Kapitalopsamling, Kapitalværdi og Kapitaludbytte i Danmark 1878—80.

1 dette Tidsskrifts 12te Bind S. 114^—38 har nærværende Forf. givet en detailleret Fremstilling af de Bidrag til Kapitalopsamlingens Historie, som kunne hentes fra de kjøbenhavnske Bankers maanedlige Opgjørelser i Aarene 1871^—78 og derved søgt at godtgjøre, at der efter den stærke Udvikling i Aarene 1871_—74, under hvilken de i Kjøbenhavns Banker og Sparekasser indsatte Midler i 3V2 Aar (Juni 1871—Dcbr. 1874) forøgedes med over 42 Mill. Kr. (fra 54,6 til 97,0 MM. Kr.) eller i Gjennemsnit ca. 12 Mill. Kr. om Aaret, fra Januar 1875 begyndte en Stagnationsperiode, der strækker sig over et lignende Tidsrum af 3V2 Aar, fra Jan. 1875 til Juni 1878, i hvilket Tidsrum, taget som Helhed, der aldeles ingen Fremgang er, men kun smaa Svingninger frem og tilbage, der fuldstændigopveje saa at det samlede Beløb af de i Bankerne indestaaende Midler ved Slutningen af dette Tidsrum var ganske det samme som ved Begyndelsen deraf. Det paavistes derhos, at der i det Par Maaneder, som da vare forløbne siden Juni 1878, var Tegn til et

begyndende Opsving. Der vil nu formentlig være Grund til at forfølge den siden da stedfundne Udvikling og se, i hvilket Omfang disse Tegn have vist sig rigtige, og hvor stor Fremgangen i de siden forløbne 2 Aar har været, en Undersøgelse, der formentlig vil kaste noget mere Lys ikke blot over det Standpunkt, hvorpaa vi i Øjeblikket befinde os, men ogsaa over den nærmest forestaaende Fremtid.

1 saa Henseende vil det imidlertid være rigtigst forud at bringe i Erindring, hvilken Betydning der kan tillægges det Resultat, som de kjøbenhavnske Bankers Status udviser, idet vi derom henvise til den paa det nævnte Sted givne Udvikling heraf, gjentage vi deraf følgende dér forudskikkede orienterende Bemærkninger:

«At forfølge og nøje udmaale Kapitaldannelsen i et Land Aar for Aar lader sig ikke gjøre; hertil vilde i alt Fald udkræves et statistisk Materiale, som endnu intetstedsharladet tilvejebringe. I mangfoldige, ja vel i de allerfleste Tilfælde, smelte nemlig Kapitaldannelse og Kapitalanbringelse saaledes sammen og foregaa i saa umiddelbar Forbindelse med hinanden, at de unddrage sig statistisk lagttagelse. Det er egenlig kun, hvor der indtræderetMellemled Kapitaldanneren og Kapitalbrugeren,hvoraltsaa paa sin Vej imellem disse passerer en Melleminstans, at det bliver muligt for Statistikenatpaapege foregaaede Kapitalopsamling og angive dens Omfang — og hertil udfordres da endvidere, at det paagjældende Mellemled har en mere offenlig Karakter. Overalt hvor en Forretningsdrivende eller Producent,idisse videste Betydning, anbringer det i Aarets Løb opsparede Overskud eller en Del heraf umiddelbar i sin egen Forretning, hvor altsaa en Landbruger grundforbedrersinEjendom,

forbedrersinEjendom,en Fabrikant fornyer eller forøger sit Maskineri eller sine Fabrikbygninger, eller en HaandværkerellerHandlende sin Forretning ved Hjælp af den aarlige Nettofortjeneste, bliver det omtrent umuligt ad statistisk Vej at oplyse Størrelsen af den Kapitalforøgelse,dersaaledes Aarets Løb har fundet Sted, og det Samme gjælder selvfølgelig, hvor Kapitaldanneren vel er en Anden end den, der anbringer Kapitalen i sin Forretning,mendog denne saa nær, at Overdragelsen umiddelbart finder Sted fra den Ene til den Anden, hvad enten det nu er en Slægtning eller Ven, der saaledes forstrækker den Paagjældende med Midler til ForretningensUdvidelse,eller bestaar et rent Forretningsforholdimellemde Parter. Kan man end af forskjellige udvortes Tegn slutte til en stedfunden Forøgelse af den i Forretningen anbragte Kapital og kan man end med længere Tids Mellemrum paapege en tilsvarende Forandring i hele Klasser af Virksomheders Omfang, vil der her dog altid kun blive Tale om et mere eller mindre løst Skjøn, og en nøjere Udmaaling af det Omfang, hvori denne stadige Kapitalforøgelse foregaar Skridt for Skridt hele Landet over, være saa godt som umulig. Kun hvor den, der har opsparet Noget af Aarets Indtægt og altsaa dannet ny Kapital, ikke selv direkte formaar at give denne en produktiv Anvendelse og heller ikke kjender Nogen, hvem han kan og vil betro den til saadan Anvendelse, og derfor søger en Mellemmand, der skal anbringe den for ham, lader den stedfundne Kapitalforøgelse sig konstatere, og det endda, som berørt, kun for saa vidt den paagjældende Mellemmand finder sig beføjet til at oplyse Noget om Størrelsen af de Kapitaler, der saaledes passere ham. Dette er ordentligvis kun Tilfældet med Instituter som

Banker, Sparekasser og Kreditforeninger — selv private
Bankiers give i Almindelighed ingen saadanne Oplysninger.

Det er saaledes, som det vil ses, kun en forholdsvis lille Del af den aarlige Kapitalforøgelse, der bestemt lader sig paavise og nøje angive. For saa vidt kunde det synes at være af ringere Interesse at forfølge og konstatere dennes Omfang, og dette maatte da synes end mere at gjælde, naar man, som her, ikke engang kan medtage alle de Kapitaler, der gjennem offenlige eller halvt offenligeInstitutioner Anbringelse, men kun dem, der søge dette igjennem Banker og Sparekasser, og det atter kun i Hovedstaden. Men dels kan denne særlige Art af Kapitalforøgelse paa en vis Maade siges at være et Udtrykfor hele samlede Kapitaldannelses Bevægelse: kan man end ikke bestemt oplyse, i hvad Forhold denne Del staar til det Hele, tør man dog ordenligvis fra dens raskere eller langsommere Forøgelse slutte til en tilsvarendeBevægelse Helhedens Vedkommende. Og dels giver netop disse Kapitalers særegne Beskaffenhed dem en særlig Interesse, og det, hvad enten man ser hen til Kapitalerne selv og deres særlige Bestemmelse, eller man fæster Blikket paa deres Oprindelse, paa de Klasser af Personer, hvorfra de hidrøre. I førstnævnte Henseende maa det navnlig fremhæves, at de Beløb, der søge Anbringelseigjennem Kreditforeninger o. lign., ere de for Alle og Enhver tilgængelige Kapitaler, det Forraad, hvortil altsaa Alle ty, der have Brug for mere Kapital, end de selv og deres private Forbindelser raade over, eller som ganske savne saadanne Forbindelser. I særlig Grad gjælder det dog om de i Bankerne indsatte Midler, at de udgjøre den almindelige Reservefond for

alle Forretningsfolk, og dennes Status og Bevægelse bliver saaledes af væsentlig Betydning ved Spørgsmaalet om, hvor vidt Enhver tør gaa i sin Forretningsudvidelse og hvor vidt man tør vove sig ud over sine egne, i Øjeblikketdisponible, uden Risiko for at komme tilkort.Thi i Bankerne indsatte Midler maa for en stor Del anbringes saaledes, at de fremdeles holdes «disponible«,om just ikke i Ordets strængere Forstand, d. v. s. de tør kun anbringes som flydende, midlertidig benyttet Kapital, som en Driftskapital, som Brugeren maa være belavet paa atter efter nogen Tids Forløb at give Afkald paa. Kun hvis de i Bankerne indestaaende Summerjævnt stadig forøges, vil Forretningsmanden kunne gjøre Regning paa at faa sine «midlertidige« Laan oftere fornyede og saaledes beholde den paagjældende Kapital i længere Tid. En Standsning, for ikke at tale om Tilbagegang,i sukcessive Ophobning af disse disponible Kapitaler vil derfor i Almindelighed medføre, om ikke übetinget en Standsning af, saa dog en meget forsigtig Fremskriden i Oprettelsen af nye eller Udvidelsen af ældre Foretagender og Virksomheder, hvilken Udvidelse ikke sjældent netop indledes med og foregaar igjennem saadannemidlertidige der ventes sukcessivt afløste og erstattede af den fremtidige Fortjeneste af den udvidede Virksomhed.

