I.

Med umaadelig Fart gaar den amerikanske Kornavl frem. Og endnu lader Grænserne for den videre Fremgang sig ikke øjne. I sexten Aar er det amerikanske Hvedeareal voxet til det Tredobbelte; — og de amerikanske Landmænd at Fremgangen vil blive ved: enhver amerikansk stoler paa god Høst i Amerika og paa daarlig Høst i Evropa. Og i enkelte af Evropas Lande, navnlig England, synes Frygten næsten at være lige saa stor som Haabet i Amerika.

Imidlertid synes en Forandring i Nordamerikas landøkonomiskeForhold være i Færd med at fuldbyrdes: Unionens nordlige Stater ere — i Modsætning til de tidligereSlavestater den lille Mands Værk. Det er engelske, irske, tyske, skandinaviske og andre Bønder, Arbejdere og Smaafolk, der have opdyrket de nordlige

Stater. I det fjerne Vesten er der endnu Plads til Millioneraf og det billige Land, de fri sociale og politiske Former vinker dem. Men et Omslag i de landøkonomiskeForhold at true den lille Mand: den store Kapital, Driften i det Store truer ham. Hvis man vilde betragte den amerikanske Presses snart begejstrede snart fortvivlede Udtalelser for begrundede, maatte man næsten tro, at den lille Drifts Dage ere talte. Saa galt staar det dog ikke til. Men om vi end slaa betydeligt af paa Pressens Overdrivelser, saa bliver der dog altid adskilligttilbage.

I de sidste Aar, vel omtrent siden 1876, have paa flere Steder i det Nordvestlige store private Selskaber dannet sig, der med store Kapitaler ere i Stand til at drive Tusinder af Tønder Land og til at trykke Driftsomkostningernenedtil hidtil ukjendt Minimum. Jeg er — skriver Fr. Kapp — paa en Rejse, som jeg i Oktober 1879 foretog tvers gjennem Kontinentet, kommen forbi talrige Gaarde, der have Hvedemarker paa Tusinder af Tønder Land, og som fortrinsvis drive Jorden med Maskiner.ITidsskriftet Monthly giver en Medarbejderhøjstinteressante om de ny landøkonomiskeForhold,der i Færd med at danne sig. Han har ifjor Sommer berejst Kansas, Minnesota og Dacotah.Hanhar fundet ikke faa Gaarde paa 20,000 Tønder Land og derover. Han omtaler en Hvede-/ann ved Pacific-Banen i Kansas paa 23,000 Acres*), en anden i Hayes City paa 25,000 Acres, en tredje i Durham Park paa 10,000 Acres. Thompson Blakeley og Warners Gaard «Rock County Farm» er 21,000 Acres stor, hvoraf over

---

*) 1 acre = 0,73 Td. Land.

6000 Acres under Kultur i 1879. Paa denne Gaards Territorium findes der to Banegaarde, og gjennemgaaende ere alle disse farms anlagte med særligt Henblik paa bekvemmeJernbaneforbindelser.Langs St. Paul og Sioux City-Banen have Jernbanedirektørerne og deres Sønner hver sin Gaard som de mod en vis Andel lade drive af betalte Farmers. En af disse havde 3200 Acres under Ploven. «Grandin Farm» ved Red River er 40,000 Acres stor, og har en Flodfront paa fire engelske Mil. Lidt vestligt herfor ligger «Mayville Farm« paa næsten 30,000 Acres. Paa alle disse Gaarde findes kun de for Arbejderne og Inventariet aldeles uundværlige Bygninger. Af smaa Farmers finder man kun meget faa i de stores Nærhed, og gjennemgaaende befinde de sig her i meget trykkede Forhold. Ogsaa Arbejdernes Stilling er her kun slet. Paa "Grandin Farm«, der i 1879 havde et Hvede- Areal paa 5300 Acres, beskjæftigedes i Saatiden (1. April til I.Maj) 150 Mand, i Høsttiden (1. Åvgust til 15. September)250Mand, det til en Løn, som de knap kunde leve af i selve Arbejdstiden. Ide fem Maaneder 1. Novembertil1. besørgede en halv Snes Mand hele Arbejdet.Naturligvisbesørges største Del af Arbejdet af yderst fortræffelige — men ogsaa meget dyre — Maskiner,paahvis den lille Farmer umulig kan tænke. For ham er Kampen med den store Kapital og Maskindriften næsten haabløs. Og hvad angaar de Egne, hvor Stordriften florerer, saa finder ingen ordenlig BebyggelseStedher: det Højeste opføres der nogle Skure og Arbejderbygninger. Medens man i de gamle Stater regner 1 Familie paa 50 Acres dyrket Land, bor der paa den store «Grandin Farm», der skulde ernære over hundredeFamilier,i ikke en eneste; her findes

