Den tyske Børsskat.

(Lov Iste Juli 1881).

«I Tyskland som ogsaa i andre Lande grønnes og blomstrer et mægtigt Træ. Det strækker sine Grene langt ud over Landet, overskyggende alt, og ind under Jorden fører det i alle Retninger sine Rødder, forbavsende dybt og langt bort til fjerne Steder, hvor man ikke skulde vente at finde dem. Paa Træets Grene prange Hesperidernes gyldne Frugter, og Blomsterne dufte bedøvende og betagende, saa at kun Faa formaa at frigjøre for Træets Tryllekraft. Men hvorhen det strækker sine Grene og fører sine Rødder, der visner og dør al anden Væxt. Man kunde om dette mægtige Træ sige og synge som om vore gode gamle Granskove:

Er griint nicht nur zur Sommerzeit,

Im Winter aueh, wenn's stiirmt und sehneit.

Og netop nu blomstrer Træet, og sætter sine vidunderlige Frugter, og udsender sin berusende Duft ... Jeg taler om Gifttræet, som hin preussiske Minister nylig kaldte det, — om Børsen«!

Paa denne poetiske Maade indledede Dr. F. Perrot — den Mand der i Tyskland maaske mere end nogen Anden har arbejdet for Børsskatten — paa det agrariske Partis Generalforsamling i Berlin 1880 sit Foredrag om Børsskatten. Og i denne Stil førtes Foredraget videre. Og i denne Aand opfatter det tyske Godsejerparli og konservative Parti Spørgsmaalet Børsskatten.

Allerede den preussiske Finansminister v. d. Heydt ønskede, som Dr. Perrot minder om i sit Foredrag, at gjennemføre en Børsskat, — forkastet. 1869 forelagdes der det nordtyskeForbunds et Børsskalforslag, — forkastet. April 1871 indbragte den konservative Deputerede Wilmanns i den tyske Rigsdag et nyt Forslag, — forkastet. 1872 og 1873 kom Sagen alter frem, i alt Fald udenfor Rigsdagen, — forgjæves.I 1875 forelagde Camphausen Rigsdagen igjen et Forslag, — forgjæves. Saa i de sidste Aar optog det konservative Partis forskjellige Fraktioner, navnlig den agrariske, Sagen. I det agrariske Partis Program er Børsskatten (ved Siden af Forholdsregler mod Aktievæsenet og overhovedet den bevægelige Kapital) udtrykkelig nævnt. Som Anbefaling for den henviser man til: at Børsen mere og mere er skejet ud fra sin oprindelige Bestemmelse, at tjene den reelle Handels Interesse, og i Stedet for er bleven et Redskab for Svindelen, navnlig Aktiesvindelen; og at da den faste Ejendom er saa stærkt beskattet, forlanger «eine ausgleichende steuerliche Gerechtigkeit« , at ogsaa den mobile Omsætning bliver beskattet.Med Farver skildredes paa den agrariske Generalforsamling, hvorledes »det der gaar for sig paa Børsen,i er et organiseret og legaliseret Bedrageri», «en af Statsmyndighederne beskyttet systematisk-bedragerisk Exploitering af den store Befolkning«. Atter og atter citeredes Laskers Ord: "Børsen er et Akademi for den straffri Omgaaenaf Atter og atter satles Spørgsmaalet om Børsskatten paa den mest ejendommelige Maade i Forbindelse med Jødespørgsmaalet, der paa sin Side betegnedes som «den egenlige Kjerne i det sociale Spørgsmaal«. Den Voldsomhed, hvormed Agrarerne rase mod Børsen, der siges at fordyre Landmændene deres Laan, der paastaas al korrumpere Pressen (Bleichroder disponerer over mindst 50 indflydelsesrige Blade), at være indfiltret med Politiken, at ødelægge Tusinder af Rxistenser etc. etc. — grænser til det Utrolige*). Og saa

---

*) Jfr. bl. A. Dr. Perrots og Borgmester Moorens Foredrag paa den agrariske Generalforsamling: Bericht iib. d. Verhandl. d. V. Generalversamml. d. Vereinigung d. Steuer u. "Wirthschaftsreformer. 1880.

bilder man sig ind, at en Smule Børsskat skulde kunne hjælpe noget imod alt det!? Forholdsvis store Sager er det i alt Fald ikke, hvad der hidtil er kommet ud af de højstilede Deklamationer.

