Den tyske Næringslovs loveller.

Neppe paa noget andet Omraade have — i Tyskland saavel som i adskillige andre Lande — den økonomiske Reaktions Tilhængere arbejdet hidsigere end paa Næringslovgivnin Hvad de hidtil have opnaaet, er dog, i Sammenligning hvad de have forlangt, kun übetydeligere Sager. End ikke den reaktionære tyske Regering har været villig til at følge Ordførerne for Næringsfrihedens Kuldkastelse og Gjenindførelsen Fortidens Institutioner.

I. Blandt de i Tyskland i de seneste Aar vedtagne Revisions- og Tillægslove paa Næringslovgivningens Omraade nævne vi først: Loven af 17. Juli 187 8. Den oprindelige Bestemmelse var, at man ved samme Lejlighed vilde ordne Indførelsen af «Gewerbegerichte» til Afgjørelsen af Stridigheder mellem Arbejdsgivere og Arbejdere. Deraf blev der imidlertid ikke den Gang Noget, og Loven, der fremtræder som en «Geselz betreffend die Abånderung der Gewerbeordnung», kom i Hovedsagen til at dreje sig om følgende Punkter:

1. Almindelige Forhold, vedrørende industrielle
Arbejdere, Svende, Medhjælpere, Lærlinge og Fabrikarbejdere:

Arbejdskontraktens Frihed opretholdes. — Til Søndagsarbejdekan fra Arbejder, der ifølge deres Natur ikke taale Opsættelse eller Afbrydelse) »ikke forpligtes«. — Næringsdrivende,hvem borgerlige Æresrettigheder ere frakjendte, maa

ikke have Arbejdere under 18 Åar. — Personer under 21 Aar, der søge Arbejde, skulle være forsynede med Arbejdsbog. — De Næringsdrivende ere forpligtede til at udbetale deres ArbejdereLønnen lovlig gangbar Mønt; Truck - Systemet er afskaffet. — De ere forpligtede til at indrømme Arbejdere under 18 Aar Tid til at besøge Fortsættelsesskoler og til al vaage over deres Sundhed og Moralitet, samt overhovedet til at indføre Beskyttelsesindretninger for Arbejdernes Liv og Sundhed. — Ved «Ortsslatut» kunne Voldgiftsretter, ligelig sammensatte af Arbejdsgivere og Arbejdere , betroes med Afgjørelsen af Arbejdsstridigheder.

2. Svende og Medhjælpere, navnlig om de Betingelser, Svendene og Medhjælperne kunne afskediges før den kontraktsmæssige Tids Udløb og uden Opsigelse, samt omvendt de, hvorunder Svendene og Medhjælperne før Tidens Udløb og uden Opsigelse kunne forlade Arbejdet.

3. Lærlingevæsenet:

Mesteren er forpligtet til ordenlig al oplære Lærlingen i Faget, lil at vaage over hans Moralitet elc. — Efter endt Læretid skal Mesteren give Lærlingen et Vidnesbyrd, med Oplysning Fag, Lærelid, erhvervede Kundskaber, Opførsel. — En Række af Bestemmelser om Lærlingeforholdets Ophør. Forlader en Lærling sin Mester i Utide, kan denne kun gjøre Krav paa at han føres tilbage (ved Politiet), naar der foreligger en skriftlig Lærekontrakt. Ligeledes er skriftlig Lærekontrakt Forudsætning for at Erstatningskrav kan rejses i Anledning af Læreforholdets Afbrydelse i Utide (indirekte Opfordring Afslutning af skriftlige Kontrakter).

4. Fabrikarbejdere (Fabriklovsbestemmelser):

Børn under 12 Aar maa ikke arbejde i Fabriker. Børn under 14 Aar maa ikke arbejde mere end 6 Timer daglig. Skolepligtige Børn maa ikke arbejde i Fabriker, medmindre de daglig nyde en Tre-Timers-Skoleundervisning. Unge Mennesker mellem 14 og 16 Aar maa ikke arbejde mere end 10 Timer. Barselkvinder maa ikke beskjæftiges 3 Uger efter deres Nedkomst.— unge Menneskers Arbejdstid maa ikke begynde før 5V2 om Morgenen, og ikke vare til over BV2 om Aftenen.

