D. 29. November f. A. døde den Nationaløkonom, til hvem Franskmændene saa op med slørre Beundring end til nogen anden nulevende. — Michel Chevalier fødtes i Limoges d 13. Januar 1806. Efter at have gjennemgaaet den polytekniske Skole og i kort Tid virket som Ingeniør, sluttede han sig, — som saa mange andre unge begavede Mænd — strax efter Julirevolutionens Udbrud til Saint - Simonisterne. I det saint-simonistiske Organ «Globe» skrev han, knap 25 Aar gammel, nogle Artikler om Samfærdselsforhold, der hendrog Opmærksomheden paa ham. I den Proces, Avloriteterne snart rejste imod Saint-Simonisterne, blev han som en af le pbre supreme Enfantins «Cardinaler» indviklet, og i Juli 1832 dømtes han til et Aars Fængsel; men ved Venners Indflydelse blev en Del af Straffen eftergivet ham, og Regeringen, særlig M. Thiers, overdrog ham endog det Hverv ved en Rejse i Nordamerikas Forenede Stater at gjøre sig nøjere bekjendt med Samfærdselsvæsenetdér.Udbyttetaf Rejse nedlagde han i sine Breve fra Nordamerika, «Lettres sur l'Amérique du Nord» (1836), — en Bog, som aandende levende Begejstring for Amerikas økonomiske Udvikling, gjorde overordenlig Lykke og blev et sikkert Grundlag for sin Forfatters Berømmelse. En Rejse til England i 1837 bestyrkede ham end yderligere i den allerede i Amerika modtagne Overbevisning, at den økonomiske Frihed er det ene Saliggjørende. Nu udkom hans Bog «Des interéts materiels en France«, (1838), der, ligesom den forrige, gjorde stor Lykke. Eftérat være bleven udnævnt til Medlem »af Handelsraadet,ogefterat var tilflydt ham andre Udmærkelser, modtog han i 1840 den udmærkede Anerkjendelse at blive udnævnttilRossisEfterfølger Professor i Nationaløkonomi ved College de France. »Hans første Forelæsninger,» skriverG.de Molinari (efter «Fdl.»s Oversættelse), «maa regnes mellem de mærkeligste Arbejder i den franske nationaløkonomiske Literatur. Endskjønt han ingenlunde var Taler — hans Foredrag var ensformigtognogethaardt, der var i hans Holdning noget Stivt og Genert —, saa gjorde hans billedrige Stil og den overbevisende Varme, der trods Alt gjennemtrængte hans Tale, et dybt Indtryk paa hans Tilhørere. Vi kunde nævne den af

hans Tilhørere, der efter at have hørt en af hans ypperlige Porelæsninger, hvori han fremstillede Industriens Fremskridt som det af Forsynet givne Middel lil Massernes Frigjørelse, udbrød, fuld af ungdommelig Begejstring : «Ogsaa jeg vil være Nationaløkonom«.—HansYndlingsthema Produktionens UtilslrækkelighedogNødvendighedenaf forøge den ved at anvendebedreRedskaberog Eller var ikke Arbejdels og Handelens Frihed, saaledes som Charles Dunoyer saa klart havde paavist det i sin smukke Bog om Arbejdets Frihed, den væsenligste Betingelse for Industriens Fremskridt? England begyndte at forstaa denne Sandhed; det forlod BeskyttelsensgamleLand— dybt inde fra Departementet Landes forklarede en endnu übekjendt Nationaløkonom, Frédéric Bastiat, Frankrig Betydningen af den Bevægelse, som var vakt af Anti-Kornlov-Ligucn med. dens Apostle Richard Gobden, John Bright og W. J. Fox, og som snart skulde indlede FrihandelsÆraen.Forfatterenlil«Cobden Liguen» fandt strax sin Plads blandt den lille Gruppe Nationaløkonomer, til hvilken han bragte nyt Liv. En Forening for Frihed i Handelsomsætningerneblevdannetunder af Harcourts Forsæde, og den samlede i sin ledende Komité alle Videnskabens fremragendeMænd:Dunoyer,Blanqui, Horace Say, Leon Faucher, Wolowski, Michel Chevalier, Bastiat, Joseph Garnier osv. Rn nap hfipav Komiteen sie som Deputation til den daværende Indenrigsminister, Duchatel, som gav den følgende sympathetiske,menparlamentariskeSvar: stærke og vi skulle støtte Eder.« Michel Chevalier var ikke en af Komiteens mindst virksomme Medlemmer, og hans Stilling som Professor ved College* de France udsatte ham særlig for BeskyttelsesmændenesAngreb.Menhan aitid Svar paa rede Haand; ved sine tekniske Kundskaber slog han sine Modstandere, idet han stillede sig paa deres eget Omraade og viste dem — hvad Erfaringen senere har stadfæstet — at de kun behøvede at ombytte deres gamle Materiel med nyt og forlade den nationale forældede Driftsmaade for at holde den fremmede Konkurrence ude. Denne Polemik, der støttedes paa Kjendsgjerninger og var gjennemlrængt af en ædel Begejstring, kan læses i »Journal