kun nogle Lader og tre Boliger, der kun uregelmæssigt bebos. Veje og Kommunalindretninger, Skoler osv. savnes naturligvis under saadanne Forhold. En Arbejderstand findes her ikke, — kun til- og fravandrende hjemløse Daglejere. Latifundievæsenet viser sig her i sine værste Former. Men ogsaa i andre Stater og Territorier end de tre ovennævnte træffe vi Latifundier og Rovdrift. Texas indtager en fremragende Plads i den Henseende. Kalifornienharpaa Tid, da det Nordvestlige endnu laa fuldstændigt udyrket hen, haft sine Landbrug paa 10,000 og 20,000 Acres, der dreves ved Hjælp af lejede Mexikanere og Kinesere. Den Statistik, der iaar bliver optaget, vil bringe de første officielle Oplysninger om de Proportioner, Latifundievæsenet alt har taget i de nævnte Egne i de sidste 3, 4 Aar.

Hvorledes Kampen mellem Stordrift og Lilledrift vil falde ud, lader sig ikke sige med Bestemthed. Men om Rovdriften gjælder det, at den ifølge sin Natur ikke kan holde sig i Længden.

Det er neppe tvivlsomt, at Rovdriften, der i Øjeblikketbetalersiggodt, den nærmeste Fremtid vil antageendnustørreDimensioner; men det følger af sig selv, at det ikke kan blive saaledes ved. En Fremgangsmaade,derikketænker at give Jorden nogen Erstatningfordenudsugede maa tilsidst føre til sin egen Ødelæggelse og give Plads for ny Driftsmaader. Det amerikanske Landbrug gaar ud paa med en saa lille Arbejdskraftsommuligtat det størst mulige Udbytte.Kapitalrentenspilleri ikke nogen stor Rolle; Produktionsomkostningerne gaa næsten udelukkendetilArbejdskraften,og den maa der altsaa spares. Jorden dyrkes derfor saa overfladisk som muligt.

Gjødning bruges kun i lidet Omfang. Tarvelig Jord kan benyttes i omtrent fem, den bedre i ti, den udmærkede i tyve Aar uden Gjødningstilførsel; — men i Almindelighed gaar man langt videre, indtil Jorden endelig forlades som aldeles udtømt. Kun i de ældre østlige Stater sørges der ordenligt for Gjødning. I Virginia henligge HundredtusinderafAcresübenyttede, at være blevne udsugedeafenTobaksavl, har strakt sig gjennem Decennier; i de sydligere og sydvestlige Stater findes store Strækninger, der ere blevne udmagrede ved Bomuldsdyrkning;iNy-EnglandsStater man gamle udpinte Gaarde, og selv i de ny vestlige Stater, som Jowa f. Ex., vil paa mange Steder Majs og Hvede ikke mere komme frem uden Gjødning. — Det er lærerigt at se, hvorledes man i den nordlige Del af Unionen for Tiden, omend med. mindre Midler, tyer til det samme System, som Syden i to Menneskealdre bestræbte sig for at gj_{ennemføre.ThidenNomadeform,} de nordlige Kapital^ ister med deres Penge for Tiden bestræbe sig for at faa indført i Agerbruget, ligner meget det System, som de sydlige Baroner med deres Slaver bestræbte sig for at faa gjennemført: det er den samme Fløde-Afskummen uden at tænke paa Forbedringer, den samme Tørst efter Jord, der stedse søger og maa søge efter ny Kvadratmile, fordi den hidtil drevne Jord i Løbet af faa Aar taber sin Kraft; det er, kort sagt, her som hist den Rovdrift, der gaar forud for den reproduktive Kultur. Slavearbejdet og PlantagesystemetbetegnedeetOvergangsstadium, Rovdriften i Norden er ganske analog hermed. De sydlige Plantere havde kun ét Formaal: at udsuge Jorden til det Yderste; derfor maatte de stedse søge at vinde ny Strækninger. Intet fængslede dem med deres værdifulde men let be\ægeligeSlaveejendomtilJorden.

