Nationaløkonomisk Forening.

J-orsdagen d. 27. Oktober aabnede Nationaløkonomisk Forening af sine Møder i den forcstaaende Sæson med en selskabelig Sammenkomst. Foreningen holdt derefter sin aarlige Generalforsamling.

Bestyrelsens Formand, Etatsraad Nationalbankdirektør Levy meddelte Regnskabet, der af Indtægter for Regnskabsaaret 1. Oktober 1880 til 30. September 1881 udviser 758 Kr. 61 0., medens Cdgifterne have udgiver 653 Kr. 74 0. Overskudet allsaa været 104 Kr. 87 0.

Den afgaaende Bestyrelse (Professor Falbe Hansen, Grosserer Konsul Heftye i Kristiania, Etalsraad Nationalbankdirektør Handelsbankdirektør Levy og Prof. Dr. Will. Scharling) gjenvalgtes ved Akklamation.

Derefter gav Etatsraad Nationalbankdirektør Leyy en
Meddelelse om

Alderdoms-Forsørgelseskassen i Burmeister & Wains Maskin

og Skibsbyggeri.

Etatsraad Levy begyndte med at henvise til det store lyske Lovforslag om Arbejderforsikring og til den tyske Lov af 1871 om Arbejdsherrernes Forpligtelse til at yde tilskadekomneArbejdere *). Denne Lov havde imidlertid vist sig al være uf.yldestgjørende, og den tyske Regering i sit i den sidste Rigsdagssamling fremlagte Lovforslag havde søgt at faa Forsikringen udvidet til at omfatte alle de Ulykkestilfælde,

---

*) Jfr. »Nationaløkonomisk Tidsskrift« XVII, 166 fg.

der maatle ramme Arbejderne. Forslaget var ikke bleven vedtagetaf paa en saadan Maade, som Regeringen kunde godkjende, og nu hed del sig, at Opgaven agtedes udvidettil omfatte en almindelig Alderdomsforsørgelse for hele Arbejderbefolkningen. Det var dog meget tvivlsomt, om nogen Statsmand vilde kunne løse en saa stor Opgave, der krævede uhyre Kapitaler. Taleren agtede imidlertid ikke at gaa nærmere ind paa hele dette store Spørgsmaal. Han vilde holde sig til den langt mere begrænsede, langt beskednere Opgave, som Alderdoms-Forsørgelseskassen i Burmeister & Wains Fabriker havde sat sig, for at man kunne se, hvilke enorme Midler der udfordredes, naar man vilde oprette slige Kasser for et helt Lands Arbejdere. Denne Kasse var bleven oprettet i 1872 samtidigt med Fabrikernes Overgang til et Aktieselskab; men Virksomheden begyndte først i 1875, og dens Love vedtoges d. 24. Marts 1875, med Tillægsbestemmelseraf Febr. 1879.

Kassens Betydning var efterhaanden gaaet op for Arbejderne,— maaske endnu mere for disses Hustruer. Dens Formaal var at understøtte tilskadekomne Arbejdere (hvad enten de vare komne tilskade ved egen Forseelse eller ej) samt Enker efter ved Ulykkestilfælde tilskadekomne Arbejdere,at Alderdomsforsørgelse og Understøttelse til saadanneArbejdere uforskyldt bleve afskedigede, og at understøtteEnker Arbejdere, der døde i Tjenesten. I Lovenes § 1 betegnedes Formaalet saaledes: «at forskaffe det hos Aktieselskabet arbejdende Personale en betrygget Alderdomsforsørgelseuden fra Personalets egen Side.» Medens Arbejderne ikke selv ydede noget Tilskud, havde de dog Sæde i Bestyrelsen. Kassen fik aarlig 5 pCt. af Overskudet udover 5 pCt. Rente af Acliekapitalen dog saaledes at Summen mindst skal udgjøre 2¹fa pCt. af det Beløb, der i det paagjældende Driftsaar i alt er udredet i Betaling for Arbejde i Selskabets Tjeneste. Dette Beløb lilsvares Kassen hvad enten Selskabet nu kan give Udbytte eller ikke. Naaer Summen ikke en saadan Størrelse, som først nævnt, til skydes det Manglende af Selskabet. Fremdeles modtager Forsørgelseskassen for

hverl Driflsaar ved dettes Slutning de Akkordoverskud, hvorpaa Arbejdere paa Grund af Misligholdelse af Akkorden have tabt Kravet. Endelig: Lejeindtægten af Marketenderiet paa Refshaleøenog Værkstederne paa Kristianshavn. (§ 4).

