Folketingsvælgerne og Folketingsvalgene

Valgberettigede til Folketinget i Aaret 1879 —80, fordelte efter
Livsstilling, og Folketingsvalgene i Aarene 1875—80. Udgivet af det
statistiske Bureau. Kjøbenhavn, 1880. (45+136 S.)

Den første Del af dette Bind, de 45 første Sider, indeholder Tabeller over hver enkelt Valgkredses Folketingsvælgere, efter de forskjellige Livsstillinger. Den anden Del, de næste 136 Sider, meddeler Vælgernes Antal og hvormange Stemmer der i de enkelte Byer, Sogne o. s. v. faldt paa de forskjellige Valgkandidater ved Folketingsvalgene d. 25. April 1876 og d. 3. Jan. 1879, samt ved de senere Om- og Suppleringsvalg. Paa de tabellariske Oversigter herover følge endelig orienterende og resumerende Bemærkninger.

Det fremgaar af disse Oversigter, af det samlede Antal af Valgberettigede til Folketinget i 1879—80 i det egenlige Kongerige*) var 304,585. Beregner man, at der i det egenlige Kongerige Danmark paa det Nærmeste lever 400,000 Mænd paa 30 Aar og derover, var altsaa af disse omtrent tre Fjerdedele (76 pCt.) optagne paa Vælgerlisterne, medens circa en Fjerdedel af Mænd over 30 Aar paa Grund af de indskrænkende Bestemmelser i Grundlovens § 30 var udelukkede herfra.

---

*) Fra Færøerne er der her og i det Følgende set bort.

Efter den foreløbige Opgjørelse af Folketællingen af l.Fbr. d. A. er Forholdet mellem Valgberettigede og den hele Befolkning omtrent som 15V2 til 100. Men dette Forhold er temmelig forskjelligt i de forskjellige og mellem By og Land, Øerne og Jylland. hver 1000 Mennesker kom der i

Der er saaledes i Forhold til Folkemængden übetinget færrest Vælgere i Kjøbenhavn, ligesom.der ogsaa forholdsviser Vælgere i Kjøkstæderne udenfor Kjøbenhavnend Landet. At det forholdsvise Vælgertal er mindst i Kjøbenhavn, kan ikke være paafaldende. Kjøbenhavns Befolkning tæller langt flere Kvinder paa 1000 Mænd, end der findes gjennemsnitlig i det øvrige Land. Det almindelige Forhold er 1032 Kvinder for hvert 1000 Mandfolk, men i Kjøbenhavn fandtes 1121 Kvinder. Kjøbenhavn har desuden en uforholdsmæssig stor Befolkningpaa 30 Aar, en Følge af, at Byen er den største Garnisonsby, er den eneste Universitetsby, har en Mængde andre Uddannelses-Anstalter for hele Landet og derhos trækker endel yngre Arbejdere til sig som Svende, Tjenestekarle, Arbejdsmænd o. s. v. At der i Kjøbenhavn stadig opholder sig ikke ganske faa Fremmede kan ogsaa nævnes saavel som den Omstændighed, at endel af Arbejder-Befolkningenhyppig Ophold og fornemlig da fra og til Kjøbenhavn til og fra de nærmeste Kommuner(Frederiksberg, Brønshøj samt Taarnby

