Handelskammersagen.

I nærværende Bind af «Nationaløkonomisk Tidsskrift« have vi S. 158^—167 meddelt det af Grosserer-Societetets Komité under 2. Juni d. A. til Indenrigsministeriet fremsendte Andragende og udførligt motiverede Forslag om, at Komiteen maatte blive udvidet omdannet saaledes, at den paa en fyldigere Maade end hidtil og paa en med Handelsstandens og Samfundets Tarv bedre stemmende Maade kunde repræsentere Handel, Skibsfart og Industri. Under 29. September svarede Ministeriet med i det Væsenlige at afvise Handelsstandens Ønsker. Komiteen har derefter under 19. November indsendt en Svarskrivelse til Ministeriet.

Vi meddele her disse to Aktstykker:
Ministeriets Skrivelse lyder saaledes:

Ved i behagelig Skrivelse af 2den Juni d. A. at forelægge Ministeriet et i 9 Poster formuleret Forslag til en Udvidelse af Grosserersocietetets Komite som Repræsentalion for Handel, Skibsfart og Industri m. v., har den ærede Komite andraget paa, at et i Overensstemmelse dermed affatlet Lovforslag maalte blive forelagt Rigsdagen. — Naar bortses fra et enkelt Punkt — Post 8 — der turde staa i en noget fjernere Forbindelsemed Gjenstand og desuden angaar et Anliggende, der er gjort til Gjensland for særlig Overvejelse mellem Komiteen og Ministeriet, gaar det nævnte Forslag i sine Hovedtræk ud paa: at opnaa en saadan Udvidelse af Komiteen, at den kunde blive en Repræsentation ikke alene for Grossererne, men ogsaa, under visse nærmere Betingelser, for andre Handlende, Skibsredere eller Ledere af større merkantile,finansielle industrielle Virksomheder; at Komiteen skulde stilles under en vis Kontrol af Indenrigsministeriet derved,at forpligtedes til at sætle dette Ministerium i Kundskabom Forhandlinger og Beslutninger samt til at underkaste sig Ministeriets Afgjørelse med Hensyn til forskjellige dens Organisation og Virksomhed vedrørende Spørgsmaal, og at Regeringen skulde undergives en lovhjemlet Forpligtelse til i Reglen at give Komiteen og det med samme forbundne

«Handelsmøde» Lejlighed til at udtale sig om de Handel,
Skibsfart og Industri vedrørende Foranstaltninger eller Lovarbejder,der
paatænkes iværksatte.

Ministeriet skulde i denne Anledning, hvad angaar Sagen i dens Almindelighed, ikke undlade at bemærke, al da det jo ikke ved Komiteens Forslag er tilsigtet al faa dannet en ny Institution, udrustet med Myndighed til paa de paagjældende Omraader at træffe almindelig forbindende Afgj ør el s er, men kun al opnaa en, som man antager, mere tids- og hensigtssvarende af del hidtil bestaaende Organ for Hovedstadens hvis Opgave fremdeles, som hidtil, skulde være dels at varetage de kj øbenh a vnske Handlendes særlige Interesser og dels al udøve en vis konsultativ Virksomhed, bestaaende i al give Raad og Vejledning, naar saadan maatle begjæres, og i at lage Initiativet til Fremme af Handelsstanden i det Hele interesserende Anliggender ved derom at gjøre Henstillinger retle Vedkommende, har Ministeriet ikke kunnet tilegne sig den Overbevisning, al der er tilstrækkelig Anledning ialtfald i den foreslaaede Udstrækning, at drage Regeringen ind i Forholdet og underkaste Grosserersocieletet dennes Kontrol. Naar ialtfald nogle ganske enkelte Forandringer i den bestaaende Ordning forelages, saasom mulig en noget videre Adgang lil Societetet og nogen Forøgelse al dets Komites Medlemsanlal, jfr. Forslagets Post I—2,1^—2, skjønner man overhovedel rettere, end at Grosserersocietet, naar det derhos giver sig selv hensigtsmæssige Vedtægler og sin Komite en fornuftig Forretningsorden, og under Forudsætning af, al dygtige Kræfter haves og tages lil Disposition, maa, uden al opgive det Selvstyre, del hidtil har nydt, være fuldkommen til med sin hidtidige Organisation at virke for de i Indstillingen fremhævede Formaal, saavel de specielt kjøbenhavnske som ogsaa de mere almindelige merkantile og industrielle, idet der, hvad disse sidste angaar, ejheller under den nuværende Ordning er Noget lil Hinder for, at Grossererne, saa ofle dertil findes Anledning eller til bestemte, periodisk tilbagevendende Tidspunkter indbyde andre Repræsentanter Handel og Industri saavel fra Hovedstaden som fra del øvrige Land til fælles Raadslagninger, for, naar et eller andel almindeligere Spørgsmaal lil en given Tid maatle røre sig i Handelsverdenen, at fremkalde Udtalelser og Forslag derom. Under alle Omstændigheder vil der ikke herlil udfordres speciel Lovhjemmel.