I sidstnævnte Henseende kan det fremhæves, at de i Banker og Sparekasser indsatte Midler hovedsagelig hidrørefrato af Personer: den ene Klasse bestaar af Folk med i det Væsenlige faste eller dog kun lidet varierende Indtægter, Embedsmænd, Bestillingsmænd, Rentiers, Tyende, faste Medhjælpere i Handel og Industri, tildels Arbejdere, den anden af Forretningsdrivende med

usikre Indtægter, navnlig for Bankernes Vedkommende Handlende og større Industridrivende. Da den førstnævnteKlassesIndtægter den større Del ere faste, vil en Nedgang i de af denne aarlig indsatte Midler ordentligvis ikke hidrøre fra Konjunkturerne, men -— for saa vidt den ikke er begrundet i, at en Forandring i Pengenes Værdi i Realiteten formindsker de faste Indtægter—nærmest begrundet i et større Luxusforbrug.Dettegjælder for de Klassers Vedkommende, hvis nominelle Løn er bleven forhøjet paa Grund af PpnpPTiPS fnrrinapflp VsprHi cnri nt derSS resll° I'ldtSS⁰'! er forbleven uforandret. Ordenligvis vil dog den samlede Klasse i sin Helhed ikke let helt standse sine Opsparinger,ogom Tidsforholdene kunne medføre en Indskrænkningiden Tilgang, vil der dog næppe for dennes Vedkommende blive Tale om en fuldkommen Standsning i Tilgangen eller endog en Nedgang i de alt indsatte Midler. En saadan vil nærmest hidrøre fra den anden Klasse af Sparekassernes og særlig Bankernes Kunder, de Forretningsdrivende, som paa Grund af aftagendeFortjenesteikke maa ophøre med at forøge deres Indskud, men endog maa udtage de under gunstigereForholdsom indsatte Midler.« En SammenligningmellemHovedstadens og dens Sparekasservistesaaledes 1878, at disse sidste, hvis Kunder overvejende høre til den første Klasse af Sparere, vare blevne langt mindre paavirkede af de senere Aars Ugunst end Bankerne, hvis Kunder overvejende høre til den sidste Klasse, og at i de allersidste Aar den samlede Indskudssumkunderved holdt sig stationær, at Forøgelsen i Sparekassemidlerne omtrent havde opvejet Nedgangen i Bankmidlerne, medens dog selv hin Forøgelse havde

været overmaade ringe i Sammenligning med de forudgaaendeAar.

Naar man med disse Forhold for Øje nu videre forfølger i Bank- og Sparekassemidlerne, for saa vidt disse hidrøre fra det deponerende Publikum, altsaa samtlige de paa Folio og Kontokurant samt som Indlaan og Sparekasseindskud dels i de sex større kjøbenhavnske Banker, dels i Sparekassen og Bikuben indsatte Midler og dertil føje de paa Kontoen "diverse Kreditorer* opførte faar man, naar man tager Jan. 1875 til Udgangspunkt, Resultat:

Paa dette Punkt standsede Undersøgelsen sidst, idet det fremhævedes, at de samlede Indskudsmidler i Juni 1878 stode netop paa samme Punkt som i Jan. 1875 med lidt over 101 Mill. Kr., men at der i de følgende to Maanedervar Forøgelse af over 3,2 Mill. Kr., en Forøgelse, der vel i og for sig ikke berettigede til at vente en fortsatFremgang, fik Betydning derved at den fandt Sted til Trods for en stadig Nedgang i Bankernes Indlaansrenteog med en væsentlig Nedgang paa Kontoen »Diverse Kreditorer«, hvilken Konto hidtil ganske sikkert havde skjult ikke übetydelige Laan fra Udlandet, som nu altsaa syntes at blive overflødige. Hvorvidt disse

Forventninger viste, sig berettigede, ville de følgende
Tal vise:

Ved første Øjekast kunde det synes, at de i September1878 Forventninger vare noget forhastede, idet der atter synes at finde en Tilbagegang Sted i de følgende Maaneder. Denne Tilbagegang er imidlertid kun, hvad der altid finder Sted paa denne Tid af Aaret, — saaledes som ogsaa Bevægelsen i 1879 viser_—, og sammenholderman samlede Indskud i hver Maaned med Beløbet i den tilsvarende Maaned i 1877, vil man finde, at, medens Avgust 1878 overfor Avg. 1877 udviste en Fremgang af 3,04 Mill. Kr., vise Okt. og Dcbr. 1878 henholdsvisen af 3,79 og 10,93 Mill. Kr. Fra den Tid af er Fremgangen umiskjendelig, og fastholder man i Erindringen den berørte Svingning, som regelmæssig finder Sted i Aarets Løb, maa den kaldes baade stadig og meget betydelig. Dens Stadighed viser sig særlig for Sparekassernes Vedkommende, hvor der er en saa godt som uafbrudt, jævn Stigning fra Maaned til Maaned af i Alt for to Aar (Juni 1878—Juni 1880) ikke mindre end

15,47 Mill. Kr. Hvor betydelig denne Tilvæxt er, vil navnligfremgaa
en Sammenligning med Tilvæxten i de
nærmest forudgaaende to-Aars-Perioder; den var nemlig

Medens saaledes den gjennemsnitlige Tilvæxt i hvert af de sex Aar 1872—78 kun var 3,11 Mill. Kr., har den i 1878—80 været ca. 7,73 Mill. Kr. aarlig (6,43 Mill. Kr. i det første, 9,04 Mill. Kr. i det andet). Til yderligere Sammenligning anføres, at de i Sparekassen og Bikuben indestaaende Midler i de fem Aar 1865—70 kun forøgedes 13,33Mi11. Kr., og selv i de to Aar, da de voxede allermest, 1871_—72, forøgedes de kun med 11,89 Mill. Kr.

Endnu mere forbavsende er dog den Tilvæxt, som de i Bankerne indsatte Midler have faaet i samme Tidsrum.Efter disse Midler, der i de fem Aar 1865^—70 kun vare voxede med ca. 4 Mill. Kr.^— fra 17,10 til 21,21 Mill. Kr., — i de følgende fire Aar, i hvilket Tidsrum to nye Banker, Landmandsbanken og Handelsbanken, oprettedesog andre, den private Laanebank og Industribanken,fordoblede Aktiekapital, medens den femte, Privatbanken, forøgede sin med 50 pCt., havde faaet den meget betydelige Forøgelse af over 28 Mill. Kr. (fra 21,21 Mill. ved Udgangen af 1870 til 49,63 Mill. ved Udgangen af 1874), havde de i den følgende Tid fluktueret omkring 50 Mill. Kr. uden videre Fremgang, og i 1877 endog med nogen Tilbagegang, saa at de i Aaret Juni 1877 til Juni 1878 bevægede sig omkring 45 Mill. Kr. og omtrent stode paa dette Punkt i Juni 1878. I de derefter følgende to

Aar ere disse 45 Mill. Kr. nu blevne forøgede med ca. 28 Mill. Kr.; Forøgelsen har altsaa været næsten lige saa stor som i de fire Aar 1871^—74, i hvilke et saa stærkt Opsving fandt Sted. Selv om man til Forøgelsen i hine fire Aar føjer den Tilvæxt, som Bankernes egen Kapital, som nys berørt, modtog, nemlig ligeledes ca. 30 Mill. Kr., bliver den gjennemsnillige aarlige Forøgelse af Bankmidlernei ^—74 omtrent kun den samme, som i de sidste to Aar (ca. 15 Mill. imod ca. 14 Mill. Kr.), og tages Banker og Snarekasser under Et. bliver den aarlige Til- VSSXt i ! 871 74 klink_lin nmtrpnt 19 Mill Kr mpripns Hpn fra Juni 1878 til Juni 1880 har været henved 22 Mill. Kr. aarlig*). Det tør saaledes siges, at Forøgelsen af de i de kjøbenhavnske Banker og Sparekasser indsatte Midler aldrig nogensinde har været saa betydelig, som i de sidste to nu forløbne Aar, Juni 1878 til Juni 1880.

