Xaa Foreningens Møde Tirsdagen d. 14. December 1880 indledede
i Industriforeningen, cand. jur. C. Nyrop en Forhandling

dausk Industristatistik.

Jfr. den i dette Hefte S. 1 fg. optagne Artikel: »Hvorledes staar
det til med den danske Industris Statistik?«

Efter Indledningsforedraget ytrede

Prof. Falbe Uauseu: Deter ikke blot Industrislatisliken, som staar langt tilbage i Danmark; men den officielle Statistik staar overhovedet temmeligt lavt heri Landet. En Hovedgrund hertil laa deri, at Administrationen havde forholdt sig temmeligligegyldig statistiske Undersøgelser; indgaaende statistiske Undersøgelser havde den ikke brudt sig om, men havde i Almindelighed ment at kunne nøjes med et almindeligtSkjøn. Grund heraf var der ikke blevet bevilliget det Statistiske Bureau tilstrækkelige Pengemidler; hvad det danske statistiske Bureau havde at raade over, var meget lidt i Sammenligning med del, som andre Landes, ogsaa de norske og svenske Bureauer havde at virke med. Bureauet havde Ikke været ligegyldig for Tilvejebringelsen af en Industrislatislik, og medens Taleren havde Ledelsen af det, var der blevet gjort Skridt til en Undersøgelse af et vigligt induslristalistisk Forhold,nemlig Dampmaskiner; men det var standset paa Grund af Administrationens Mangel paa Interesse herfor. De af Nyrop omtalte Uoverensstemmelser mellem de industrislatistiskeResultater,

slatistiskeResultater,som kom frem dels ved Folketællingen
dels ad anden Vej, forklaredes ved de forskjellige Formaal,
i hvilke det industristatistiske Materiale indsamledes.

Bureauchef Gad henholdt sig til Falbe Hansens Ytringer om Grunden til, at de gjennem Folketællingslisterne fremkomne Tal ikke passede med de Tal, som ere brugelige, naar Talen er om en Industri-Statistik. Han maatte gjøre en lignende Bemærkning med Hensyn til cand. Nyrops Udtalelser om, hvad han forgjæves havde søgt at finde i Bureauets aarlige Beretningom mellem Ind- og Udland; aldeles specielle Oplysninger vilde aldrig kunde optages i denne uden Anvendelseaf og Penge, som vilde staa i et Misforhold til Udbyttet. Hvad det iaften forhandlede Hovedspørgsmaal om en Industri-Statistik angaar, maa han henlede Opmærksomheden paa, hvad der forøvrigt allerede ligger i det af cand. Nyrop Udtalte, at et saadant Arbejde er af et særdeles stort Omfang, som vil kræve Raadighed over adskillige personlige Kræfter og over betydelige Midler. Skal der fremskaffes Oplysninger, som give et sandt Billede af Industriens Tilstand- '^z^ uav opstilles og besvares ikke ganske faa men tværtimod en forholdsvis betydeligRække Spørgsmaal. Der maa dernæst sørges for, at disse Spørgsmaal ville blive besvarede tilstrækkelig fuldstændig og nøjagtig, og endelig maa man være beredt paa, at Indsamlingenaf til en Industri-Statistik og dettes Bearbejdelseikke kan foretages en Gang for alle men maa gjentages hyppig med bestemte Mellemrum efter en iforvejen vel overvejet Plan. Skal nu Materialet til en Industri-Statistik indsamles, da kan dette enten ske fra Grunden af gjennem Bureauet eller ogsaa saaledes, at den egenlige Indsamling og Kontrollen med de indkomne Indberetninger ledes gjennem en Myndighed, som i anden Henseende staar i Forbindelse med de Industridrivende, saa at Bureauret først derefler faar Materialet til Behandling og Udgivelse. Taleren maa anbefale at gaa den sidste Vej; men hvormeget han end personlig kan ønske, at Foretagendet iværksættes og uagtet Bureauets Arbejde ved denne Fremgangsmaade vilde blive endel mindre end ved at følge den førstnævnte, maa han dog som Chef for det statistiske Bureau

bestemt opstille som Betingelse for at Udarbejdelsen af en Industri-Statistik eller hvilketsomhelst andet større nyt Arbejde paalægges Bureauet, at dette saavel i Henseende til Lokale som naturligvis ogsaa i Henseende til Personel udrustes paa en ganske anderledes fyldig Maade end hidlil. Naar det er nævnt, at de statistiske Bureauer i Sverig og Norge præstere endel mere end det danske Bureau, saa maa det erindres, at disse saavel ordinært som extraordinært have langt betydeligere Midler til deres Raadighed. Vil man give det danske Bureau en ligesaa fuldstændig Organisation og lignende Bevillinger som Bureauerne i Nabolandene, vil han lægge sin Person ind paa, at vi nok her i Landet skulle kunne udrette den samme Gjerningsom