Hvad særlig angaar de enkelte Hovedpunkter i Komiteens
Forslag, da skal man med Hensyn til den Regeringen tillænkleIndflydelse
Komiteens Anliggender henholde sig lil

det ovenfor Bemærkede, idet man dertil kun skal føje, at en saadan delvis Opgivelse af den hidtil havte Selvstændighed ejhellerforekommer ret at være i Overensstemmelse med Tidens hele Retning og med dens Krav paa Selvstyre og Frihed, der netop paa Omraader som de her omhandlede turde være ien fortrinlig Grad berettigede. I ethvert Fald vilde da en Medvirkning af Lovgivningsmagten til Gjennemførelsen af de hertil sigtende Forslag ikke være fornoden. —*Den paatænkle Udvidelse af Adgangen Hl Komiteen vilde være en Foranstaltning,hvis Ministeriet ingenlunde miskjender, om man end ikke kan anse den for at være i nogen særdeles Grad nødvendig, aldenstund Komiteen jo ved sin hidtidige Virksomhedtilstrækkeligt lagt for Dagen, at den ikke opfatter sit Flverv som begrændset alene til de Grossererne vedrørende Anliggender. Ejheller skal man rejse nogen afgjørende Indvendingmod atlraaede Forøgelse af Komiteens Medlemsanlal, om end Ministeriet for sit Vedkommende ikke nærer nogen Tvivl om, at Komiteen ogsaa fremdeles, selv om den maalle stille sig noget videre gaaende Opgaver end hidtil, paa fyldeslgjørendeMaade kunne røgte sit Hverv uden nogen yderligereForøgelse Pladserne i samme, naar disse kun udfyldesaf til enhver Tid for Haanden værende bedste og dygtigste Personligheder. Ministeriel skal imidlertid, saafremt Grossersocietetets Komite fremdeles maatte fastholde Forslagene under Post 1 og 2, ikke være uvilligt til at yde sit Bidrag til disse Forslags Gjennemførelse, der forøvrigt vilde kunne ske med saa megen mindre Vanskelighed, sorn der efter Ministeriets Opfattelse ejheller hertil vilde udkræves nogen Medvirkning af Lovgivningsmagten; i Overensstemmelse med Forskriften i Anordn. 23. April 1817 § 12 in fine ere de Komiteens Organisationvedrørende nemlig hidtil trufne ad rent administrativ Vej, jfr. det allerhøjeste Reskript af samme Dato til Kjøbenhavns Magistrat og den kongelige Resolution af 6te April 1842, og om end disse Bestemmelser senere have erholdt legal Stadfæstelse ved Næringslovens § 31, kan det dog ikke antages at have været Meningen hermed, al for Fremtiden enhver, om end nok saa lidet indgribende Forandring i Komiteens Indretning, som forandrede Tidsforhold maatte gjøre ønskelig, kun skulde kunne gjennemføres ved Lov, hvorimod del turde ligge nærmest at forudsælte, at man ved den nævnte Bestemmelse i Næringsloven ikkun har tilsigtet at afskære enhver Tvivl om, at Grosserersoeielelet og dets Komite vilde forblive überørte af den ved hin Lov stedfundne gjennemgribendeOmordning Næringsforholdene i det Hele. — Tilbagebliver endnu kun det i Komiteens Andragende

Nationaløkonomisk Tidsskrift. XVill.