\ægeligeSlaveejendomtilJorden.Medens den lille Landmand,derrationeltdriver Jord, drager sig selv Grænserogsættersin i at forbedre og forskjønne sin Ejendom, forlod Slaveholderen sine udpinte Marker med den samme Lethed, med hvilken vore nomadiske Forfædre ombyttede de afdrevne Græsgange med friske. Jo fattigere de amerikanske Slavestater var paa indre Udvikling, jo hurtigere de udtømte den aldrig hvilende Jord, desto mere trængte de til en rask Udvikling udadtil, til en stedse større Annexion af ny Territorier. I Overensstemmelse med denne Udvikling fordreves Indianerne fra deres Fædres Land; Florida og Texas annekteredes; blodige Krige førtes for at sikre Slaveriet ny Territorier, og endog paa Cuba og Centralamerika kastedes lystne Blik, — indtil endelig Bølgen, der kom Nord fra, slog Udviklingen over i en anden Retning. — Der lever endnu mange Mænd, der have virket med paa denne op- og nedgaaende Udvikling, og som have set, hvorledes Slaveholderne tilsidst kun efterlod Forfald og Ødelæggelse bag sig. Selv har jeg (Fredr. Kapp) berejst Syden baade under Slaveriets Blomstringogefterdets I Stater, hvis Jord for i det Højeste tredive Aar siden brødes af den første Plov, fandt jeg forladte Huse, hvis Mure vare bedækkede af Mos, øde Marker, der engang havde været frugtbare, en ynkelig tynd Befolkning, og overalt sørgelige Spor af Oldingealderen,somomen fri Luft aldrig havde hvilet over disse Egne. En officiel Beretning, som det amerikanskeLandbrugs-Departementoffenliggjordei anslaardetudpinteog henliggende Areal i Sydstaterne endog til hundrede Millioner Acres. Der gives nu kun en eneste Frelse for Syden: en intensiv Kultur maa træde i Stedet for den extensive Rovdrift; de udpinte TobaksogBomuldsmarkermaaved

ogBomuldsmarkermaaveden rationel Drift gjøres frugtbareigjen,ogJorden stykkes ud i mindre Parceller og sælges til fri Arbejdere til ny Opdyrkning. Der, hvor man har erkjendt dette, begynder allerede nyt Liv at blomstre op af Ruinerne. — Og paa samme Maade vil det gaa i Norden: den organiserede Kapitals Rovdrift vil det gaa, som det gik Slaveriets Rovdrift. Hvedeavlen, der for Tiden er højeste Mode, vil fremdeles tage til, indtil et Hvede -Krach henleder Opmærksomheden ogsaa paa andre Grene af Landbruget. De ovenfor omtalte Hvedefarmseremaaskeegenlig at betragte som Etapper paa Vejen mod Vest, som Forsøgsstationer, hvor man i al Hast kun gjør, hvad man netop kan gjøre. Til Syvende og Sidst vil maaske dog den lille Landbruger gaa af med Sejren; de Kræfter, som de smaa Landbrugere raade over, falde ikke saa meget i Øjnene som de tilsyneladendesaaimponerendeLatifundier, ere i Virkeligheden særdeles betydelige. I Ohio, Michigan, Indiana og flere Stater ser man, hvorledes en rationel Drift atter bringer de Marker, en tidligere Rovdrift havde udsuget, til at blomstre.

