Nationaløkonomisk Forening.

I Foreningens Møde Onsdagen d. 23de Marts holdl Grosserer
Adolf C. LeTjsohn et Foredrag om
Import og Exjiort af Kornvarer.

Grosserer Levysohii ytrede: I meget lang Tid have vi
herhjemme dyrket den saakaldte gammel-danske Hvede,
senere saagodtsom udelukkende den saakaldte Halletske Hvede.

Som bekjendt udmærker den sig ved en meget smuk Form, et egalt og melholdigt Udseende, og vore Møllere sætte jo ogsaa derfor stor Pris paa denne Vare, og formale Hovedmassen af Mel deraf, selv om Melproduktionen paa sit nuværende Standpunkt fordrer andre Sorter til Sammenblanding. Dens Mangler ere, at den er temmelig tykskallet, blød, og ikke kraftig nok, i mindre heldige Aaringer er den let til at lage Skade, fryse bort, blive fugtig, blød, og kommer vanskelig atter i god Stand. I gode Høstaar levnes endel til Export; Hovedexporten af denne Artikel var tidligere til Skotland, senere har den navnlig været til Belgien, hvor man har skattet det smukke, fyldige, melholdige Korn, og navnlig, i Modsætning til Østersøens Vare, dens Renhed og Egalitet. Det lykkedes ogsaa efter flere fortsatte Bestræbelser (hvori ogsaa jeg deltog ved oftere at komme til Anlwerpen), at faa oprettet i Anlwerpenen danish«, det vil sige, at man tildels kunde sælge uden Prove smuk 0-Hvede Standard, og dels at den blev noteret som Værdimaaler, hvorefter andre Sorter enten vare højere eller lavere. Hvorfor denne Notering i den

senere Tid desværre, som del synes, er forsvunden, skal jeg
senere komme tilbage til.

Ogsaa Frankrig har i den senere Tid i gode Høstaar taget en større Del af vor Export. Men dette falder ej saa let for de mindre Exportører, fordi Sejlladninger af almindelig Størrelse,somerelet i Antwerpen, dels ej spille nogen videre Rolle i Frankrig, og tildels fordi man der i det Hele foretrækker Dampskibsladninger, jo større desto bedre. Men Forholdene i vort Land med de mange Smaahavne ere ikke ret skikkede til meget store Opsamlinger, og tildels ønske mange af vore Provinshandlere ikke at ligge med store Partier. Først i den senere Tid, hvor Jernbanenettene blive mere fuldkomne,erdetlykkedes at samle Partier, og denne Handel ligger naturligvis mere for vore store Exporlører, (jeg nævner blot her Korsør og Kallundborg). Jo mere Udvidelse, vort Jernbanenet faar, desto heldigere og lettere ville saadanneOpsamlingerogsaadanne Afladninger kunne finde Sted, og dette lør vistnok være den rette Vej. Kjøbenhavn egner sig mindre dertil, tildels fordi samtlige Tilførsler lettereabsorberesafherværende , men selv i flauere Perioder træder det hindrende i Vejen, at Omkostningerne ved Lagring, Transport etc. ere betydelig større end i Provinsbyerne;delturdederfor være rigtigt at have sin Opmærksomhedhenvendtpaaslørre og bekvemt indrettede Oplagspladser og Lagere, billige Omkostninger ved Transport og Lagring (Jernbanens Taxter ere endnu for høje). — Handelen med Belgien og Frankrig foregaar paa sædvanliggodhandelsmæssigMaade; hersker god Tillid til de fleste danske Afiadere; Afgifterne etc. ere nøje kjendle, og som jeg andetsteds har berørt, Arbitrage (Voldgift) ved UoverensstemmelserladerneppeNoget at ønske. Consignationsforretningenervistnokikke Jeg har berørt, at Noteringen i Antwerpen er ophørt; dette har flere Grunde. Først, at vi have haft flere Aar med daarlig Høst og ringe Udførsel; dernæst og navnlig, at Amerika jo aldeles overvejende dominerer og konkurrerer med sit smukke og billige Produkt navnlig Red winter, og altid vil blive os en meget farlig