Desforuden Hviletider. — Fabrikbøm skulle være forsynede med Arbejdskort, med Oplysninger om deres Forhold. — Inden Arbejdsgiveren giver unge Arbejdere Arbejde, skal han give Politiet skriftlig Meddelelse om Arbejdere, Arbejde, Arbejdstidetc. Forbundsraadet kan (under Forbehold af den følgende Rigsdags Godkjendelse) beslutte, at Anvendelsen af unge Arbejdere og af Arbejdersker ganske forbydes eller gjøres afhængig af særlige Betingelser i visse Fabrikationsgrene, der ere forbundne med særlige Farer for Sundhed eller Sædelighed. Navnlig kan i visse Fabrikationsgrene Natarbejde forbydes kvindelige Arbejdere. — Kontrollen med FabriklovbestemmelsernesOverholdelse af særlige Embedsmænd (Fabrikinspeklører,«Gewerberath»).

Loven indeholder desuden Straffebestemmelser m. m. —
Den traadte i Kraft 1. Jan. 1879.

11. I det følgende Aar forlangte det konservative Parti yderligere Forandringer af Næringsloven. En Lov herom modtog d. 23. Juli 1879. Loven bestemmer: at til Drift af private Hospitaler, Fødselssliftelser og Sindssygeanstalter Bevilling fra Overøvrigheden; — at Tilladelse at drive Værtshushold, Beværtning og Brændevinshandel at negle, naar der foreligger Kjendsgjerninger, der berettige til den Antagelse, at Bevillingssøgeren vil misbruge Erhvervet til at befordre Drikkeri, forbudt Spil, Hæleri eller Usædelighed; — at der udkræves Bevilling til at drive Pantelaanervirksomhed; denne Tilladelse nægtes, naar der foreligger der godtgjøre den Søgendes Dpaalidelighed Hensyn til Erhvervet; og eventuelt, at Tilladelsen betinges af, at det bevises, at der i den paagjældende Egn er Trang til Oprettelsen af en Pantelaanerforretning; endelig at Overøvrigheden er beføjet til at give Forskrifter om Pantelaanervirksomhed, Beføjelser og Forpligtelser, forsaavidt de enkelte Staters Love ikke træffe Bestemmelser herom. (Jfr. den preussiske Pantelaanerlov af 17. Marts 1881, se nedenfor under Nr. IV).

HL Ny Forlangender fra konservativ Side fremkom i
Samlingen 1880. Den Gang lykkedes det dog kun at føre

en lille, raen meget omdebatteret Theaterlov igjennem. »Ordningen af Skuespilentreprenør - Næringen« af 15. Juli 1880*) bestemmer ikke Andet end detle: «Sku es pilentreprenører have Tilladelse for at kunne udøve deres Erhverv. Tilladelsen nægtes, naar Øvrigheden paa Grund af Kjendsgjerninger faar den Overbevisning, at den Søgende ikke besidder den for den paatænkte Erhvervsvirksomhed nødvendige navnlig i moralsk, artistisk og finansiel Henseende«. Som Motiv anførtes, at den Theater frihed, den tyske Næringslov indførte, har været meget skadelig for det tyske Theatervæsen, og at det derfor synles nødvendigt at skærpe Lovens Bestemmelser med Hensyn til Theaterdireklørers

IV. Loven af 17. Marts 1881 om Pantelaanernæ en, som vi her ganske kortelig ville omtale, er en preussisk Lov (medens de andre af os nævnte Love ere tyske Rigslove), og slutter sig til Rigsloven af 23. Juli 1879. Loven har navnlig til Opgave at give Forskrifter om de Renter, en Pantelaaner maa tage, om Afha;ndelse af de hos Pantelaaneren Gjenstande, og om Afslutning af Pantelaaner Pantelaaneren maa ikke tage mere i Rente end: a) 2 Pfennig pr. Maaned pr. Mark, af Laan paa indtil 30 Mark; b) 1 Pfennig for hver Maaned og hver Mark udover en Laanesum af 30 Mark. Loven indeholder detaillerede vedrørende Renteberegning og de andre nævnte Forhold.

