A. E. F. Schåffle: Die Grundsåtze der Steuerpolitik und die schwebenden Finanzfragen Deutschlands und Oesterreichs. Tiibingen 1880, Verlag der H. Laupp'schen Buchhandlung, (558 S.).

Om et tidligere Værk — «det menneskelige Samfunds Anatomi, Fysiologi og Psykologi med særligt Hensyn til Nationaløkonomiensom Stofvexel« , som den berømte Forfatter gav i sit fire-Binds-Værk «Bau und Leben des socialen Korpers« — skrev en Anmelder i et tysk Blad: «Naar Lassalle i sin Tid mente, at han skrev enhver Linje bevæbnet med Aarhundredets hele Dannelse, saa passer dette stolte Ord langt bedre paa enhver Linje, som Schåffle skriver ... Hans Værk «Bau und Leben« indeslulter i sig alle Videnskabens Resultater og afspejlerden moderne Dannelse. Den, der ikke kjender saadanne Bøger, har ikke Krav paa at, kaldes dannet, om han saa er Minister og Parlamentsmedlem. Han er trods mulig stor praktisk Bravour altid blot en fremmed i sin Tid.» Heldigviser en stor Overdrivelse. Det kan være, at Schåffle skriver hver Linje »bevæbnet med Aarhundredets hele Dannelse« 5 men heldigvis behøver man ikke at opfylde den af den begejstredeAnmelder Betingelse for at være i Besiddelseaf ganske respektabel »Dannelse«. Heldigvis, sige vi; — thi for mange vilde Betingelsen være noget haard- Sehåffle hører til de Forfattere, som Læseren ikke kan andet end fatte Nag til. Han tager os en aldeles utilladelig Tid, en aldeles uforholdsmæssig Tid. Han er en forfærdelig udpræget

Type paa disse Tyskere, der altid ville skrive tykke Bind om, hvad der kan gjøres af paa et beskedent Arketal. Scbåffles lille halvtpopulære «Quintessenz des Socialismus», — utvivlsomtdet læste af alle hans Skrifter — staar som en Undtagelse fra den Regel, han ellers plejer at følge i sine Bøger: den Regel, nemlig, at bruge Ark til, hvad der kan forklares paa Sider, og at tynge sin Fremstilling ned med en aldeles uforholdsmæssig Ballast af Lærdom og Filosofi. Hans «Bau und Leben« er maaske det af hans Værker, hvor Forholdet mellem den anvendte Tid og det opnaaede Udbytte er det uheldigste; men heller ikke i det foreliggende Værk er dette Forhold videre heldigt.

Bogen aabnes med et Far hundrede Sider «grundlæggende Betragtninger« om Skattepolitik i Almindelighed, Saa komme halvandelhundrede Sider «om de direkte Skatters Reform«; heri: om de direkte Skatters specielle Værdi for Skattesystemet, om den direkte Beskatnings nuværende Forhold i Tyskland, Østrig-Ungarn, Frankrig og England, om Reform af Grundskatten, Næringsskatten, Renteskatten, Skat paa Aktieselskaber etc. Saa kommer om de indirekte Skatter, Brugs- og Forbrugsskatter, Afgifter af alle forskjellige Forbrugsgjenstande. om Gebyr- og Stempelvæsenet. Endvidere Kommunalbeskatningen. Endelig et Afsnit om (•Skattereform, Socialpolitik og international økonomisk Politik«, saa Tvangsforsikring, Beskyttelse og Frihandel, de handelspolitiske mellem Tyskland og Østrig-Ungarn etc.

Forf.s Standpunkt i de »svævende« Spørgsmaal er et moderat Frihandels-Standpunkt. At han ikke er nogen Tilhænger «laissez-faire» Systemet, er bekjendt nok; snarere har han jo Tilbøjeligheder for Socialismen; — men den bismarck'ske gjendrives paa mange Punkter af hans Bog.

Amtliche Miltheilungen aus den Jahres-Berichten der mit Beaufsichligung
Fabriken betrauten Beamten. Jahrg. 1879.
Zwei Bånde. Berlin, Fr. Kortkampf.

Dette er Titelen paa, hvad man i daglig Tale kalder
«Fabrikinspektør-Beretninger«; men i Preussen bære Fabrikinspektørernedet

inspektørernedetofficielle Navn «Gewerbe-Rath»; i andre tyske Stater bruges derimod ogsaa officielt det gængse Navn. Værket falder i to Dele: det første, paa lidt over 300 Sider, omfatter de 19 preussiske Beretninger; del andet, paa henved 500 S., omfatter 27 Beretninger fra de øvrige Forbundsstater. Desforuden er Værket ledsaget af flere statistiske Tabeller og af Illustrationer,Afbildninger Maskiner, Beskyttelsesindrelninger etc.