Konkurrent; endelig, at vor Hvede har skiftet Karakter. Det vil være bckjendt, at Squarehead Hveden nu er indført og dyrkes i stor Maaleslok. Det synes at være sikkert, at den giver slørre Fold, vel ogsaa at Squarehead Hveden er kraftigere, dog ere Meningerne meget delte, men ganske sikkert har vor Hvede, som dog endnu mange Steder fremkommer üblandet, som Lolland, Fyen, derved tabt sit originale elegante Udseende. Den fremkommer i langt flere Nuancer, snarl mere, snart mindre glasset, snart lysere, snart brunere, og nødvendiggjør derfor Frøver af de forskjellige Partier i langt højere Grad end fordum. Det tør imidlertid dog haabes, at naar vore Landmænd og Kjøbmændene fremdeles ville stræbe at levere en reel ensartet og ren Vare, vor Hvede da fremdeles, naar Tid og Priser egne sig dertil, vil hævde sig en fremragende Plads. Delle er og bør være Hovedbestræbelsen, og kun saadanBestræbelsevilkunne os fordelagtig Export. Den Frygt, at det ikke længer skulde kunne betale sig for vore Landmænd overhovedet at dyrke Hvede, synes heldigvis forsvunden.Amerikavilaltid at være en mægtig Konkurrent,mender dog Grænser for Dyrkning og Export af amerikansk Hvede, og det synes neppe rimeligt, at der vil fremslaa Aaringer med slørre Export og til billigere Priser, end vi alt have set. En mere planmæssig Fremgangsmaade \ed Forsøg med Besaaning af nye Hvedearter er højst ønskeligt, Navnlig for vore Møllere. Jeg omtalte, al vore Møllere bruge andre Sorter Hvede. Det var navnlig tidligere russiske Sorter Saxonka, (som dog gav et for mørkl Mel), ogsaa Kubanka; senere har det været forskjellige Sorter rød og hvid Hvede fra Konigsberg og Slettin, men navnlig polsk hvid (bunt) Iltede fra Danzig. Hele denne Forretning er nu betydelig indskrænket, tildels ved Høstforholdene, men navnlig ved Indførslen af amerikansk Hvede, hvis udmærkede Kvalitet jo er almindelig skattet. Desuagtet vil der vistnok heri fra Aar til Aar ske Forandringer efter Konjunkturen, thi Intet er mere omvexlende end de Pladser, hvorfra man tager sine Kornvarer. Med Hensyntildeforskjellige skal jeg bemærke: Rusland, navnlig St. Petersborg, tør i den senere Tid rose sig af sin

Reeiitet, egale Vare etc. Komme vi til Tyskland, ser det anderledes ud. Kønigsberg har i en lang Række af Aar leve! af at forbedre Varer; jeg tror neppe, at denne «Forbedring'' har gavnet Verden meget, og denne Herligbed vil vistnok nu mere og mere forsvinde. Man lavede Varer, man blandede de forskjellige lavere russiske og polske Sorter med tysk Hvede, men jeg tror, uden at komme Sandheden for nær, at turde sige, at man ligesaameget »forbedrede« Varen ved Tilsætning af en Masse andre Partikler, Smaakorn, Græs, Sand etc. for at have assorteret og billigt Lager til forskjellige Priser. At der ogsaa ved Siden af kunde fremkomme enkeltvis reelle Partier hos enkelte Handlende indrømmes. Disse Varer ere nu i saadan Miskredit, at Handelen af sig selv vilde høre op, selv om den ikke var bleven afskaaren ved at Tilførslen fra Rusland standsede, og man ser nu reellere Varer derfra, men der er endnu saameget af den gamle Vane og Melhode tilbage,atByenfremdeles staar i riglig god Kredit, og det vilde være sørgeligt, om de mange tyske Huse, som ere flyttedetilLibau,vilde samme Methode i Gang i denne nu fremblomstrende By. Danzigs polske Hvede er af langt større fleelitet og Ensartethed, saave! hvid som rød, men den polske Hvedes Zarlhed lægger ofte Afladerne, uden egen Skyld, store Vanskeligheder ivejen. Man kjender nu imidlertid denne Vare og dens gode Egenskaber, saa at man véd, hvad man kjøber, og at der vil ikke saa let som før opslaa Stridigheder. Steltin havde fra tidligere Tider et daarligt Renommé; men Byen har hævet sig meget. Det, der gjør Handelen vanskeligere,erdeuendelig Variationer, som fremkomme ved det kombinerede Jernbanenet fra alle Dele af Tyskland, Øsirig, Ungarn, Moldav, Bulgarien etc. Der fremkommer ofte fortræffeligeVarer,menman kun kjøbe hvert Parti efter bestemt Prøve, og faar sjelden samme eller lignende Vare oftere. Den hollandske Vægt spiller ingen videre Holle i Tyskland,ogdel fremdeles blive mere og mere vanskeligt at kjøbe efter denne Bestemmelse, hvorpaa der jo lægges saa stor Vægt hos os; man maa omtrentlig holde sig til sit eget Skjøn om Varernes Udseende. Imellem sælges en LadningfradetSorte