Dette er imidlertid ikke det Samme som at sige, at Kapitalopsamlingen, Kapitaldannelsen, aldrig har været saa stor som ideto sidste Aar. Det, der her er Tale om, er kun den disponible Kapital; hvor stor en Kapital der ved Siden af denne Opsamling er bleven umiddelbart anbragt i forskjellige industrielle og kommercielleForetagender for ikke at tale om Landbruget—, sig umuligt paavise. Kun i én Retning kan der konstateres en bestemt Forskjel imellem disse to Aar og den forudgaaende Tid: Medens der i hin er

---

*) 1 Juli 1880 ere de i Bankerne deponerede Beløb fremdeles forøgede ikke mindre end 5,69 Mill.Kr., de i Sparekassen og Bikuben indestaaendo Midler med 1,55 Mill. Kr., saa at den hele Forøgelse siden Juni 1878 i 25 Maaneder er 50,97 Mill. Kr. eller over 2 Mill. Kr. maanedlig.

bleven anbragt betydelige Kapitaler baade i nye og ældre Aktieforetagender, er der i de to sidste Aar, saa vidt vides, saa godt som slet ingen Kapital bleven anbragt paa denne Maade. Som tidligere oplyst, er det konstateret,at i 1871^—74 dels til Oprettelsen af nye Aktieselskaber,dels Udvidelse af ældre, er bleven tegnet og indbetalt en samlet Aktiekapital af over 65 Mill. Kr. *) (de ovennævnte 30 Mill. Kr. til Banker herunder medindbefattede);i 1875^—78 er der derhos tilkommen ca. 19 Mill. Kr. fjfr. Ilte Bd. S. 98—99), hvoraf dog de ca. 5 Mill. Kr. (til Lolland-Falsterske Jernbaneselskab) i Virkeligheden vare anvendte i de foregaaende Aar; men efter 1878 er der, som det senere vil ses, næsten ingen Forandring foregaaet med de bestaaende Aktieselskabers Kapital og, saa vidt vides, intet nyt Selskab af nogen Betydningkommen

At den stærke Forøgelse af de i Banker og Sparekasserindskudte i Virkeligheden betyder, at der for Tiden er endog en Overflod af disponibel Kapital, fremgaar af flere Omstændigheder. Først kan det fremhævessom i sig selv glædeligt Fænomen, at den noget mystiske Konto «Diverse Kreditorer«, hvis Forøgelse og stærke Væxt sjældent betyder noget Godt, omsider er bleven bragt ned til og vedblivende holder sig paa, hvad man næsten kunde kalde et legitimt Omfang, idet den, efter at have svinget omkring 6å7 Mill. Kr. I 1879, siden Februar d. A. ikke synderlig har oversteget 4 Mill. Kr. Paa

---

*) Det maa herved erindres, dels at endel af Bankmidlerne mulig atter ere anbragte i andre Aktieforetagender og saaledes opføres dobbelt, dels at endel af disse sidste, om end i mere indskrænket Omfang, bestod i Forvejen som private Forretninger, der altsaa kun ere blevne udvidede, ikke nyskabte

den anden Side ere de tre Aktiv-Konti, hvorunder ordenligvisde bankmæssige Dispositioner findes henførte,Udlaan, og Diverse Debitorer, ligeledes noget aftagne, fra tilsammen 67,3 iViill. Kr. i Juni 1878 og 67,2 MM. Kr. i Juni 1879 til 59,5 MM. Kr. i Juni 1880, medens derimod Vexelporfefeuillerne, baade af indenlandskeog Vexler, ikke udvise nogen tilsvarendeNedgang, alt Fald ikke i Forhold til den nærmest forudgaaende Tid, saaledes som det nærmere vil ses af efterstaaende Tal:

iMedens de to sidste Konti tilsammen siden Dcbr. 1877 ere gaaede ned med ca. 10 Mill. Kr., staa de to første Konti tilsammentagne omtrent paa samme Punkt som da. Tiltrods for den betydelige Forøgelse af de indskudte Midler med ca. 28 Mill. Kr. siden Juni 1878 udgjøre samlede Beløb paa disse fem Hovedkonti for de egenlig bankmæssige Dispositioner nu en 8 k 10 Mill. Kr. lavere Sum end da, — netop det Beløb, hvormed Kontoen «Diverse Kreditorer« er bleven formindsket. Hvor ere da hine 28 Mill. Kr. blevne anbragte?

Svaret herpaa viser bedst, at det i Virkeligheden er fuldt disponibel Kapital, der er bleven opsamlet i disse to Aar. Af det nævnte meget betydelige Beløb finde vi nemlig ca. 12 Mill. Kr. anbragte i Obligationer og Aktier: Bankernes samlede Fonds-Konto er voxet fra 17,4 til 29,4 Mill. Kr. Derhos holde Bankerne nu en større Kassebeholdning, man i tidligere Aar har kjendt. Medens den samlede Kassebeholdnings Maximum i 1875^—77 var henholdsvis ca. 10, 12 og 14 Mill. Kr., og dens Minimum kun lidt over 5 å 6 Mill. Kr., var dens Maximum i Februar d. A. 22,8 Mill. Kr. og dens Minimum for indeværende Aar nu ved Juni Maaneds Udgang ca. 14,7 Mill. Kr., eller ca. 2,4 Mill. Kr. større end i Juni 1878. Men de øvrige ca. 14 Mill. Kr., hvor findes de da anbragte? Hos — Korrespondenter i Udlandet. Medens Nationalbanken i Juni 1878 kun havde 2,3 Mill. Kr. henstaaende hos disse, havde den i Juni 1880 ikke mindre end 15,3 Mill. Kr. anbragte dem og Landmandsbanken endvidere ca. 2,6 Mill. hos sine Korrespondenter. Nationalbanken har saaledes Øjeblikket hele sin Aktiekapital, ja mere til — i Alt 29,9 Mill. Kr. — anbragt dels i Fonds, dels hos udenlandske Korrespondenter. Føjes nu hertil, at Nationalbankens Diskonto, der fra Maj 1877 til Febr. 1878 stod paa 5V₂ å 6 pCt. eller derover, siden Febr. 1878 har været:

saa at Diskontoen altsaa nu i over et Aar har været
3V2 a 4pCt. eller derunder, eller for bedste Vexler

i Gjennemsnit for Aaret 1. Juli 18 7 9—30.9^—30. Juni 1880: 3,41 pCt. d. v. s. lavere end den i noget af de sidste 30 Aar har været, saa vil det være klart, at der er en virkelig Overflødighed af disponible Midler tilstede for alle gode Foretagender.

Naar nemlig Bankerne ved en stadig Diskonto af 3Vs pCt. og en Udlaansrente af 4 pCt. have en samlet Kassebeholdning, der umiddelbart efter, at Terminens Krav ere tilfredsstillede, udgjør over 14V2 Mill. Kr. og til sine Tider overstiger 20 Mill. Kr., og de derhos paa et Tidspunkt, da Realisationen af Obligationer og Aktier er overmaade let og endog fordelagtig paa Grund af høje Kurser, eje en Fonds-Beholdning af henved 30 Mill. Kr., samt endelig lade henved 18 Mill. Kr. henstaa hos udenlandskeKorrespondenter, man vistnok gaa ud fra, at de bestaaende kommercielle og industrielle Foretagender ere saa at sige mættede med Kapital og i alt Fald let vilde kunne faa deres legitime Krav tilfredsstillede alene ved de her udenfor Betragtning holdte Midler, der nu Maaned efter Maaned ophobe sig i de to store Sparekasser,— det maa da anses for at være ikke blot den rette Tid, men ogsaa i og for sig højst ønskeligt, at Energi og Foretagelsesaand formaa at aabne nye Baner for den industrielle og kommercielle Udvikling og give denne et forøget Opsving. Det er i sig selv ønskeligt, — thi kun derved bliver det, som i en anden Sammenhæng nærmere paapeget, muligt for Landets Kjøbstæder og særlig dets Hovedstad at give den overflødige Arbejdskraft, som nu Aar efter Aar søger bort fra Landbruget, en passendeog Sysselsættelse; og det er ønskeligt, at det sker nu eller dog snart, — thi endnu har Publikum den sidste Overspekulationsperiode i saa frisk Erindring,

at det tør haabes, at den fornødne Varsomhed vil blive vist, og at virkelig gode og solide Foretagender maa absorbere den disponible Kapital, inden en letsindig Spekulationfaar sig den og lokket den fra Besiddere,der om at skaffe sig en passende Forrentningaf Kapitaler, som det snart vil blive vanskeligtat paa rette Maade. Erfaringen viser, at, naar der hengaar en længere Tid, i hvilken betydelige nye Kapitaldannelser foregaa, uden at der samtidig tilvejebringesnye for disse ved Stiftelsen af solide Foretagender, hvori de kunne anbringes, og naar som Følge heraf de for Haanden værende Effekters Pris stiger saaledes, at de kun byde en temmelig lav Rente, kaste disse Kapitaler sig tilsidst ligesom i Fortvivlelse over et hvilketsomhelst nyt Foretagende uden nøjere Undersøgelse over dets Soliditet og virkelige Rentabilitet og blive saaledeset Bytte for Projektmagere og letfærdige eller dog übesindige Spekulanter. At det Tidspunkt turde være nær, hvor noget Saadant vil ske, saafremt der ikke forindenkommer Effekter paa Markedet af virkelig Soliditetog Godhed, vil fremgaa af den efterstaaendeUndersøgelse den Værdiforandring, som de vigtigste Aktier i det sidste Aars Tid er undergaaet, især naar herved desuden erindres, at vor samlede Statsgjæld fra 1873—80 er formindsket med ca. 45 Mill. Kr., at — tildels som Følge heraf — 4 pCt. kgl. Obligationer for Tiden staa i en Kurs af ca. 98 pCt., — en Kurs, som de ikke have staaet i siden 1862 —, samt at sjællandske Jernbaneaktier nu ville udgaa af Markedet for at ombyttes mod amortisable Statsobligationer, hvis samlede Beløb altsaa stadig vil blive formindsket og i Løbet af 20 Aar atter forsvinde af Markedet.

