Kjøbstadarbejderes Vilkaar. Th. Sørensen: Et Bidrag til Belysning af Kjøbstadarbejderes Vilkaar. Kjøbenhavn, i Kommission hos G. A. Reitzel. 1880. (68 S.).

Forf. har forsøgt al give «et Billede af Arbejdernes økonomiske og Levefod i en mindre Provinskjøbslad«. Den By, han har valgt, er Hobro, hvis Forhold han har haft god Lejlighed til at lære at kjende, dels fra sin Virksomhed som Læge, dels fordi han har taget Del i Ledelsen og Ordningen Arbejderforeningsvæsenet dersteds. Og da det sikkert tør antages, at Forholdene i Hobro ikke ere væsenligt forskjellige Forholdene i andre danske mindre Provinsbyer, faar hans Skildring af dem en mere almindelig Interesse. Det er Gjennemsnitsarbejdercn, «den jevnt dygtige og nogenlunde Arbejder», hvis økonomiske Kaar her skildres. De udmærket dygtige og de daarlige, dovne, letsindige Arbejdere ere holdte ude fra Undersøgelsen. Denne omfatter ogsaa kun de gifte Arbejdere med større Familie, 4 Personer eller derover 10); «thi naar man véd, hvorledes disse ere stillede, dermed den Linje given, under hvilken de ugifte eller de med mindre Familie næppe ville komme, medens de som Regel ville befindcs at være mere eller mindre over den«.

Det Skema, efter hvilket Forf. har indhentet sine Oplysninger,omfatter Spørgsrnaal: Familiens Størrelse; dens Medlemmers Alder; Mandens og Konens Karakler og Vandel;Mandens (i 1879) ved Hovederhverv, ved Bierhverv,ved

erhverv,vedAkkordarbejde, ved Dagleje; hans Arbejdstid, Sommer og Vinter; hans Arbejdsløn og Konens Indtægt ved Arbejde for Fremmede, ved Husflid; Børnenes Arbejde; den samlede Indtægt; Gjælden; de Gaver, vedkommende modtager; Udgift, til Husleje (Bopælens Beskaffenhed), til Føde (dens Beskaffenhed), til Beklædning og Møblement (Beskaffenheden heraf), til Tobak, Brændevin og Fornøjelser, i kommunal Skat, til Skoleløn, til Slid paa Værktøj, til Assurance af Indbo, SygeogAlderdomsforsikring, Læge og Medicin; den samlede Udgift; Balance, Overskud eller Underskud. «Del følger af sig selv, at om Størsteparten af disse Forhold kan man Intet faa at vide uden af Arbejderens egen Mund. Jeg har derfor stillet mine Spørgsmaal personlig til hver Enkelt — i flere Tilfælde ogsaa til Hustruen —, og bestræbt mig for at gjøre ham klar baade paa Hensigten med hele Undersøgelsen og paa Meningen af ethvert Spørgsmaal, for at Svarene kunde blive saa præcise som muligt.« Forf.s personlige Forhold have desuden lettet ham Adgangen til Indblik i Arbejdernes Levemaade. Oplysningerfra have undertiden hjulpet med til at kontrollere Arbejdernes Opgivelser; roen forøvrigt have Arbejderne i det hele hverken manglet Vilje eller Evne til at svare paalideligt.

Forf. gjennemgaar detailleret de ovennævnte Forhold for 22 Arbejderfamilier, 12 Haandværkssvende og Fabrikarbejdere og 10 Daglejere. Han meddeler først Begnskabet for hver enkelt af de 22 Familier, og giver derefter i Tabel I en Oversigt den daglige Fortjeneste og Arbejdstiden i Hobro 1879, i Tabel II en Sammenstilling af de 22 Arbejderfamiliers Indlægt og Udgift i 1879, i Tabel 111 en Sammenstilling af nogle industrielle Indtægt i Hobro og Odense, i Tabel IV Uddrag 20 Arbejderfamiliers Begnskab, med Udgiften angivet pr. Individ, i Tabel V detaillerede Oplysninger om Arbejdernes ugenlige Udgifter til Føde og i Tabel VI detaillerede Regnskaber over aarlige Udgifter til Beklædning. Derefter følger forskjellige Bemærkninger til de i det foregaaende meddelte

Hvad den samlede Indtægt angaar, beløb denforlaf

Forf.s 22 Familier (en Modelsnedker med Kone og sex Børn) 820 å 830 Kr.; en anden Familie (en Fabrikarbejder med Kone og Ire Børn) havde 800 Kr. i samlet Aarsindtægt. Disse to Familer stod højest. De 22 Familier, — som sagt Gjennemsnits Familier — havde forøvrigt følgende Aarsindtægt:

Men for den sidste Families Vedkommende maa det bemærkes,
Manden (en Arbejdsmand med løst Arbejde) i 8
Maaneder havde fri Kost hos sin Arbejdsgiver.

Bierhverv spillede kun en lille Rolle. Kun i et enkelt Tilfælde bidrog Børnene noget belydeligere til Familiens Underhold; bidrog Konerne oftere noget mere, dog i Almindelighed meget.

