Dr. Adolf Frantz: «Die hochslen Adelsgeschlechter im Leben wie im Tode. Eine statistisehe Dntersuchung über Geburten, Eheschliessung und Lebensdauer in den Familien der hochsten Berlin, Adolf Klein's Verlag. (1881. 58 S.).

For et eller to Aar siden udsendte en tysk Forfatter, Dr. H. Kleine, et højtideligt »Mahnruf«'«til den tyske, østrig-ungarske og baltiske Adel«. Forfatteren søgte al paavise Adelens «Forfald«,Adelsfamiliernes hurtige Uddøen og Forarming. «Im Interesse seiner Selbsterhaltung« burde Adelen da lytte til Forfatterens Alvorsord, — hvis det var berettiget. Men det synes rigtignok, al hans Materiale ikke har været tilstrækkeligt, og at heller ikke hans Slutninger ere korrekte. Dr. Frantz, der behandler et lignende Emne, kommer til det modsatte Resultat,nemlig det, at Adelsfamiliernes »Forfald« ikke er større end Bonde- og Borgerslægters. En ordenlig komparativ

Statistik — men paa den har Dr. Kleine slet ikke indladt sig
— vil, mener han, let overtyde En herom.

Materialet til sine Undersøgelser har Dr. Frantz øst af den Golha'ske Genealogiske Hofkalenders 117 Aargange. Men det er ikke. det hele evropæiske Aristokrati han har givet sig til at undersøge, for det første af den gode Grund, at der mangler ordenligt Materiale hertil, for det andet, fordi den lavere Adel, hvortil han, «uden paa nogen Maade at vilde træde dens politiske og sociale Betydning for nær«, regner de grevelige, friherrelige og andre Adelshuse, er saa nært forbunden og saa stærkt blandet med de øvrige Befolkningselementer, en saadan særlig statistisk og kulturhistorisk Behandling, som den Forf. har for Øje, omtrent er umulig. Men paa den Maade, hvorpaa Forf. afgrænser sit Begreb chøjeste Aristokrati«, faar han, mener han, en baade tilstrækkeligt og numerisk tilstrækkelig Befolkningsmasse at operere med.

Det Aristokrati, Dr. Frantz gjør til Gjenstand for sine
Undersøgelser er da dette:

I. Tysklands regerende Fyrster og de Regenthuse, der nedstamme
dem (Belgiens, Storbritanniens, Hollands);

11. Udlandets regerende Fyrster (inkl. Fyrster af tysk Herkomst,
Danmarks, Ruslands);

111. de tyske «rigsstændiske», nu «standesherrliche», underordnede
og grevelige Huse;

IV. de øvrige tyske og østrigske fyrstelige Huse;

V. hermed sideordnede italienske, belgiske og franske Huse.
I et Tillæg til sin Bog opfører Dr. Frantz alle disse Huse ved
Navn.

I de to Aar 1861 og 1878, som Forf. særlig holder sig
til, havde disse Huse (ifølge Gotha-Kalenderen) følgende Medlemsantal:

I de to Aar 1861 og 1878 har Forf. altsaa undersøgt Vitalitets-, Sponsalitets- og Mortalitets-Forholdene for henholdsvis og 3168 Modlemmer af det højeste Aristokrati, og af sine Undersøgelser uddrager han disse — tildels rigtignok noget usikre — Resultater: at Aristokratiet formerer sig langsommere end den øvrige Befolkning; — at Mandkjønnet modsat Forholdet i de øvrige Samfundsklasser, talrigere end Kvindekjønnet; — at de saakaldte produktive Aldersklasser ere stærkere repræsenterede i Aristokratiet end i de øvrige Samfundsklasser; — at Aristokratiets Medlemmer indgaa sjældnere og mere forsigtigt Ægteskab, end hvad der er det sædvanlige i Befolkningen; — at de aristokratiske Ægteskabers Frugtbarhed er forholdvis mindre, og at særlig de ik ke-jæ vnbyrdige aristokratiske Ægteskaber ere mindre frugtbare end de jævnbyrdige; — at Aristokratiels Dødelighed ikke mærkeligt afviger fra den sædvanlige; at Ægteskaber mellem nært Beslægtede ikke ere særligt hyppige i Aristokratiet. Ægteskaber mellem Søskendebørn, mellem Onkel og Niece, og mellem Tante og Neveu ere endog langt sjældnere i Aristokratiet end i den preussiske Befolkning gjennemsnitligl. Saadanne idelige Ægteskaber mellem Nærpaarørende, ere saa almindelige i de rige Jødefamilier (Familien Rothschild!) ere ukjendte i Fødselsaristokratiel.

Ogsaa paa andre Forhold end de nævnte kommer Fort. lejlighedsvis ind. Hvad Grundejendomsforholdene angaar, anførerhan at de tyske Slandsherrer (o: Kategori lii) tilsammen besad 447 D Mil Jord (eller gjennemsnitligl hver

c. 1/s O Mil) med en Befolkning af 1,600,000 Individer. Han iraødegaar den Tro, at Adelens Grundbesiddelse skulde være i Aftagen; hist og her kan der vel være nogen Nedgang i Antalletaf der besiddes af Adelige, men Arealet voxer. Han oplyser, at i 1858 var af de preusiske Generaler 91 pCt., af Oberster 69, af Stabsofficerer 72, af Kaptajner 69, af Premierløjtnanter 66, af Secondløjtnanter 61 og af Officerer overhovedel 65 pCt. Adelige. Disse Forhold har, siger han, ikke forandret sig meget i den siden da forløbne Tid. Exempelvisanføres, af de i Krigen 1866 faldne Officerer vare 58 pCt. Adelige, kun 42 pCt. Borgerlige.