des Debats«.» — Med Februarrevolutionen kom de socialistiske Spørgsmaal paa Dagsordenen, og imod Socialisterne skrev Michel Chevalier, den tidligere Saint-Simonist, i nysnævnte Blad, en Række Artikler, som han senere samlede til en Bog: »Lettres sur l'organisation du travail«, samt i Skriftet «La question des travailleurs». Meget populær var han ikke paa den Tid, og den provisoriske Regering gav ham i 1848 Afsked som ProfessorvedCollegede ; men allerede inden Aarets Udløb vendte han tilbage til sin Professorpost. — I Begyndelsen af Halvtredserne udgav han imod Beskyttelsesmændene sin: «Examendusystémeprolecteur». han i Virkeligheden flk Napoleon 111 omvendt til Frihandelen, eller om Kejseren kun af politiske Grunde accepterede den af M. Chevalier anbefalede Handelspolitik, er omtvistet; — vist er det, at Afslutningen af Handelstraktaten mellem England og Frankrig i sine Hovedtræk er den berømte Nationaløkonoms Værk. Og her har han indlagtsigsinestørste thi omend Traktaten kun var en lille Del af, hvad Frihandelsmændene kunde forlange, saa var den dog et Skridt, og et Skridt der har haft særdeles betydeligeResultater.ISammenligning dette Værk ere de literære Værker (aCours d'économie politique«, navnlig den Del der handler om Penge, fremdeles: «La baisse probable de l'or» , Polemiken med Wolowski om Guldfod eller Dobbeltfod, den fortrinlige Indledning til den internationale Jurys BeretningeriAnledningaf 1867, talløse Artikler i »Journal des Economistes«, «Revue des deux Mondes», «L'éeonomiste franeais», »Journal des Debats« etc. etc. etc.) — kun af mere underordnet Betydning. At Michel Chevalier under sin hele uhyre omfattende Virksomhed viste sig som en praktisk Mand, og at han som praktisk Nationaløkonom har spillet en Rolle som Faa, — lader sig ikke benegte: som Professor, Forfatter og Journalist har han med Held populariseret den nationaløkonomiske Videnskab; som Statsmand har han, ligeledesmedudpræget'Held,været til at skaffe dens GrundsætningerpraktiskAnerkjendelse.Men videnskabelige Sandhederharhanikke og som theoretisk Systematiker har han ikke præsteret noget Særligt, saa det er tvivlsomt,

om han vil efterlade sig dybere Spor i Videnskabernes Verden. — Han var i en udpræget Grad Optimist. I sin Ungdom tvivlede han ikke om, al Forbedringen af den talrigste og fattigsteKlassesKaarvilde gjennem Saint - Simonismen; senere ventede han sig Samfundets Frelse af den størst mulige økonomiske Frihed. — Som Politiker gjorde han sig i 1870 hæderlig bekjendt ved at slemme imod Krigen. Han var det eneste Medlem af det franske Senat, der udmærkede sig paa den Maade. Han var en Ven af Fred og Civilisation, Formandietaf franske Fredsselskaber, Modstander af StaternesoverdrevneRustninger.

— Leonce deLavergne, f. 1809, er død d. 18. Januar d. A.

Som Nationaløkonom er han navnlig bekjendl ved sit Arbejde om Englands Landboforhold, «L'économie rurale en Anglelerre, en Ecosse et en Irlande« (1854), ved et tilsvarende Arbejde om Frankrig, «L'éconoinie rurale de la France depuis 1789« (1860), ved «Les économistes francais du XVJII siecle» (1870), samt ved endel Artikler i «Journal des Eeonomistes«, »Revue des deux mondes« etc.

— Prof. Dr. Joh. Ed. Wappäus,

den berømte Statistiker og Geograf, Professor i Goltingen, i mange Aar Redaktør af «G6U. Gelehrt Anzeigen», er død i Gottingen d. 16. Deebr. f. A., 67 Aar gammel.

— Benjamin Rampal,

den mest ivrige Forkæmper i
Frankrig for Schulze-Delitzsches Ideer, er død i Paris d. 7.Dcbr.
f. A., 65 Aar gammel.

— Feer-Herzog,

bekjendt ved forskjellige Skrifter
navnlig om Møntvæsenet, er død d. 15/Januar d. A., 60 Aar gi.,
i Aarau.