Værnepligtskatten i Schweiz, Østrig og Tyskland. Die Wehrsteuer im deutschen Rcich, ihre geschichtliche Entwickelung, politische, finanzielle und wirthschaftliche Bedeutung, Von F. Marciß ov.^rski, Geh. Finanzrath. Berlin 1881. R. v. Deukers Verlag (192 S.).

»opørgsmaalet om det stemmer med Retfærdigheden, at i de Stater, hvor den almindelige Værnepligt bestaar, de Værnepligtige, ere befriede for Militærtjenesten, paa en udlignende Maade komme til at tage deres Del af Statsbyrderne — og event, under hvilken Form dette bedst lader sig gjøre — har et Lovudkast, der forelaa den tyske Rigsdag, i det tyske Rige ført ud paa den praktiske Løsnings Omraade. Skjønt Rigsdagen forkastede dette Lovforslag, synes det dog, i Betragtning Sagens Viglighed og den Interesse, som den er Gjenstand for i alle vedkommende Kredse, hensigtsmæssigt at offenliggjøre Materialierne i en saadan Form, at det bliver muligt for Alle at skaffe sig Klarhed over Projektels historiske Udvikling saavel som over dets politiske, økonomiske og finansielle ». Denne Trang har Gehejtneraad Marcinowski søgt at imødekomme ved den ovennævnte righoldige og praktisk Bog. Lovudkastet med Motiver og det Vigtigste af Rigsdagsforhandlingerne har han i authentisk Texl paa en overskuelig her gjengivel. Cdtalelser af den stalsvidenskabelige Lileratur om Sagen findes citerede, og oplysende Bemærkninger indstrøede. Schweizes, Østrigs, Wiirtembergs og Bayerns herhenhørende Love findes aftrykte , med Oplysninger om Værnepligtsforholdene i de paagjældende Stater.

I Bogens Indledning (S. 1 —16) nævnes, at den Tanke at paalægge dem, der ikke personlig gjøre Krigstjeneste, en særlig Skat, først træffes i Frankrig i det fjortende Aarhundrede. Dengang indførte man en Indkomstskat for dem, der ikke personlig vare i Stand lil at afljene deres Værnepligt. Indkomst under 100 Livres skulde betale 5 pCI., paa 100 Livres 4 pCt. og højere Indkomster 2 pCt. Ligeledes bestemte franske Rekruteringslov af 19. Fructidor 1798, at alle Slillingspligtige, der fritoges for at aftjene Værnepligten, skulde give Staten en Erstatning herfor, der svarede til deres Skatteevne. Videre gjennemførtes dette Princip ved Lovene af 8. Nivose og 8. Fruclidor 1805, der fastsalte, at de Værnepligtige, kasseredes som Undermaalere eller paa Grund af Svagelighed, havde at betale en Erstatning, der skulde afmaales efter deres og deres Forældres direkte Skattepræstalioner. Først i Aaret 1818 ophørte man at beskatte uljentsdygtige Værnepligtige. Skallen har baade før og efter fundet talrige Forsvarere.

Marcinowski nævner bl. A. følgende Forfattere, der have anbefalet Værnepligtskallen: Franskmanden Jouffrés (i Bøger af 1843 og 1846), Militærskribenten Ponilz (1855), Statistikeren E. Engel (i 1856 i en Afhandling om Rekruteringsforholdene Kongerigel Sachsen,. og 1864 i en meget indgaaende i det preussiske statistiske Bureaus Tidsskrift), Knies (i 1860 i en Afhandling om Mangler ved Udskrivningsvæsenet), Prof. Jolly (i 1869 i en Afhandling i det pr. statist. Bureaus Tidsskr.), Prof. Fick (i «Jahrb. f. Nat. u. Stat., 18. Bd.), General v. Hartmann (i Zeilfr. d. christ. Volkslebens» 1. Bd.), Prof. Cohn (1879, i «Zeilschr. f. d. ges. Slaalsw.« og i en senere Afhandling), Dr. Lesigang (1878, i «Jahrb. f. N. u. St.»)*), Kaptejn G. Ratzenhofer («Die Staatswehr 1881»), en anden Officer i preus. «Militar-Wochenbl.» (1881), — m. fl. Nationaløkonomer, Politikere, Finansmænd, Militærautorileter.

Men foruden den theoreliske Anerkjendelse har Tanken
om Værnepligtskat faaet praktisk Gyldighed i flere Landes Love.

---

*) For Dr. Lesigungs Artikel har Ref. i sin Tid gjort udførlig Rede i Nationaltidendes Rubrik: •socialøkonomisk Tidende«.