V. Den 5. Maj 1880 vedtog den tyske Rigsdag, efteral den konservative Rigsdagsmand v. Seydewitz m. Fl. havde andraget paa en Reform af Lavsvæsenet, en Resolution, i hvilken Berettigelsen af Haandværkerslandens Bestræbelser for atter at skaffe Lavene en afgjørende Betydning for Haandværkets anerkjendtes. Denne Resolution gav Stødet

---

*) Ved de tre følgende Love er Marcinowskis Udgave benyttet: "Die Reformgesetze der Gewerbeordnung aus den Jahren 1880 und 1881, mit Kommentar von F. Marcinowski, Geh. Finanzrath etc. Berlin, Carl Heymanns Verlag. 1881«.

li!, at der af Regeringen i Rigsdagen indbragtes et Forslag til Lov om Forandringer i Næringsloven, i hvis Moliver Haandværkerstandens Stilling navnlig førtes tilbage til to Forhold: «Løsheden« i Svende- og Lærlingeforholdet, og den Konkurrence som Storinduslrien paa den ene Side og »Fuskeriet« paa den anden Side paaføre Haandværkef. Den sidstnævnte Mislighed mente man, at ny Lav tildels kunde afhjælpe ved at samle de spredte Kræfter til fælles Optræden, og hvad angaar den førstnævnte Mislighed, havde man ganske vist i den ovennævnte Lov af 17. Juli 1878 indført strengere Bestemmelser, der skulde søge at afhjælpe deo; men disse Bestemmelser kunde ikke tilfulde virke, naar man kun havde at stole paa Politiet: ogsaa her vilde der aabne sig en betydelig Virkekreds for ny Lav. Det af Regeringen indbragte Forslag indeholdt imidlertid enkelte Punkter, som det nationalliberale Parti bestemt vægrede sig ved at gaa ind paa (§ 100 e, se nedenfor!), og den endelig vedtagne Lov adskiller sig med Hensyn til Hævdelsen af Lavsfriheden ikke saa lidet fra, hvad der var blevet foreslaaet. «Das Innungsgesetz«, som den almindelig kaldes, eller «Geselz betreffend die Åbånderung der Gewerbeordnung» af 18. Juli 1881, har, i sin Artikel 1, i Stedet for Næringslovens §§ 97^—104 indført en Række ny Bestemmelser, af hvilke de vigtigere og mere almindelige her skulle nævnes:

§97: De, der selvstændigt drive et Haandværk*) (Gewerbe) kunne, for at fremme deres fælles industrielle Interesser,træde til et Lav (Innung). De ny Lavs Opgave er : 1. at pleje Lavsmedlemmernes Almenaand, at opretholdeog deres Standsære; 2. at fremme et heldigt Forhold mellem Mestre og Svende, at sørge for Svendenes Herbergsvæsen og for Anvisning af Svendearbejde

---

*) Uden at behøve at høre til samme Fag. Tidligere omfattede Lavene kun Haandværkere af samme Fag. Den ny Bestemmelse mødte endel Modsigelse, men gik dog igjennem uden større Vanskelighed.

3. at ordne Lærlinge væsenet, at sørge for Lærlingenes
tekniske, industrielle og moralske Uddannelse; 4. at afgjøre
Stridigheder mellem Lavsmedlemrnerne og deres Lærlinge.

§ 97 a, Lavene ere beføjede lil at udvide deres Virksomhed andre for Lavsmedlemmerne fælles Interesser end de i § 97 nævnte. Navnlig tilkommer det dem: 1. at oprelte og lede Fagskoler for Lærlinge; 2. ved passende Indretninger at fremme Mestrenes og Svendenes industrielle og tekniske Uddannelse; 3. at indrette Mester- og Svendeprøver, og udstede Vidnesbyrd herom; 4. al bringe fælles Forretningsdrift i Stand, for derigjennem at fremme Lavsmedlcmmernes Ilaandværksdrift; 5. at indrette Onder slø Helses kasser for Lavsmedlcmmerne; 8. at oprelte Voldgiftsretter.