paa Amager), hvilket sidste har Betydning, fordi der til Udøvelse af Valgretten kræves fast Bopæl i et Aar i den Valgkreds eller den Stad, hvori Vedkommende opholder sig paa den Tid, Valget foregaar. Endelig tør det antages,at lettere sker Udeladelser paa Valglisterne i den store By end f. Ex. i Landkommunerne, hvor ofte alle eller de allerfleste enkelte Vælgere personlig ere kjendte af dem, som affatte Listerne. De nysnævnte Forholdgjøre om end i betydelig formindsket Maalestok, ligeledes gjældende i Kjøbstæderne udenfor Kjøbenhavn, og de tjene følgelig ogsaa til at forklare, hvorfor Vælgertalletnaar Højdepunkt i Landdistrikterne, saa at Provinskjøbstædernei som i mange andre Henseender vise sig at have Tilstande, der danne en Overgang mellemHovedstaden Landet, men dog ligge nærmest Landet. Mindre let paaviselige ere Grundene til, at Jyllandhar sine Kjøbstæder 7 og paa Landet 10 Valgberettigedefærre hvert 1000 Mennesker end de tilsvarendeKredse Øerne. Tildels kunne de maaske søges deri, at Kjøbstæderne i det Hele ere større i Jyllandend Øerne, og at den jydske Befolkning gjennemgaaendetiltager end Øernes, hvilket gjør det sandsynligt, at der dersteds findes forholdsvis flest i de yngre Aldersklasser.

Det højeste Tal af Folketingsvælgere i nogen Kreds var 9552 i Kjøbenhavns ste, og det mindste var 1506 i Kjøbenhavns 7de, medens Gjennemsnitstallet var 3016. Denne betydelige Forskjel er væsenligst en Følge af, at Befolkningen i de enkelte Folketingskredse, som oprindelig i Overensstemmelse med Bestemmelsen i DanmarksRiges § 32 (at Antallet af Folketingets Medlemmer skal være omtrent efter Forholdet af et Medlemtil

lemtil16000 Indbyggere) ikke afveg meget indbyrdes eller fra dette Tal, efterhaanden er som Følge af Udviklingeni 30 Aar voxet i et højst ulige Forhold eller endog aldeles undtagelsesvis aftagen. Om Ulighederne i saa Henseende mellem de forskjellige Folketingskredse, se Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bd. XV, S. 365.

Efter Livsstilling vare de i Aaret 1879 —80 indtegnede Valgberettigede til Folketinget fordelte som det fremgaar af nedenstaaende Tal, der angive saavel det absolute Antal af Valgberettigede i hver Livsstilling som deres forholdsvise Antal i Procenter. Af de 304585 Valgberettigede for Aaret 1879—80 vare:

I Henseende til de Valgberettigedes Livsstilling der en afgjort Forskjel mellem Kjøbenhavns Valgkredse og Landets øvrige 92 Valgkredse. Kjøbenhavn fandtes der nemlig aldeles ingen Jordbrugere, og de Valgberettigede vare fordelte saaledes:

I Amternes 92 Valgkredse udenfor Kjøbenhavn, hvoriblandt er ren Kjøbstadkreds, men 34 (13 paa Øerne og 21 i Jylland) ere fuldstændige Landkredse, var Forholdet derimod følgende:

Forskjellen er iøjnefaldende. I Kredsene udenfor Kjøbenhavn udgjøre Jordbrugerne, hvoraf ingen fandtes i Kjøbenhavn, nemlig Gaardbrugere og Husmænd med Jord, over Halvdelen af de Valg-berettigede, og medtages Husmænd Jord og Arbejdsmænd, hvoraf i alle Tilfælde en meget betydelig Del staar i Agerbrugets Tjeneste, indeholde disse to Klasser tilsammen paa det allernærmeste de 23 af hele Vælgermassen. Omvendt udgjøre i Kjøbenhavn Videnskabsmænd og underordnede Bestillingsmænd i Forening med Handlende og Søfolk 46,57 pCt. af samtlige Valgberettigede, medens de udenfor Kjøbenhavn forholdsvis ikke naa synderlig over Fjerdeparten nemlig kun 12,52 pCt. De Industridrivende, som i Kjøbenhavn raade over x_k af Stemmerne, kunne udenfor Kjøbenhavn ikke afgive mere end 1/V af disse.