Bureauets Udvidelse og Omorganisalion er derfor en Betingelsefor af en Industri-Statistik, men der er endnu en anden Betingelse som ikke kan overses. Man kan ikke skjule for sig selv, som ogsaa er berørt af Indlederen, at det ikke kan nytte noget at indsamle og bearbejde et Materiale, naar der ikke kan haves nogenlunde Sikkerhed for dettes gode Beskaffenhed. For at opnaa tilstrækkelig Sandsynlighed for en saadan Beskaffenhed af Materialet, er det efter hans Overbevisningnødvendigt, Lovgivningsmagtens Mellemkomst træder til. Hvis der ikke fremskaffes en Lov for, at vedkommende Private forpligtes til at give en saavidt mulig nøjagtig Besvarelseaf der jo ene stilles af Bureauet i det Almenes Interesse og i Virkeligheden aldrig kunne blive andet end gavnligeogsaa den enkelte, vil man efter Erfaringens Vidnesbyrdmøde Modstand fra forskjellige Personer, som enten af Trods eller af indbildt Frygt for i en eller anden Retning at skade sig selv ville enten ligefrem nægte at give Oplysninger eller give dem saa utilstrækkelige og uklare som mulig. Taleren skal i saa Henseende meddele, at han for et Aars Tid siden søgte at gjennemføre en Forbedring i den udenrigskeOmsætnings-Statistik, imidlertid strandede paa dette Skjær. De statistiske Meddelelser om vor Omsætning med fremmede Lande oplyse ikke, hvad der dog egenlig var Meningen, hvorfra f. Ex. vore indførte Varer ere indkjøble, men kun, fra

hvilket udenrigsk Sted de sidst ere expederede hertil. Følgen heraf er, at t. Ex. Tyskland, der ligger imellem Danmark og flere andre Lande af Mellem-Evropa, præsenterer sig som havende en større Omsætning, og de ommeldte andre Lande som havende en mindre Omsætning med Danmark end i Virkeligheden.Skjønt de af det statistiske Bureau i denne Anledningønskede kun kunde blive nyttige for alle og ikke til Skade for nogen, idet den enkeltes Oplysninger jo ikke komme til uvedkommendes Kundskab, fraraadede dog de Myndigheder, med hvilke Bureauet derom maatte brevvexle, deriblandt ogsaa Groserer-Socieletet, Planens Iværksættelse, og begrundede dette i den Uvilje og Modstand, som upaalvivlelig vilde blive vist fra de Privates Side, der skulde afgive Oplysninger.

Taleren maatte altsaa slutte med den Erklæring, at han sikkerlig i sin Almindelighed kunde støtte Ønsket om en Udvidelse af Omraadet af de statistiske Meddelelser her i Landet, og saaledes ogsaa til Oplysninger om Industriens Tilstand, men at han dog bestemt maatte modsætte sig dette, saalænge indtil der ved Lovgivningsmagtens Beslutning maatle tilvejebringes en grundig Omorganisation af det statistiske Bureau samt ligeledes ved Lov fremskaffes større Sikkerhed end hidtil for et sandt og brugbart Materiale som Grundlag for den statistiske Bearbejdelse.

Nationalbankdirektør Etatsraad Le?y ansaa det ogsaa for nødvendigt at paakalde Lovgivningsmagten, naar en Industristatistikskulde opnaas. Men man burde først paavise en saadan Statistiks store og almindelige Betydning, og naar Formaalet med den var godtgjort, maatte man forlange en Lov, der paabyder de Industridrivende at meddele de fornødne statistiske Oplysninger. En Industristatistik havde ikke alene* en almindelig, men ogsaa en social og toldpolitisk Betydning. Den skulde give et Billede af de Forhold, hvorunder de industrielleArbejdere den skulde afgive et Materiale, der vilde gjøre det muligt at danne sig et Billede af de industrielle Virksomhedersog Forhold. Om Arbejderfamiliernes Talrighed, om Arbejdernes Alder, om den Tid i hvilken de have arbejdet i den vedkommende Forretning, om Lønningsforholdene

