III. Et Bidrag til de nordamerikanske Vristaters Toldhistorie. Dr. E. J. James: Studien über den amerikanischen Zolltarif, seine Entwickelung und seinen Einfluss auf die Volkswirthschaft. Jena, 1877. (80 S.)

Side 109

JLoldspørgsmaalet har — i alt Fald næst Slavespørgsmaalet— Amerikas vigtigste Spørgsmaal. Et nøje Kjendskab til det i dets forskjellige Retninger er nødvendigtfor af de Forenede Staters Historie. Det er saa langt fra, at det er blevet opfattet som et rent økonomisk Spørgsmaal, at det tværtimod i en overvejende Grad er blevet betragtet og behandlet som et politisk Spørgsmaal. Det var Nordstaternes Beskyttelsespolitik— endog Mange, baade i Amerika og Evropa^—, der i 1861 fik Sydstaterne til at skille sig fra Unionen! Denne Paastand er ikke berettiget; det var ikke Toldpolitiken, der fremkaldte den store Borgerkrig. Men übestrideligt er det, at Toldspørgsmaalet i Amerika var nøje sammenviklet med Slavespørgsmaalet og flere politiske Spørgsmaal; og det lader sig ikke benegte, at endnu i 1860, altsaa umiddelbart før Borgerkrigens Udbrud,manøvrerede

Side 110

brud,manøvreredeNordstaternes Republikanere med Tarifspørgsmaalet som med et politisk Spørgsmaal, og søgte at vinde Pennsylvania for Unionen ved at give denne Stat Løfte om en Beskyttelsespolitik. Dette er kun ét af mange Exempler paa, hvorledes Toldsagen er bleven brugt ikke i økonomiske men i »højere Formaals« Tjeneste.

Den, der interesserer sig for de amerikanske Fristaters maa altsaa nøje granske det amerikanske Toldspørgsmaal. Den, hvis Interesser ikke række ud over Evropas Grænser, kan ogsaa have Opfordring til at fæste sit Blik paa den amerikanske Toldtarifs Udvikling og Virkninger.

Faktisk har man ogsaa fra begge de modstaaende Lejre — fra Frihandelsmændenes og fra Beskyttelsesmændenes vist Nordamerikas Toldforhold en næsten udsøgt Opmærksomhed. — Se, hvilket Opsving Amerikas Industri og Landbrug har taget! — udbryde Beskyttelsesmændene ; det er den stærke Beskyttelse, der er Grunden hertil; naturligvis! hvor ellers skulde Grunden ligge? — Ja, Opsvinget har — svare Frihandelsmændene

— vel været stort i den sidste Snes Aar, trods Beskyttelsen;
det var dog endnu stærkere i Frihandelsperioden
1861.

Stik imod hverandre staa Paastandene. Men Noget ere de to fjendlige Partier dog enige om: de ere enige om at tage de amerikanske Erfaringer til Indtægt for deres respektive Anskuelser; og de ere enige om at tale om disse Erfaringer, som om de vidste mere end i det Højeste halv Besked om dem. Thi det er det Mærkelige: man interesserer sig for de amerikanske Toldforhold og Beskyttelses-Erfaringer, — og dog er der Ingen, der har paataget sig ordenligt at undersøge dem og give Offenlighedenen

Side 111

lighedenenfuldstændig Fremstilling af dem. Dr. James' Arbejde, der saaledes ganske har savnet videnskabelige Forarbejder, er et lille Bidrag, eller rettere Begyndelsen af et Bidrag til at udfylde dette Hul. —

Amerikas første Tariflov, indbragt af Madison, er af 1789. Den indlededes med følgende karakteristiske Ord: «Da det er nødvendigt at paalægge Told for at skaffe Regeringen en fast Støtte, for at kunne betale de Forenede Gjæld, og for at beskytte og fremme Landets Industri« o. s. v. Det politiske og finansielle Moment stod altsaa i Spidsen; Beskyttelsesformaalet var kun et sekundært. — Allerede det følgende Aar, 1790, blev, paa Forslag af Alexander Hamilton, dengang Secretary qf the Treasury, vedtaget en ny Toldlov, der indførte en lidt stærkere Beskyttelse. — Det næste Aar, 1791, aflagde Hamilton Beretning om Industriens Tilstand, og angav de Midler, hvorved den efter hans Mening bedst kunde fremmes. var Beskyttelsessystemer han førte Ordet for.

