Bismarcks Skattereform-Plan. E. Fitger: Der Steuerreform-Plan fur das t» utsche Reich. Berlin, Leonh. Simion. 1880. (64 S.) [«Freilu -»dl. Blåtter, berausgeg. vom Verein zur Forderung der Han Q,lsfreiheil. Heft 7.»]

En yderst skarp, med Dygtighed gjennemført Kritik af de Bismarck'ske Skalteprojekter. Forf. gjennemgaar først de enkelteSkatter for sig, Grundskatten, Bygningsskatten, Klasseskatten, den klassificerede Indkomstskat, Næringsskallen, de indirekte Skatter, Værnepligtskatten og Stempelskalten. Han viser disse Skatters Betydning i Stalshusholdningen, deres nuværendeStilling, de have udviklet sig, og hvorledes de paatænkes ændrede, «reformeret« som Bismarck og Godsejernekalde I SkUningsafsniltet ajennemgaar han derefterSkattereformens »Reformen» skal som bekjendtbeslaa at ombytie direkte Skatter med indirekte. Naar

Bismarck ogsaa foreslaar Indførelsen af en Værnepliglskat, er han for saa vidt i Modsigelse med sit Program, idel denne Skal netop er en udpræget direkte Skat. <«Reformen« vil i det Store og Hele medføre en uhyre Begunstigelse af de Rige, især Godsejerne, — og hvad de Rige slippe for, maa de Fattigeog Velhavende (il Gjengjæld bære. For Preussens Vedkommende opstiller Forf. en Beregning, der naturligvis kun kan have en approxitnativ Nøjagtighed, og efter den bliver der eftergivet Befolkningen Skatter, direkte Skatter, til et Beløb af 123⁴/5 Mill. M., medens der til Gjengjæld skal afkræves den ny Skatter, især Forbrugsafgifter, til el Beløb af 122 Mill. M., altsaa omtrent det samme Beløb. For Befolkningen i dens Helhed er der altsaa hverken Tale om Skattelettelse eller Skatteforøgelse men kun om Skatteomlægning; men for de Rige og Velhavende bliver der Tale om en betydelig Skattelettelse,og de Fattige og mindre Velhavende om en betydeligSkalteforøgelse. er Principet! Saadan tager Godsejer og Junkerregimentel sig ud i Tyskland! De vigtigste Resultater af Undersøgelsen ere for Preussens Vedkommende følgende:

1) 7 Millioner Fattige, eller over en Fjerdedel af den preussiske Befolkning, faa knap V2 Million M. eftergivet; Ih i da de i Forvejen ikke svare direkte Skat, kunne de ikke profitere ved Nedsættelsen af de direkte Skatler; men i ny Skaller, Told og Værnepligtsskat m. m., maa de efter Hr. Fitgers Beregning over 27 Millioner M.

2) 15 Millioner, eller noget over Halvdelen af Befolkningen de Næslfatligsle, faa eftergivet den Klasseskat (Klasseskatlens nederste Trin) de svare, og nogen Bygningsskat, ialt et Beløb af 28 Millioner M.; — men i ny Skatler faa de et Tillæg af 58 Millioner M. De labe altsaa ved »Reformen« c. 30 Millioner M.

3) Over disse 15 Millioner staar 1 Million Personer (4 pCt. af Befolkningen), der svare Klasseskattens fjerde Klasse. I Klasseskat og Bygningsskat slippe de for 5V2 Mill. M.; — i ny Skaller faa de et Beløb af noget over 4 Mill. M. De profitere altsaa noget, men ikke meget ved «Reformen«.

4) Vi gaa et Trin i Vejret og komme til dem, der erlægge otte højeste Grader: 22¹ _/2 Mill. Mennesker. Her er Profilen betydeligt større: i Klasse- og Bygningsskat slippe de for næsten 36 Mill. M.; — i ny Skatter faa de knap 10 Mill. M. Profilen udgjør 26 Mill. M. Det er navnlig den besiddende Middelklasse, hvem denne Profit tilfalder.

5) Landels 620,000 rigeste Folk blive befriede for over
32 Mill. M. i gamle Skatter; — i ny Skaller faa de mellem
2 og 3 Millioner M. De profilere omtrent 30 Millioner M.

6) Desforuden foræres der de slore Godsejere 12 Mill. M.
i Grund- og Bygningsskat.

7) Endelig vil der eventuelt blive ydet de Rige og Velhavende «Pråeipualentlastung» paa 9 Mill; — men paa den anden Side vil der dog, i det heldigste Tilfælde, falde en «Pråcipualbelastung» paa de Rige og Velhavende paa 20 Mill. M.

Den ledende Tanke for Bismarck og hans Venner synes at være denne: «Hver som haver, ham skal gives, og han skal have lil Overflod; og hvo som ikke haver, ham skal og fratages det, han haver». Efter del Prineip reformerer man Skafter i Preussen.