osv. burde den oplyse os. Man vilde ved Hjælp af et industristatistiskMateriale kunne komme paa det Rene med, hvilken Toldpolitik der burde følges ligeoverfor de forskjellige Industrigrene. Naar lndustristatistiken oplyste, at de og de Industrigrene ikke blot skaffede de enkelte Arbejdsherrer Velstand,men skaffede Arbejderen et godt Udkomme og gav dem rimelig Udsigt til at kunne arbejde sig op til en ordenlig borgerlig Stilling, saa vilde der deri haves el Moment, som var af Betydning for Toldpolitiken ; thi ligeoverfor saadanne Industrigrenevilde om Beskyttelse dog stille sig væsenligtanderledes ligeoverfor de Industrigrene, der kun skaffede de enkelte Arbejdsherrer Velsland, medens Arbejdernes Endemaalkun Fattighuset. Med saadanne praktiske, sociale og toldpolitiske Formaal for Øje vilde man være berettiget til at paakalde Lovgivningsmagten i det Øjemed at opnaa en Industristalislik.

Cand. polit. Rubin bemærkede, at han ikke kunde se saa pessimistisk paa Muligheden af at skaffe Oplysninger til Brug for en Induslristatistik ved Hjælp af Skemaer som andre, der havde udtalt sig herom. I hvert Fald maatte han for Kjøbenhavns udtale, at man ved de af Magistraten udgivne flere Gange var bleven nødt lil at henvende sig med Skemaer til Private, endog om ret difficile Spørgsmaal ved Velgjørenhedsstalistikken) og havde stedse mødt stor Imødekommenhed, og, saavidt man kunde se ved et foreløbigt , vare ogsaa de Oplysninger, der vare meddelte paa Folketællingslislerne i de særligt Kjøbenhavn vedkommende Rubriker (Antal af Værelser, Antal af Børn o. a. 1.), trods deres personlige Karakter, afgivne med ret stor Redebonhed og ingenlunde at kaste Vrag paa. Men Taleren skulde indrømme, at sligt var lettere at skaffe lil Veje for Kjøbenhavn end for hele Landet; men paa den anden Side maalte man vel kunne opnaa de samme Resultater her som i Tyskland, og i hvert Fald kunde han ikke indse, hvorledes det skulde kunne være muligt for Arbejdsinspeklørerne at skaffe Oplysninger, der gik ud over Meddelelser om Storindustrien og dennes Hjælpemidler m. m.

En Industristatistik vilde imidlertid, som allerede af de foregaaende Talere stærkt betonet, koste Penge, og vistnok ikke faa Penge. Forsaavidt som man overhovedet var beredt til at ofre noget paa Slatistiken, kunde det imidlertid ikke nytte at man ventede derigjennem al faa en Haandbog, som man kunde slaa op i og høste umiddelbar Nytte af, Dagen efter at Værket var udkommet. Det kunde ikke nytte at forlange, at Statistiken — hvad navnlig de saakaldte dannede Klasser forlangte — at den skulde være et Arkanum for alle sociale Onder, give Hjælpemidler til at bekæmpe disse, give Oplysninger alle mulige økonomiske Spørgsmaal, give dem godt og hurtigt og indeholde Svar paa alt hvad vi vilde vide. Naturligvis skulde Statistiken være saa «praktisk» som muligt, men først og fremmest maatte den være paalidelig. Hvad der ødelagde Statistiken, var at lave Statistik ad hoc, til Misbrug for den, der havde «bestilt« Oplysningerne. Saaledes ogsaa med en Industristatislik. Det var slet ikke givet, dens Oplysninger kunde bruges strax, maaske i umiddelbar Forstand slet ikke, men selv om den kun kunde bidrage, ved at gjenoptages nogle Aars Mellemrum, til at skabe et Billede af Tidens sociale Forhold, var den mindst ligesaa værdifuld som historiske og arkæologiske Undersøgelser om svundne Tiders sociale Forhold. Det turde være rigtigt engang imellem at holde dette for Øje: den statistiske Videnskab skulde naturligvis praktisk nyttig, men der gives ogsaa andre nyttige Ting end dem man kan tage og føle paa og Hvermand kan forstaa. Del var dette Synspunkt for Slatistiken, Taleren havde ønsket for en Gangs Skyld at fremdrage; det blev i Reglen for lidet accentueret herhjemme, til Skade for alle paagjældende Parter.