I Bayern indførtes almindelig Værnepligt ved Loven af 30. Jan. 1868 (ang. «die Wehrverfassung«). Art. 83 i denne Lov bestemte, at «Militårentlass- und Freiseheine« skulde stemples med Stempel til 10 Gylden, saml at Værnepligtige, der ikke indkaldles, de fra Værnepligten helt eller delvis fritagne, de, der ikke aftjente deres Værnepligt enten paa Grund af en Eduelighed, som ikke Ulintelgjorde Erhvervsevnen, eller paa Grund af Uværdighed — skulde svare et Bidrag til Statskassen. Delle Bidrags Størrelse, Opkrævelse og Anvendelse hed det videre i samme Artikel, bestemmes ved særlig Lov. Og i Henhold hertil udkom under 29. April 1868 Loven om «das Wehrgeld», hvorved der indførtes en Skat, der vilde være at erlægge i den lovlige Tjenestelids sexaarige Tidsrum, i 8 efter Formue- og Indkomstforhold afmaalte Klasser, med et Maximumsbeløb paa 100 Fl. aarlig. Udbyttet skulde udelukkende anvendes til «Kapitulationsvergiitungen» i den aktive Hær og Gendarmeriet efter Finanslovens Bestemmelser.

I Wiirtemberg udkom, efter at L. 12. Marts 1868 hayde indført almindelig Værnepligt, under 19. Marts 1868 en Lov om Erlæggelsen af Afgift af de ikke udskrevne Værnepligtige. Loven bestemte i sin 1. Art., at enhver Værnepligtig, der paa Grund af Cbrugbarhed kasseredes eller hensaltes i Reserven, ved Overgivelsen til ham af Kassationsbeviset vilde have at erlægge en Afgift paa 20 Gylden. Ifølge Art. 2 fritoges for denne Afgift de, der lede af en Svaghed, som i en betydelig Grad vilde hindre dem i deres Erhverv. Ifølge Art. 3 betaltes den erlagte Afgift tilbage til dem af Reservemandskabet, som indkaldles til Tjeneste.

Disse to sydtyske Skattelove traadte ud af Kraft, da det
tyske Rige konstitueredes og en fælles tysk Militærlovgivning
som en Følge deraf blev gjennemført.

I Schweiz kom Tanken om en Værnepligtskat fyldigere end noget andet Sted ud i Livet og i næsten alle schweiziskeKantonerer siden 1846 blevet taget Bestemmelser om Beskatningen af de Værnepligtige, der ikke aftjene deres Værnepligt. I 1878 afløstes den kantonale Beskatning af en Forbundslov. Forbundsloven af 28. Juni 1878 om

Militærpligterstalning bragte en Bestemmelse i Art. 18 af Forbundsforfatningenaf29. 1874 om at Forbundet vilde have at opstille ensartede Bestemmelser om Militærpligterslatningen—til I sin 1. Art. opstiller Loven følgende Grundsætning: »Enhver Schweizerborger i tjenestepligtigAlder,indenfor udenfor Edsforbundets Omraade, skal, naar han ikke personlig gjør Militærtjeneste, derfor erlæggeenaarlig i Penge. Denne Erstatning skal ogsaa de i Schweiz nedsalte Udlændinge svare, forsaavidt de ikke i Følge Statstraktat ere befriede derfra eller tilhøre en Stal, hvor Schweizere hverken forpligtes til personlig Tjeneste eller til at give Erstatning i Penge«. — Art. 2 fritager fra Militærtjenesteerstatningen: a. de offenligt understøttede Fattige, saavel som de, der paa Grund af aandelige eller legemlige Svagheder ere erhvervsudygtige, og som ikke besidde nogen Formue, der er tilstrækkelig til at underholde dem og deres Familie; b. Værnepligtige, der som Følge af Tjenesten ere blevne tjenesteudyglige; c. de i Udlandet fraværende Schweizerborgere,derpaa Opholdssted have at gjøre regelmæssig personlig Tjeneste eller at betale en tilsvarende Erstatning i Penge; d. de fra personlig Tjeneste fritagne Jernbane- og Dampskibsfunklionærer i de Aar, i hvilke de ifølge den schweiziske Militærorganisation kaldes til Tjeneste; e. Landjægere, Politifunktionærer,Grænseopsynspersonalel[cfr. — Art. 3: Militærpligterstatningen bestaar i en Personaltaxt paa 6 Francs og i en Tillægsafgift, der staar i Forhold til Formue og Indkomst. En Militærpligtigs aarlige Skat maa ikke overskride 3000 Francs. — Art. 4. Tillægsafgiften beregnes saaledes: a. af hver 1000 Francs ren Formue 1 Fr. 50 C; b. af hver 100 Francs ren Indkomst 1 Fr. 50 C. Er den Pligtiges Formue under 1000 Fr., lades den ude af Beregningen.Afden rene Indkomst holdes 600 Francs udenfor Beregningen. — Art. 5: Ved Bestemmelsen af den Erstatningspligtiges Formue og Indkomst gjælde følgende Grundsætninger:A.Formuen. Ved »ren Formuen forstaas fast og rørlig Formue med Fradrag af Gjæld. Dog er Formue i landøkonomiske Bygninger og Jorder efter Fradrag af Hypothekgjældkunat