ningfradetSorteHav, men de bedre Sorter derfra staa i for høj Pris for os. Det samme gjælder om kalifornisk Hvede, dog fremkommer der ogsaa fra New-York smukke Sorter hvid Hvede (Michigan), som ikke behøves at tages i saa store Partier, og som kunne erstatte den.

iNaar jeg skal udtale mig om vor indenlandske Hug, vil jeg mulig komme i Modsigelse med Mandelsvenner; dog tror jeg, at det, jeg vil fremføre, tør staa sin Prøve; det stemmer med den Erfaring, jeg har erhvervet hjemme, og med hvad jeg personlig har hørt og set overall, saavel i Holland som i Tyskland etc. Vi overvurdere alt for meget vor Rugs Beskaffenhed.Fit som det sidsle, er aldeles exceptionelt. Selv om vor Rug, Campine, Provsle, er en udmærket god Melvare, saa lider den i almindelige Aar altid af store Mangler, som i ethvert Fald gjør den uskikket, ja næsten frygtet som Exporlvare: Den er meget tykskallet, rummer i Reglen megen Fugtighed, og ingen Vare er lettere til at faa Lugt og fordærves og mindre tilbøjelig til igjen at komme sig. Om der ogsaa kommer andre Grunde til, saa er delle en af Hovedaarsagerne,hvorfor russiske Rug har det alt overvældende Herredømme, selv herhjemme, og hvorfor Norge og andre importerendeLande almindelige Aar betale den indenlandske Kønigsberger og Danziger Rug, ja selv den blandede, med højere Priser, og kun lage vor Rug, naar den er meget billigere,men lader det være. laar har AH stillet sig exceptionelt; Fremvæxt, exceptionel tør Høst og Mangel i Udlandet. Tyskland og Holland vil i almindelige Aar slet ikke have vor Rug; de have gjort Erfaringer. Naar man nu betænker,hvor stort et Areal der besaas med Rug, som altsaa i almindelige Aar mest bruges herhjemme, og i stor Maalestok til Fodring hvor Export vilde give langt slørre Udbytte, saa turde det vel være et Spørgsmaal, at henstille lil Landøkonomernes Overvejelse, om de ikke burde bestræbe sig for at indføre, i alt Fald delvis Besaaning med andre Rugsorter, og navnlig den smukke Danzigerrug. Jeg véd, at den tildels kommer fra Polen, men jeg har set den dyrket og høstet i ligesaa smuk Beskaffenhed saavel i Kønigsbergs som

i Danzigs Omegn, og ligeledes i Omegnen af Stettin. Naturligviser aldeles ukyndig i, om den fuldstændig vil trives i vort Klima, men som sagt, det turde vel være et Forsøg værd, og nogen Forbedring vilde vistnok kunne naas, navnlig at vi fik en bedre Handelsvare, ligesom det er sikkert, at vore Møllere vilde kunne anvende den med langt mere Gavn og Cdbytte.

I almindelige Aar tør man altsaa ikke betragte Export af Rug som noget betydeligt; den gaar navnlig lil Norge, lidt til Hertugdømmerne, en forsvindende Bagatel til Holland og Frankrig. gaar til Island i tørret Tilstand, men under almindelige forelrækker man nu ogsaa der russisk.