Cand. jur. Nyrop troede, at Rubin var for sangvinsk, naar han mente, at en simpel Omsendelse af Skemaer vilde føre til et Resultat for Kjøbenhavns Vedkommende. Folkelællingslisterne vilde det være urigtigt at slutte noget fra, da deres Udfyldelse var tvungen. Den personlige Henvendelse, som Rubin havde anvendt ved Udarbejdelsen af Kjøbenhavns Godgjørenhedsstatistik, havde sikkert baaret Frugt; men Godgjørenheden var et forholdsvisbegrænsetOmraade.

holdsvisbegrænsetOmraade.Taleren kunde henvise til, at selv ved Udstillinger, ved hvilke der til Brug ved Bedømmelsen var udsendt Skemaer til Udfyldning af Udstillerne, vare Skemaernekunindkomne skjønt man skulde tro, at HensynettilJuryens vilde være en Spore. Nej skulde vi opnaa en tilfredsstillende Industrislatislik, maatle det ved Lov paabydes, at Oplysningerne skulde gives, og det havde Taleren forudsat, naar han havde sagt, at den skulde bringes tilveje ved en sagkyndig Myndighed, Arbejdsinspektionen, som han tænkte sig talrigere end nu. — Naar Dhrr. Falbe Hansen og Gad havde værget, sig overfor en mulig MisforstaaelseafTalerens af forskjellige foreliggende statistiske Oplysninger som übrugelige, maatte ogsaa han værge sig overforenmulig af Dhrr.s Ord. Han havde ikke angrebet de paagjældende statistiske Oplysninger i og for sig, men havde været nødt til at vise, at de overfor Spørgsmaalet om en Industristatislik vare übrugelige. — Et Spørgsmaal, han kunde ønske drøftet, var Spørgsmaalet om hvad en Industristatislikskuldeindeholde; havde i sit Foredrag antydet, hvad han mente, at dens væsenlige Indhold skulde være. — Naar vi havde faaet en Industristatistik og der forelaa en Række Tid efter anden udgivne Beretninger, troede han, at de af Levy ønskede Oplysninger i alle Fald delvis kunde læses ud af dem, men han holdt med Rubin paa, al Hovedvægten maatle lægges paa de tørre kjedelige Tal. Taleren saa paa Sagen fra et historisk Standpunkt. Det var hans Syslen med den danske Industris Historie, der havde ladet ham komme ind paa Sagen. Han havde i sit Foredrag antydet, at han vilde sætte Pris paa at kunne ved Tal faa oplyst, om den danske Kunstindustri til en given Tid havde betalt sig, men dette var nu umuligt. Han vilde endnu fremhæve et andet Spørgsmaal. Hvis vi havde en Judustristatistik, der gik tilstrækkeligt langt tilbage og var af et saadant Indhold, som ovenfor antydet, vilde man af den kunne udlæse, om Næringslovens Ikrafttræden den 1. Januar 1862 havde overrumplet den danske Industri eller ej, men heller ikke dette Spørgsmaal kunde nu besvares paa den rette Maade.

Taleren troede for sit Vedkommende, at der faktisk havde fundet en Overrumpling Sted, skjønt der mellem Lovens Emanation og Lovens Ikrafttræden laa 4 Aar. En god Industristatistiks tørre Tal kunde oplyse en hel Del.

Paa Mødet optoges til Medlem af Foreningen:
Hr. Entreprenør N. Andersen til Søholm.

Fortegnelse over Medlemmerne af National økonomisk Forening.

Den lsle Januar 1881 talte Foreningen følgende 197 Medlemmer:

Andersen, N., Entreprenør, Søholm.

Andræ, V., cand. jur., Fuldmæglig i Finansministeriet.
Ballin, J. L., Fabrikant.
Bauer, A., Journalist.

Bech, C, Godsejer, cand. polit.

Berg, C, Proprietær, Landstingsmand.
Bille, St. A., Kammmerherre, Viceadmiral.
Bilsted, cand. polit.

Bing, F., Direktør i den kgl. Livrenteanstalt.
Bing, H., Kasserer i Landmandsbanken.
Bing, L., Vexellerer.
Birch, Th., Kjøbmand.

Bojesen, C. V., Kontorchef i Finansministeriet.
Borup, L. C, Overretsassessor, Docent.
Bramsen, Luis, Konsul, Grosserer.
Bramsen, Ludvig, Grosserer.
Branth, C, Kriminalretsassessor.

Bregendahl, Assessor, Fuldmægtig i Statistisk Bureau.
Buchheister, Kancelliraad, Overregnskabsfører.
Busck, Gunni, Grosserer.