§ 98, om den Egn, hvor Lavet hører hjemme, og om
dets Navn.

§ 98 a give delaillerede Forskrifter om Lavsstatuter.

98 b siger, at Lavsstatuterne maa godkjendes af Øvrigheden
den Kreds, hvor Lavet hører hjemme, og at Godkjendelsen
være at negte i visse nærmere angivne Tilfælde.

§ 98 c forlanger Tillægsstatuter («Nebenstatulen») for de
Bestemmelser, der angaa de i § 97 a Nr. 4, 5, 6 nævnte
Opgaver.

§ 99: Lavet kan under sit Navn erhverve Rettigheder, særlig Ejendomsrettigheder etc., indgaa Forpligtelser, indstævne og indstævnes for Domstolene. Kun Lavets Formue hæfter for Lavets Forpligtelser ligeoverfor Kreditorerne.

§ 100: Som L avsmedlemme r kunne kun optages Personer, der selvstændigt i Lavsdistriktet drive et Haandværk, for hvilket Lavet er oprettet, eller som ere beskjæftigede som Værkmestre el. Lign. i en til Faget hørende større Forretning. Andre Personer kunne optages som Æresmedlemmer, Optagelsenkan gjøres afhængig af Aflæggelsen af en Prøve, naar sammes Art og Omfang er bestemt i Staluterne . . . .

disse Fordringer kan der ikke ses bort til Gunst for Enkelte. Naar Lavsstaluterne ikke forlange en forudgaaende Opsigelse (ikke udover et halvt Aar), kunne Medlemmerne til enhver Tid træde ud .... Lavsmedlemmernes Rettigheder kunne, med Undtagelse af Stemmeret og Æresreltigheder, udøves af deres Enker, forsaavidl de fortsætte Haandværket, naar de opfylde de tilsvarende Forpligtelser.

§ 100 a: De af Lavsmedlemraerne beskjæftigede Svende tage kun for saa vidt Del i Lavsforsamlingerne og Lavsbestyrelsen, Statuterne indeholde Forskrifter herom. En saadan Deltagelse skal indrømmes dem med Hensyn til Svendeprøvers og til de Indretninger, til hvilke de svare Bidrag, eller som ere bestemte ti! deres Understøttelse. Hvem der ikke er i Besiddelse af borgerlige Æresrettigheder eller ikke raadig over sit 80, kan ikke udøve Stemmeret eller Æresrettigheder i Lavet.

§ 100 b: Lavsmedlemmerne kunne ikke forpligtes til
Handlinger, der ikke slaa i Forbindelse med Lavets Opgaver etc.

§ 100 c om Lavenes Sygekasser m. m.

§ 100 dom Voldgiftsretterne, bestaaende naivt af Lavsmedlemmer,
af disses Svende.

100 e; Naar et Lavs Virksomhed har staaet sin Prøve paa Lærlingevæsenets Omraade, kan det af den højere administrativeMyndighed, at Tilsynsmyndigheden er bleven hørt, bestemmes: 1. at Stridigheder om Lærlingeforhold kunne paa en af de stridende Parlers Opfordring afgjøres af den dertil kompetente Lavsmyndighed ogsaa i det Tilfælde, hvor Arbejdsgiveren, skjønt han driver et i Lavet repræsenteret Fag og selv vilde kunne optages i det, dog ikke hører til Lavet; 2. at og hvorvidt de af Lavet udstedte Forskrifter om Lærlingeforholdets Ordning, saavel som om Lærlingenes Uddannelseog ogsaa da ere bindende, naar deres Mestre høre til de under Nr. 1 betegnede Arbejdsgivere. Have herefter Lærlinge hos saadanne Næringsdrivende, der ikke høre til Lavet, at underkaste sig en Prøve, saa skal denne aflægges for en Kommission, hvis Medlemmer ere hidkaldte halvt af

Lavet, halvt af Kontrolmyndigheden. Disse Bestemmelser
kunne kaldes tilbage *).

§ 101 om Valg af Lavsbestyrelse.

§ 102 om Dannelsen af fælles Lavsudvalg for flere Lav.

§ 103 om de Betingelser, hvorunder den højere administrative
kan lukke Lavene.