Vor Hovedimport er fra Rusland, navnlig fra St. Petersborg. gamle Dage kom der ofte slette Varer, nu er Kvaliteten altid fortræffelig. Dernæst, eller jevnsides, staar Reval. Riga og Libau kunne fremvise en ligesaa smuk Vare, roen i Kvalitet, Tør- og Renhed staa dog de førstnævnte Pladser øverst. Kønigsbergs Sorlimenthandel har tabt sin Kredit, og dens Udførsel spiller ingen Rolle nu, da den er afskaaren fra Rusland; det samme gjælder de øvrige tyske Havne; naturligvis und tage s den smukke indenlandske Vare, men denne bruges tildels hjemme, tildels til Blanding, gaar for en Del til Norge, kun undtagelsesvis hertil, da den er dyr. Sortehavsrug, saameget gaar til Norge, er en udmærket Vare; man krymper sig her ved at tage den, fordi den maa tages i saa store Kvantiteter; men til Norge føres den dels ved ReJourfragter, dels i store Dampmelsladninger. Jeg kan kun udlale det Ønske, at det rnaalle lykkes os at producere en bedre Exportvare af Rug, denne saa vigtige Kornsort.

Vort Byg er jo Gjenstand for livlig Drøftelse; der gjøres saa overordentlig meget for at hæve denne vor vigtigste Artikel, det er jo Landets Kjæledægge, og Enhver læser og hører daglig nok herom. Enhver véd mer eller mindre, hvad der fordres, og hvor Afsætningskilderne ere. Jeg skal blot bemærke, at medens den hvide, staalhvide, i Reglen er lidet yndet i England(imellemtil , vil den være yndet som Exportvare til Tyskland, men til noget ringere Pris; den

burde altsaa samles for sig, men naturligvis staa i noget lavere Pris end de bedre Bygsorter. Det Samme, som jeg har ytret om Hvede, vil efterhaanden gjøre sig gjældende med Byg; jo mere fuldkomment vort Banenet bliver, destomere vil Handelen dreje sig om større Partier. Den minutiøse Prisforskjel,somhersker og andetsteds kan næppe vedblive at bestaa; jeg tror ikke, at Kjøbmandsslanden slaar sig derved; var der tre Klasser, 1) almindeligt Byg, 2) god Middelvare,og3) Varer, og kunde det lykkes anrlig at indretteomtrentligeStandarder disse 3 Klasser, saa vare vi meget videre. At der desuagtet vilde være Vanskeligheder, indrømmer jeg, ligeledes at der vilde blive Afskygninger ved fine Varer og fineste Chevalier, men værre end det nu er, kan det ikke blive. Torvesalg efter Tøndemaal burde ophæves. Med Hensyn til Exporten paa Hull, som jeg andetsteds har gjort til Gjenstand for speciel Afhandling, skal jeg kun udtale det bedste Haab om en Forbedring. Jeg skal endnu berøre Et: Naar vore Handlende istedetfor at consignere de mange Smaapartier, som ankomme hertil, som nu aflades snart i 50, snart i 100 Sække, hvilket vistnok gjør Markedel mest Skade, samlede dem paa Loft, til de fik en ensartet Vare paa 500 Tønder og derover, saa tror jeg, al de trods Omkostningerne vilde vinde derved. Der naaedes rimeligvis 1 Sh. mere, hvorved de vilde være dækkede; Uoverensstemmelseogstore vilde undgaas, naar man sendte Prøver af Bunken. Naar vi faa en forbedret Dampskibsfart med bestemte Afgangsdage, vil delte gjøre saadanl lettere. Her er naturligvis ikke Tale om større Partier, som komme fra Landet. Her gjælder som tidligere nævnt billigere Havnebaneomkostning.Gonsignationsforrelningi Hele og Store vil i sjeldneste Tilfælde betale sig i Længden, og ødelægger den Plads hvortil der consigneres for den reelle Handel. 1 Provinsernebetalesfor Priser for fin Byg, hvilket senere maa bringe Tab, Mallskatten har forringet Forskjellen mellem god og superfin Byg. Naar jeg endnu tilføjer, at vi synes at gaa en Fremtid imøde til Gavn for Landel ved Opreltelsen af større Maltgjørerier, saa kan jeg ikke andel end yde det ærede

Consortium, som nu har betraadt denne Vej, min Anerkjendelse. Det synes, som om man ikke skjænker 6radet Byg saamegen Opmærksomhed, som det vel var værd. Navnlig i Jylland er Kvaliteten ofte yderst simpel. Smuk 6r. Byg betinger altid udmærkede Priser i Tyskland og betales ofte ogsaa her med meget høje Priser.