I dette Tidsskrifts 7de Bd. S. 298—301 og Ilte Bd. S. 95^—102 er der givet en Oversigt over Børskurserne paa Aktier henholdsvis i Jan. 1875, Marts 1876 og Jan. 1878. Hovedresultaterne af den der meddelte Undersøgelse kortest og klarest fremgaa af følgende Sammenstilling den samlede Aktiemasses Værdi, beregnet til hvert Tidspunkt efter den laveste af de paa Børsen noterede Kurser:

Da Listen over de noterede Aktieselskaber ikke var ganske den samme ved de to Undersøgelser, men havde maattet undergaa et Par Smaaforandringer, kan en umiddelbarSammenligning alle tre Tidspunkter ikke godt nu anstilles; men Afvigelserne ere dog ikke større, end at den fremadskridende Værdiforringelse meget tydeligtkan og kjendes. Ses bort fra Nationalbanken, hvis Aktiekapital er saa stor, at den vejer uforholdsmæssigtoverfor andre Selskaber, og tilmed paa Grund af sin ejendommelige Stilling er mindre paavirket af de Forhold,der paa disse, finde vi, at de øvrige AktieselskabersAktier Jan. 1875 stode i en ca. 15 pCt. højere

Kurs, end den paalydende Værdi, og at de i Marts 1876 derimod vare sunkne over 5 pCt. under den paalydende Værdi, altsaa i Løbet af ca. 5U Aar havde tabt ca. 18 pCt. af deres tidligere Kursværdi; men derefter gaar Værdiforringelsenvidere, at de i Jan. 1878, paa hvilken Tid de omtrent vare naaede til det laveste Punkt, i Alt havde tabt næsten en Tredjedel af den Kursværdi, de havde haft i 1875 og, naar de sjællandske Jernbaner, der ikke vare medregnede i 1876, ogsaa nu holdes ude af Betragtningen, endog udvise dobbelt saa stor en Nedgang som i Marts 1876 (over 37 pCt. mod 18 pCt.) og istedenforat 15 pCt. over pari, nu stode 25 å 30 pCt. under pari.

Omtrent fra Midten af 1878 — altsaa netop paa samme Tidspunkt, som, efter hvad foran er paavist, en Forøgelse af Bank- og Sparekassemidlerne begynder at afløse den hidtidige Stagnation, hegynde Kurserne omsider at hæve sig, og Stigningen fortsætter sig derefter tiltagende Styrke igjennem de to sidste Aar, som det vil kunne ses af følgende exempelvis anførte (lavest noterede) Kurser for nogle af de vigtigste Aktier:

Tages fornødent Hensyn til den Indflydelse, Udbyttets
Udbetaling nødvendig øver paa Kurserne, vil det ses, at

der først midt i 1878 gjennemgaaende indtræder en mærkelig Stigning i Kurserne, — at der derefter indtræder nogen Stilstand indtil Begyndelsen af 1879, — at et nyt Opsving begynder omtrent midt i 1879, — samt at Kurserne,hvor særlige Forhold, som ved Privatbankaktierne,gjøre gjældende, omtrent ved Slutningen af 1879 eller Begyndelsen af 1880 nærme sig pari for derefteri første Halvdel af indeværende Aar atter at gaa, tildels endog ret betydeligt, over pari, hvilket sidste navnjjrrxnj jjf gftgrstassnde Oversigt 'S. 148^ de₁ ^* r)o ¦¦«--£- -e j, „..., rr; ~v „„!,„..^~ r>„„~ „„* ,-,„„ A » !.(.;.,„ */1,,, i neaic cll UC JJild ivjuucuuuvuo umci uuicicuu nivuci. hjcu Hensyn til de derfor 1875—78 noterede Kurser henvises til de i 7de Bd. S. 298-99 og Ilte Bd. S. 97 ff. givne Oplysninger;den angivne Kurs for Juli Maaned er den d. Iste Juli eller en af de nærmeste Dage noterede laveste Kurs eller i enkelte Tilfælde den ved Auktion opnaaede Pris; og med Hensyn til Aktiekapitalens Størrelse, der i Aarenes Løb har forandret sig noget, bemærkes, at der i de i Ilte Bd. S. 98 opgivne Kapitalbeløb er foregaaet følgende Forandringer: Sukkerfabrikernes Kapital er nedbragtfra til 4 tYlill. Kr., Burmeister & Wains Fabriker fra 6 tii 5 Mill. Kr., Hippodromens med 550 Kr., DampskibsselskabetKjøbenhavn 100,000 Kr.; derimod er de sjæll. Jernbaners Aktiekapital forøget med c. 3,674,000 Kr., Nationalbanken med 247,600 Kr., Forenede DampskibsselskabsKapital 1 Mill. Kr., Aalborg Spritfabrik med 200,000 Kr. og Kjøbenhs. Sporvejsselskabs med 190,740Kr. Det er de nuværende, saaledes'forandrede, Kapitalbeløb, som her ere opførte og hvorefter Aktiemassens nuværende Værdi er beregnet. (Se S. 148—49).

Da Nationalbanken og de sjællandske Jernbaner ere
Aktieforetagender af en særlig Beskaffenhed og de sidste

tilmed nu ere under Paavirkning af det forestaaende Salg, samt da de begge have en saa betydelig Aktiemasse, at de øve en aldeles dominerende Indflydelse, vil det være rettest her at se bort fra dem. Gjøre vi dette, ville vi finde, at den øvrige Aktiemasse til Trods for den stærke Opgang i Kurserne, som navnlig i det sidste Halvaar har fundet Sted, dog endnu langtfra har naaet den Værdi, som den havde i Jan. 1875. Da Aktiemassen ikke er ganske den samme nu som da, kan en Sammenligning kun ske forholdsvis: de 32 Aktieselskabers Kapital, som vare tilstede i 1875, havde da en paalydende Værdi af 95,314 Mill. Kr.^ men Kursværdien var 107,966 Mill. Kr., altsaa ca. 13,3 pCt. over pari; — de 35 Aktieselskaber, der nu ere medtagne (bortset fra Nationalbanken og Sjæll. Jernbaner), have en samlet Kapital af 106,850 Mill. Kr., men dennes Kursværdi, der kun er 105,283 Mill. Kr., naaer altsaa ikke engang den paalydende Værdi. Af disse 35 Selskaber ere imidlertid to helt gaaede til Grunde; udeladesde, en paalydende Værdi af 105,61 Mill. Kr. med en Kursværdi af 105,28 Mill. Kr. — altsaa paa det Nærmeste pari. Dette er dog allerede en meget betydelig Forbedring fra Jan. 1878, da den tilsvarende Kapital af 107,56 Mill. Kr. kun havde en Kursværdi af 76,92 Mill. Kr. eller ca. 28 pCt. under pari.

At den samlede Aktiemasses Værdi, bortset fra Nationalbankenog sjællandske Jernbaner, nu knap er pari, skyldes den Omstændighed, at dels, som berørt, to af de her opførte Aktieselskaber ere gaaede helt til Grunde, dels ikke mindre end 17 af de resterende 35 Selskabers Aktier endnu staa under pari, enkelte endog meget betydeligunder For altsaa at kunne dømme om, hvorvidt den nuværende Kurs nogenlunde svarer til Aktiernes

indre Værdi, maa man undersøge, hvilket Udbytte de forskjelligeSelskaber givet i de foregaaende Aar. Denne Undersøgelse vil det imidlertid være rigtigst at give et noget videre Omfang, end der netop til dette Øjemed er nødvendigt, for med det Samme at føre de tidligere gjorte Undersøgelser herover længere ned i Tiden.

I dette, Tidsskrifts Bde Bd. 8- 52—57 og 11te Rd. et stort Antal Aktieselskaber baade pro-Cent-vis og absolut givet Aktionærerne i Aarene 1873^—76. Det vil nu være rigtigt at supplere denne Fortegnelse med Resultaterne for 1877—79, for derefter at kunne tage et Gjennemsnit før hele den samlede foreliggende Syvaarsperiode. medtages da ganske de samme Selskaber og i den samme Rækkefølge som i llteßd. For to Selskaber, og Aalborg Spritfabrik, kan Udbyttet det sidste Regnskabsaar (1879—80, hvilket nedenfor er betegnet som 1879) ikke angives; for et Selskab, Hipprodromen, er angivet det forventede Udbytte. En Paranthes at Selskabet ikke har virket i fulde 7 Aar.

Tages Gjennemsnitsresultatet for alle syv Aar vil det altsaa ses, at af 63 Selskaber havde de 10 — henved en Sjettedel — aldrig givet noget Udbytte, og de 6 af disse ere nu opløste med Tab af hele Aktiekapitalen. Desforuden i de her særlig omhandlede 3 sidste Aar 8 andre Selskaber, der tidligere havde givet noget Udbytte, oftest dog kun i et enkelt Aar, slet intet Udbytte saa at altsaa 18 af samtlige 63 Selskaber eller over Fjerdedelen [*h) i disse tre Aar intet Udbytte have givet.

