Menier: L'avenir économique Tome II. Partie économique. Paris, E. Plon & Co. 1880. (724 S.)

Bogen er et Vidnesbyrd om en sjeldcn Flid og Arbejdsomhed.Medens førsle Del, der udkom for nogle Aar siden, omhandlede Betingelserne for «la sécurilé polilique«, omhandler denne anden Del de økonomiske Betingelser, men er dog lemmelig gjennemsyret af politiske Betragtninger, og staar i et nært Forhold til Dagspoliliken, i hvilken Forfatteren jo, som ivrig Republikaner, tager levende Del. Først søger han i Almindelighed at bestemme Grænserne for Statens økonomiskeKompetence, bestemmer dem noget snævert. Derefteromhandler med særdeles stor Udførlighed Staiens Forhold til Kommunikationsvæsenet: Landeveje, Vandveje, Jernvejeetc.; paa Jernvejene falder der mindst et Par Hundrede Sider. Endelig kommer han ind paa Statens Indtægtsvæsen,og sig her bl. A. paa en Omtale af Beregningerneaf Nalionalvelsland. Overalt findes der ikke blot theoretiske Betragtninger af økonomisk eller politisk Art, men ogsaa en Masse faktiske Oplysninger. Forfatterens kjære, stadige Tanke, i dette saavelsom i hans tidligere Skrifter, er denne: Det er en Modsigelse af Staten paa den ene Side at ofre store Summer paa Kommunikationsvæsenet og paa den anden Side at opkræve saadanne Skatter, hvoraf nogle ligefrem ere beregnede paa at hindre Brugen af Kommnnikationsvæsenet, medens af de andre de fleste i det Mindste faktisk hindre og

besværliggjøre Omsætningen. Paa denne Tanke, der jo er fuldstændig boretliget, støtter Forf. sit Forslag om en radikal Omdannelse af hele Beskalningsvæsenet, særligt sit Forslag om Indførelsen af en eneste Skat, en Skal paa Kapitalen. Men i del foreliggende Værk optage Afsnittene om Kommunikationsvæsenetafgjort største Plads, og først henimod Slutningen kan Forf. ikke længere modslaa Fristelsen til at kaste sig i Armene paa sin gamle Kjærlighed, Kapitalskatten.