Vore Brænderier have jo saagodtsom erstattet Byg ved Majs; desto vigtigere bliver det stedse at være opmærksom paa nye Kilder til Export af Byg, og at aabne os nye Veje for Afsætning; det gjælder ganske herom, hvad der er sagt om Hvede og Rug: de bedste Varer vilde give sikrest Fordel og mindst Risiko. Om Majs kan jeg sige, at denne Vare ej alene har stor Betydning som Importartikel for vort Land; men Alt synes at tale for, at det vil lykkes at gjøre Kjøbenhavn et Centralpunkt for den østersøiske Majs-Forretning. Det Samme gjælder de fleste andre am erikan'ske Produkter: stadig udvidet direkte Dampskibsforbindelse vistnok en Hovedsag for Kjøbenhavns Opkomst, Havnepladser med let Adgang, billige Havneafgifter, billige Transitomkostninger, det er Betingelserne. Vore Toldbodforhold ere abnorme.

Hvor glædeligt det end er, naar vi selv kunde forbruge vore Kornvarer, navnlig Hvede og Rug, til Melproduktion, saa tør dette dog ikke stedse paaregnes. Dels er det, som omtalt, ved den fremskredne Mølleproduktion blevet nødvendigt at bruge andre Sorter Hvede og Rug, dels er der jo fremtraadt flere truende Faktorer i den seneste Tid. Saaledes Meltolden i Sverig, og den tiltagende Konkurrence af amerikansk Mel i England. Med rette Fremsyn gaa derfor vore Møllers Hovedbestræbelser ud paa at levere et mere forædlet Produkt. Forbedringer indføres overalt i stor Maalestok, og det tør haabes, at den Tid ikke er saa fjern, hvor dansk Mel som et smukt, forædlet Produkt vil erhverve sig en fast og varig Afsætning Storbritannien, og heldigt vil kunne konkurrere i vore Nabolande, selv om Melafgiften ikke bliver ophævet. Vort Rugmel kæmper sejrrigt med tyske Varer i vore Nabolande; hvorvidt Exporten til Østersøen kun vil blive temporær, tør

jeg ikke afgjorc; men der vil, som af Forestaaende fremgaar,
altid lernes os et slort Plus af Kornvarer til Export i almindelige
Aar.

Ved Omtale af Havre maa Blikket først fæstes paa Jylland. kan være glædeligere end at se den store Omvæltning, her har fundet Sted. De Fleste ville erindre den simple fugtige, tildels med Lugt behæftede Vare, som i tidligere Tider i Masser gik hertil og til England, og tildels bortsolgtes til Spotpriser. Nu har jo hver By ved Limfjorden, dette det vigtigste Oplag, sine Korntørringsraaskiner, og Lirnijordsvaren en skattet Vare i England, saavel ved sil smukke, fyldige Udseende, som derved, at den i Modsætning til svenske Sorter er meget bygfri. Imidlertid har der dog indsneget sig Misbrug, som bør paatales. Man tørrer mange Sleder ej længere, men svovler kun. Hvor Varen er høstet fuldstaendig tør, kan dette gaa, men dette er i Reglen ikke Tilfældet. Der begaas da Uret baade mod Kjøberne her og i England, man tror sig sikret, og Varen ankommer befængt med Lugt, hvilket naturligvis giver Anledning til Strid og Klager, ej at tale om, at Varerne komme i Miskredit. Selv hvor Havren er høstet tør, er den dog mere udsal, paa længere Rejser end den ovntørrede. Der burde være fuldstændige Regler for Slutsedler. skal ej videre omtale samvitlighedsløse Afladere, der afsende Havre, som øverst er tørret, men nederst grøn, sligt er heldigvis Undtagelser men Løsnet i Danmark bør være, at man rolig kan overlade Sælgere selv at aflade. En virkelig smuk velhøstet utørret Vare betaler sig ogsaa til Export baade til flere Pladser i Skotland, Leith, Newcastle og til Kjøbenhavn. Her møde vi dot Særsyn, at af denne Artikel importeres en overvejende Masse fra vore Naboriger. Navnlig paa Øerne skja^nkes der ikke denne Artikel den fulde Opmærksomhed. Vist er det, at vore Øer kunne levere et saa udmærket smukt Produkt, det vilde være en søgt Vare til Udlandet. Men Havre er Stifbarn paa Landel iLo og i Lade; der kunde gjøres langt mere derfor; nu fremkommer der kun srnaa Ladninger hist og her, og af det, som kommer (il Kjøbenhavn, er vel adskilligt en smuk Vare. men ogsaa særdeles meget simpelt og lade-

brændt, med Lugt etc. Da Sverig og Skaane spille en stor Rolle, bør de her nævnes. Sydskaane leverer et smukt, svært Produkt med fyldige Korn, men tildels stærkt blandet med Byg. I Malmø mødes allerede den skaanske med den smaalandske, er mindre og mere spids, og derfor ere Parlier saa ofte højst forskjellige, at Prøver absolut ere nødvendige til Export. Halmslad leverer en meget smuk Vare, naar den er üblandet. Warberghavren er mindre og mere spids, men langt mere bygfri. Komme vi nordligere, Gøteborg, Cdevalla. saa exporleres derfra meget simpelt, men af og til virkelig meget smukke Partier.