under Post 5 formulerede Forslag om, at del skulde gjøres Regeringen til Pligt at konferere med Komiteen og ((Handelsmødet*angaaende Handel, Skibsfart og Industri vedrørende Foranstaltninger og Lovarbejder, der maalte paatænkes iværksatte;men Gjennemførelsen af dette Forslag, hvortil ganske vist en udtrykkelig Lovhjemmel vilde udkræves, maa Ministeriet bestemt negle sin Medvirkning, idet Spørgsmaalet om, hvorledesRegeringen forholde sig for at tilvejebringe de Oplysninger,den finde fornødne i Anledning af LovarbejdersForberedelse administrative Foranstaltningers Udførelse,ifølge bastaaende Ordning udelukkende maa være overladt til dens eget Godlbefinden.de, og det derfor vilde være et aabenbart Indgreb paa det Administralionen utvivlsomt forbeholdteOmraade, der fra Lovgivningsmagtens Side i saa Henseende blev paalagt Regeringen bestemle Forpligtelser. Forøvrigt skjønner man ejheller rettere, end at et Paalæg til Regeringen af det foreslaaede Indhold baade vilde være un y tti g t, eftersom Regeringen dog under ingen Omstændigheder vilde kunne tilholdes at tage de Raad og Vejledninger tilfølge , som det skulde paalægges den at indhente, og tillige unødigt, idet den Mulighed dog vist maa erkjendes at ligge fjern, at Regeringen skulde undlade af en egen Drift ved Henvendelse til Grosserersocietels Komite at søge al forskaffe sig de sagligeOplysninger de Meddelelser om Ønsker og Stemninger i Handelstanden, der maatte være af Betydning ved Forberedelsen af legislative eller administrative Foranstaltninger, vedrørende de Omraader, for hvilke Komiteen virker. Den ærede Komite erkjender selv i sine Bemærkninger til det heromhandlede Forslag «at dette siden 1817 administrativt har været Regel«, og at denne Regel ogsaa stadig er bleven overholdt, derfor vil Komiteen have en rig Erfaring, idet der, i alt Fald for IndenrigsministerietsVedkommende og man tvivler ikke paa, at det Samme gjælder for Regeringens øvrige Afdelinger — ikke let vil kunne paavises noget Tilfælde af den nævnte Beskaffenhed, i hvilket Komiteen har været afskaaret fra at gjøre sin Indflydelsegjældende direkte gjennem indhentede Erklæringer eller indirekte derved, at der er givet Komiteen Lejlighed til ved Delegerede at deltage i de mere alsidige Overvejelser gjennem Kommissioner, naar man efter Sagernes Beskaffenhed har anset deres Forberedelse ad denne Vej for hensigtsmæssig. Tages del endelig i Betragtning, at selv om Regeringen undtagelsesvis,i enkelt Tilfælde, af Grunde, der ville kunne have deres fulde Gyldighed, maatte have undladt al raadføre sig med Komiteen, vil der dog altid staa denne andre Veje aabne, ad kvilke den vil være i Stand til al fremføre, hvad

der maalte ligge den paa Sinde, saa forekommer det Ministeriel, at der ejheller i den heromhandlede Henseende er tilstrækkelig Grund for Komiteen til at befrygte, at den ikke, ogsaa naar den hidtil bestaaende Ordning bibeholdes, fremdeles som hidtil skulde være i Stand lil at gjøre fuldkommen Fyldest i den Stilling, den med Føje hævder for sig som «Centralorganet for- Danmarks Storhandel».

Saafremt Komiteen fremdeles maalte fastholde sit Ønske om den videre Fremme af de Forslag i dens Andragende, hvis Gjennemførelse efter deres Beskaffenhed overhovedet kræver en Medvirkning fra det Offenliges Side, og som Regeringen i Henhold det ovenfor Bemærkede vil se sig i Stand lil at give sin Tilslutning, forventer man derom at modtage en nærmere behagelig Meddelelse.

Komiteen svarer herpaa følgende:

Ved behagelig Skrivelse af 29. September har del højtærede udtalt sig om det af Komiteen ved Skrivelse af 2den Juni u. A_s fremsendte Forslag til en Forandring Komiteens Organisation og Virkemaade og en dermed i nøje Forbindelse staaende Udvidelse af Omraadet for selve dens Virksomhed. Af det højtærede Ministeriums Svar fremgaar det, at medens det for et enkelt Punkts Vedkommende bestemt negter sin Medvirkning til Forslagets Gjennemførelse, medens del for andre Punkters Vedkommende ikke i og for sig finder de foreslaaede Forandringer i nogen særlig Grad nødvendige, vil det være villigt til at række Haand til Gjennemførelsen af saadanne mindre Ændringer i den nuværende , som formentlig lade sig iværksætte ad administrativ Vej.