Lovenes følgende Paragrafer indeholde i Hovedsagen
Følgende:

§ 5: Forsørgelseskassens Aarsindtægl tilgodeskrives dem, der ved Udgangen af det paagjældende Driftsaar vare Dellagere i Kassen og havde staaet i Selskabets Tjeneste hele Driftsaaret,saaledes,at samlede Beløb deles efter hver enkelt Deltagers ligeløn ved Aarets Udgang. For Dellagere med Maanedsløn regnes en Uges Løn at være 3/i3 af Lønnen for en Maaned; for Deltagere med Timebetaling regnes en Uges Løn at være 63 Gange Betalingen for en Time. — § 5: Ved Aarels Slutning tilskrives der hver Konto som Rente 5 pCt. af, hvad der siden sidste Fordeling har indeslaaet paa Kontoen.Erden , der i Aarets Løb er indvunden af ForsørgelseskassensMidler,ikke hertil, tilskyder Selskabet det Manglende. Er Renlen derimod større, tilfalder det Overskydende Forsørgelseskassen. —§6: En Deltager bliver ved Udtrædelsen af Selskabets Tjeneste berettiget til at tiltræde Nydelse af Forsørgelse: a) naar han afskediges paa Grund af Svageligbed eller af ham utilregnelig Aarsag, og der er tilfaldet hans Konto Tilskrivning for mindst 3 Aar; — b) naar han er fyldt sit 65de Aar og der er tilfaldet hans Konto Tilskrivninger for mindst 10 Aar. — § 7: Forsørgelsen bestaar i en livsvarig maanedlig Livrente, som af Kassens Bestyrelse indkjøbes for Deltageren i Livforsikrings- og Forsørgelses-Anstaltenaf1871 hele hans Andel i ForsørgelseskassensFond.I af, at Deltageren afskediges paa Grund af Alder eller Svagelighed og har tilbagelagt en Tid af 10 Aar eller derover i Selskabets Tjeneste, skal Livrentendogudgjøre aarlige Minimumsbeløb. Saaledes, hvis den tiltrædes efter 10 eller 11 Aars Tjenestetid 5 Ugers Løn. I Forhold til Tjenestetidens Længde stiger Livrenten gradvis, saa at den ved 40 Aars Tjenestetid Trin for Trin er naaet op til 26 Ugers Løn. Yderligere Bestemmelser herom

findes i§B. — §9 bestemmer: Kommer en Deltager ved Udførelsen af sin Gjerning i Selskabets Tjeneste saaledes iil Skade, at han af den Grund maa afskediges, kan han, hvis han ikke allerede efter § 8 har Ret til den højeste Forsørgelse,forvente,at Livrente forøges for visse Åar eller for Livslid ved Hjælp af et større eller mindre Tilskud fra Selskabets Side, alt eftersom Selskabets efter Indstilling af Kassens Bestyrelse finder, at han har lidt et større eller mindre Afbræk i sin Erhversevne. Bestemmelsen i § 7 a om, at Retten til at tiltræde Nydelsen af Forsørgelse er betinget af, at der er tilfaldet den Paagjældendes Konto Tilskrivninger for mindst 3 Aar, gjælder ikke i det her omhandlede Tilfælde. — § 10: Tilsætter en Deltager Livet ved Udførelsen af sin Gjerning i Selskabets Tjeneste og efterlader Enke, indkjøbes der for hele hans Andel i Forsørgelseskassens Fond Livrente for Enken. Denne Livrente skal dog mindst udgjøre aarlig 13 Gange den Ugeløn, Manden oppebar ved sin Død, og Selskabettilskyder,om dst til Indkjøbet af en Livrente af denne Størrelse manglende Beløb. Indgaar Enken nyt Ægteskab skal hendes fremtidige Rente tilfalde Forsørgelseskassen.—§11. en Deltager, der tiltræder Forsørgelse, kan der, naar han ønsker det, istedetfor Livrente for ham alene, indkjøbes i Livsforsikrings- og Forsørgelses-Anstalten af 1871 Livrente til samme Indkjøbspris for ham og Hustru i Forening saaledes, at enten den hele Livrente eller en Del deraf tilfalder Hustruen efter hans Død. Beløbets Anvendelse til Kjøb af Livrente saaledes, at Andre af Deltagerens NærmestebliveForsørgelsesnydende, kun finde Sted med SamtykkeafKassers — § 12: Indkjøbet af Forsørgelse hos den nævnte Anstalt skal altid ske under det Vilkaar, at Forsørgelsen ikke kan afhændes, pantsætles eller overdrages nogen Anden dog at det ved Kjøb af Livrente ifølge Bestemmelseni§ skal betinges, at Livrenten tilfalder Forsørgelseskassen,hvisden Enke indgaar nyt Ægteskab. — § 13: Ved Forsørgelses Tiltrædelse kan Kassen Bestyrelse, naar den finder det hensigtsmæssigt indrømme, at en Del af det til Indkjøb af Livrente bestemte Beløb udbetales

den Forsørgelsesberettigede kontant, naar Livrentens aarlige Beløb derved ikke formindskedes med mere end med 10 Kroner. — Anses det i enkelle særskilte Tilfælde for ønskeligt, al en større Del udbetales kontant eller anvendes paa anden Maade, kan Saadant undtagelsesvis ske, hvis Selskabets BestyrelseefterIndstilling Kassens Bestyrelse samtykker deri.