Fr. Kapps Oplysninger om den amerikanske Hvedes Produktionsbetingelser og Markedspriser og om Transportforholdenei forbigaa vi. Resultatet af hans Undersøgelser bliver: at, hvorledes Forholdene end maatte stille sig, maa Evropa fremdeles være belavet paa en stærk Konkurrence fra den amerikanske Hvede. Produktioneni fordeler sig over et helt Kontinent, og fordeler sig paa saa forskjellige Længde- og Bredegrader, at der her ikke kan være Tale om en Misvæxt af en saadan Art som den vi kjende i enkelte evropæiske Lande. Kornavlen iler i Amerika langt hurtigere fremad end BefolkningensTilvæxt.

folkningensTilvæxt.Amerika er endog i den nærmeste Fremtid snarest truet af en Overproduktion af Hvede, og maa derfor sende sit Overskud til Evropa, hvis Producenterville sig under den ny Konkurrence, medens Konsumenterne i samme Grad ville glæde sig. En Korntoldvil ikke kunne udrette noget, og vilde ikke kunne forsvares.

II.

Kornstatistiken i den nys udkomne Aargang af Neumann-Spallarts har det vel ikke været muligt paa alle Punkter at føre ned til et saa sent Tidspunkt, kunde ønskes; men den indeholder i ethvert Fald saa meget baade af øjeblikkelig og af blivende Interesse, vi have god Grund til at dvæle lidt ved den.

Om Kornproduktionen og -handelen gjælder det i al Almindelighed, at den hurtigere end nogen anden Gren af den økonomiske Virksomhed har svunget sig op til en imponerende Størrelse. For hundrede Aar siden anslog Turgot den hele internationale Kornhandel til 6 å 7 Millioner Septiers d. v. s. omtrent 10 a 11 Mill. Hektoliter*); nu gaar ikke mindre end to hundrede Millioner Hektoliter Korn i den internationale Omsætning. Og om Amerikas Forenede Stater gjælder det i Særdeleshed,at i de sidste Aar have leveret Kornhandelen større Bidrag end noget andet Land. Fra Rusland er Korn udførsel en vel taget umaadeligt til i dette Aarhundrede:fra

---

*) 1 Hektoliter = 0,7 Korntønde. 1 Korntønde = 1,39 Hektoliter = 3,83 eng. Bushels = 0,48 Quarters. Den gamle saakaldte Winchester Bushel, hvorefter man endnu regner i Amerika, er = 0,969 Imp. Bushel. 1 Bushel = 35,237 Liter.

hundrede:fra372 Mill. Hektol. i Aarhundredets Begyndelse til 50 å 90 Mill, i de senere Aar; og til England er Kornindførselen ganske vist ogsaa taget overordenlig til; — men i intet Land har Udviklingen dog været saa stærk som i de Forenede Stater, der i Fyrrerne næsten slet ikke tog Del i den internationale Kornhandel, medens de i 1877^—78 leverede den Bidrag paa over 70 Mill. Hektoliter.

