J. Schulze: Die Gewerbegesetzgebung des deutschen Reiches, im Lichte ihrer Ursachen u. Wirkungen, sowie der neueren gewerbepolit. Bestrebungen. Heilbronn, Henninger. 1879 (59 S.).

Skrevet i udpræget reaktionær Aand; forbitret — som Moden jo fordrer — paa Liberalismen. Spredte gode Bemærkninger,og der visselig fortjene at læses og gjennemtænkes.Skildrer, meget mørke Farver, Skyggesiderne ved Overgangen fra den lille Industri til den store. Cdvikler, hvorledes man har overvurderet «Skolens« Betydning, Betydningenaf blot intellektuelle Dddannelse, medens man har undervurderet de moralske Faktorer. Taler om de «ny Ideer«, der begynde at vinde Fodfæste. Omtaler her bl. A. den Maade, hvorpaa man herefter bør bekæmpe Socialismen: Tidligere søgte man at modarbejde Socialismens Udbredelse ved «at forbedre Skolevæsenet, overhovedet hæve den almindelige Dannelsen.Duer «Intet er mere taabeligt end at tro, at en Smule mere Skoleundervisning vil faa Folket bort fra Socialdemokratiet.Socialdemokratiet en Hjertets Sygdom, ikke nogen Hovedets Sygdom; dets logiske »Vanvid« kau overhovedetikke ... En Smule Skoleundervisning vil heller ikke bidrage til at gjøre Arbejderen mere tilfreds med hans Kaar. Tværtimod! Den kan kun have til Følge, at han lærer at benytte sig af de socialdemokratiske Agitalionsmidler, der, naar han manglede denne formelle Skoledannelse, vilde være ham ganske uforstaaelige, eller endog ukjendte. . . . Ganske uvidende Mennesker blive aldrig Socialdemokrater.» Ligesaa lidt have Forsøgene paa at hæve Arbejdernes økonomiske Kaar vist sig virksomme: Husholdningsforeningerne, Byggeselskaberne, Produktionsforeninger og andre Arbejderforeninger, Indretningen af Arbejder-Badeanstalter, kort sagt: Alt hvad man har gjort i

denne Retning har været ynkelige Smaasager, Draaber i Havet! Ligesaa virkningsløs har Pressens og Literalurens Bekæmpning af Socialdemokratiet været. Naar alle de hidtil benyttede Midler have været forfejlede, naar heller ikke Anvendelsen af blotte Voldsmidler vil standse Socialdemokratiet, saa maa vi, «da den sociale Fare stedse mere truende banker paa Døren» , forsøge «en Modifikation af den hidtil fulgte økonomiske og sociale Politik«. «Næringslovgivningen maa forandres.« Vel skal Næringsfriheden ikke ligefrem afskaffes; heller ikke StorindustriensUdvikling umuliggjøres; — men der skal indføresNoget hedder «die Innung der Zukunft« , — Noget, som, Gud bevare's, ikke maa forvexles med de gamle Lav (kun «einige Anklånge der åusseren Form« skulle Fremlidcns Lav have tilfælles med Fortidens). At de foreslaaede «socialpolitiskeIndretninger« ten korporativ Indastriforfatning« , er fuldstændig vel forenelig med Storindustriens Udvikling søges godtgjort. «Vort Folk,« hedder del til Slutning, «vort Folk tørster efter korporative Former; det kan og vil ikke udholde, at den Enkelte som et Atom slynges hen i Livets Kampe; og det har en sikker Følelse af, at ingensteds er det nødvendigere end i den lille Borgerstand at give den Enkelte et fast Holdepunkt. Vort offenlige Liv vil ikke være nogcl sandt Udtryk for den nationale Aand, før Haandværket faar sine Korporalioner tilbage, og vor økonomiske Kraft vil undvære sin bedste Faktor paa det industrielle Omraade,saalænge ikke formaar at udfolde sig paa korporativMaade, Overensstemmelse med vort Folks særlige Tilbøjeligheder og Anlæg.«

Skriftet er et Hefte af de af et Par sydtyske Theologer
udgivne »Zeitfragen des chrisllichen Volkslebens«.