— § 14: Dør en Deltager, førend han har tiltraadt Nydelsen af Forsørgelse, skal med den i § 10 anførte Undtagelse Halvdelen hans Andel i Forsørgelseskassens Fond tilfalde denne. Efterlader Deltageren Enke eller Andre, hvis Forsørgelse har paahvilet ham, skal den anden Halvdel komme disse tilgode paa den Maade, som Kassens Bestyrelse bestemmer, i Reglen ved lndkjøb af Livrente for den elier de Paagjæidende. — Efterlader Deltageren Ingen, hvis Forsørgelse har paahvilet ham, tilfalder hele hans Andel i Forsørgelseskassens Fond denne. — § 15: Forlader en Deltager Selskabels Tjeneste uden at opfylde , lilfalder hele hans Andel i Forsørgelseskassens denne. — Dog skal det, naar Selskabets Bestyrelse Indstilling af Kassens Bestyrelse samtykker deri, kunne tillades en Deltager, der for en Tid forlader sin Tjeneste, at bibeholde sin Konto, men der finder for den Tid ingensomhelst Tilskrivning Sled paa hans Konto. Navnlig skal den her omhandlede Tilladelse kunne gives, naar Deltageren sin Tjeneste paa Grund af Indkaldelse til Militærtjeneste eller for at uddanne sig ved Rejse i Udlandet.

— § 16: Gjør nogen Deltager sig skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Handling eller i et saadant Brud paa Fabrikens Orden, at han af den Grund maa afskediges, eller udviser nogen Deltager saadan Forsømmelighed, at han af den Grund maa afskediges, fortaber han all Krav paa Forsørgelse, og hans Andel i Forsørgelseskassens Fond lilfalder denne. — §17: De Beløb som i Løbet af et Driftsaar maatte være tilfaldne Forsørgelseskassen ifølge Bestemmelserne i foranstaaende§§6,10, 15 og 16, fordeles ved Aarets Udgangsammenmed Aarsindtægt paa den i § 5 foreskrevne Maade. — § 18: Hvis en Deltagers Andel i Forsørgelseskassens Fond bliver saa stor, at den vilde være

tilstrækkelig til Indkjøb af den højeste Livrente, der i Tilfælde af Afsked paa Grund af Alder eller Svagelighed kan blive ham til Del efter § 8, kan han forvente, at de Beløb, som derefter skulde tilskrives hans Konto, udbetales ham kontant. — § 19 giver Overgangsbestemmelser med Hensyn til Aarene før 1875. — § 20: Forsørgelseskassen skal altid eje en Kapital saa stor som den samlede Sum af de paa Deltagernes Konti indestaaendeBeløb.Skulde ved Tab blive mindre, tilskyder Selskabet det Manglende. — § 21: Mulige Gaver til Forsørgelseskassen blive, naar ikke Giveren har bestemt anderledes, at henlægge til en særskilt Afdeling hvis Midler ikke tilfalde Deltagernes Konti, men hvoraf Kassens Bestyrelse med Samtjkke af Selskabeis Bestyrelse skal kunne udrede Bidrag til at forøge Forsørgelserne for de Deltagere, der have staaet i Fabrikens Tjeneste, inden denne overtoges af Selskabet,og ifølge § 8 faa mindre Forsørgelse end de vilde faa, hvis Tjenesleliden før 1872 medre^nedes — Hvad der derefter i sin Tid maalte blive tilovers af denne Afdelings Midler og de af disse indvundne Renter skal tjene til ReservefondforForsørgelseskassen nærmere Bestemmelse af Selskabels Bestyrelse. — Den Beholdning, som «Understøttelsesforeningenstiftetaf i D'Herrer Burmeister & Wains Fabriker« ejer, og som ved Udgangen af December 1874 var Kroner 6533.79 Øre, lilfalder den her nævnte særskilteAfdelingaf — § 22: ForsørgelseskassensBestyrelsebestaar 5 ulønnede Medlemmer. — Selskabets Bestyrelse vælger hertil et Medlem af sin Midte og en af Direktørerne. De tre øvrige Medlemmer vælges af Deltagerne,nemliget Selskabets Betjente og to af Arbejderne. Valget gjælder for et Aar. Gjenvalg er tilladt .... UdgifternevedKassens bestrides af Selskabet. — § 23: Forsørgelseskassens Kapitaler holdes udenfor SelskabetsForretningog af Kassens Bestyrelse frugtbringendepaabetryggende dog at dennes Beslutninger angaaende Kapitalernes Anbringelse godkjendes af Selskabets Bestyrelse, der opbevarer Midlerne. — § 24: Over ForsørgelseskassensIndtægterog aflægger dens Bestyrelse

aarlig Regnskab for Selskabets Bestyrelse. —§ 25: SpørgsmaalomLovenes saavelsom om deres rette Forstaaelse afgjøres af Selskabets Bestyrelsesraad i Forening med Forsørgelseskassens Bestyrelse.