Deler man de 92 Kredse udenfor Kjøbenhavn i to Underklasser, nemlig de 58 Kredse, der have saavel Kjøbstads som Landvælgere, og de 34, i hvilke der kun findes Landvælgere, finder man naturligvis ogsaa nogen indbyrdes men en meget mindre end den ovenfor paaviste. Kaldes den første Klasse A og den anden B, faas følgende Fordeling af Vælgerne, der udgjøre henholdsvis og 99,049 Personer, nemlig:

Som det vil ses, er Hovedforskjellen mellem de 2 Klasser af Folketingskredse den, at der i Kredsene med Kjøbstæder findes flere Embeds- og Bestillingsmænd o. s. v., flere Industridrivende, Handlende og Søfarende samt jordløse og Arbejdsmænd end i de rene Landkredse, i hvilke der derimod er flere Agerbrugere og Aftægtsmænd. At dette maa forholde sig saaledes er ganske naturligt; det kunde endogsaa synes mærkeligt, at Forskjellen ikke er større, end den viser sig gjennem ovenstaaende Tal, men det maa i saa Henseende erindres, at vore Provinskjøbstæder saa smaa, at Kjøbstadvælgerne udenfor Kjøbenhavn overalt ere i Mindretal undtagen i de 5 Folketingskredse: Amts Iste (Helsingør), Odense Amts Iste (Odense), Aalborg Amts 2den (Aalborg), Randers 2den (Randers) og Aarhus Amts 2den (Aarhus). Endelig viser det sig, at der i de rene Landkredse er forholdsvis større og flere smaa Agerbrugere end i de blandede Kjøbstad- og Landkredse; dette kan forklares derved, at det største Antal af de førstnævnte Kredse findes i de mindre frugtbare Egne i Jylland, hvor Hartkornstillæget de enkelte Agerbrug gjennemsnitlig er mindre end i de bedre Egne i Jylland og paa Øerne.

Paa Valglisterne for Aaret 1879—80 var der, som

ovenfor omtalt, opført ialt 304585 Vælgere. Ved de almindelige Valg d. 14. November 1873, d. 25. April 1876 og d. 3. Januar 1879 var derimod de ValgberettigedesTal henholdsvis 279,007, 288,747 og 298,165.

Sammenligner man Befolkningens Størrelse med de Valgberettigedes Antal paa de 3 nævnte Valgdage, viser det sig, at der for hver 1000 Mennesker fandtes følgende Antal af Valgberettigede:

Vælgernes relative Antal har saaledes ligesom tidligere været Gjenstand for store Svingninger. Den fra 1849 stedfundne jævne /tigning af Vælgermassen i Forhold til Befolkningen er / gsaa i det Hele taget bleven fortsat saavel i Kjøbenhavn/ som paa Øerne. I Jylland er Forholdet derimod forblevet temmelig uforandret; den enkelte Uregelmæssighed i 1876 for Jyllands Kjøbstæders Vedkommende er forsvunden i 1879.

I hvilket Omfang de Valgberettigede have benyttet Valgret kan kun paavises i de Tilfælde, hvor der har fundet skriftlig Afstemning Sted, men denne er ogsaa kommen til Anvendelse ved det langt overvejende Antal af de stedfundne Valg, nemlig ved 69 Valg den 25. April 1876, ved 80 Valg den 3. Januar 1879 og ved 12 af de 14 Supplerings- og Omvalg, medens Kaaring kun afgjorde 32 Valg d. 25. April 1876 og 21 Valg d. 3. Januar 1879.

Skriftlig Afstemning foretoges:
d. 25. April 1876 i 69 Kredse med 194663 Vælgere o:
67,4 pCt. af samtlige Vælgere i hele Landet,
d. 3. Januar 1879 i 80 Kredse med 234331 Vælgere o:
78,6 pCt. af samtlige Vælgere i hele Landet,
samt ved Supplerings- og Omvalg i 12 Kredse
med 34518 Vælgere.

Af disse Vælgere benyttede i 1876 et Antal af 94544 eller 48,6 pCt. sig af deres Valgret ved at deltage i Afstemningen og i, 1879 et Antal af 110635 eller 47,2 pCt.

