Prof. Dr. K. Birnbaum: Wichtige Tagesfragen. Vorträge über Parteistandpunkte und Parteibestrebungen auf dem Gebiete der Wirthschaftspolitik. Berlin, 1880. Verlag von Theodor Hofmann. S.)

Som bekjendt have de tyske Studenter været meget stærkt berørte af Socialismen. Prof. Birnbaum giver KathedersocialismenSkyld Kathedersocialisterne havde, som han udtrykkersig, Socialdemokratiet «salonfåhig», «og hvad Professorenbilliger, Studenten ikke anse for Uret.« «I Aarene 1872^—74 var der blandt de Studerende, der overhovedet interesserede sig for offenlige Anliggender, i det Mindste efter de i Leipzig gjorte Erfaringer, næsten kun Tale om Kathedersocialisme,og beherskede Gemytterne. Efter 1875 var dens Tilhængere blandt de Studerende saagodlsom forsvundne eller dog forslummede; — derimod var der Liv blandt Socialisterneog der vilde tiltræde Arven, indtil Agitatoren Most forsøgte at korrigere den store Historiker Mommsen. Fra da af begyndte Studenterverdenen at tabe Smagen for Socialismen,og afsvalede dem fuldstændigt-» Men inden dette Punkt blev naat, klagede Mange til Prof. B. over, at de manglede tilstrækkelig Sagkundskab og Indsigt til relteligt at kunne dømme i de sociale Spørgsmaal. For at bøde paa denne Mangel begyndte Prof. B, at holde populære Foredrag over vigtigere økonomiske og sociale Sager, og navnlig bestræbte han sig her for at belyse de forskjellige Partistandpunkter paa

en mindre ensidig Maade end den almindelige. Foredragene drøftedes endvidere paa regelmæssige Diskussionsmøder. «Jeg imødekom,« skriver Leipziger-Professoren, "Tilhørernes levende Ønske om at give dem Lejlighed til at udvexle Anskuelser om det Hørte. De dertil bestemte Aflenmøder have vist mig, hvor almindeligt udbredte vildfarende Anskuelser var, og hvor nyttigt det er nøje al lære at kjende, hvad Andre stræbe efler. Ide første Aar led disse Sammenkomster derved, at de socialislisksindedeHerrer, nogle Nihilister fra Schweiz, søgte at dominere Forsamlingen. Paa Grund af bedre Dialektik og større Belæsthed lykkedes det dem ogsaa i Begyndelsen. Men i Længden kunde deres Taktik og Viden ikke holde Stand i Sludenterkredse. De fandt jævnbyrdige Modstandere og en overbevisende Imødegaaelse, og det i den Grad, at de lidt efler lidt blev borte af sig selv eller forandrede deres Anskuelser. For Tiden har Socialdemokratiet ikke længere Agenter blandt de Studerende.«

Delle til Foredragenes Historie. Jfr. forøvrigt hermed Noten
til Anm.s Afhandling "om det nationaløk. og statist. Universitetsstudium
Tidsskr. XIII, 236 — 37).

-De 24 Foredrag behandle følgende Emner: Først om økonomiske Merkantilister og Fysiokrater, de franske Socialister, de engelske Nationaløkonomer, de t.yske indtil 1873, de socialdemokratiske Arbejderforeninger siden 1864, Fagforeningerne, de Klerikale og Arbejderne, Krisen af 1873 og dens Indflydelse paa Partidannelserne, Kathedersocialisterne, Haandværkerparlierne, de Kristlig-Sociale, de antisocialistiske Arbejderpartier, de politiske Partiers økonomiske Programmer, de Socialkonservative , Bismarcks Nationaløkonomi. Dernæst de økonomiske Hovedopgaver: Stats- eller Privatejendom, eller Enkeltarbejde, Lønningssystemet, Produktionsforeninger, eller Selvhjælp, Arbejderret og Fabriklovgivning, Beskyttelse, Beskatningen, Statsproduktion, den lille Industri, Agerbrugets Fremme.

Naar del bemærkes, at der paa hvert enkelt af de 24 Foredragkun
falde lidt over en halv Snes Sider, vil man ikke
kunne vænte nogen udtømmende Behandling. Naar, for Exempel,de

empel,defire politiske Partiers, de Tyskkonservative, de Frikonservatives,de og Fremskridtspartiels økonomiskeProgrammer paa fjorten Sider, vil det aabenbarthverken muligt at meddele Programmerne in extenso eller at belyse dem udtømmende. Alligevel er Bogen et velkommentBidrag Literaturen: den er af Interesse for dem, der ville orientere sig i den økonomiske Tidshistorie; den har paa et snævert Rum samlet mange faktiske Oplysningerom økonomiske Partislandpunkter, og den indeholder baade i sin Kritik af disse Partistandpunkter og i sin Belysning af de økonomiske Opgaver adskillige gode Bemærkninger.Bogen, ikke er offenliggjort af Hensyn til Fagmændenes snævre Kreds, men af Hensyn til det store Publikum, vil kunne være dette en god Vejleder. Om Forfatterenseget bemærkes, at det er det liberale.