A. v. Totis, die wirlhschafllichen Verhåltnisse der Vereinigten Slaafen von Amerika, in ihrer Riickwirkung auf diejenigen Europa's. Berlin, Verl. v. Leonh. Simion. 1881. (42 S.). [Hefte 19 af «Volksw. Zeitfragen«.]

»Den 15. November 1883 er det hundrede Aar siden, at New York rømmedes af de britiske Tropper og saaledes paatryktedetidligere Koloniers Uafhængighed det sidste Segl. I dette korte Tidsrum har den lille Hob Kolonister udstraktsilStjernebanner et uhyre Landomraade, hvor

cnkellc Stater have el cvropæisk Kejserriges Størrelse, og den har overspændt detle Landoraraade med et gigantisk Net af Samfærdselsveje til Lands og til Vands. Befolkningen, der dengang neppe udgjorde 3 Millioner, var allerede for halvtredsindstyveAarsiden op til næsten 13 Mill.; Folketællingeni1870 Folketallet op til 38V2 Mill., den i 1880 til lidt over 50 Mill. Pladser, der, som St. Louis og Chicago, for halvtredsindstyve Aar siden kun vare smaa Kolonislslationer, tælle nu Hundredetusinder af Indvaanere. I Aaret 1800 laa Befolkningens Længdegjennemsnilslinje i Washington; Folketællingeni1840 den til Pitlsburgh, den i 1870 til Cincinnali, og den i 1880 har skudt den videre mod Vest til Indianopoiis. Med Hensyn ti! almindelig Folkcdannelse er Amerika Evropa fuldkommen jævnbyrdigt, ja i mange Henseender overlegent. Vi se allerede nu i Amerika det Land, hvor Tekniken fejrer sine højeste Triumfer, og hvor Videnskaben ikke blot bedst har forslaaet, at gjøre mekaniske Kræfter nyttige i Menneskets Tjeneste, men hvor den tillige i den højeste Grad bestræber sig for at hæve Mennesket fra den lave Stilling som fysisk Arbejdskraft op til de raa Naturkræfters tænkende Leder og Behersker. De Forenede Staters Udenrigshandel, der for halvtredsindstyve Aar siden havde en Værdi af 180 Mill. Dollars, har i den Grad udvidet sig, at den ved Udgangen af Finansaaret 1879—80 naaede en Højde af over 1500 Mill. Og Forretningsforholdene i Amerika have faaet en saadan BetydningiVerdenshandelen, de i en væsenlig Grad øve Indflydelsepaade De overdrevent blomstrende Forhold, der fra Slutningen af Treserne udviklede sig i Amerika, var en væsenlig Løflestang for den Overspekulatiøn, der dengang ogsaa fandt Sted i Evropa; den amerikanske Krise i 1873, der dannede Afslutningen paa hin blomstrende Periode, gav Signalet til den almindelige Depression, som vi derefter i en Række af Aar vare Vidner til, og del ny økonomiske Liv i de Forenede Stater i 1879 gav ligeledes alter det første mægtige Stød til det Opsving i Verdenshandelen, som vi siden da have bemærket Unge Stater, hvis Befolkninger bringe de ældre Kulturslaters Opfindelser, Kundskaber, tusindaarige Erfaringeroghele

faringerogheleCivilisation med sig, og som aabne en vid Mark for Anvendelsen heraf, ere i Sland til at udvikle sig forholdsvishurtigt,og store Fremskridt, som Amerika har gjort i Udviklingen af sit økonomiske Liv, ere ganske vist derfor forklarlige. ...» Men denne Udvikling har baade i økonomisk og anden Henseende den største Betydning for Evropa. I korte Træk skildrer Forf. os da, hvilken Udviklingsgang de økonomiske Tilstande i Amerika have fulgt siden Borgerkrigen, og hvilken Tilbagevirkning denne Udviklingsgang har paa Evropa. InteressantestatistiskeNotitser, dog ikke fremtræde paa en tilstrækkelig overskuelig Maade, om Amerikas Industri, Handel, Landbrug, Pengeforhold etc. etc.