Medens man i tidligere Aar maatte indrømme Ruslandden Plads i Rækken af kornfrembringende og kornudførende Lande, kan nu hverken Rusland eller nogen anden Stat gjøre de Forenede Stater i Amerika denne Plads stridig. Allerede i 1877 vare de Forenede Stater Rusland omtrent jævnbyrdige; i 1878 stillede de fleste Faktorer sig væsenligt til Nordamerikas Fordel, og i 1879 er Rusland blevet sejlet langt agterud, idet Høst og Fragtforhold aldeles afgjort have begunstiget Nordamerikaog Rusland tilbage. Det er en af de interessanteste Kjendsgjerninger, vi her konstatere: den betyder en Forskydning af Verdenshandels-Konjunkturerne, der i neppe et Decennium har fuldbyrdet sig, og som maa drage mange vigtige Følger efter sig i det økonomiskeLiv. hurtigt stigende Overmagt hænger paa den ene Side sammen med de gunstige Jordbundsforhold og klimatiske Forhold, i Nordamerikas «far west«, hvorKornognavnlig tager et uhyre Opsving; og paa den anden Side staar den i Forbindelse med den storartedeOrganisation Transportvæsenet og af alle de tekniske og kommercielle Forbetingelser for en vidtforgrenetKornhandel, første Henseende nævne vi blot, at Hvedeavlen fra 1849 til 1877 er rykket mere end 8 Længdegrader vestpaa: i 1849 laa Hvedeavlens Centrum

under 81° vestl. Længde f. Greenwich, i 1859 ved 85° 24', i 1869 ved 88°, og i 1877 ved 89° 6' vestl. L. Denne Fremrykken mod Vest betyder en Udbredelse over tyndt befolkede, derfor lidet konsumerende Egne, hvor frugtbar Jord findes i Overflod. Endnu klarere ses denne Bevægelse,naar sammenligner de relative Produktionsmængder.I forskjellige Grupper af Stater produceredes følgende Tal af Bushels pr. Individ:

I de industrielle og i Bomuldskultur- Egnene se vi altsaa Stilstand eller endog Tilbagegang; i de vestlige Missisippi-Stater og i Pacificstaterne derimod et mægtigt Opsving. Det skyldes disse to Statsgrupper, at Hvedeproduktionen sig

Thi den absolute Produktionsmængde af Hvede var i disse
to Statsgrupper

Lignende Tal kunde anføres for Majs.

Har Produktionen været i Stand til at udvide sig i den Grad, saa har heller ikke de andre Betingelser for et hurtigt Opsving i Exporten manglet. Amerikas store transkontinentale Baner med deres lave Fragtsatser, Kanalskibsfartenog billige Forbindelser mellem Stapelpladsenei Indre og Exporthavnene have bevirket en

fortræffelig Organisation af Kornhandelen, saa at amerikanskHvede kan leveres billigere paa de evropæiske Markeder end ungarsk eller russisk Hvede. Exporthavnene ved det sorte og asowske Hav og ved Østersøen maa kæmpe med New-York, Baltimore, Filadelfla og de øvrige transatlantiske Pladser om Forrangen paa de engelske, belgiske, schweiziske og tyske Kornmarkeder, — og bukke under i denne Kamp. Amerikas Indflydelse paa de evropæiskeKornpriser stedse mere følelig.

Høstmængden angives i følgende Aar (regnet fra
1. Juli til 30. Juni) til følgende Tal af Millioner Hektoliter:

Altsaa i 1877_—78 en Høst paa omtrent 800 Millioner Hektoliter! Ved Siden af disse 800 Millioner sætte man de c. 26 Millioner Hektoliter (eller 19 å 20 Millioner danske Korntønder), som der i Almindelighed høstes i Danmark af de fire Hovedkornsorter!

Betragter man de ovenanførte Tal, vil man navnlig overraskes af Fremgangen i Hvedehøsten: den er nu tre Gange større, end hvad den var for tolv Aar siden. Byghøsten er ikke stor, men ogsaa her er Fremgangen stærk. Meget stor er Majshøsten, der har en meget anselig at opvise. Ogsaa for Havre er Tilvæxten særdeles antagelig. Aaret 1878_—79 staar i det Hele omtrent det foregaaende Aar, tildels, for Hvede saaledes, endog adskilligt højere.

De største Mængder Hvede høstes i Jowa, Minnesota,

Illinois, Ohio, Indiana, Wisconsin og Kalifornien; — de
største Mængder Majs i Illinois, Jowa, Missouri og Kausas.