gjældkunatberegne lil '6U af Salgsværdien, Værdien af de til Husholdningen nødvendige Løsøregjenslande saavelsom af de nødvendige Haandværks- og Markredskaber regnes ikke med. 2. Endvidere medregnes Halvdelen af Forældrenes Formue eller, hvis Forældrene ikke mere leve, Halvdelen af Bedsteforældrenes,iForhold Børnenes resp. Børnebørnenes Antal, — det Tilfælde dog undtaget, at den Skatlepligliges Fader gjør personlig Militærtjeneste eller betaler Erslatningsskalten. — B. Indkomst: Ved «ren Inskomst« forstaas: a. det Erhverv, der er forbundet med Udøvelsen af en Kunst, Driften af en Forretning eller Haandværk, eller med et Embede eller en Ansættelse. De med Erhvervet forbundne Omkostninger (Husholdningsomkoslningerdogundtagne), 5 pCt. af den i en Industriforretning staaende Kapital — trækkes fra; b. Udbyttet af Livrenter, Pensioner o. Lign. — Art. 6: Værnepligtige,dermindst, gjort 8 Aars Tjeneste, og som blive tjenesteudygtige for Resten af den milita^rpligtige Alder eller ifølge Miiilærorganisaiionsiovens § 2 midlertidigt fritages, have at svare Halvdelen af den for den paagjældende Aldersklasse fastsalte Erstatning, forsaavidt den ikke ifølge Art. 2 ganske rnaa eflergives dem. — Fra del 32. til det 44. Aar svare de Pligtige kun Halvdelen af den efter Art. 3 og 4 paa dem faldendeSkat.Under Udskrivninger af Troppernes større Del er Forbundsforsamlingen beretliget til at sælte Erstalningsafgiftenoptil dobbelte. — Art, 9: Forældrene hæfte for de mindreaarige Sønners Militærpligterstatning, og for de myndige Sønners Afgift, naar disse leve hos Forældrene. — Art. 10 om det Kanton, hvor Afgiften betales. — Art. 11 : 5 Aars Præskripfionsfrist for dem, der boer i Landet; 10 Aars for dem, der ere fraværende. — Arl. 12 : Skatteansættelse ved Kantonerne; Rekursinsfans. — Art. 13: Skatteansættelse af de Udlandet boende Schweizere ved Hjemstedskantonerne, event, under Medvirkning af Schweizes Repræsentanter i Udlandet. — Art. 14: Kantonerne aflevere Halvdelen af Bruttoudbyttet til Forbundet. Forbundsforsamlingen bestemmer, hvilken Kvotadetafde lilflydende Bruttobidrag, der skal anvendes lil Forstærkning af Militærpensionsfonden. — Art.

15—18 om Forbundets Ret til Overtilsyn og til at fælde Kjendelser,
etc.