Idet Komiteen maa udtale sin levende Beklagelse af, at dens Forslag ikke i større Omfang end saaledes antydet kan paaregne del høje Indenrigsministeriums Stølte, skal den tillade at begrunde, hvorfor den ikke er i Stand til anse nogen saa begrænset Forandring som den tilbudne for fyldeslgjørende ønskelig.

Hvad der i det fremsatte Forslag har været den ledende Hovedtanke for Komiteen, er Overbevisningen om den paatrængendeNødvendighed gjennem en i del Hele tidssvarende Ordning at skabe et i størst mulig Grad nyttigt og virksomt Organ for en Række nær beslægtede Erhverv, hvis Betydning og Omfang voxe med hvert Aar; og lil hvis frodige Udvikling et hvilkelsomhelst Samfunds økonomiske Velvære og finansielle

Styrke er paa det nøjesle knyttet. Om Nødvendigheden af eel — eller mulig" endog flere — saadanne Organer har man følt sig saameget stærkere overtydet, som disse Erhverv maa paaregnes at være meget svagt repræsenterede i den lovgivendeForsamling, som det overvejende Antal af europæiskeStater erkjendt slige Institutioners store Betydning og Nytte.

Naar nu Grosserer-Soeietetets Komite, den eneste officielle Repræsentation i sin Art her i Landet, med denne Betragtning for Øje har gjort sig til Talsmand for sin egen Omorganisation, saa er det ikke sket i den Hensigt ved en lidt mere eller lidt mindre indgribende formel Forandring at søge al tilfredsstille eller berolige en Bevægelse, der ogsaa udenfor Komiteens Midte paa forskjellig Maadc har givet sig Udtryk. Det er sket i den Selverkjendelse, at Komiteen i sin hidtidige Skikkelse ikke længere formaar i et for den selv og for de Interesser, den repræsenterer, fyldestgjørende Omfang al varetage de mangeartede Opgaver, som Nutidens Udvikling stiller et økonomisk Hovedorgan. I Indledningen til sit Forslag har Komiteen uforbeholdent fremhævet,at være sig overfor Regeringen eller overfor selve Handelsstanden, føler sin Betydniug efterhaanden formindsket og sin Indflydelse gradevis svækket, — en naturlig og uundgaaeligFølge at Komiteen hverken i Henseende til Organisationeller Omraadet for sin Myndighed er bleven sat i Stand til at holde Skridt med de siden dens Indstiftelse i saa høj Grad forandrede Forhold. Naar det høje Indenrigsministeriumformener, Komiteen vil være i Stand til paa fyldestgjørende Maade at røgte baade sine hidtidige Hverv og endnu videre gaaende Opgaver, naar kun Pladserne udfyldes af de til enhver Tid forhaandenværende bedste og dygtigste Personligheder, saa skal Komiteen ikke kunne udtale nogen Anskuelse om, hvorvidt delte Vilkaar maa siges at være fyldestgjort.Derimod den tillade sig at udtale som sin Formening,at det i yderste IVlaal var sket Fyldest, saa vilde derved Nødvendigheden af en i Lovgivningen hjemlet tidssvarende Ordning og Grundlag for dens Virksomhed kun være saa meget mere uigjemlrivelig godtgjort. Selv de, uden Indsigelse fra nogen Side, af Alle übestridt som de mest brugbare ansete Kræfter, — om i det Hele saadanne til nogen Tid og i nogen Livsstilling overhovedet forekomme, — ville føle sig lammede i en Virksomhed, der, medens den udøves i Kraft af en vis officiel Bemyndigelse og indenfor visse af Lovgivningen og Administrationen trukne Grændser, dog savner et tilstrækkelig sikkert og omfattende Rodfæste i selve Lovgivningen, — en Virksomhed, hvor de saa al sige for hvert Skridt maa føle sig