I den sidst afsluttede tyske Rigsdagssession fremkom Forslaget Børsskat for femte Gang, i ny Skikkelse. Af alle Regeringens Skalteforslag var delte det, der fandt den bedste Modtagelse. Det indrømmedes, at naar Overdragelsen af fast Ejendom slempelbeskattes, bør ogsaa den bevægelige Kapital Men om adskillige Enkeltheder var man uenig. De Frikonservative og de Liberale holdt paa, at Stempelskatten paa Slutsedler og Regninger burde være en fast Skat; men Centrum, de Konservative og Agrarerne forlangte aldeles afgjort Herom førtes den hefligsle Kamp. Fra Berlins Kjøbmandsskab og Rigsbankdirekloriet kom der Erklæringer om, at den procentuale Beskatning paa dette Punkt var upraktisk og vilde give Anledning til Defraudationer, Omgaaen af Loven etc. uden at forøge Statskassens Indtægter. Fix s tempi et sejrede derefter ved tredje Behandling; men derover blev de Konservative saa forbitrede, at de nu slet ikke mere brød sig om Loven. Den blev, støttet af de Liberale, vedtaget, — men imod de Konservative, der fandt, at den langtfra ikke gik vidt nok, og imod Fremskridtspartiet, fandt, at den gik altfor vidt. Forbundsraadet modtog den imidlertid i den af Rigsdagen vedtagne Skikkelse, og d. 1. Juli 1881 fik den kejserlig Stadfæstelse.

Børsskatloven af 1. Juli 1881 *), eller som den officielt

---

*) Jfr. bl. A. Dr. Perrots og Borgmester Moorens Foredrag paa den agrariske Generalforsamling: Bericht iib. d. Verhandl. d. V. Generalversamml. d. Vereinigung d. Steuer u. "Wirthschaftsreformer. 1880.

*) Ved den følgende Fremstilling benytte vi Baron Sten gels Udgave: Børsenstener. Gesetz vom 1. Juli 1881 betreffend die Erhebung von Reichsstempelabgaben. Mit Einleitung, Erlåuterungen , Ausfiihrungsvorschriften und Sachregister von Hermann Frhrn. v. Stengel, Oberrechnungsrath im k. bayer. Staatsministerium der Finanzen. Nordlingen, Beck. 1881«.

hedder: «Gesetz betreffend die Erhebung von Reichsstempelabgaben« bestaar af fire Afsnit, hvoraf det første omhandlerAktier, og Gjældsforskrivninger, det andet Slutnoter og Regninger og det tredje Lotterilodder, medens det fjerde indeholder de almindelige Bestemmelser om Kontrol, Anvendelsen af Skattens Udbylte, Straffebestemmelser etc. Til Loven er der desforuden føjet en særlig Tarif, der nøjere specificerer Beskatningsobjekterne og de Gjenstande, der ere fritagne for Skatten, de forskjellige Skattesatser og Skatteberegningensforskjellige

For Beskatningen af Værdipapirer fastsætter Lovens
§§ 2—5,2—5, Tarifnummer I—3,1—3, tre forskjellige Skattesatser,
nemlig:

1 Promille for indenlandske Rente- og Gjældsforskrivninger af Kommuner, Grundejerkorporationer, og Hypolhekbanker eller Transportselskaber, i det Tilfælde at de lyde paa Ihændehaveren og ere udstedte paa Basis af Stalens Samtykke;