I Østrig bestemte Værnepligtsloven af 5. Decbr. 1868 i sin § 55: «De Værnepligtige, der ikke kunne udskrives til Tjeneste i den staaende Hær eller i Landeværnet, have at svare en passende Militærlaxt til Militær-Invalideforsørgelsen. Denne Taxts Størrelse og Indkrævelsesmaade bestemmes ved en særlig Lov«. I Henhold hertil udkom Loven af 13. Juni 1880 om Militærtaxten, Militærtaxlfonden og Understøttelse af de Mobiliseredes trængende Familier. Loven bestemmer, at ikke^udskrevne Værnepligtige have at betale en Militærafgift (§ 1). Afgiften svares saalænge som den værnepligtige Alder {12 Aar). Afgiften betales i 14 Klasser med fra 1 til 100 fl. aarlig. Bestemmelsen om, efter hvilken Klasse Afgiften skal erlægges, træffes hvert Aar i Forhold til den Afgiftspligliges Formue- og Indkomstforhold og den direkte Skat, han svarer. Afgiften 1 fl. aarlig svares af saadanne Afgiftspligtige, hvis Indkomst svarer til almindelig Dagløn, og hvem der tillige ikke er paalignet nogen direkte Skat (§ 3). Naar de Afgiftspligtige selv ikke have nogen tilstrækkelig Formue eller Indkomst, men faa deres Underhold hos deres Forældre (eller Bedsteforældre), ere disse i deres Sted afgiftspligtige (§ 4). Fritagne for at svare Afgiften ere de, der paa Grund af aandelige eller legemlige ere ude af Stand til at skaffe sig og Familie det nødvendige Underhold, samt de under Falligvæsenet værende (§ 5). En særlig Kommission paaligner Militærafgiften 8). Af Mililærafgiftens Udbytte dannes først et særligt Fond, Militærafgiftsfondet, der forvaltes af Finansministeren. Den Del af Udbyttet, der ikke indflyder i delle Fond, behandles som almindelig Statsindtægl, men Staten overlager Forpligtelsen dermed at understøtte Mobiliseredes trængende Familier 11). Militærlaxtfondet skal benyttes til at forbedre Invalideforsørgelsen samt til Understøttelse af Enker og Børn efter de Faldne (§ 13). Lovens sidste Halvdel <§§ 14 — 24) indeholder nøjere Bestemmelser om Mililærafgiftsfondel og om Understøttelse af Mobiliseredes trængende Familier.

De i det Foregaaende resumerede Love har Marcinowski
meddelt in extenso i sin Bogs sidste Afsnit S. 138—178.

I det tyske Rige, endelig, forelagde Regeringen, efter allerede i nogle Aar at have forberedt Sagen, Rigsdagen under 17. Marts 1881 et Forslag om Indførelsen af »die Wehrsteuer». Forslaget forkastedet af Rigsdagen ved anden Behandling den 7. Maj 1881. I sin Bogs Afsnit 11 (S. 17—67) meddeler Marcinowski delte Lovforslags almindelige Motivering og den tyske Rigsdags Forhandlinger om det med Hensyn til Rigsforfalningen, Grundtanke, dens Form, dens finansielle Nødvendighed og Anvendelse, samt Bemærkninger herlil. I Afsnit HI (S. 68^—126) kommer den specielle Motivering og Rigsdagens Forhandlinger om de enkelte Punkter: Skallepligt, Skattesals, Paaligning, Opkrævning, Reklamation og Rekurs, Eflerfordring og Præskribering, Slutningsbestemmelser.

Det temmelig omfangsrige, 21 Paragrafer store Forslag
gik i det Væsenlige ud paa Følgende:

Værnepligtige, der ikke komme til at afljene deres Værnepligt,ere til at betale en særlig Skat («Webrsteuer»), hvilken Pligt i det Højeste varer 12 Aar. Frilagne for denne Skat ere Værnepligtige, der paa Grund af aandelige eller legemlige Svagheder ere erhvervsudygtige, samt Værnepligtige, der ved at komme til Skade under Tjenesten blive übrugelige til yderligere Militærtjeneste, eller som have lovligt Krav paa Invalideforsørgelse. Forældrene hæfte for Betalingen, saalænge de ifølge Loven ere forpligtede til at underholde deres værnepligtigeSønner. de Afgiftspliglige opkræves der for hvert Skalteaar en fast Skat paa 4 Mark. Foruden denne faste Skat betale de Skattepligtige, hvis skattepligtige Indkomst overskrider6000 en Afgift paa 3 pCt., og de, hvis skattepligtigeIndkomst mellem 1000 og 6000 Mark en Afgift, der stiger fra 1 pCt. (for Indkomster paa 1000 Mark) til 2V2 pCt. (for Indkomster paa 6000 M.). Naar særlige økonomiske Forhold (mange Børn, Forpligtelse til at underholde fattige Paarørende, langvarig Sygdom, Forgjældethed, usædvanlige Ulykkestilfælde, forsaavidt Erhvervsevnen derved væsenlig indskrænkes)ere

skrænkes)erelil Stede, kan der dog gives nogen Moderation. Skattens Udbytte indflyder i Rigskassen. Det henvises til de enkelte Forbundsstater i Forhold til den Befolkning, hvorefter deres Matrikularbidrag beregnes.

Den saaledes projekterede Skats finansielle Udbytte er
ganske vist vanskeligt at beregne. (Marcinowski S. 127 — 133).
Med et rundt Tal menes den at kunne sætles til 20 Mill. M.