for, om ikke Grunden vakler under deres Fødder. Det vil under saadanne Forhold i alt Fald være mere fyidestgjørende at besidde fuldstændig frivillige Organer, der ikke i nogen Retningere hverken i Henseende til Udstrækningen af de Interesser, de gjøre sig til Talsmand for, eller til Omfanget af de Opgaver, de paatage sig at virke for. Komiteen har imidlertid ment, — ligesom den tror, at denne Anskuelse deles af Flertallet udenfor dens Midte, — at et i Lovgivningen hjemlet tidssvarende Organ er under vore Forhold at foretrækkefor blot frivillig Forening, ligesom den ikke kan være blind for, at dens egen allerede i Loven hjemlede faktiskeExistens bevirke en i enhver Henseende lidet heldig Splittelse af Kræfter og Virksomhed, om der ved Siden af den blev oprettet et frivilligt Handelskammer.

Det vil af disse Grunde fremgaa, hvorfor Komiteen hverken kan anbefale eller ønske de af det høje Indenrigsministerium tilbudne administrativt forelagne Ændringer, — en udvidet Adgang Grosserer-Societetet for visse Næringsdrivende og en Forøgelse af Komiteens Medlemsantal, —¦ idet disse meget begrændsede i det Bestaaende ganske se bort fra det, hvorpaa Komiteen maa lægge Hovedvægten: et ved Lov anerkjendt udvidet Virksomhedsomraade. Saalænge denne Hovedbetingelse mangler, indser Komiteen end ikke, hvortil den skulde benytte et slørre Antal Kræfter end dem, hvorpaa den allerede nu lægger Beslag.

Af lignende Grunde kan Komiteen ejheller anse iil visse Tider foranstaltede Møder med vilkaarligt indbudne Næringsdrivende Landets Kjøbstæder for at ville have den Betydning Udviklingen af Handel, Skibsfart og Industri, som er tilsigtet ved dens Forslag under Post 4. Den maa ogsaa for Kjøbstædernes Vedkommende anse en lovordnet Repræsentation paa delte Omraade for ønskelig, og den formener, at kun under denne Forudsætning ville Fællesmøder som de foreslaaede erholde deres fulde Værd. I de Forslaget ledsagende Bemærkninger Komiteen i saa Henseende fremhævet, at der muligen fremtidig for enkelte af de slørre Kjøbstæders Vedkommende kunde være Anledning til at organisere egenlige Handelskamre; men den har anset det som liggende udenfor sin Opgave at stille Forslag i denne Retning, og den har derfor indskrænket sig til at henstille en Ordning, der overfor delte Spørgsmaal Intet foregriber.

Idet Komiteen altsaa baade for Hovedstadens og for Kjøbslædernes Vedkommende maa lægge en afgjørende Vægt paa det, som det høje Indenrigsministerium skyder tilside, — det faste Grundlag, som kun en formaalstjenlig lovmæssig Ordningkanyde,

ningkanyde,— er den iøvrigt gaael ud fra den Forudsætning, at de Forslag, den maatte fremsætte, vilde kunne paaregne at møde saa meget mindre Modstand og al kunne gjennemføres med saa meget mindre Vanskelighed i samme Forhold, som de inskrænkede sig til at anbefale de mest paalrængende Forandringeridet I sine Slulningsbemærkninger har Komilecn fremhævet, al den for sil Vedkommende i og for sig kunde ønske endnu betydelig videre gaaende Reformer, og den skal ikke lægge Skjul paa, at el stort Antal blandt dem, den repræsenterer, vilde have foretrukket mere gjennemgribende Forslag.Isaa højere Grad maa derfor Komiteen beklage, al end ikke disse dens meget begrændsede Henstillinger have kunnet vinde det høje Indenrigsministeriums Bifald, og særlig skal den i denne Sammenhæng tillade sig al henlede OpmærksomhedenpaaForslagels 5, til hvis Gjennemførelse det høje Indenrigsministerium besteml negter sin Medvirkning. Ligesom nemlig Komiteen har staael i den Formening, at del tilkom Landels Lovgivningsmagt i de store Træk at faslslaa Reglerne for Administrationens Førelse, saaledes har den ganske vist ikke lænkt sig, at det, at der blev tildelt en sagkyndig Institution et visl, rent konsultativt Hverv, uden nogen ForpligtelseforAdministrationen at tage dens Indstillinger til Følge, og uden noget Skaar i Administrationens Ret til iøvrigl at indhente sine Oplysninger og Raad, hvor den maatte anse det for ønskeligt, at dette skulde kunne konstituere et übeføjetIndgrebaf paa del administrative Ornraade.Ligesaalidt Komiteen derfor har havl til Hensigt at fremsætte el Forslag, hvis Vedtagelse kunne formenes endog at forrykke Forholdel mellem Statsmagterne, ligesaa lidt har den antaget, at Betænkeligheder af denne Art skulde kunne lægge nogen afgjørende Hindring i Vejen for, al der for DanmarksVedkommendeindrømmedes sagkyndigt Organ paa Handelens og Industriens Omraade en lignende Stilling, som Øslerrigs, Sachsens og Bajerns Lovgivninger have tillagt disse Landes Handels- og Induslrikamre ved udtrykkelig al anerkjendeenForpligtelse Regeringerne til i Reglen at indhentederesBetænkning, som et slort Antal andre europæiskeStatersLovgivninger mere indirekte Udtryk have tillagtmereller tilsvarende Institutioner ved at anerkjendedemsom Korporationer, organiserede i del bestemte, i Lovene udtalte Øjemed dels at tjene Regeringerne som raadgivende, dels ved eget Initiativ at fremføre Forslag til hensigtsmæssige Foranstaltninger. Al fastslaa en lignende BestemmelseforDanmarks synes saa meget mindre at kunne give grundet Anledning (il Betænkelighed, som det