Cantor, Toldkontrollør, cand. polit.

Carstensen, Kommandør i Flaaden, Landstingsmand.
Casse, Overrelsprokurator.
Castberg, Poslinspektør.

Christensen, C, Kammerraad, Hørsholm.

Cohn, Jac, Grosserer.

Crone, Politidirektør, Etatsraad.
Damkjær, Oskar, cand. jur.
David, J. L., Grosserer.

Dessau, Bureauchef i Rigsdagen.
Elberling, V., cand. polit., Journalist.
Erslev, E., Professor.

Esskildsen, Arthur, cand. phil., Handelsfuldm.
Faber, T., Postexpedient.

Faber, V., Sparekasseinspektør.
Falbe Hansen, V., Professor.
Fensmark, E., Overretssagfører.
Frederiksen, Karl, Tømmerhandler.
Fridericia, Jernbaneingeniør.
Friehling, 8., Bankdirektør.

Friis, L. JV., Byfoged i Skjelskør.
Fritsche, H., Grosserer.

Gad, M., Chef for Statistisk Bureau, Folketingsmand.
Gamél, A., Grosserer.

Gjødvad, J., fhv. Bedaklør.

Glilckstadt, J., Bankdirektør, Etatsraad.

Goldschmidt, Justitsraad, Chef for Kjøbstædernes Brandforsikring
Goldschmidt, Sigfred, Grosserer.

Gredsted, cand. jur., Assistent i Nationalbanken.
Green, Th., Grosserer.
Grøn, J. L., Grosserer.

Gyldendal, F. S., Kontorchef i Finansministeriet.
Hader up, V., Læge.

Hage, A., cand. polit. Godsejer.
Hage, J., Godsejer, Folketingsmand.
Hage, Chr., cand. polit., Grosserer.
Hage, C. D., Grosserer.
Halberstadt, Grosserer.

Hall, C. Chr., cand. polit., Assistent i Finansministeriet.
Hamilton, Professor ved Lunds Universitet, Greve.
Hammerik, A., cand. polit.

Hansen, Octavius, Højesteretssagfører.

Hansen, Alfred, Grosserer, Konsul.

Hansen, Harald, Grosserer, Landstingsmand.
Hansen, Gustav, Grosserer.
Harhoff, Bankdirektør.
Harpøth, Forretningsfører.

Hauch, A. F., c und. jur., Forretningsfører v. «Danm.>;
Haugaard, Grosserer, Direkt. v. Berl. Tid.
Heckscher, Carl, Skibsmægler, Vicekonsul.
Heckscher, Julius, Grosserer.

Heftye, J. T., Grosserer, Konsul, Kristiania.
Hein, A., Overretssagfører.
Hennings, H., cand. polit.
Hennings, S., Justitsraad.
Herforth, Overretsprokurator.
Hertz, Jørgen, Grosserer.

Hjorth, cand. polil., Journalist.

Holm, Justitsr. Ådministr. f. Kreditkassen f. Husejere.
Holm, Christian, Grosserer.
Holm, M. C, Skibsreder.

Hofmann (Bang), cand. polit., Kasserer i Landmandsbanken
Holmblad) L. P., Etatsraad, Fabrikant.
Holst, Etalsraad, Direktør f. j.-f. Statsbaner.
Holstein, J. L., Greve, Folketingsmand.
Hoskjær V., Kaplejn.

Hvalsøe, Overretsprokurator.
Ipsen, P. L., cand. theol.
Jacobsen, Z., Proprietær.

Jacoby, cand. jur., Fuldmægtig i Indenrigsministeriet.
Jensen, Andreas, Snedkermester.

Jensen, Bud., fh. Konsul paa Hongkong.

Jessen, C, Kammerherre, Borgmester, Landstingsmand.
Jessen, J., Vexelmægler.

Ingerslev, Godsejer, Folketingsmand.
Juel, Baron, Landstingsmand.

Jørgensen, M. Vogel, cand. juris, Journalist.
Kaarup, A., Grosserer.

Kjerrumgaard, cand. polit., Assistent i Overformynderiet.

Kjørboe,, cand. polit.

Krabbe, Borgmester, Folketingsmand.
Krarup Schmidt, Inspektør i Sydgrønland.
Krebs, Fr., Stiftsfysikus.
le Maire, Grosserer.

Lange, Generaldirektør for Skattevæsenet.
Larsen, Landstingsmand.