§ 103 a om Opløsning af Lav og Afviklingen af deres
Forretninger.

§ 104 om Kontrol med Lavene. Lavene staa under
Kommunaløvrighedens Tilsyn. Om Dannelsen af en særlig
Tilsynsavtoritet.

---

*) Regeringsforslaget indeholdt desuden under et Nr, 3 følgende Passus: «at Arbejdsgivere af den under Nr. 1 betegnede fra et bestemt Tidspunkt af ikke mere maa antage Lærlinge.. Men denne Passus forkastede Rigsdagen. Om den havde den heftigste Kamp staaet. Det nationalliberale Parti opfattede den som et Forsøg paa ad en Omvej at indsmugle og Partiet erklærede bestemt, at naar Lavsfriheden ikke opretholdtes, vilde Loven overhovedet være uantagelig for det. Betydningen af paa dette Omraade at give nye Love maatte, mente det, bestaa deri »at der gaves den lille Industri, Haandværket, et Fingerpeg med Hensyn til den Maade, hvorpaa de spredte Kræfter kunde samles til fælles Virken ; men enhver Indskrænkning i den Enkeltes fri Afgjørelse af Spørgsmaalet denne Vejs Hensigtsmæssighed, og enhver Tilbagevenden det gamle Lavsvæsen snæverhjertede og avindsyge Formyndersystem maatte ligge Partiet fuldstændigt fjernt«. Omvendt de Konservative og Centrumspartiet at skrue g 100 e endnu længere tilbage i Retning af de gamle Lav, ja enkelte Talere fra denne Side tog ikke i Betænkning rent ud at erklære, at de betragtede Paragrafen som den Bro, over hvilken Vejen til den gamle Lavstvang gik. Det lykkedes imidlertid de Nationalliberale Hjælp af en stor Del af de Frikonservative ikke blot at forhindre de yderligere Reaktionsbestræbelser, men at faa Regeringsforslaget, om Forbud mod at Ikke-Lavsmestre holde Lærlinge, stemt ud af Loven og saaledes i Hovedsagen tilintetgjøre Tvangstendensen i g 100 e. Loven kunde efter at denne Bestemmelse var bleven strøgen, ikke vente større Modstand og dens øvrige Del gik temmeligt glat igjennem. (Jfr. det nationalliberale Partis: 'Die Gesetzgeb. d. letzten Jahre, S. 85 fg..)

§§ 104 a—lo4a—104 g om Lavsforbund.
Lovens Artikel 2 indeholder Straffebestemmelser.

Dens Artikel 3 bestemmer: De Lav, der alt bestaa paa det Tidspunkt, da Lavsloven udstedtes, og som ikke inden Udløbet af Aar 1885 have ændret deres Forfatning i Overensstemmelse den ny Lavslov, kunne af Centraløvrigheden opfordres til inden Udløbet af en bestemt Frist at foretage denne Omændring. Tages Opfordringen ikke til Følge, er Centraløvrigheden beføjet til at anordne, at Lavet skal lukkes.

For at rekapitulere Lavslovens Indhold: Dens Artikel 1 indeholder dispositive Bestemmelser, dens Artikel 2 Straffebestemmelser, Artikel 3 Overgangsbestemmelsen. Under Artikel 1 handler §§ 97 og 97 a om de ny Lavs Bestemmelse, §§ 98—98 com deres Indretning, §99 om deres Retspersonlighed, 100 og 100 a om Medlemsforhold, §§100 6—loo d om Indretninger til Opfyldelsen af deres Opgaver, § 100 e om særlige Rettigheder, der under visse Forudsætninger kunne indrømmes dem, §§ 101_—104 # om deres Bestyrelse, Udvalg, Lukning, Opløsning, Kontrol og Forbund. — Loven indeholder aitsaa en Samling detaillerede Forskrifter, der skulle »bane Vejen for en ny eller fornyet Organisation«, en »betydelig korporativ Virksomhed'), »pleje Almenaanden og Standsbevidstheden« , «hæve Haandværkerslanden økonomisk og moralsk» o. s. v., — alt dog uden at bryde med «den fri Selvbestemmelses') Princip.