I 1792 en ny Toldlov; temmelig stærk Beskyttelse; paa de fleste Varer en Værditold paa lOpCt.; nogle endel lavere; andre endel højere, indtil 40 pCt. Toldloven forandredes de følgende Aar uafladeligt. 11812 forhøjedes Tolden med det Dobbelte. Under Virkningerne af denne Told og af de politiske Forhold i Evropa i Begyndelsen af Aarhundredet udviklede der sig i Amerika en feberagtig Industrivirksomhed. Fabrikantinteresserne forlangte endnu mere Told, skjønt Landet i det Hele var derimod. Resultatet Tarifloven af 1816.

Paa denne Tid blev Tarifspørgsmaalet omdannet til
et egenligt politisk Spørgsmaal, og fra nu af antager det

Side 112

stedse mere en politisk Farve. Tidligere havde man dog tildels argumenteret med Grunde henlede i Nationaløkonomien;nu _øres Alt fra det politiske Partistandpunkt. Følgen var, at begge de modstaaende Anskuelser lod sig drive til Yderligheder: det ene Parti satte 1828 «the tarifY of abominations» igjennern; — det andet truede, i 1832, med at sprænge Unionen.

Inden Loven af 1828 er der dog endnu en vigtig Toldlov at nævne. Tolden af 1816 var oprindeligt blevet opfattet som en Beskyttelsestold; efterhaanden begyndte Fabrikanterne imidlertid at paastaa, at den ikke beskyttede dem; den 20, 30 pCt. Værditold var, sagde de, i Virkeligheden en Finanstold; de maatte udbede sig bedre Beskyttelse; ellers vilde Lamlet blive oversvømmet med fremmede Varer, og den britiske Konkurrence vilde ødelægge amerikanske Industri. Saa fik de da Loven af 1824: for 63 af de i Tarifen af 1816 nævnte Varer blev Tolden forhøjet med 20 å 35 pCt. Naturligvis formaaede denne Forhøjelse ikke at tilfredsstille Protektionisterne; — mere Beskyttelse forlangtes. Men Frihandelspartiet begyndte nu at blive kjed af denne Komedie. Det kom i Parlamentet til voldsomme Kampe. Frihandelspartiet søgte at ødelægge Modpartiet ved at drive dettes Forslag til det Yderste, altsaa ved et Forsøg paa at reducere Beskyttelsespolitiken absurdum. Planen mislykkedes fuldstændigt: tariff of abominations« blev 1828 Lov. I fire Aar glædede Beskyttelsesmændene sig over den; eller rettere: de kunde have glædet sig, men i Virkeligheden var de naturligvis heller ikke fornøjede med den.

Men Forbitrelsen over «Skændigheders-Tarifen» voxede.
I nogle Stater talte man endog aabenlyst om, at det nu
nok vilde være det Bedste at træde ud af Unionen. Endog

Side 113

i Kongressen faldt der truende Ord. Alligevel opnaaede Beskyttelsesmændene i 1832 yderligere Begunstigelser. Men nu flød ogsaa Bægeret over: i Syd-Carolina opstod den berømte Nullifikations - Bevægelse: Staten erklærede uden Videre Tarifen af 1828 og Tilføjelserne af 1832 for ugyldige. Og endnu samme Aar faldt Beskyttelsesmændenesberømte Henry Clay, ved Præsidentvalget for Frihandelsmanden Andrew Jackson. Landet havde erklæretsig Frihandelen. Nu maatte Henry Clay se at frelse sin Beskyttelse. Han indbragte da sin berømte Kompromis-Lov. Ifølge den skulde den gamle Tarif forbliveurørt 1834: fra dette Aar af skulde Toldan gradvis nedsættes, indtil den naaede en Normalsats paa 20 pCt. af Varernes Værdi, paa hvilket Punkt den da skulde blive staaende. Med denne Lov, der 1833 antoges som et endeligt Kompromis af de to Partier, fik Toldsagennogenlunde i nogle Aar. Men i 1842 kom Whig-Partiet og med det Protektionisterne til Roret. Samme Aar udkom en ny Tariflov, der var et ligefremt Brud paa Overenskomsten af 1833. Men Loven af 1842 levede kun fire Aar.

