Kaptajn R. W. Bauer: Haandbog i Mønt-, Maal- og Væglforhold. Udarbejdet efter de nyeste og bedste Kilder. Kjøbenhavn, P. G. Philipsens Forlag 1881. (Første Levering).

Værket er beregnet til at ville udgjøre c. 10 Leveringer
å 3 Ark i stort Medianformat (til en Pris af 85 Øre pr. Lev.);
Leveringerne skulle udkomme med nogle Dgers Mellemrum.

Værket vil falde i tre Hovedafsnit: I del første gives der for de enkelte Landes og Handelspladsers Vedkommende, først de evropæiske og derpaa de vigtigste oversøiske, en Fremstilling af deres respektive Mønt-, Maal og Vægtforhold, Hovedvægten lægges selvfølgelig paa det i Øjeblikket bestaaende; men forsaavidl de ældre Forhold endnu have praktisk Betydning,hvilket have i langt større Omfang, end man almindeligantager, ogsaa de. For Danmarks Vedkommende gjøres der saaledes, for at nævne el Exempel, ikke blot Rede for Kronemønten siden 1875, men ogsaa for den ældre Mønt 1813^—1874, Rigsbankmønlen og Rigsmønten, endvidere for Courantmønten før 1813. For Frankrig gjøres der, for al nævne et andet Exempel, ikke blot Rede for det nugjældende Metersystem, men ogsaa for de ældre Maal- og Væglforhold, der endnu have nogen praktisk Interesse. Naturligvis er der her nogen Fare for, al det overvættes rige Stof kan føre for vidt; men Forf. vil beslræbe sig for væsenlig at holde sig til det, der har Interesse for den nordiske Forretningsverden. — I det andet Hovedafsnit ville de i Bogens første Afsnit omhandledeBetegnelser Udtryk findes opførte i alfabetisk Orden med Angivelse af deres Størrelse osv. i danske og metriskeMaal.

triskeMaal.— Dog vil for Mønternes Vedkommende Oplysningerneom Vægt og Finhed, deres Indhold af rent Guld og Sølv, deres Værdi m. m. for Overskuelighedens Skyld bliver sammenstillede i en særlig Mønt tab el, der da skal danne Værkets tredje Afsnit. — Forf. lover at bestræbe sig for at gjøre alt saa overskueligt og tydeligt som muligt, saa at Værket tillige kan komme til at gjøre Fyldest som el praktisk Lexikon over alle i Handelen forekommende Mønt-, Maal- og Vægtudtryk.

Naturligvis maa det haabes, at Værket ikke blot bliver «overskueligt og tydeligt« men ogsaa nøjagtigt, og skulde der, efterhaanden som Værket skrider frem, opdages enkelte Trykfejl andre Fejl, blive de forhaabenlig ved Værkets Slutning i en Trykfejlsliste.

Det er rigtigt, naar det i Subskriptionsindbydelsen hedder, at nøjagtigt Kjendskab til de forskjellige Landes Mønt-, MaalogVægtforhold af Vigtighed for »enhver, der kommer i Berøring med det praktiske Forretningsliv.)) Men dette gjælder ikke blot om Mønt i Betydning af Metal-Mønt, men ogsaa om Papircirkulationen; derom mere lidt længere nede. Det er ogsaa rigtigt, at den Betragtning, for hvilken det synes, at der i Mønt-, Maal- og Vægtspørgsmaal kun kan være Tale om nogle faa Størrelser, der ikke kunne nødvendiggjøre en Haandbog paa omtrent 500 Sider, —er meget flygtig. Allerede Møntforholdeneere nok (de hollandske Møntforhold), og endnu være staar det til med Maal og Vægt, uagtet MetersystemetsAntagelse saa mange Lande naturligvis har gjort Forholdene mere overskuelige og ensartede end tidligere. Selv i Metersystemets Hjem, i Frankrig, gjøre de paa forskjellige Provinspladser anvendte Maal- og Vægtenheder etc. Sagen indviklet nok. J England finder man den mest brogede Samlingaf Garnmaal, navtiske Maal, Klædemaal, Maal for Tømmer, for Brænde, for Korn, for 01, for Vin, Uldvægt, Kulvægt, Perlevægt, Medicinalvægt etc. etc. etc. Det danske Maalvæsen er som bekjendt heller ikke frit for at være indviklet,og være bliver det, naar vi gaa til Landene udenfor Evropa. En tidssvarende, udførlig Haandbog over alle

disse indviklede men praktisk vigtige Forhold har den danske
Lileratur hidtil savnet, og Fremkomsten af et Værk som KaptajnBauers
derfor hilses med Tilfredshed.

To smaa Forslag ville vi tillade os at gjøre. Det ene er det, al der i Haandbogen meddeles en Fortegnelse over de i Mønt-, Maal- og Vægtforhold hyppigst brugte Tegn og Forkortelser. praktiske Mand har Grund til at vente, at han i en Haandbog af el saa betydeligt Omfang som den foreliggende forgjæves vil søge Forklaring af Tegn som f. Ex.: f, sh., d., fl., hl, ha osv. osv. Vi mene ikke, at Fortegnelsen skulde være udtømmende; thi det vilde være overflødigt (og umuligl); den behøver blol at omfatte de Tegn, man hyppigst træffer paa, men hvis Betydning dog ikke forstaar sig af sig selv.

Dette Forslag har nu ikke slor Betydning. Vort andet
Forslag gaar endel videre, og er i Virkeligheden ikke saa lille.

Ved «Mønt» synes Forf., efter de udkomne Leveringer at dømme, kun at tænke paa Metal-Mønt. Men «et nøjagtigt Kjendskab til de forskjellige Landes« Seddel-Mønt er i vor Tid en ligesaa «afgjorl Nødvendighed for enhver, der kommer i Berøring med det praktiske Forretningsliv«, som Kjendskabet tii Metal-Mønten, og det er næppe rigtigt at holde Papircirkulationen fra en Haandbog af den Arl som den foreliggende. I det Øjemed at gjøre Haandbogen endnu mere brugbar, end den uden det vilde blive, henstille vi altsaa lil Forf., om han ikke til sit Værk vil føje et Tillæg, om de vigtigste (ikke alle) Landes Papircirkulation. Heri skulde der bl. a. gives Oplysning om Sedler i de respektive Lande udstedes af Staten eller af en Privatbank, af en enkelt monopoliserel Bank eller af flere Banker, om Staten fører Kontrol med de seddeludstedende om den har fastsat Grænser for Emissionen, om der er Tvangskurs, om Statskassen er forpligtet til at modlage osv. Saadanne Oplysninger, der naturligvis kun skulde holde sig lil det væsenlige og det i Øjeblikket bestaaende, vilde sikkert være ligesaa praktisk nyttige og betimelige som mange af de detaillerede Oplysninger om den metalliske Mønt.