A. Lammers: Staats-Armenpflege. Berlin, Ver], v. L. Simion. 1881 (17 S.). [Volkswirlhschaftl. Zeitfragen. Heft 16].

Ogsaa en Art Fortsættelse af et tidligere her i Tidsskriftet refereret Skrift, Lammers: Die Bettel-Plage, Nalionaløk. Tidskr. XIV, 374 fg. Indeholder en Række Oplysninger om tyske Forhold. «Som Lovgiver og som Tilsynførende med Fattigvæseneti og paa Land kan der«, udvikler og sluller Forf., «anvises Staten ogsaa i Fremtiden rigeligt Stof. Men kun med den største Fare — ikke blol for sine Finanser, men for økonomisk Sans og Sædelighed hos de Folkemasser, der ere udsatte for Forarming — kunde den trænge Kommunerne bort fra den Pligt og den Fatligpleje, der paahviler dem. Ogsaa naar den i svimlende Flugt skulde vove sig ind i den almindelige Tvangs-Arbejderforsikring, vilde den ikke handle klogt i samtidigt eller i Forening hermed at expropriere Faltigplejen fra Kommunerne. Thi deres Faltigomsorg betyder nulildags stedse mere: de lykkeligst stillede Borgeres personlige Hengivelsefor ulykkelige, de stærkes og indsigtsfuldes for de taabelige og svage, i det Øjemed og med stedse bedre Udfald at hæve disse op til hine. Statsforsikring imod enhver Art Erhvervsforslyrrelse tjener kun til at lamme Selvhjælpsdriften

hos Millioner, Selvhjælpsdriften, der er ligesaa kostbar for Individet som for den hele Nation, og Statsfatligpleje som sidste Tilflugt for kraft- og formueløse Folk vilde det tyske Folk for Tiden i sit gjennemsnitlige Forhold til Arbejdet i ethvert Fald ikke kunne taale, — og naar det engang kan taale den, trænger det ikke mere til den.»