Tages fremdeles Syvaarsperioden under Et, finde vi,
at af 61 Selskaber have

Derhos har i sex Aar Aalborg Spritfabrik givet gjennemsnitiig
pCt. og Nationalbanken 8,66 pCt.

Vil man nu vide, hvilket pro-Cent-Udbytte alle disse Selskaber tilsammentagne have givet i hvert enkelt Aar samt i Gjennemsnit for alle syv Aar, maa man tage det absolute Udbytte, som er bleven udbetalt; herved vil det da atter være rettest at se bort fra Nationalbanken og de sjællandske Jernbaner, da de paa Grund af deres store Aktiekapital øve altfor stor en Indflydelse paa Gjennemsnitsudbyttet.Idet da her — ligesom i Bde og 1 lte Bd. — opføre det under Jevnførelse med selve Aktiekapitalen, maa det bemærkes, at denne siden sidste Opgjørelse er undergaaet følgende mindre væsenlige Forandringer: SukkerfabrikernesKapital i 1877 bleven formindsket med 1 Mill. Kr., Dampskibsselskabet «Kjøbenhavns» i 1879 med 100,000 Kr., Bugsérselskabet i 1877—78 med 57,000 Kr., Kjøbenhavns Isoplags med 600 Kr., Hippodromens med 550 Kr.; paa den anden Side er det forenede DampskibsselskabsAktiekapital forøget med 298,800 Kr.,

Kjøbenhavns Sporvejs Kapital med 51,120 Kr. Aktiekapitalener opført med det Beløb, hvoraf der sidst er givet Udbytte, men dens virkelige Størrelse i hvert enkelt Aar taget i Betragtning ved Opgjørelsen af Udbyttet for dette.

Sammenholdes denne Oversigt med de tidligere givne,
faas følgende Resultat:

I Gjennemsnit for alle syv Aar har saaledes i de her omhandlede Selskaber en Kapital af 114.45 Mill. Kr. været i Virksomhed og givet i Alt et Udbytte af 45,473,73 i Kr. eller et gjennemsnitligt aarligt Udbytte af 6,496,248 Kr. eller 5,68 pCt. Det vilde dog være mindre rigtigt at betragtedette det virkelige Gjennemsnitsudbytte af den i de her omhandlede Aktieselskaber — og dermed maaske mere almindeligt i Aktieselskaber overhovedet — anbragte Kapital*). Det vil allerede strax falde i Øjnene, at dette Gjennemsnit kun fremkommer derved, at der for 1873^—74 er regnet med en mindre Kapital end i de følgende Aar, og dette er tildels kun sket derved, at nogle af de uheldige Selskaber ikke ere blevne medtagne i disse to Opgjørelser; i hvert Fald bliver Gjennemsnitsudbyttct for de sidste 5 Aar kun ca. 5,29 eller lidt over 5V4 pCt. og selv i det gunstigste af disse Aar, det sidste, naaer Udbyttetikke pCt. Men dernæst maa der fra det samledeUdbytte et ikke saa lille Fradrag, idet der i Løbet af disse syv Aar er gaaet en forholdsvis ikke saa

---

*) I Virkeligheden har denne ogsaa for saa vidt været større end her angivet, som der i flere Selskaber ved Tegning af ny Kapital er sket ikke übetydelig Indbetaling af Tillægspræmier, som er tilfalden Reservefonden, og som altsaa ber regnes med til den indbetalte Kapital. Jfr. saaledes nedenfor om Privatbanken.

ringe Del af selve Aktiekapitalen tabt, hvad der saa meget mere maa tages med i Betragtning, naar der spørges om Udbyttet af den samlede Aktiekapital, som denne for den allerstørste Del er indbetalt efter 1870. Af de her nævnte 61 Aktieselskaber ere nemlig kun 13 ældre end 1870, og selv af disse have alle de betydeligere modtaget en væsenlig Forøgelse af Kapitalen siden 1870. Af den samlede Kapital paa ca. 125 Mill. Kr. er saaledes neppe mere end ca. 20 Mill. Kr. indbetalt før 1870, og den allerstørsteDel kommen tilstede i Aarene 1871 —73, saa at UdbyttetforAarene ^—79 ikke er langt fra at angive det hele Udbytte, som hidtil er opnaaet af denne Kapital. Men i samme Tidsrum er af selve Kapitalen i de her nævnte Selskaber følgende Beløb gaaede tabte for Aktionærerne:

Drages dette Beløb fra det samlede Udbytte for Aarene 1873^—79 bliver det virkelige Udbytte, der er opnaaet af den samlede Kapital, kun 39,433,734 Kr. eller i aarligt Gjennemsnit ca. 5,635,400 Kr., hvilket for en Gjennemsnitskapital ca. 114,4 Mill. Kr. giver knap 5 pCt. (4,92 pCt.) i aarligt Udbytte.**)

---

*) De 2 Mill. Kr. af Privatbankens Reservefond, som ere gaaede tabt, vare ligefrem indbetalte af dem, der i Aarene 1864 og 1871 tegnede Aktier. Strengt taget burde derfor i denne Sammenhæng indbetalte Kapital være regnet til 14 Mill. Kr., og noget lignende gjælder om endel andre Selskaber.

**) Man vilde maaske mene, at der da ogsaa burde tages Hensyn til de Beløb, der i dette Tidsrum ere henlagte til Selskabernes Reservefonds. Hertil er der dog formentlig ingen Grund. Disse Beløbs Bestemmelse er jo netop at dække eventuelle Tab af Kapital, der i saa Fald ikke ville blive regnede som fragaaede Aktiekapitalen, og ligesom det derfor er højst tvivlsomt, om der nogensinde vil blive udbetalt Aktionærerne nogen Del af disse Reservefonds, saaledes tør det maaske ogsaa nok antages, at man, saafremt man vilde skride til en Opløsning af de bcstaaende ved en eventuel Realisation vilde faa Brug for Reservefonden for at kunne tilbagebetale Aktiekapitalen. Hertil kommer endnu, at den ovenstaaende Fortegnelse over tabte Aktiekapitaler langtfra er fuldstændig, idet der siden 1870 er oprettet et ikke saa ringe Antal af mindre Aktieselskaber, der senere ere opløste, for største Delen med fuldstændigt Tab af Aktiekapitalen eller i alt Fald kun en ringe Dividende-Udbetaling. Som saadanne kunne nævnes: Nibe Spritfabrik, Kjøbenhavns Akvarium (80,000 Kr.), Drikkehallerne (80,000 Kr.), Kjøbenhavns Befordringsselskab, Rødsleth Teglværk (200,000 Kr.?), Kvorupgaards (100,000 Kr.), hvortil kan føjes den i de sidste Dage solgte Bornholms Jernstøberi- og Maskinfabrik, anlagt for 160,000 Kr., solgt for ea. 32,000 Kr. Og endelig er det vistnok et Spørgsmaal, om ikke i alt Fald en Del af Aktiekapitalen maa siges at være tabt ved flere af de ovennævnte Selskaber, der i en Aarrække aldeles intet Udbytte have kunnet give. Jfr. ogsaa foran *).

Dette Resultat indeholder formentlig et saa fuldstændigtBevis, det overhovedet er muligt ad statistisk Vej at levere, for Rigtigheden af den Paastand, som nærværendeForf. dette Tidsskrifts Jste Rd. har fremsat og givet en udførlig theoretisk Begrundelse af: at det hidtil i alle Systemværker opstillede Begreb ('Driftsherrens Gevinst«kun sin Berettigelse som en Betegnelse for en rent individuel Fordel, som adskillige Driftsherrer have, men som fuldstændig opvejes af tilsvarende Tab, der ramme andre Driftsherrer, og at der følgelig aldeles ingen Grund er til at fastholde don Tredeling, der altid opstilles, hvor Talen er om Arbejds-Udbyttets Fordeling: Arbejdsløn— — Driftsgevinst, idet den sidste, tagen