Udgiften til Huslejen udgjor for de omhandlede Familier i Almindelighed 60 —70 Kr., er dog undertiden endcl højere eller lavere. De daarligste Boliger ere ingenlunde altid de billigste. — Til Brændsel gaa oftest 42—60 Kr. — Til Føde (samt Belysning og Vask) gaar mellem 300 og 572 Kr. De meddelte detaillerede Ugeregnskaber vise af hvad Art denne Føde er. — Til Beklædning gaar der mellem 15 og 150 Kr. Endnu stærkere variere Udgifterne til Møblement; i Almindelighedere naturligvis kun meget smaa. — En Pægl Brændevinom er ikke noget ualmindeligt Forbrug, og i de fleste Tilfælde kan den aarlige Udgift hertil maaske sættes til omtrent 30 Kr., i enkelte Tilfælde betydeligt højere, i andre lavere, men gjennemsnitligt meget i Forhold til det hele Budget.— Tobak gaar s—lo Kr. — Til Fornøjelser, bortset fra Værtshus-Fornøjelser, gaar der kun yderst beskedne Beløb. — De andre Udgifter ere kun særdeles smaa. — Ikke faa af de

undersøgte Familier kunde ikke faa Indlægten lil at dække Udgiften,men Deficit paa 20 å 100 Kr. — Nogle enkelte Familier havde nogen Formue, navnlig i Form af et Hus, i hvilket de havde indestaaende Kapitaler paa mellem 400 og 2000 Kr. En enkelt havde et Par Hundrede Kr. i Sparekassen. Men flere havde Gjæld, en enkelt endog lil et Beløb af 400 Kr. de andre mellem 20 og 150 Kr.

Exempelvis anføre vi her Forf.s Oplysninger om en
Arbejderfamilie med 575 Kr. i aarlig Indtægt:

!5 Aar
3
s —
Manden er en jevn dygtig og flittig Arbejder, der vilde have
større Fortjeneste, hvis han kunde naa at faa Akkordarbejde
hele Aaret igjennem. Konen ordenlig og flink.

2) Manden har i 1879 ved sit Hovederhverv haft en Indtægt af 550 å 560 Kr. Han har haft Akkordarbejde en mindre Del af Aaret, i den øvrige Tid har Daglønnen været 2 Kr. om Sommeren og IV2 Kr. om Vinteren. Han har haft Beskjæftigelse hele Aaret igjennem. Arbejdsherren har ikke ydet ham andet end Pengelønnen. Intet Bierhverv. Arbejdstiden om Sommeren 14 Timer (2 Timers Hvil), om Vinteren 13 Timer (IV2 Times Hvil).

3) Konen har i Aarets Løb tjent c. 15 Kr. ved Syning for
Fremmede. Hun syr alt Familiens Tøj, undtagen Mandens
Yderklæder.

4) Børnene have Intet bidraget til den fælles Indtægt.

5) Den samlede Indtægt har i 1879 værel 565 å 575 Kr. Ingen Formue. Manden havde ved sit Giflermaal 150 Kr., som blev anvendt til at sætte Bo for; det meste af Møblementet han forfærdiget selv.

6) Familien er ikke i Gjæld. Den har ingen Gaver modtaget.

Udgift.

1) I Husleje er der betalt 70 Kr. Til Brændsel medgaaet 42
Kr. Bopælen, der bestaar af 2 Værelser med Kjøkken, er
noget fugtig og mangler Lys.

2) Udgiften til Føde (Belysning og Vask iberegnet) kan med nogenlunde Sikkerhed angives til 360 Kr. Der nydes daglig 3 Hovedmaaltider, deraf beslaar Middagsmåltidet af 1, sjelden af 2 Relter varm Mad. Hele Familien faar Paalæg paa den tørre Kost.

3) Til Beklædningsgjenstande er der medgaaet 45 Kr. Til
Møblement 15 Kr. Familien er net og ordenlig klædt.
Møblementet ret godt.

4) Manden ryger ikke Tobak og drikker sjælden Brændevin — Udgiften hertil 5—6 Kr. Ingen Udgift til Fornøjelser. Den kommunale Skat er 3 Kr. aarlig. I Skoleløn er Intet betalt. Slid paa Værktøj medfører ingen Udgift for ham.

5) Hele Familien er i en Sygekasse; det aarlige Kontingent
til denne er 18 Kr. 70 Øre. Indboet er forsikret; der
betales i Præmie herfor 2 Kr. 20 Øre aarlig.

6) Den samlede Udgift har i Aaret 1879 været c. 561 Kr.
Der har været et Overskud af 15 Kr.»

Til at holde Hus for havde Husmoderen i denne Famille knap 7 Kr. ugenlig. De fik den Anvendelse, som nedenstaaende Regnskab over ugenlig Udgift til Føde for en Familie paa 5 Personer med 570 Kr.s Indtægt udviser:

Ret interessant er det af de meddelte Regnskaber at se, hvorledes de samme Udgiftsbeløb ofte anvendtes paa forskjellig Maade, idet nogle Familier mere leve af Melstoffer, Kartofler, andre mere af Kjød, Flæsk, Mælk osv.

Vi anbefale altsaa denne lille Bog til vore Læsere. De ville erkjende, at Forf. med paaskjønnelsesværdig Flid har arbejdet sin Opgave, og at de forskjellige Bidrag, han meddeler, tjene til at belyse de Kaar, hvorunder Arbejderne i vore mindre Provinskjøbslæder leve.