J 1845 afgav R. J. Walker, Secretary of the Treasury, en Beretning om Midlerne til en Forbedring af Indkomsterne, en Beretning der med Rette betragtes som et Modstykke til Alexander Hamiltons. Walker opstillede navnlig følgende fire Grundsætninger for Tarifreformen: 1) lugen Told bør være saa høj, at en Formindskelse i Toldindtægten derved kan befrygtes; 2) den højeste Told skal hvile paa Luxusartikler; 3) Vægttold skal erstattes af Værditold, 4) Tolden skal vælges saaledes, at alle Landets Dele rammes lige haardt, saa at hverken nogen Klasse eller Egn skades mere end de andre. — Fuldstændigt

Nationaløkonomisk Tidsskrift XVI.

Side 114

blev disse Sætninger ikke gjennemførte; men i Principet anerkjendte Kongressen deres Rigtighed. Tolden blev nedsat, og Walker angav 20 pCt. som den Told, der i Almindelighed vilde give det største Udbytte. Paa lians Forslag vedtoges Tarifen af 1846, efter hvilken al Told var Værditold. Alle Artikler inddeltes i ni Klasser, efter Toldens Højde (100 pCt., 40, 30, 25, 20, 15, 10, 5 og OpCt.). Tarifen holdt sig uforandret til 1857; i dette Aar fandt forskjellige Nedsættelser Sted. Den ny Tarif levede fire Aar: den saakaldte Morill-Tarif af 2. Marts 1861 traadte i Kraft 1. April s. A. Men forinden var syv Stater tcaadte ud af Unionen. Efter Tarifen af 1857 var det aarlige Deficit 24 Mill. Doll., og Borgerkrigen, der begyndte 12. April 1861, nødvendiggjorde ny Indtægter: et Par ny Toldlove udkom. Morill-Tarifen vendte tildels tilbage til Tolden af 1846. I Loven fandtes 766 Toldsatser: 238 med Vægt-, og 528 med Værditold. Tolden blev i de følgende syv Aar forhøjet og udvidet, navnlig ved Uldtarifen 1867. En ny Lov af 1870 nedsatte Tolden for mange Artikler og medførte en Nedgang i Indtægt paa 30 Mill. Doll.; men den egenlige Beskyttelsestold blev ikke synderligt lettet. To ny Love af 1872 bragte yderligere Nedsættelser; for nogle Artikler ophævedes Tolden; for de fleste beskyttede Varer nedsattes den med 10 pCt. Men en Lov af 1876 indførte atter Beskyttelsen af 1870.

Er det muligt i noget andet Land at finde et tilsvarende i Toldlovgivningen, en Holdningsløshed og Mangel paa Konsekvens, der kan sammenlignes med Amerikas!*)