---

**) Man vilde maaske mene, at der da ogsaa burde tages Hensyn til de Beløb, der i dette Tidsrum ere henlagte til Selskabernes Reservefonds. Hertil er der dog formentlig ingen Grund. Disse Beløbs Bestemmelse er jo netop at dække eventuelle Tab af Kapital, der i saa Fald ikke ville blive regnede som fragaaede Aktiekapitalen, og ligesom det derfor er højst tvivlsomt, om der nogensinde vil blive udbetalt Aktionærerne nogen Del af disse Reservefonds, saaledes tør det maaske ogsaa nok antages, at man, saafremt man vilde skride til en Opløsning af de bcstaaende ved en eventuel Realisation vilde faa Brug for Reservefonden for at kunne tilbagebetale Aktiekapitalen. Hertil kommer endnu, at den ovenstaaende Fortegnelse over tabte Aktiekapitaler langtfra er fuldstændig, idet der siden 1870 er oprettet et ikke saa ringe Antal af mindre Aktieselskaber, der senere ere opløste, for største Delen med fuldstændigt Tab af Aktiekapitalen eller i alt Fald kun en ringe Dividende-Udbetaling. Som saadanne kunne nævnes: Nibe Spritfabrik, Kjøbenhavns Akvarium (80,000 Kr.), Drikkehallerne (80,000 Kr.), Kjøbenhavns Befordringsselskab, Rødsleth Teglværk (200,000 Kr.?), Kvorupgaards (100,000 Kr.), hvortil kan føjes den i de sidste Dage solgte Bornholms Jernstøberi- og Maskinfabrik, anlagt for 160,000 Kr., solgt for ea. 32,000 Kr. Og endelig er det vistnok et Spørgsmaal, om ikke i alt Fald en Del af Aktiekapitalen maa siges at være tabt ved flere af de ovennævnte Selskaber, der i en Aarrække aldeles intet Udbytte have kunnet give. Jfr. ogsaa foran *).

som Helhed for det hele Samfund, opløser sig i en Illusion,da ikke er Andet end den nødvendige Erstatningaf under Produktionen lidte Kapitaltab, en Assurancepræmiefor der hver er sin egen Assurandør, og af hvilke derfor de Heldige oppebære en Tillægspræmie til deres Kapitalrente, medens de Uheldige ikke engang faa Rente af deres Kapital. Driftsgevinsten er m. a. O. netop kun et andet Udtryk for den Del af Kapitalrenten, der i Systemværkerne altid betegnes som »Præmie mod Risiko«. Det er i den nævnte Artikel (Iste Bd. S. 401 ff.) gjort gjældende, at Aktionærer netop ere det rette Exempel paa Driftsherrer, der ikke ere Andet end Driftsherrer, d. v. s. ikke personlig tage Del i Virksomhedenog oppebære personlig Arbejdsløn, saaledessom er med Driftsherrerne for private Forretninger,Fabrikanter Handelsmænd, — og der er da der fremsat den Paastand, at en nøjagtig Statistik over Resultaterneaf de i et længere Tidsrum stiftede Aktieselskaberutvivlsomt vise, at det virkelige Udbytte af den samlede Aktiekapital kun var lig den almindelige Rentefod. Saa ufuldstændig den her leverede Statistik end er, synes den at levere et ret godt Bevis for Rigtighedenaf nævnte Paastand.

I nær Forbindelse hermed fortjener det at paaagtes, at den paa Børsen noterede Aktiemasses samlede.Kursværdi,som fremhævet, nu, da man har faaet tilstrækkeligKundskab de forskjellige Aktieforetagenders Beskaffenhed og efter at Forholdene paa Børsen atter ere komne i Ro, saa at Kurserne tør siges at være paa et nogenlunde normalt Standpunkt, netop kun svarer til den paalydende Værdi. Dette vil altsaa sige, at man tillægger den samlede Aktiemasse omtrent — og knap — den

samme Værdi som et Papir, der giver et sikkert og stadigt
Udbytte af o pCt.

Betragtes nemlig nu Kurserne under Jevnførelse med det foran konstaterede Gjennemsnitsudbytte for de enkelte Foretagender, vil det ses, at der vel ikke er nogen fuld Overensstemmelse imellem Kurserne og Gjennemsnitsudbyttet de sidste syv Aar — hvad der allerede er en naturlig Følge deraf, at Indtrykket af det sidste, umiddelbart , Aars Resultat øver en nok saa stærk Indflydelse, somGjp.nnp.msnittfitfor en længere Aarrække —, men at Forholdet do"* i dst Hele er dstte st Aitipr Hpr i de sidste Aar have givet et Gjennemsnitsudbytte af mindre end 5 pCt., staa under pari, medens der omvendt ordenligvis skal et Udbytte af over 5, mindst 6 pCt. for at bringe Kursen op over pari, hvorhos selv et betydeligt større Gjennemsnitsudbytte langtfra bringer Kursen op i en tilsvarende Grad. Følgende exempelvis anførte Kurser vil vise dette:

Disse Kurser synes at hvile paa den efter det Anførte Forudsætning, at selv de Aktieforetagender, der have vist sig vel funderede og meget rentable, bør afgive en passende «Præmie mod Risiko« ud over den almindelige Forrentning.

Det vilde i Forbindelse hermed have sin Interesse her at forfølge et Par af vore ældre Aktieselskaber igjennemhele Existensperiode, navnlig saadanne, om hvilke det, fordi de nu give et godt Udbytte, almindelig

menes, at Aktionærerne have opnaaet et særlig godt Resultat.Hvad betydeligste og tilmed ældste af disse angaar, frembyde de imidlertid særlige og ejendommelige Forhold i forskjellig Retning. Hvad saaledes først angaar Nationalbanken, da er den oprindelig et fremtvunget Interessentskab, dannet til at raade Bod paa Fortidens Fejl; først fra omtrent 1840 fremkommer en frivillig indbetaltAktiekapital, ved Bankens Seddelmonopol, der ligeledes giver den en exceptionel Stilling. Tager man Bankens Stiftelse til Udgangspunkt, da er der endnu, til Trods for de senere Aars høje Udbytte, ikke naaet en Gjennemsnitsforrentning af 5 pCt. af den til enhver Tid existerende Aktiekapital. Udbyttet har nemlig (jfr. DanmarksStatistik S. 314 og 336) været

Aktiekapitalen, der siden 1842 har bevæget sig imellem 26 og 27 Mill. Kr, var 1818-40 kun ca. 15,8 Mill. Kr. og 1840—12 (i hvilke Aar de betydelige frivillige Indbetalinger— 11 Mill. Kr. —, der egenlig kun kunde præsteres af de oprindelige, tvungne Int&ressenter (Bankhæftelsesdebitorerne),fandt gjennemsnitlig med et rundt Tal 20 Mill. Kr. Herefter har den i Alt for de 61 Aar 1818—79 været (tilsammenlagt for alle de enkelte Aar) ca. 1381,66 Mill. Kr., d. v. s. Forholdet bliver det samme, som om en Kapital af 1381,66 Mill. Kr. i 1 Aar havde givet et Udbytte af 68,043 Mill. Kr., og det gjennemsnitligeUdbytte saaledes for hele Perioden1818 været 4,92 pCt. (Tages derimod Gjennemsnits-procenten, bliver det kun 4,14 Ct., som de

oprindelige Interessenter have faaet i Udbytte.) Saafremt man nu slaar en Streg over Tiden fra 1818 til 1840 og kun regner Tiden fra 1840, da de betydelige frivillige Indbetalingeraf begynde, faar man ganske vist et ikke ugunstigt Resultat, idet den gjennemsnitlige aarligeForrentning Tiden 1840—79 bliver ca. 6,58 pCt. (Gjennemsnittet af de aarlig fastsatte pro-Center: 6,48); men da dette Resultat er grundet i Seddelmonopolet, der tilmed netop er bestemt til at give Erstatning for den forudgaaende Tids Mangel paa Udbytte, kan ingen alminrieligp.ro.Slutning deraf.

Vende vi os dernæst til det andet store Aktieforetagende, sjællandske Jernbaner, da staa vi ogsaa overfor et Monopol, der har sikkret et bedre Udbytte, ellers vilde være naaet; desuagtet have disse Baner i de 32,7 Aar, der ere hengaaede siden Roskildebanens kun givet Aktionærerne følgende pro- Cent-Udbytte:

hvilket for 32,7Aar giver et Gjennemsnitsudbytte af <i,oi pCt. Ogsaa her vil det dog, da Kapitalen stadig er voxet og det bedste Udbytte givet af den større Kapital, være nødvendigt tage Hensyn til Størrelsen af den Kapital, som til enhver Tid har været forrentet, og, saa vidt dette kan gjøres efter de trykte Driftsberetninger*), faa vi følgende Resultat:

---

*) Da der hyppigt i de senere Aar i Aarets Løb sukcessivt er bleven indbetalt ny Kapital, kunne mulig mindre Unøjagtigheder fremkomme, ingen, som faaer Betydning for Enderesultatet.

Reduceret til ét Aar bliver den Kapital, der i Alt har været i Virksomhed, 442,92 Mill. Kr. og det samlede Udbytte, som er udbetalt heraf, 21,838 Mill. Kr. o: 4,93 pCt., hvilket altsaa er det gjennemsnitlige Udbytte af den hele Aktiekapital. om man indskrænker Betragtningen til Tiden efter Korsørbanens Aabning, — hvad der i og for sig ingen Grund er til —, faaes dog fra 1856—79 kun et gjennemsnitligt Udbytte af 5,19 pCt.