2 Promille for andre indenlandske saavelsom for alle
udenlandske for Handelsomsætning beslemte Rente- og
Gjældsforskrivninger;

5 Promille for inden- og udenlandske Aktier.

De indenlandske Værdipapirers Afgiftspligt bestemmes af deres Emission; de udenlandskes af deres Indtræden i den indenlandske Omsætning. —Fritagne for Afgiften ere bl. A. navnlig alle før Lovens Ikrafttræden (o: d. 1. Oktober 1881) udstedte indenlandske Aktier, Rente- og Gjældsforskrivninger, Rigets og Forbundsstaternes Rente- og Gjældsforskrivninger. — De i den indenlandske Omsætning værende udenlandske Værdipapirer er der indrømmet en Frist paa 90 Dage efter Lovens Ikrafttræden, inden hvilken de mod at erlægge en moderat fast Afgift (Aktier 50 Pfg., Rente- og Gjældsforskrivninger 10 Pfg. pr. Stk.) kunne blive afstemplede. Forsømmes denne Frist, saa svares der af de paagjældende Papirer ved deres senere Afhændelse i det tyske Rige den fulde legale Stempelskal. Indtil da for-

blive de übeskattcde i Ejerens Besiddelse; ogsaa kan han
lil enhver Tid skattefrit føre dem til Udlandet for der at afhænde

Med Hensyn lil Beskatningen af Slutsedler, Slutnoter, -beviser, -breve o. Ign. skjelner Loven (§§ 6 —11, Tarifnummer a) kun mellem de saakaldte Kassa- eller Kontantforretninger den Side og de saakaldte Forretninger Tid paa den anden Side, og belægger — ligemeget om det gjælder Handel i Effekter eller Handel i Varer — de førstnævnte Forretninger med et Fixstempel paa 2OPfg., de sidstnævnte derimod med et Fixstempel paa 1 Mark. Ligeledes ere Regninger, Beregninger etc. over Udførelsen af de i Tarifnummer 4 b nærmere betegnede Forretninger i Effekter etc. underkastede et Fixstempel paa 20 Pfg. Regninger over Vare-Forretninger ere ikke underkastede Afgift. — Fritagne for Slempelpligten ere Siutsedier og Regninger over Værdigjenstande til ikke 300 M. eller over Vare-Forretninger paa under 1000 M.'s Værdi, fremdeles Slutsedler, hvis Gjenstand kun er saakaldte Kontantforretninger Vexler, Guld og Sølv. Ligeledes er den egenlige Handelskorrespondance (Breve til Steder, der ligge mindst 15 Kilometer fjernede, og Telegrammer) undtagne fra Slutseddelskatten.

Lotterilodder ere ifølge Lovens §§ 12^—20 og Tarifens Nr. 5 underkastede en Stempelafgift af 5 Procent. — Fritagne denne Afgift ere kun de af de kompetente Avtoriteter sanktionerede Lotterier, der tjene vel gj ørende Øjemed.

Udbyttet af Skatten indflyder, efter Afdrag af de Forbundsstaterne Opkrævelsesomkostninger, 2 pCt. (§ 31), i Rigskassen, og fordeles af denne mellem de enkelte Forbundsstater i Forhold til den Befolkning, hvorefter deres Matrikularbidrag beregnes (§ 32).

For at forebygge Defraudationer og andre Overtrædelser
af Loven, indeholder den i forskjellige Paragrafer Bestemmelser
om strenge Bøder.

Regeringen havde foreslaaet en noget højere Afgift for enkelte af Beskatningsobjeklerne end de ovennævnte af Rigsdagen Ligeledes havde den foreslaaet, at Kvitteringer, , Checks og Giroanvisninger skulde inddrages Stempelpliglen. Men Rigsdagens Flertal mente, at dette vilde være i høj Grad hemmende for Omsætningen, og de nævnte Dokumenter bleve derfor strøgne af Loven.