Ved intet af Valgene med skriftlig Afstemning deltoge 20 pCt. og ikkun ved et af dem over 80 pCt. af Vælgerne. Den Kreds, i hvilken der er afgivet over 80 pCt. af de Valgberettigedes Stemmer, er Svendborg Amts første Valgkreds ved Omvalget d. 10. Juni 1879, ved hvilket der af 3213 Vælgere mødte og afgav deres Stemme til Protokollen 2616 eller 81,4 pCt. Dette Exempel er hidtil enestaaende i vort konstitutionelle Liv; det højeste Antal Stemmer, som nogensinde tidligere er afgivet ved en Valghandling, var d. 4. Juni 1866 i Skanderborg Amts Iste Valgkreds, hvor den skriftlige Afstemning udviste, at 79,8 pCt. af Vælgermassen havde benyttet deres Valgret.

Mellem de enkelte Valgkommuner, hvoraf Kredsene udenfor Kjøbenhavn ere sammensatte, viser der sig langt større Forskjelligheder med Hensyn til Valgrettens Benyttelseend de samlede Kredse; thi medens der ved de omhandlede Valg ikke fandtes en eneste Valgkreds,hvori af de afgivne Stemmer fra Kredsen var under 20 pCt., og kun en, hvori det oversteg 80 pCt. af de Valgberettigede, er der ikke mindre end 47 enkelte Kommuner, hvorfra der ikke engang er afgivet 10 pCt.,

og omvendt 5 Kommuner, hvorfra der er afgivet endog 90 pCt. og derover af de Stemmer, som kunde tænkes afgivne, ikke at tale om, at der findes 94 Kommuner, hvor Tallet er fra 10—20 pCt., og 57 Kommuner, hvor det er fra 80—90 pCt. lait fremvise saaledes af Kommunerne7,3 meget lave (under 20 pCt.) og 3,2 pCt. meget høje (over 80 pCt.) Stemmetal. — Ved Valget d. 25de April 1876 afgaves aldeles ingen Stemmer fra Øen Anholt i Randers Amts 4de Kreds, og ved Valget d. 3die Januar 1879 var det samme Tilfældet saavel med Anholt som med Sejerø i Holbæk Amts 4de, Læsø i Hjørring Amts 2den, Hornbæk i Viborg Amts 4de, Tunø i Aarhus Amts Iste og Endelave i Skanderborg Amts Iste Kreds. Med Undtagelse af Hornbæk ere alle disse Kommuner Øer, hvorfra det kan have været særdeles vanskeligt, næsten umuligt at komme tilstede paa Valgstedet. Desudenafgaves den førstnævnte Valgdag kun 1 Stemme fra Manø i Ribe Amts 3die og 2 Stemmer fra den Del af Frederiks-Sogn, som hører til Viborg Amts 2den Kreds, og paa sidstnævnte Valgdag ligeledes kun 2 Stemmer fra Strynø i Svendborg Amts 3die Kreds. — Over 9^ pCt. af Vælgerne deltoge i Stemmegivningen d. 25de A^rril 1876 fra Kommunerne: Sejlstrup i Hjørring Amts 3r!ie (93,7) og Romdrup og Klarup i Aalborg Amts 2den Kreds (90,5 pCt.), samt d. 3die Januar 1879 fra Kommunerne: Tølløse og Aagerup i Holbæk Amts Iste (95,0 pCt.), Øen Agersø i Sorø Amts 4de (91,2 pCt.) og Hvilsager og Lime i Randers Amts 3die Kreds (91,1 pCt.).

---

Anm. I de ovennævnte 14 Supplerings- og Omvalg ere de 3 Valg i September 1880 i Holbæks 2den (Svinninge), Svendborgs 6te (Langeland) Kjøbenhavns ste ikke medregnede. Henholdsvis afgav i disse 3 Kredse 48,5 pCt. (af ialt 3076), 50,1 pCt. (af.3081) og 39,8 pCt. (af 9892) Vælgere deres Stemme.