*) Exempelvis anføre vi her Svingningerne i Tolden paa to vigtige Varer: Raajern: 1789 5 pCt. af den indenlandske Værdi; 1792 lOpCt. af den indeni. Værdi; 1794 15 pGt. af den indeni. Værdi; 1795 15 pCt. af den udenl. Værdi; 1804 17¹/* pCt. af den udenl. Værdi; 1812 32!/2 pCt. af den udenl. Værdi; 1816 20 pCt. af den udenl. Værdi; 1818 50 Cents pr. Centner; 1828 62V₂ Cents pr. Cntr.; 1832 50 Cents pr. Ctnr.; 1833—42 gradvis Nedsættelser indtil 20pCt. af Værdien; 1842 9 Dollars pr. Ton,; 1846 30 pCt, af Værdien; 1857 24pCt.; 1861 6 Dollars pr. Ton.; 1864 9 Doll. pr.Ton; 1870 7 Doll.pr.Ton ; 1872 6,30 Doll. pr.Ton; 1875 7 Dollars Ton. Uld-Fsbrikata: 1789 spCt.; 1792 7^x/s>pCt.; 1794 lOpCt.; 1797 12'/₂pCt.; 1804 15pCt.; 1812 30 pCt.; 1816 25 pCt.; 1824 30pCt.; 1825 SS'/a pCt; 1828 40—45 pCt.; 1832 50pCt.; 1833—42 Nedsættelser indtil 29pCt.; 1842 40pCt.; 1846 20, 25 og 30pCt.; 1857 15, 19 og 24 pCt.; 1861 sammensat Told: 6 Cents pr. <S -f 10 pCt. af Værdien, og 12 Cents pr. U -f 20 pCt. af Værdien; 1862 6 Cents (eller 12 Cents) pr. u + 15 (eller 25 eller 35) pCt. af Værdien; 1864 12 (eller 20 eller 24) Cents pr. S + 20 (eller 30 eller 40) pCt. af Værdien ; 1867 20 (eller 50) Cents pr. ft _j_ 35 pCt. af Værdien; 1872 en Nedsættelse paa lOpCt. af Tolden af 1867 o. s. fr. Og de fleste andre Hovedartikler fremvise ganske lignende Forhold som disse to Exempler paa «det amerikanske System«.

Side 115

Det Syn, de amerikanske Toldforhandlinger frembyde, er til at væmmes over: Paa den ene Side ser man Frihandelsmænd, af »politiske« Motiver stemme for Beskyttelsestold. den anden Side staa Beskyttelsesmænd, der tale skjønt om Nødvendigheden af at opofre Privatinteresser Fædrelandets Vel, for den »nationale« Industri — Beskyttelsesmænd der i Virkeligheden udelukkende sig lede af Privatinteresser! Næsten alle de amerikanske Toldlove ere Frugter af et Kompromis mellem Privat- og Partiinteresser. Deri ligger Grunden til Principløsheden.

Amerika begyndte med en Kamp mod Afspærringssystemet.
tøvede ikke længe med selv at indføre
Afspærringssystemet.

Side 116

Og Fremtiden? Der anføres ofte adskillige Lyspunkter. Man være dog ikke for sangvinsk: Landet er altfor gjennemagiteret til at man tør vente sig meget, navnlig ikke Ro.

Der er et Punkt i de amerikanske Toldforhold, der fortjener særlig Opmærksomhed: det er Anvendelsen af Værditold. Amerika har i større Omfang end noget andet Land experimenteret hermed, og de Resultater, man her er kommet til, fortjene at tages i Betragtning.

Forinden vi gaa over til Omtalen heraf, skulle vi dog nævne den Anvendelse, man i Amerika har gjort af « sammensatTold». Denne Art Told, der bestaar af to Dele, en specifik Told og en Værditold, hviler paa saadanneFabrikata, Raastof svarer Told. Den specifike Told skal være lig med den Told, der svares af det til Fabrikatet medgaaende Raastof, og skal altsaa sætte Fabrikanten i den Stilling, han vilde have indtaget, hvis han ikke havde været nødt til at betale Told for sit Raastof;— skal yde ham Beskyttelse. For Exempel:For fabrikere et Pund Uldtøj af en vis Art behøvesfire Uld; Tolden paa Uld er lIV2 Cents pr. £i ; for at forfærdige 1 få Tøj behøver man desuden andre Stoffer, saasom Farvestoffer m. m., for hvilke man maa betale 2V2 Cents i Told; altsaa maa man betale 48V2 Cents i Told for det Raastof, der gaar med til I£E Tøj; dertil kommer endnu Rentetab m. m., saa at man kan sætte 50 Cents som den Udgift, Raastofstolden foraarsager Tøjfabrikanten;— bestemmer Tarifen af 1867, at der paa 1 tt Uldtøj hviler en specifik Told paa 50 Cents, der