Da disse to Aktieselskaber imidlertid frembyde saa ejendommelige Forhold og derhos begge ere monopoliserede,vil have mere Interesse at forfølge de Resultater,som frie Bankvirksomhed i sin Helhed har givet. Vi begynde da med det betydeligste af de ældre Selskaber,Privatbanken Kjøbenhavn, der i en Aarrækkehar et saa godt Udbytte, at de sidst udstedte Aktier kunde afsættes til en Kurs af 140. Tages Gjennemsnittetaf aarlig fastsatte pro-Cent-Udbytte, bliver det da ogsaa for samtlige 22 Aar 6,52 pCt.; men i Virkelighedenhar været langt mindre, idet den indbetalteKapital den ved Tegningen i 1864 og 1871 betalte Præmie til Reservefonden steg til 14 Mill. Kr., medens pro-Cent-Udbyttet stadig er regnet af 12 Mill.Kr. Tages tilmed Hensyn til Størrelsen af den Kapital, som

til enhver Tid har været indbetalt, faas følgende Totaludbytte:

Tænkes baade Kapital og Udbytte reduceret til ét Aar, bliver det et Udbytte af 10,183,200 Kr. af en Kapital af 208,8 Mill. Kr., d. e. 4,87 pCt., som altsaa er det aariige Gjennemsnitsudbytte af den virkelig indbetalte Kapital.

Sammendrages paa lignende Maade den virkelig indbetalte — under behørigt Hensyn til Indbetalingstiderne og det til Aktionærerne udbetalte Udbytte de andre kjøbenhavnske Banker, faas for disse følgende Resultater:

Landmandsbanken har i 1872—79 haft en indbetalt svarende til 77,2 Mill. Kr. i ét Aar (i aariigt Gjsnit 9,65 Mill. Kr.), i Virksomhed og deraf givet i Udbytte Alt 4,637,250 Kr. eller netop 6,00 pCt.

Handelsbanken har i 1873—79 forrentet en sitkcessivt Aktiekapital svarende til 72,773 Mill. Kr. (i aariigt Gjsnit 10,396 Mill. Kr.) med et samlet Udbytte af 4,106,667 Kr., hvilket svarer til et gjennemsnitligt aarligl Udbytte af 5,64 pCt.

Den private Laanebank har i 1854—79 virket
med en sukcessivt indbetalt Kapital, svarende til (naar

de ved Tegningen i 1873 til Reservefonden indbetalte 100,000 Kr. medregnes) 53,994 Mill. Kr. i et Aar eller i aarl. Gjsnit 2.08 Mill. Kr., og deraf givet i Udbytte 2,902,296 Kr., altsaa i aarligt Gjennemsnit 5,37 pCt.

Det ret gunstige Resultat, som disse Banker have givet, modvirkes imidlertid noget ved det højst uheldige Resultat, som Industribanken har at opvise. Den i 1862—79 sukcessivt indbetalte Kapital — derunder de i 1873 til Reservefonden indbetalte 160,000 Kr. — udgjør nemlig, reduceret til ét Aar, 18,553 Mill. Kr. (i aarligt Gjennemsnit Mill. Kr.), og deraf er givet i Udbytte i Alt 625,341 Kr.; men da i samme Tid ikke mindre end 1 Mill. Kr. af Aktiekapitalen samt de til Reservefonden indbetalte 160,000 Kr. ere afskrevne som tabte, bliver Resultate ^— selv om man vil gaa ud fra, at den resterende Million Kr. af Aktiekapitalen virkelig er fuldt tilstede — et Tab af 534,659 Kr.

Samles disse Data, bliver det samlede Resultat den kjøbenhavnske Bankvirksomhed (bortset fra Nationalbanken) i omtrent Fjerdedelen af et Aarhundrede, 1854 — 79, følgende:

altsaa i Gjennemsnit et aarligt Udbytte af 4,9 4 pCt. Dette er altsaa det økonomiske Resultat af den nu i Fjerdedelen af et Aarhundrede i Hovedstaden udøvede Bankvirksomhed.

Man kunde maaske mene, at man ved en saadan Opgjørelse burde medtage de i Bankernes Reservefond opsparede Beløb; da disse imidlertid kun udgjøre tilsammen 698,000 Kr., medens der efter vedkommende Bankrevisorers Opgjørelse ved en i Øjeblikket (o: Udgangen 1879) stedfindende Likvidation af Privatbanken og Jndustribanken vilde mangle af deres Aktiekapital henholdsvis Kr. og 420,000 Kr., vilde der ved Medtagelsen dette Forhold fremkomme et mindre gunstigt 15psiilt.it pnrl fnr.inetfifipmlii

For de 35 Provinsbankers Vedkommende — den 36te, Kjøge Diskontobank, maa vistnok her lades ude af Betragtning, den egenlig ikke er en Aktiebank, men oprettet Byens Sparekasse, hvilken den svarer 4 pCt. aarlig af den Kapital, hvormed den virker — stiller Resultatet vel enkeltvis ikke saa lidet gunstigere, end selv for den heldigste kjøbenhavnske Bank; men det samlede Resultat af deres Virksomhed bliver dog ikke betydeligt gunstigere end for Kjøbenhavns Vedkommende, idet der ogsaa her er indtruffet enkelte meget betydelige Tab, der veje op imod det Overskud, ende! af Bankerne have at opvise.

Den efterstaaende Oversigt er udarbejdet paa Grundlagaf som de paagjældende Bankers Bestyrelservelvillig tilstillet Forf. og for hvilke han herved bringer dem alle sin forbindtligste Tak. Kun fra én Bank, Hjørring Landbobank, er ingen Oplysning modtaget,og standser derfor for dens Vedkommendeved 30. Juni 1878. Ellers er Opgjørelsen ført ned til d. 30. Juni 1880; dog have 7 af de Banker, hvis Regnskabsaar ender den nævnte Dag, ikke set sig i Stand

til allerede at meddele Resultatet af det sidste Regnskabsaar,indtil
Juni d. A.

Opgjørelsen er foretagen saaledes, at al den indbetalte som har været i Virksomhed siden Bankens Stiftelse — altsaa ogsaa de direkte til Reservefonden indbetalte over pari-Kurs — er sammentalt til én Hovedsum, og alt det til Aktionærerne udbetalte Udbytte som samlet Sum, med Fradrag af de Beløb, der ere gaaede tabte af selve Aktiekapitalen, beregnet i pro Cent heraf; kun paa denne Maade kan der tages fornødent til Kapitalens sukcessivt forandrede Størrelse, Moment ikke kommer til sin Ret blot ved at tage Gjennemsnittet af det for hvert Aar fastsatte pro- Cent-Udbytte. Der er herved tillige, for saa vidt Dele af Aktiekapitalen ikkun have været indbetalte for en Del af Regnskabsaaret, hvilket navnlig gjælder det første Regnskabsaar, vidt muligt taget Hensyn hertil; da imidlertid meddelte Oplysninger ikke altid have været tilstrækkelig i saa Henseende, er der paa dette Punkt Mulighed for smaa Uoverensstemmelser med de Resultater, som en af Bankerne selv foretagen Beregning vilde give; men ligesom disse eventuelle Unøjagtigheder tør forudsættes at være af forsvindende Omfang, saaledes ville de i ethvert Tilfælde ikke kunne øve nogen Indflydelse Hovedresultaterne. Disse ere da følgende:

Provinsbankerne falde naturligen i to Grupper: den første omfatter 14 Banker, der alle ere oprettede før Krisen i 1857 og med én Undtagelse, Fyens Diskontokasse, ældste danske Privatbank, alle i Aarene 1854^—57. De senest stiftede af disse havde kun udfoldet saa ringe Virksomhed før Krisen, at de ikke synderlig berørtes af denne, medens de dog stode den tilstrækkelig nær til at høste Erfaring og belæres af den; de udvise derfor ogsaa et meget godt Piesultat, hvad der lifffilede* pr Tilfseld^t mor! nno]p nf rip splrlrp* mpn nnrlrp af disse blcve forholdsvis stærkt berørte af Krisen og have i hele den følgende Tid kun kunnet arbejde paa at gjenoprette de lidte Tab og have som Følge deraf kun kunnet give et temmelig ringe Udbytte; en af dem, Randers Bank, har endnu ikke helt kunnet gjenvinde den da tabte Del af Aktiekapitalen, uagtet den har indskrænket sit udbetalte Udbytte til i Gjennemsnit 3,81 pCt. Den endnu manglende Del, c. B—9 pCt. af Aktiekapitalen, er her fradraget det samlede Udbytte. En anden Bank, Maribo Diskontobank, har først i den sidste Krise lidt lignende Tab af Kapital, som ligeledes her ere fraregnede det samlede Udbytte. For disse 14 Banker, der have bestaaet omtrent Fjerdedelen af et Aarhundrede, fra 23^—34 Aar, og hvis samlede Aktiekapital nu udgjør 8,361 Mill. Kr., bliver herefter det gjennemsnitlige Udbytte, som Aktionærerne have erholdt udbetalt, kun 5,84 pCt.