— Taleren sluttede sit Foredrag med nogle Bemærkninger om Handelens Betydning i Almindelighed, og med at udtale et Ønske om, at Regeringen, i Stedet for som hidtil at forholde sig ligegyldig for Handelens Trivsel, i Fremtiden vilde vise den nogen Opmærksomhed. "Fremblornstren af vor Handel er». bemærkede Taleren, "ganske afhængig af, at Handelen som en af de vigtigste Faktorer i Nationens økonomiske Liv faar sit eget Ministerium«,

Grosserer 0. B. Muus, der fik Ordet efler Indledningsforedraget ytrede: I Anledning af Foredragsholderens Udtalelser om Hvede skal jeg bemærke, at det, hvor ikke square-head Hveden i de sidste Par Aar er indført, kun tildels kan siges at være den Halletske Hvede, som almindeligst dyrkes her i Landet. I Almindelighed er det snarere en mere eller mindre tilfældig Blanding af forskjellige Hvedesorter, blandt hvilke ganske vist den akklimatiserede eller, om man vil, udartede Halletske Hvede navnlig paa enkelte Egne indtager en stor Plads. Der har til forsbjellige Tider og paa forskjellige Egne været gjort Forsøg paa at indføre andre Hvedesorter og navnlig ogsaa saadan som indeholdt mere PJantelim, men disse Hvedesorter forholdsvis hurtigt udartede og have antaget vor sædvanlige Hvedes Lyder — navnlig Mangelen paa Plantelim. Denne Mangel — hvorover vore AJøllere føre saa berettigede Klager — synes derfor nærmest al maatte tilskrives en Fejl ved vore Jorders Beskaffenhed eller sammes Dyrkningsmaade

et Spørgsmaal der maa anbefales de rette Fagmænd til

Undersøgelse. Med Hensyn til Exporlforretningen i Maltbyg, og særligt naar man vil fælde Doramen over Forretningen paa Hull, bør man ikke forglemme, i hvor hej Grad det store konstante Bygmarked i Hull, og tillige enkelte derværende Forretningers Anstrengelser, har bidraget og endnu bidrager til at lette, eller maaske man kan sige rnuliggjøre, Udviklingen af de finere Sorter Maltbyg herhjemme og sammes Anerkjendelseaf engelske Møllere. De finere Sorter Maltbyg forekomindtil ikke ret mange Aar siden kun aldeles enkeltvis herhjemme, og kun den, der selv har taget Del i Kampen for at udvikle vort Maltbyg, er tilfulde istand til at bedømme hvormeget Arbejde og hvor mange Opofrelser den har kostet. Om det end nu fra adskillige Egne vil være muligt at skaffe hele Ladninger bestaaende af et eller to egale Partier fint Byg, der egne sig for cif Salg, var del tidligere nødvendigt at holde de enkelte Partier fint Byg, som fremkom, adskilt i Smaapartier,og saadan sorterede Ladninger gaves kun et Marked nemlig Hull, hvor hver af Mallerne kunde vælge den Kvantitet, der passede til hans Brug. Hullforretningen har desuden den. Fordel at føre Afskiberen i den mest direkte Forbindelse med Forbrugeren (Malteren) medens cif Salg i 9 å 10 Tilfælde kun kan ske til Mellemhandlere, der vel under opadgaaende Konjunkturerere til at al tage en Avance paa de tilbudle Ladninger, men ligesaa regelmæssigt forsvinde af Markedet under nedadgaaende Konjunkturer. Naar et enkelt større engelsk Hus fra de sydligere Distrikter i de seneste Aar har kjøbt forholdsvisbetydelige dansk Byg cif, da har det kun været for som Mellemhandler atter at sælge det «leveret» til Forbrugerne. Hvad det kommer an paa er, at udvide Markedet for dansk Byg og skaffe det nye Afløb. Salgsmaaden er af underordnet Betydning.