Side 117

ikke er Andet end en Erstatning til Tøjfabrikanten, og desforuden en Værditold paa 35 pCt., der skal yde ham Beskyttelse. — Den Årt Told forekommer meget hyppigt siden 1861. I 1870 fandtes der i Tarifen 109 sammensatteToldsatser, paa Uld- og Jernfabrikater. Tidligerehavde og Uldtøjsfabrikanter ført en bitter Kamp: Uldproducenten forlangte Told paa Raauld; Fabrikanten forlangte toldfri Uld. I 1867 blev der sluttet Fred mellem de stridende Parter; — og det paastaas, at Begge virkelig ere tilfredse med denne Fred, den sammensatteToldtarif 1867.

Vi vende os til Vær di told en. Forholdet mellem
specifik Told og Værditold var i følgende amerikanske
Toldlove saaledes:

Det er et ejendommeligt Forsvar, man i Amerika har ført for Værditolden. Lige siden de første Forhandlinger herom i den amerikanske Kongres har man gjort gjældende:"Specifik bruger man, naar man vil skjule Toldens virkelige Højde for Publikum. Det er derfor Beskyttelsesmændene,der paa specifik Told. Værditolder Virkeligheden den ene rigtige, den billigste, den der gjør det muligt at moderere Beskyttelsen." Denne Argumentation er karakteristisk for Amerika. Jo mere Frihandelsretningen gjør sig gjældende, desto mere Værditold:Tarifen

Side 118

told:Tarifenaf 1846 blev gjennemført med et Frihandels- Maal for Øje; derfor kjender den kun Værditold. Omvendtfølger med Beskyttelsesretningen. I hele den amerikanske Beskyttelsesliteratur er det en stadig Anke mod Tarifen af 1846, at den kun kjendte Værditold, •¦hvilket er det Samme som Frihandels-Told»! Naar — indvende de amerikanske Beskyttelsesmænd — Indførselen vurderes til lave Priser, bliver under Værditoldens RegimenteTolden og Fabrikanten mister Beskyttelsen netop paa en Tid, da han mest trænger tII den;-—naar, omvenrlt. FnrlfWspicn vurderes til hoje Pris er, stiger Tolden, og Fabrikanten faar en Beskyttelse paa en Tid, da han bedst kan undvære den. Erfaringerne, paastaas der, have bekræftet dette Ræsonnements Rigtighed. — 1 Evropa har Forholdet været et ganske modsat: de evropæiske Frihandelsmændhave Reglen fraraadet Værditolden. De amerikanske Beskyttelsesmænd holde paa Vægttolden, fordi den er vanskelig at omgaa, og fordi den er forholdsvis høj, naar Priserne i Udlandet ere lave.

Man anfører til Forsvar for Værditolden, at den er den theoretisk rigtige, at det kun ved Hjælp af den bliver muligt rigtigt at udmaale Tolden. — Man anfører mod Værditolden dens praktiske Vanskeligheder, at den frister til Defraudationer, til for lave Værdiangivelser, at den giver et stort Spillerum for Toldembedsmændenes Vilkaarlighed,og den skærper Prissvingningerne. — Amerikanernehave været ret fornøjede med den Maade, hvorpaa de have gjennemført Værditoldsystemet. Vel er det en Fejl, at det giver Plads for adskillig überegneligVilkaarlighed Embedsmændenes Side; men denne Mislighed føles dog navnlig i de Stater, hvis Embedsstander umedgjørlig. Og vel er det uimodsigeligt,at

Side 119

sigeligt,atUnions-Regeringen har tabt uhyre Summer (man angiver fra 15—5OpCt. af Toldindtægten), ved for lave Værdiangivelser, ved Embedsmændenes Underslæb, Bestikkelighed o. L.; — men det er ikke sagt, at disse Misligheder nødvendigvis følge med Værditoldsystemet, Regeringens store Tab efter dette Systems Indførelse ere dog ikke noget afgjørende Bevis imod det; man vogte sig for Bevisførelsen: post hoc ergo propter hoc; og man mindes al den Raaddenskab, der gaar gjennem hele det amerikanske Embedsmaskineri.