Det er ikke let at arbejde sig gjennem de to voluminøse Bind; del vilde tværtimod være el noget drøjt Arbejde. Men del lønner sig al tage adskillige af Beretningerne for sig, og man vil kunne lære endel af dem. Navnlig have vi med Interesse de righoldige Oplysninger om de Ulykkestilfælde, forekomme i Fabrikerne, om Aarsagerne lil dem, om de Midler, hvorved de kunde forhindres, — og dette er nogel, der savnes i de danske Arbojdsinspektørers Beretninger. De danske Beretninger indskrænke sig i Almindelighed lil (i gode, klare Oversigter) at meddele Tallene paa de under Tilsyn værende Bedrifter, disses forskjellige Art, de i dem beskjæfligede Mænd og Kvinder, voxne Arbejdere, Børn og unge Mennesker, Arbejdsstedernes Fordeling mellem de forskjellige Arbejdsdagens Længde og Overtrædelser af Fabrikloven; — men foruden disse Oplysninger finder man i de tyske Beretninger (omend ikke altid paa den mest overskuelige Oplysninger om en stor Mængde andre Arbejderforhold Interesse. Vi have alt nævnt Dlykkestilfældene og hvad hermed staar i Forbindelse; men desforuden rnaa ma;rkcs mange forskelligartede Oplysninger om enkelte Industrigrene enkelte Forrelninger, om Arbejderforsikringsvæsenet i dets forskjellige Former, Fabrik- og Arbejdsskoler, Arbejderforeninger forskjellig Arl, Arbejderboliger, Velgjørenheds-Indretninger etc. Flere af de tyske Fabrikinspektører meddele Erfaringer paa en Maade, og i et Omfang, der er virkelig lærerig, — og det ikke blol for deres egne Landsmænd. kunne ikke andet end ønske, al de tyske Fabrikinspektørers maa blive paaagtede ogsaa herhjemme.

Maier's Handelslexikon. Handlexikon des ganzen kaufmånnischen Herausgegeben von Prof. Dr. M. Haushofer, Dr. Feichtinger, Handelskammersekretår Dr. J. Landgraf und Anderen. Stuttgart, Verlag von Julius Maier. 1881. I_—II (612 -f- 702 S.).

Lexikon'et indeholder omtrent 12,000 Artikler. Deter et Varelexikon, et handelsgeografisk , i en mindre Grad ogsaa et handelshistorisk Lexikon; deter endvidere et Lexikon over alle de Ord, der forekomme i Handelsretten, Vexelretten, de forskjelige Samfærdsejsvæsenet, Kontorvidenskab, Bogholderi, Korrespondance clc. elc, overhovedet i det kommercielle Artiklen «Danemark» indeholder nogle Misforstaaelser; men Udlændinges Fremstillinger af danske Forhold er jo saa godt som altid mere eller mindre urigtige. Ellers gjør Lexikon'et i det hele et godt Indtryk.

L. Freiherr von Ompteda: Bilder aus dem Leben in England.
Breslau, S. Scholtlaender. 1881. (318 S.).

Der findes i denne Bog bl. a. et tengere Kapitel om «Drikfældigheden i England«. Der gives her et Billede af «Brændevinspesten», af det Omfang den har i England, og af de Midler, der forsøges imod den. Navnlig gjares «the United Kingdom Alliance», dens Virksomhed i Parlamentet, og alt hvad dermed staar i Forbindelse, til Gjenstand for en mere indgaaende Det er maaske navnlig dette Kapitel, der — fra det nationaløkonomiske Standpunkt set — har Interesse. Dog have ogsaa Forf.s Skildringer af Universitetsforholdene i Oxford, af det engelske Landliv, den engelske Havekullur m. rn. en ikke ringe social Interesse. HavekuHuren synes at være hans Specialitei. Noget stort Apparat af Lærdom er ikke her sat i Bevægelse, og Forf. betegner sig selv gjentagne Gange som Dilettant. Men den hannoveranske Baron har i sin elegant udstyrede Bog samlet nogle Billeder af de slorslaaedc engelske Forhold, — Billeder, der i el hvert Fald læses med Interesse.

A. G. Mosle: Der Unterscheidungszoll (la surlaxe d'enirepot).
Bremen, 1880. Kuhtmann. (92 S. -f 45 S. Tabeller).

Dr. Th. Barth: Die Besteuerung der indirekten Einfuhr. Hislorische kritische Untersuehung nebst einem Anhang iiber die Schifffahrtbegiinstigung in Frankreich. Berlin. 1880. Leonhard Simion (64 S.).