høje Indenrigsministerium selv fremhæver, at den allerede nu maa erkjendes som en i Praxis fulgt Regel. — løvrigt kan dog Komiteen, paa den ved det høje Indenrigsministeriums DdlalelsergivneForanledning, undlade at udtale, at ihvorvel den maa paaskjønne, at enkelte af dens Medlemmer eller af Handelsstanden udenfor dens Midte have erholdt Sæde i de af Regeringen til Overvejelse af vigtige Lovgivningsforanstaltninger nedsatte Kommissioner, kan den dog ikke erkjende, at der derved er givet Handelsstandens Repræsentation fyldig Lejlighed til om saadanne Spørgsmaal at erklære sig.

Det høje Indenrigsministerium udtaler endvidere, at det ikke kan finde Anledning til i saadan Udstrækning som foreslaaet drage Regeringen ind i Forholdet ved at underkaste Komiteen en Kontrol, der formentlig vilde medføre, al dennes hidtidige Selvstændighed og Selvstyre blev opgivet. Komiteen skylder hertil at oplyse, al dette dog ikke har været dens Tanke. Komiteen er gaaet ud fra, at naar der blev den iiideli en mere omfattende Virksomhed og en mere udstrakt Myndighed, maatte den til Gjengjæld være forberedt paa, at der vilde blive stillet Fordring om, at den maatle paatage sig visse Pligter og underkaste visse Vedtægter og Regler, Den har derfor anset del for rigligt selv at tage Initiativet til i saa Henseende at foreslaa Del Bestemmelser, som den har forment ikke vilde gjøre noget væsentligt Skaar i den Selvstændighed og det

\ stcr-uuig Jicu ug

Selvstyre, som den ganske vist anser som en Hovedbetingelse for en frugtbringende Virksomhed. Det kan derfor kun være Komiteen i høj Grad kjærkomment, naar det høje Indenrigsministerium, fra at anse de foreslaaede Bestemmelser som utilstrækkelige, tværtimod anser dem som altfor vidtgaaende, Intet kunde være Komiteen behageligere end al lade netop disse Punkter af dens Forslag fuldstændig udgaa.

Sluttelig skal Komiteen tillade sig at bemærke, at den under Post 8 indførte Bestemmelse, der kun forsaavidt slaar i Forbindelse med Andragendets øvrige Gjenstand, som den angaar et Punkt, der vedrører Udstrækningen af Komiteens Myndighed, er bleven oplaget i Forslaget af den Grund, at man har haabet ved denne Lejlighed muligen samtidig at kunne faa et Forhold ordnet, paa hvis nuværende mangelfulde Tilstand indtrængende har henledel det høje Indenrigsministeriums og som dette, medens det har erklæret ikke at kunne træffe en Ordning ad administrativ Vej, dog har udtalt sin Utilbøjelighed til at søge ordnet ad Lovgivningsvejen.