Den anden Gruppe omfatter 22 Banker, der alle, paa en enkelt Undtagelse nær, endnu ikke have bestaaet i 10 Aar, idet de næsten alle ere oprettede under den stærke Udvikling i Aarene 1871^—74. Da de forstørstedelenhave for unge til at berøres stærkt af den

da herskende Overspekulation, og da Rentefoden jo i den største Del af den Tid, de have bestaaet, har været temmelig høj, udvise de i det Hele hver for sig et ganske godt Resultat, idet de, bortset fra de to sidst anførte, have forrentet den virkelig indbetalte Kapital med i Gjennemsnit6,21 ; men de Uheld, der have ramt hine to, hvor hele Aktiekapitalen er gaaet tabt, trykker Gjennemsnitsudbyttetfor alle, tagne som Helhed, stærkt ned, nemlig til 3,70 pCt. Denne Gruppe trykker saaledes atter paa den første, om end forholdsvis mindre stærkt, da den samlede Aktiekapital kun udgjør (nu) 3 å 4 Mill. Kr. og den derhos kun har virket saa meget kortere Tid; og Resultatet af samtlige de siden 1846 oprettedeProvinsbankers bliver da kun et gjennemsnitligt aarligt Udbytte af 5,58 pCt. af den deri anbragte Kapital. I Gjennemsnitfor Tiden har nemlig en Kapital af ca. 360,900 Kr. været i Virksomhed og givet et Udbytte af ca. 20,090 Kr.

Lægges nu dette Resultat til det ovenfor paaviste
Resultat af de kjøbenhavnske Bankers Virksomhed, udkommer

saa at altsaa et Gjennemsnitsudbytte af 5,12 pCt. i Øjeblikketer for det økonomiske Resultat af den frie danske Bankvirksomhed i Perioden 1846—80. Og selv om man medregnede de i Øjeblikket tilstedeværende Reservefonds, selvfølgelig med Fradrag af, hvad der er direkte indbetalt til disse som Tillægspræmier ved ny Tegningaf

ningafAktier, vilde der, efter hvad der ovenfor (S. 160) er anført om de kjøbenhavnske Bankers Reservefonds, næppe fremkomme nogen Forbedring af det angivne Resultat.Sammenboldes dette med den foran skete Opgjørelse af de andre Aktieselskabers Udbytte i de sidste syv Aar, maa det ganske vist siges, at de hver paa sin Maade og særlig begge tilsammentagne afgive et temmeligslaaende for, at den Aktionær, der kunde tænkes at have anbragt sine Midler i et ligeligt Forhold i alle de her omhandlede Akticforctagcnder med deres sukcossivo Tegning af ny Kapital, ikke vilde have opnaaet højere Rente af sine Penge, end han vilde have kunnet opnaa ved at anbringe dem dels i Statsobligationer, dels i Prioritetslaanaf Art.

Det maa nu dog ikke forstaas, som om det med det her Anførte var Hensigten at ville godtgjøre, at man ikke af noget Aktieforetagende tør vente mere Udbytte end, hvad der omtrent svarer til den almindelige Rente af Prioritelsobligationer eller lignende Anbringelser. Tvært imod! Da vor Paastand gaar ud paa, at der af samtligeAktieforetagender et saadant Gjennemsnitsudbytte, da det er notorisk, at der altid i Løbet af en noget længere Tid vil fremkomme et ikke ringe Antal uheldige Foretagender, som intet eller saa godt som intet Udbytte give deres Aktionærer, ja, hvor disse tilmed miste deres Kapital, og disse Tab maa erstattes derved, at der i andre Selskaber opnaas et tilsvarende Mer-Udbytte ud over den almindelige Rente, bliver det netop en nødvendig Konsekvens af vor Paastand, at der maa kunne paavises heldige Aktieselskaber, der have formaaetat Interessenterne et endog særdeles godt Udbytte. Saadanne kunne da ogsaa uden Vanskelighed

paavises hos os, og vi skulle exempelvis anføre nogle
enkelte af dem.

Aalborg Spritfabrik, oprettet som Aktieselskab i 1872, har for Driftsaarene 1872—74 givet tilsammen 20,125 pCt. af 600,000 Kr., for 1874—79: 56,125 pCt. af 800,000 Kr., i Alt 569,750 Kr. af 5,2 MM. Kr., o: 10,95 pCt. i aarligt Gjennemsnit af den virkelig indbetalte og til enhver virksomme Kapital.

Kastrup Glasværk, oprettet som Aktieselskab i 1873, har forrentet den uforandrede Aktiekapital af 700,000 Kr. med i Alt 63,5 pCt. i syv Aar eller i aarligt Gjennemsnit 9,05 pCt.

Det forenede Dampskibsselskab, som i 1867 oprettedes med en Kapital af 577,600 Udi. (1,155,200 Kr.), der i 1870 var voxet til 1 MM. Udi. (2 MM. Kr.), i 1874 til 4 og i 1878 til 5 MM. Kr., har, naar de ved ny Aktietegning Reservefonden indbetalte Præmier medregnes, i Alt virket med en Kapital (sammenlagt for den hele Aarrække 1867—79) af ca. 43,465,000 Kr. og deraf givet Aktionærerne et Udbytte af ca. 3,963,000 Kr., o: 9,12 pCt., eller, om man vil, i aarligt Gjennemsnit af en Kapital paa ca. 3,343,400 Kr. et Udbytte af 301,800 Kr. Men de Aktionærer, som fra først af have deltaget i dette Foretagende, i Alt haft et gjennemsnitligt Udbytte af 9,74 pCt. aarlig i samtlige 13Åar, de, der vare saa heldige at komme til i 1870, endog over lOpCt. aarlig i 10 Aar.

Det store nordiske Telegrafselskab, der datererfra har, som foran anført, i de sidste 7 Aar givet et aarligt Udbytte af 6,28 pCt. Men i Virkeligheden have de oprindelige Aktionærer i Telegrafselskabet erholdt et langt større Udbytte, idet en Del af den nuværende Aktiekapital kun er nominel. Af den nuværende Kapital,

27 Mill. Kr., repræsenterer den ene Trediedel, 9 Mill. Kr. — 500,000 £, det oprindelige »Store nordiske Telegrafselskab«,de andre Trediedele dels «China-Japan Extensionsselskabet«,dels ved Sammensmeltningen tilkomne nye Udgifter. Men den første Trediedel var kun indbetalt med 400,000 £, idet der ved Sammensmeltningen gaves hver Aktionær o nye Aktier for 4 af de gamle. Hver Aktie paa 10£ er altsaa kim betalt med 144 Kr., og det er i Forhold hertil, at de Paagjældende maa beregne deres Udbytte. I Alt have de da siden Selskabets Stiftelse i 1869 erholdt ca. 8 pCt. i aarligt Udbytte. Men dernæst var alter dette Selskab fremgaaet af en Fusion, hvorved Aktionærernei dansk-norsk-engelske Selskab, saa vidt erindres til et Beløb af 100,000 £, for hver Aktie paa 10 £ erholdt 140 Rdl., heri indbefattet Udbytte for den forløbne Tid. Selv om altsaa det fortjente Udbytte, beregnetret fradrages, vilde enhver af disse Aktionærerfor Aktier kunne faa 4 Aktier i det nye Selskab, der senere atter kunde ombyttes med 5 Aktier i det nuværendeSelskab, altsaa hver af disse vilde staa do oprindelige Aktionærer i knap 110 Kr. I Forhold hertil har en saadau Aktionær siden haft over 10 pCt. i aarligt Udbytte.

Overfor saadanne gode Gevinster i Aktie-Lotteriet er det ikke saa underligt, at Forestillingen om en «Driftsgevinst«som social Indkomstkilde af Betydning kan komme frem, saa meget mere, som man i Systemværkerne med en beklagelig Mangel paa logisk Skarphed kun altfor ofte betragter den private Driftsherres, Fabrikantens eller den Handlendes hele Indtægt som «Driftsgevinst" eller <• Profit" uden at sondre imellem, hvad der skyldes hans

personlige Virken og altsaa er Arbejdsløn, og hvad der simpelthen er Rente af hans Kapital. Kunde man paa dette Omraade konstatere og forfølge, hvad der bliver tilovers, naar disse to Poster fradrages, vilde man ganske sikkert komme til et lignende Resultat, som det, vi i denne Undersøgelse ere komne til, at «Driftsgevinsten» lige saa tidt er -=-, som den er +> og at den altsaa tagen som Helhed opløser sig til Intet. Det er ikke en Indtægt, som en enkelt Samfundsklasse har paa de andre Klassers. Bekostning, men en Fordel, som enkelte heldige Driftsherrer faa paa andre uheldige Driftsherrers Bekostning.At Aktionær er saaledes at spille i et Lotteri, hvor Gevinst og Indsats svare til og opveje hinanden, men det er et Lotteri, hvor der er Plads for en forstandig og skjønsom Kritik, og det Foranstaaende viser, at de, der have spillet med Forstand og gjort deres Indsats i vel funderede og vel bestyrede Foretagender, ogsaa have kunnet hjembringe en god Gevinst.

Sluttet 20/s 1880.