Mosle taler for, Barth imod. Den af Mosle foreslaaede Differential-Tarif gaar ud paa, at naar de værdifulde ikkeevropæiske Silke, Elfenben, Cigarer, Indigo, The og Kautschuck; fremdeles: Kryderier, Droguer, Cochenille, Uld og Tobak; endelig: Kaffe, Kakao, Peber, Carry, Huder, Skind og Farvetræ-Extrakt indføres indirekte fra evropæiske Pladser, skulle de svare en Extraafgift, en Differenlialtold, en surtaxe d'entrepot, (discriminating duty), paa resp. 25, 15 og 10 Pf. pr. 1//₂ Kilogram Brutto. Derimod skulle Masseprodukter som Træ, Petroleum, Jute, Chilisalpeter, Guano og Korn kun svare 2V2 Pf., medens alle andre ikke-evropæiske Produkter, (ligegyldigt om de forøvrigt ere toldpligtige eller ej), der indføres indirekte fra evropæiske Pladser skulde svare 5 Pf. pr. V2 Kilogr. Delle Forslag forsvares ved Hjælp af nogen Statistik og under Paakaldelse Bismarck, den lyske Nationalaand, Patriotisme m. m Bogen er i sin Helhed mislykket, men indeholder enkelte Ting, der ville kunne læses med Interesse. Særligt betegnende er et voldsomt Angreb paa Hamborgs og Bremens Frihandelsslilling. — Et fuldstændigt Modstykke er Barths Bog. Velskrevet, udpræget liberal, en hel Del historiske og statistiske Oplysninger af betydelig Interesse. To Afsnit om Entrepotafgiften og Skibsfartsbegunstigelserne, saavelsom direkte Statstilskud, i Frankrig; et om den foreslaaede Indførelse i Tyskland af Entrepotafgiflen. herom har i den seneste Tid været livligt i Tyskland, bl. a. paa den nalionaløkonomiske Kongres, der saa godl som enstemmigt stemte imod Projektet. Mosles Bog er det betydeligste Forsvarsindlæg for det; Barlhs en eftertrykkelig Gjendrivelse, der særligt efterviser, hvor mislykkede Forsøg paa at fremelske direkte Import ved en surtaxe d'_entrepot og paa at udvikle den nationale Skibsfart ved en Flagtold, en surtaxe de pavillon, have været.

C. O. Montan: Arbetarefrågan i Sverige (Aftryck ur Ny Sv.
Tidskrift, Haft VI, Upsala 1880), (25 S.).

Den store Strike blandt Savværksarbejderne ved Sundsvall i Maj 1879 og det Arbejdermøde, der i 1879 afholdtes i Stockholm, en halv Snes Smaaskrifler, og det er disse Smaaskrifter, der have faaet Hr. Montan til al gribe Pennen. — Arbejdermødet i Stockholm maa, efter Hr. Montans Opfattelse, kunne virke beroligende paa dem, der maatte befrygle, at en mere ondartet Arbejderbevægelse kunde være forestaaende i Sverig; thi det fremgik af Mødets rolige og alvorlige Forhandlinger, «Nihilisme, Kommunisme og Socialisme er vel ikke ukjendt for, men dog uden "indflydelse paa de svenske Arbejdere«; ja ikke engang den »politiske Radikalisme« har hidtil gjort «noget foruroligende Fremskridt« blandt dem. Mødet fandt stor Sympathi, ikke blot i Arbejderkredse; — men noget vigtigere Resultat bragte det ikke. — Hvad Sundsvall-Striken angaar, billiger Forf. i det hele den Maade, hvorpaa Landshøvding Treffenberg stillede sig overfor den, og giver ham Ros for hans i'med Energi og Fasthed parrede Humanitet«. Vi maa dog til— staa, at vi, efterat have læst Landshøvdingens officielle Beretning Striken, ingenlunde føle os overbeviste om, at de Voldsmidler, hvormed den underlrykkedes, vare berettigede. Det kan gjerne være, at Striken — Sverigs første større Strike — økonomisk set ikke var tilstrækkelig motiveret; men dette borttager det stødende i den Maade, hvorpaa Avtoriteterne vaagede over Savværksejernes (vistnok snarere end Samfundets) Interesser. Hr. Montan finder imidlertid Avloriteternes Fremgangsmaade stiller sig altsaa paa Landshøvdingens Side, og dadler baade de »altfor konservative", der vilde have, at Soldalerne, i Stedet for at «parlamentere», skulde skyde Arbejderne og Modpartiet, der mente, al Arbejdere og Arbejdsgivere overlades til selv al ordne deres Mellemværende.

A. V. Ljungman: IS'ågra ord i Universitetsfrågan. Gotcborg,
1880, (31 S.).

A. V. Lj ungman: Nagra ord om landlhushållningens hojande
inom landet genom forbalrad undervisning. GoLeborg, 1880,
(18 S.).

Slutte sig til samme Forf.s i forrige Bind S. 293 anmeldte Skrift. Det dér omtalte «Realuniversitet« forklares nøjere i det første af de ovennævnte to Skrifter. Giver desuden forskjellige Oplysninger om svenske Universiletsforhold. I det andet tages Ordet for Reform af Landbrugsakademier og -skoler, omrejsende Lærere, Udstillinger og Præmier, Lileraturen.