Tillægsbestemmelserne af 1879 indeholde Følgende: § 1: Af den Aarstilskrivning, der i Henhold til Lovenes §§ 4 og 17 tilfalder Deltagernes Konti, skal for hver Deltager, hvis Konto opretles efter den 1. Januar 1880, den ene Femtedel afgives til en Reservefond og de fire Femtedele tilfalde hans Konto. — Forsørgelseskassen skal altsaa eje denne Reservefond udover de i Lovenes §§ 20 og 21 nævnte Kapitaler. — § 2: For de her nævnte Deltagere forhøjes det i Lovenes § 7 a fastsatte Minimum af 3 Aar til 10 Aar. — §3: De Tilskud, det ifølge Lovenes §§ 8, 9 og 10 kan blive fornødent at gjøre til det paa en Deltagers Konto indestaaende Beløb for at skaffe ham eller hans Enke den ved bemeldte Paragraffer tilsikrede , udredes for de her naivnte Deltageres Vedkommende af Reservefonden, saafremt den har Midler dertil, og ellers af Selskabet. —§4: Voxer Reservefonden i Tidens Løb saa meget, at den kan anses for mere end tilstrækkelig at afholde de Tilskud, den efter forrige Paragraf faar at udrede, bestemmer Selskabets Bestyrelse efter Indstilling Kassens Bestyrelse, hvorledes det Overskydende kan komme Deltagere eller deres Efterladte til God. —§5: Ethvert om nuværende og fremtidige Deltageres Berettigelse Forsørgelse og overhovedet Berettigelsen af ethvert Krav de maatte gjøre paa Kassen, afgjøres i sidste Instans af Selskabets Bestyrelsesraad, ved hvis Bestemmelse det har sit endelige Forblivende.

Selskabets ordinære Tilskud i de ni Aar 1872—80
have udgjort: 218,780 Kr. 90 0. De extraordinære
Tilskud til Tilskadekomne eller disses Enker:

I Pensioner er udredet dels af Vedkommendes Konti
og dels af den særskilte Afdeling, som oprindelig var Kr.
6533.79 og nu er Kr. 5711.66:

Til afskedigede Interessenter er udbetalt:

De hjemfaldne Akkordoverskud udgjør fra 1875 til 1880
Kr. 4931. 79.

Lejeindtægt af Marketenderiet udgjør i samme Tidsrum
Kr. 16705. 11.
Renteindtægten: Kr. 41270.62.

Arv fra afgaaede Interessenler i det nævnte Tidsrum:
Kr. 34685.41.

Til afdøde Interessenters Efterladte er udbetalt til i alt
37 Personer Kr. 3946. 24.
I alt er udbetalt til 276 Personer Kr. 55304. 10.
En Middelløn af 18 Kr. har givet i Tilskrivning:

De 747 Arbejdere, som ere Deltagere i Alderdomsforsørgelseskassen,
haft følgende Ugelønne (altsaa uden Akkord).

Af Selskabet er der desuden i de forløbne Aar udredel
Kr. 23765 i forskjellige Understøttelser. Pensioner ere fra
2—92—9 Kr. ugenlig.

Taleren maatte stadig minde om, at den egentlige og rette Betydning for Arbejderen kunde efter Sagens Natur en slig Kasse først faa efter 20^—30 Aar efter dens Stiftelse; da kom Kravene; først maatte der opsamles en stor Kapital — og denne holdes her aldeles udenfor Forretningen — og det var det man gjorde ved de store Tilskud fra Selskabet. Af en saa ung Kasse kunde man ikke udvise store Resultater. Taleren sluttede med at bemærke at det var ved slige Foranstaltninger, ligemeget vare begrundede paa Retfærdighed og Klogskab, at Kapitalmagten skulde tilfredsstille Arbejdets Krav.

Vi meddele her som Bilag en Oversigt over Driften for
Aaret 1880 og over Status d. 31. Decbr. 1880:

Paa dette Møde optoges som Medlemmer af Nationaløkonomisk

Grosserer P. D. Hvalsøe,
Grosserer C. A. Jensen,
Havnekaptajn L tiders,
Grosserer Th. Malling,
Mægler V. Mannheimer,
Grosserer Ose. Prior,
Vexelmægler Ed. Rée.