Som Anbefaling for specifik Told anfører man, at Værditoldens Misligheder ikke her findes, at den er praktisk let at gjennemføre o. s. v. Indvendingerne gaa derimod ud paa, at Vægttolden beskytter de sirnplere, grovere Varer uforholdsmæssigt stærkt, at den tilskynder til at producere «slet og billigt«, og at den beskatter de fattigere Klasser uforholdsmæssigt haardt.

Dr. James' Afvejen af disse Fordele og Mangler fører ham til det Resultat, at Besvarelsen af, hvad der er at foretrække — Værditold eller Vægttold — afhænger af de konkrete Omstændigheder. Den historiske Udvikling synes (eller syntes) at gaa i Retning af specifik Told: i Oldtiden og Middelalderen brugtes Værditold; i Nutiden navnlig specifik Told: Preussen indførte 1818 lutter specifik Told i sin Tarif, ligesaa England 1860, og Frankrig synes at berede sig til at følge Exemplet. Den danske Tarif kjender kun meget faa Værditoldsatser. Værditolden er ikke übetinget at forkaste; men dens praktiske Anvendelse er rigtignok forbunden med Vanskeligheder.

Dr. James undersøger endvidere statistisk følgende
to Punkter:

Side 120

1) Har Tarifen øvet nogen stor Indflydelse paa den samlede Ind- og Indførselsmængde? d. v. s. har Tarifen formindsket eller forøget den udenrigske Omsætning? — Frihandelsmændene mene, at Beskyttelsestold maa medføre Nedgang: naar vi ikke ville kjøbe, kunne vi heller ikke sælge. Omvendt paastaa Beskyttelsesmændene, at Beskyttelsen udvikler Landets industrielle og hele økonomiske saa meget, at ogsaaUdenrigs-Omsætningen kan blive større. — Undersøgelsen af, hvad Erfaringen siger til disse Formeninger, er saa indviklet og forbunden med saa mange Vanskeligheder, at Resultatet bliver temmeligt selvfølgelig har Tarifen en Indflydelse paa Omsætningens Størrelse; men dens Indflydelse er aldeles ikke dominerende, og den krydses i alle Retninger af saa mange andre Indflydelser, at det er omtrent umuligt at bestemme, hvilken Andel der falder paa hver især.

2) Har Tarifen medført nogen Forandring i Arten af de Artikler, der udføres?^—Beskyttelsesmændene paastaa, at Beskyttelsestarifen har bevirket en større Udførsel af Helfabrikata. Men Statistik en godtgjør ikke denne Paastands Rigtighed. Tværtimod: Beskyttelsestarifen har ikke gjort den amerikanske Fabrikation mere exportdygtig, end den var for et halvt Aarhundrede siden; ja, i den saakaldte Frihandelsperiode før 1861 udførtes der endog forholdsvis flere Helfabrikata end i nogen anden Periode. Forøvrigt er ogsaa Undersøgelsen af dette Punkt yderst besværlig og kompliceret; — forsaavidt den overhovedet fører til noget sikkert Resultat er det dels at Tarifens Indflydelse i denne Retning ikke er saa stor, som man havde ventet, dels at Beskyttelsesmændenes Spaadomme snarest ere blevne modsagte af Erfaringen.

Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind Første række, 16 (1880)

III. Et Bidrag til de nordamerikanske Vristaters Toldhistorie. Dr. E. J. James: Studien über den amerikanischen Zolltarif, seine Entwickelung und seinen Einfluss auf die Volkswirthschaft. Jena, 1877. (80 S.)