Naar Foredragsholderen tilraader at forhandle dansk Byg efter 3 faste Prisnoteringer: fint, middel og almindeligt, maa jeg anse en saadan Ordning baade som praktisk umulig og tillige som übillig — dels af Hensyn til den frie Konkurrence dels paa Grund af de mange forskjellige Kvaliteter og Uligheder i sammes Bedømmelse. — løvrigt maa det indrømmes, at

Ophævelsen af den engelske Mallafgift, efter de nu vundne Erfaringer, maa antages at ville reducere Prisforskjellen mellem de finere og almindelige Bygsorter til omtrent Halvdelen af hvad tidligere var almindeligt.

Jeg kan ganske slutte mig til Foredragsholderens Udtalelse om Ønskeligheden eller Nødvendigheden af at de danske Kornafskibere navnlig ved en samlet Optræden — bør sikre sig en uinteresseret og retfærdig Bedømmelse overfor de Garantier som de maa paatage sig — navnlig Arbitragen (Voldgift) i Stridsspørgsmaal samt Garantier for den fakturerede Vægt. Naar der har været rejst saa store Klager over Übilligheden af Bedømmelserne Hull, da ere saadanne Klager, hvor de mere ansete Kommissionshuse have været benyttede, i Regelen overdrevne tildels ugrundede. Vort Firma har saaledes, trods den temmelig betydelige Forretning vi drive paa Hull, ikke i de sidste 6 å 7 Aar faaet et eneste Parti kasseret, selv om Konjunkturerne have været nedadgaaende.

Der begaas ofte den Fejl at sælge efter en Prøve, som ikke repræsenterer noget effektivt Parti, og man søger saa efter Salget at skaffe Partiet saa ligt Prøven som muligt. Ogsaa fra Landmændenes Side begaas ofte den Fejl, at hele Gaardens Avl sælges efter et mindre Parti, som foreløbig er tærsket, medens der selv fra samme Mark kan vise sig meget betydelig Forskjel i Kvaliteten. Saadanne Tilfælde give — bortset Uretten i det enkelte Tilfælde — Anledning til en gjensidig Mistillid mellem Kjøber og Sælger — en Mistillid, som det af Hensyn til hele Forretningens Trivsel er af største Vigtighed at undgaa.

Hvad endelig Udtalelserne om Havre angaar, kan jeg ikke indrømme, at denne Kornart kan siges i Almindelighed at være «Slifbarnet» hos Landmændene paa Øerne — og at man heri skal søge Grunden til, at saa übetydelige Kvantiteter Havre nu sælges fra Øerne. Tværtimod have Landmændene mere og mere lært at skatte Havre som Fodringsmiddel og ville derfor i Almindelighed ikke sælge denne Kornsort. Paa mange Egne faa Kjøbmændene derfor — selv i et Aar som det sidste, hvor Havrehøsten har været meget rigelig, kun meget lidt Havre

udover hvad Bønderne ere pligtige at levere som Ydekorn (Landgilde og Tiende). Af denne Grund ser man nu ogsaa. at flere af vore Provinsbyer, der tidligere udførte en Del Havre, nu tværtimod ere nødte lil at indføre denne Kornart fra andre Egne.

Jeg skal endnu kun i fuldesle Maal slutte mig til Foredragsholderens om Nødvendigheden af, at Omkostningerne Forsendelse, Afskibning eller Omladning af Kornvarer enhver Maade indskrænkes til det mindst mulige — og særligt maa denne Bemærkning træffe Forretningen over Kjøbenhavn — hvis denne Bys Mellemhandel med Kornvarer skal kunne tage det rette Opsving. Der er kun faa Artikler, som i Forhold til deres store Volumen saa lidet laale Omkostninger Kornvarer.

Efter et kortere Replikskifte mellem de to Talere, hævedes
Mødet.

Paa Mødet optoges som nye Medlemmer af Foreningen d'Hrr.:
Grosserer Hirsen (af Firma Storm & Hirsen),
Grosserer Chr. Meyer,
Grosserer Oskar B. Muus,
Fabrikejer Siegfred Rée,
Mølledirektør W. 11. Rubow,
Grosserer E. Stokkebye,
Grosserer R. N. Uhrup.