Dr. KarlWalcker, Doc. d. Staatswissenschaften a. d. Univers. Leipzig, Die Arbeilerfrage, mit besonderer Beriicksichtigung der Deulschen Gewerkvereine (Hirseh-Duncker), Eisenach, 1881. Verl. v. J. Bacmeister. (168 S.)

Der er i del sidste Decennium skrevet Masser af Bøger om »ArbejderspørgsniaaleU ; men saagodt soni alle handle de om den socialistiske Bevægelse, og noget indgaaende, nyere Skrift om den an ti socialistiske Arbejder-Bevægelse er neppe til at opdrive, — og dette uagtet «Arbejdernes uhyre Flertal bestaar af Modstandere af Socialismen«, paaslaar Dr. Walcker. «De foreliggende Undersøgelser gjøre nu det første Forsøg paa at udfylde dette Hul i Literaturen.«

Spørgsmaalet er da, hvorledes dette Forsøg er faldet ud.
«De moderne Fagforeninger («Gewerkvereine») ere «berufsgenossische»Interesserepræsentalionerfor
og ikkeoplærteArbejdere,Svende
Medhjælpere i Stor- og Lilleindustrien,tildelsogsaa
Handlen og Landbruget.« Denne Begrebsbestemmelse,derantages
»udtømme alle væsenlige Kjendetegn
paa en moderne Fagforening«, sætter Forf. i Spidsen for sine
Undersøgelser. Fra disse har han imidlertid udelukket de
socialdemokratiske «Gewerkschaften», der dog falde ind under
Definitionen; men Materialet med Hensyn til dem er vanskeligt
al skaffe tilveje, og allerede 1877 vare de desuden for Størstedelengaaedeind.
har han udelukket de Schulze-
Delitzsch'ske Associationer, der kun for en Del beslaa af
Arbejdere, Folkedannelses- og Haandværkerforeningerne, de

evangeliske Ynglingeforeninger og de kalholske Svendeforeninger, der i Reglen ikke som saadanne beskjæftige sig med SpørgsmaaleneomArbejdstid, o. s. v. Som UndersøgelsesobjekterholderW. da egenlig kun til de Hirsch-Duncker'ske Fagforeninger og til Bogtrykkernes og Hattemagernes Understøttelsesforeninger.DeHirsch-Duncker'ske stiftede 1868, ere udbredte over hele Tyskland og tælle over 20,000 Medlemmer i omtrent alle antisocialistiske Afskygninger. ForeningernesOrganer berlinske Ugeskrift »Der Gewerkverein,» der forlægges af Frantz Duncker. Men forøvrigt har Duncker spillet en mere underordnet Rolle ved Foreningernes Stiftelse og Ledelse; den egenlige Stifter og Leder er FremskridtsmandenDr.Max der er den første Tysker, som (i 1868) har givet udførligere Meddelelser om de engelske Fagforeninger; men naar detalmindeligt hedder, at Fremskridtspartielhavdesendt til England for at studere de engelske Fagforeninger, og for derefter at importere i Tyskland den engelske Vare, der af Fremskridtspartiet agtedes benyttet som Redskab ved Valgmanøvrer, — saa protester Dr. W. med Heftighed imod Rigligheden af denne fable convenue. De Hirsch- Duncker'ske Fagforeningers Formaal bestemmes i al Almindelighedsom: lovlig Vej at fremme de fagmæssigt ordnede Arbejderes Interesser«. Og som mere specielle Opgaver anføres: Oprettelsen af Syge-, Understøttelses-, Begravelses-, InvalideogAlderdomsforsørgelses-Kasser;Dannelsen Fonds imod Arbejdsløshed, enten som en Følge af Nedgang i Forretningen, Striker eller lock-outs; Udarbejdelsen af en Arbejdsstatistik; Anvisning af Arbejde til arbejdsløse Medlemmer; Udvikling af Dannelse og teknisk Undervisning; Kontrol med LærJingevæsenet; Hævdelse af Medlemmernes Rettigheder ligeoverfor Arbejdsgiverne,Publikum,Avlorileterne, ved paa Foreningens Bekostning al føre Medlemmernes Processer; Stiftelse af Forbrugs og Produktionsforeninger; Sammenslutning med andre Fagforeninger til gjensidig Understøttelse o. s. v. De tyske Fagforeninger ere samlede omkring el Centralorgan «Verband», der er føderativt organiseret. »Der Verband der Deutschen flewerkvereine» har som Organer: en raodgivende, beslultende

og kontrollerende Myndighed: den af Delegerede fra de enkelte Foreninger bestaaende «Verbandstag», der samles hvert andet Aar, og en forberedende, udførende og forvallende Myndighed:«derCentralrat Den egenlige Leder er: «der Anwalt der Deulschen Gewerkvereine« (Dr. Max Hirsch). Denne »Anwalt« vælges af «Verbandstag». Centralraadet bestod 1880 af 21 Personer excl. »AnwalU, Redaktør (H. Polke), Revisorer, Kasserer in. fl. Dr. Hirsch besørgede tidligere sine Anwalt-Forretninger gratis; siden 1877 faar han et aarligl Honorar paa 3000 Mark.

1 sin Bogs første Kapitel (S. 1—25) omtaler Dr. Walcker nu disse Fagforeningers Væsen, deres Udbredelse i Ind- og Udland, deres Oprindelse. I det andet (S. 25—111) omtaler han deres Organisation og Virksomhed, dvæler særligt ved Spørgsmaalel oin Hjælpekasser, Tvangskasser, Kasselvang, Kassefrihed en Mængde andre af de Spørgsmaal, der i Forening danne «Arbejderspørgsmaalet.» Del tredje Kapitel (S. 111^—121) handler om Fagforeningernes politiske og religiøse Holdning; det fjerde (S. 121_—140) om deres Forhold til Lavsspørgsmaalet, om politiske Indvendinger imod dem etc.; del femte (S. 140—155) om den saakaldle Halvdannelse og*den sande politiske Folkedannelse det sjette (S. 155) endelig opramser nogle Navne paa Fagforeningernes Venner blandt Nationaløkonomerne.

Bogen har de gode og daarlige Sider, der ere ejendommeligefor fleste af den frugtbare Forfatters Skrifter (Jfr. Anmeldelsenaf «Schutzzolle, laissez-faire» etc. i Nalionaløk. Tidsskr. XVI, 294). Den er rig paa Citater, men tildels meget uviglige Citater, giver ikke noget ordenligt Billede af sin Gjenstand, er trættende at læse som Helhed, indeholder en Masse uordenligt sammenkaslede eller dog kun løst sammenhængendeDetailberaærkninger, hvilke nogle ere smaalige, undertiden latterlige, andre derimod virkeligt gode. Forf. synes at have en udmærket Hukommelse, der dog ofte hæfter sig ved lidet interessante Übetydeligheder. — Som sagt, Bogen er ikke videre lystelig at læse som Helhed. Men den er ledsaget af el ret fuldstændigt Forfatter- og Sagregister. Ved Hjælp af del kan man opsøge sig el eller andet Detailspørgsmål, om

hvilket man ønsker f. Ex. en Lileraturopgivelse, eller med Hensyn til hvilket man maaske gjerne vil høre en Bemærkning af Dr. W. selv. Benytter man Bogen paa den Maade, vil man ikke altid være uheldig.