Lassen, C, cand. polit., Forpagter.
Lefolii, Grosserer.

Levin, Harry, Grosserer.

Levy, ilf., Direktør i Handelsbanken.

Levy, M., Elatsraad, Direktør i Nationalbanken.
Levy, Meyer A., Grosserer.
Levysohn, A. C, Grosserer.

Lund, Imanuel, Fuldmægtig i Nationalbanken.
Madsen, C. L., Overkrigskommissær.
Madsen, H. P.. Apotheker.

Madsen, Kjøbm., Sparekassedir. i Faaborg.
Mannheimer, Grosserer.

Maniens, G., Løjtnant, Translatør.
Martensen, Toldkontr. i Marstal.
Matzen, H., Dr. jur. Professor.
Melbye, J. C, Vexelmægler.

Melchior, M. G., Grosserer, Etatsraad.

Meyer, Emil, cand. polit., Assistent i Nationalbanken
Meyer, Sig/red, Grosserer.
Michaelsen, J., cand. polil.
Michelsen Carl, Juveler.

Moldenhaivtr, V., Administrator,
Munch, P. J., Grosserer.
Munch, Chr., Grosserer.

Muller, Kontorchef i Overformynderiet.
Mullen, cand. polit., Ass. i Indenrigsmin.
Muller, P. E., Dr. pbil., Lektor.

Nannestad, F., cand. polit., Postexpedient.

Nitsche, Kontorchef i Magistraten.

Nyrop, C, cand. jur , Sekr. i Industriforen.
Oldenburg, Godsejer.

olivariuß, de Fine, Grosserer, Dir. f. de forenede Dampmøller
Olsen, C, Kontorchef i Byggeselskabet.
Olsen, A., cand. polit., Oljemøller.

Petersen, Aleksis, cand. polit., Redaktør af Nalionaløk. Tidsskr
Petersen, M., Postmester i Kolding.
Petersen, H, G., Overpostmester.
Petersen, Julius, Dr. phil., Docent.
Petersen, K. T7.,T7., Apolheker.
Philip, F., Grosserer.

Plochross, H., Prokurator.

Ploug, C, Redaktør, Landstingsmand.

Reck, Fr., Kanel, polit., Assistent i Statistisk Bureau.
Rosen, Kammerherre, Folkelingsm.
Rosen, Kammerjunker, Forpagter.
Rubin, G., Vexellerer.
Rubin, M., cand. polil.
Rydberg, Carl, cand. phil.

Salomon, Sekretær i Landmandsbanken.

Scharling, W., Dr. jur., Professor, Folketingsmand.
Schou, Ph., Direktør, cand. poljt,
Schouboe, Grosserer.

Schøller, Kammerjunker, Fuldm. i Cdenrigsm.
Secher, Villiam, cand. polit., liedaktør.
Seligmann, Ad., Grosserer.
Simonsen, H. J., Grosserer.
Simonsen, J., Vexeller.

Simonsen, Overretssagfører.
Skrike, Borgmester i Aalborg.
Skrike, Bankassistent.

Slomann, W., Bankassistent.

Smith, Antonio Leigh, Premierløjtnant i Art.
Sommerfeldt, Kaptajn i Ingeniørk.
Steenberg, A., Redaktør.
Storch, cand. polyt.

Suenson, H., cand. polit.

Thomsen, General, Folketingsmand.
Thulin, Dr. phil., Vicekonsul, Helsingør.
Thune, E., Grosserer.

Tiemroth, C, cand. polit., Konlorchef i den almindelige Brandforsikring.

Topsøe, V., Redaklør.
Trap, Fr., Trykkeriejer.
Trier, Manufakturhandler.

Tutein, W. A., Sukkerraffinadør.
Tvermoes, F., Overretsprokuralor.
Tvermoes, Direktør.

Tvermoes, E., Grosserer.
Ulrik, F, Kommunelæge.

Vallentin, Georg, Grosserer, Aalborg.
Wandel. 0., Grosserer.

West, cand. juris et polit., Assistent i Finansministeriet.
Westergaard, H., cand. mag. et polit., Ass. i Livrenteanslalten.
Westrup, Kaptejn.

Whitte, cand. polit., Assistent i Finansministeriet.
Wichmand, Toldkontrollør.
Wilkens, Claudius, Dr. phil.

Vogelius, Redaktør, Folketingsmand.
Wulff, Fr., Overretssagfører.

Rettelser til Medlemslisten bedes sendte til

Alcksis Petersen

Foreningens Sekretær.