:

samt endvidere 9 andre Varegrupper (Farvestoffer, Galanterivarer,Glas, Kryderier, Ost, Papir, Skind og Huder samt Spisevarer), der hver ventes at ville give imellem 1 og 200,000 Kr., med et samlet Beløb af ca. 1,255,000 Kr., og endelig 3 Varegrupper, hver paa over 50,000 Kr. (Jord og Ler, Kakao og Sago), tilsammen med ca. 235,000 Kr., bliver der til Kest — ca. 288,000 Kr., at fordele paa ikke mindre end 20 Varegrupper.Af Grunde vilde man saaledes ganske sikkert uden stor Betænkelighed kunne opgive ikke mindre end Halvdelen af de toldpligtige Varegrupper,naar derved vilde vindes væsentlige Lettelserfor men ved flere af dem er det mindre det finansielle Hensyn end Beskyttelseshensynet,der ført til deres Bibeholdelse, og andre ere saa udprægede Luksusartikler, at der næppe er Grund til at opgive dem blot for at simplificere Toldtarifen, naar den dog vedbliver at være et ret kompliceret Aktstykke.Dog det os, at flere af de bibeholdtePositioner efter deres Beskaffenhed egne sig mindre til at fastholdes, saasom astronomiske, kirurgiske,nautiske lignende Instrumenter (13,500 Kr.), Vaskesvampe (ca. 7000 Kr.), Sæbe (ca. 4000 Kr.),

maaske ogsaa Ure (42,800 Kr.), dels er af en saa
ringe Betydning, at det synes urimeligt at bibeholde
dem, saasom Vogne (1320 Kr.), Voxlys (340 Kr.).

Om disse Artikler gjøres toldpligtige eller ej, tillæggevi ikke nogen stor Betydning; derimod lægge vi en ikke ringe Vægt paa, at Tarifens sidste Position, übenævnteVarer, bortfalder. Thi denne PositionsBibeholdelse Opgivelse er et Princip, og det et Princip af ikke saa ringe Betydning. Medtagelsen af denne Position betyder, at Lovgivningen betragter Toldpligten som det Normale; kun de Varer, der udtrykkelignævnes toldfrie, falde udenfor denne Pligt. Men Forholdet bør aabenbart være det modsatte:de bør kunne gaa ud fra, at enhver Vare, der ikke udtrykkelig er nævnt som toldpligtig, frit kan indføres. Bibeholdelsen af Rubriken «übenævnteVarer» derhos til, at saadanne Varer, som man ved Tarifens Udarbejdelse ikke har tænkt sig som Indførselsgjenstande, blive toldpligtige, hvor lidet de end egne sig til at beskattes. Saaledes har det paa Grund af denne Position været nødvendigt at opkræve Told af raa Is, af Træmasse til Papir, af VandledningsogKloakrør a. Varer, som übetinget burde være toldfrie og nu ogsaa ere foreslaaede opførte som toldfrie.Gjennemgaar de i 1879 som »übenævnte Varer» indførte Gjenstande, finder man, at denne ene Position i Virkeligheden har føj et ikke mindre end — 49 toldpligtige Positioner til, og næsten alle de indførte Gjenstande ere fortoldede med et saadant Minimum, at det bliver aldeles parodisk, ikke at tale om, at der slet ingen Grund synes at være til at fastholde Toldpligtfor Varer. Vi anføre efter Statistisk Tabelværkfølgende

værkfølgendeArtikler med vedføjede Beløb af den
i 1879 erlagte Told:

osv. osv. Man vil maaske gjøre gjældende, at der let kan opkomme Indførselsgjenstande, som bør fortoldes, men ville gaa frie til Skade for Statskassen, naar der ikke findes en Rubrik for »übenævnte Varer». Skulde dette imidlertid ske, kan man være temmelig sikker paa, at der af Regeringen vil blive fremsat et Forslag om at belægge saadanne Gjenstande med Told. Derimod man ingenlunde vente, at Regeringen skulde ulejlige sig med at fremsætte Forslag, hver Gang der fremkommer en -übenævnt Vare», som efter sin Natur burde være toldfri. Erfaringen viser noksom dette. Vi baabc deri or, at man i begge Thing vil kunne blive enige om, at Tarifens Fortegnelse bor være udtømmende at Rubriken übenævnte Varer bor udgaa.