Værdien af den samlede Kornhøst er i den sidste
halve Snes Aar bleven angivet til mellem noget over 900
og henved 1100 Mill. Dollars.

Hvad den amerikanske Kornudførsel angaar, er den, som alt nævnt, i 1877 og følgende Aar naaet op til tidligere Størrelser, og staar nu langt forud for alle andre Landes. Saavel med Hensyn til Kvantitel som med Hensyn til Værdi har den efterhaanden arbejdet sig umaadeligt i Vejret. Broderparten af amerikansk Hvede, Hvedemel og Majs gaar til England. Derefter kommer Canada, Brasilien og Frankrig*). —

Som gjentagende bemærket, ere de Forenede Stater nu naaede frem til første Plads i Rækken af kornexporterende Som andre regelmæssigt korn ud førende Lande nævner Neumann-Spallart følgende: Rusland, Østrig-Ungarn, Donaulande, Britisk Ostindien, Danmark, Avstralien, Ægypten, Spanien, Canada, Chile, Tunis, Japan og Cochinchina (hvortil bør føjes: Sverig).

Rusland mangler desværre en konsekvent gjennemført og saavel Landbobefolkningens ringe Dannelse som Uregelmæssighederne i de russiske landøkonomiske lægge Kornstatistikerne store Vanskeligheder Vejen. Vi kunne dog meddele følgende Tal angaaende Størrelsen af den russiske Høst af alle Kornsorter

---

*) Jfr. forøvrigt Artiklen: «Den amerikanske Konkurrence og det evropæiske Landbrug«, Nationaløk. Tidsskrift Bd. XIV 5.261.

De sidste Tal ere neppe for høje; de officielle Data ere
snarest for lave.

Den russiske liornhandel led meget under de politiske i 1877; men i det følgende Åar tog Hvede- og Byg-Udførselen atter et mægtigt Opsving. — De vigtigste Udførselshavne for Hvede cre Havnene ved det sorte Hav (fremfor alle: Odessa!) og det asowske Hav, for Rug og Havre Havnene ved Østersøen; men Udførselen over Landgrænsen pr. Jernbane er i stadig Tiltagen. Bestemmelseslandene Hvede ere især: England, Frankrig og Tyskland; for Rug: Tyskland, England og Holland; for Mel: Tyrkiet, Sverig og Norge.

Østrig-Ungarn har for en stor Del en saa frugtbarJord, Befolkningen er i Rigets østlige Halvdel saa tynd, at vi her endnu indtil Videre maa gjøre Regning paa en regelmæssig Overskudsproduktion og Udførsel. Under normale Forhold plejer Østrig-Ungarn at sende betytleligeMængder dels uformalet Korn, dels (især siden 1871) Mel, til de øvrige evropæiske Lande (Schweiz, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Belgien), ja ogsaa til ikke-evropæiske Lande (Brasilien). Aarene 1856 til 1871 og 1875 til 1879 havde regelmæssigt Udførsels- Overskud; Aarene 1872, 1873 og 1874 staa som Undtagelsermed Indførsels-Overskud. — Den østrigske

Høst anslaas for 1869^—77 gjennemsnitligt til lidt over 90 Mill. Hektol.; den ungarske omtrent til 80 Mill. — tilsammenaltsaa 170 Mill. Hektoliter. Disse Tal ere snarest for lave. I Østrig er Rækkefølgen mellem de forskjellige Kornsorter: Havre, Rug, Byg, Hvede, Majs. 1 Ungarn er Rækkefølgen denne: Hvede, Majs, Rug, Havre, Byg. I Kroatien og Slavonien dyrkes navnlig Majs, derefterHavre Hvede; men Høsten er ikke stor her.

For de nedre Donaulande (Tyrkiet, Bulgarien, Rumænien og Serbien) haves kun en meget mangelfuld Statistik. Produktionen maa mindst anslaas til 80^—90 Mill. Hektol.; Udførselen (navnlig til England, Frankrig og Østrig) er meget betydelig.

Hvad Britisk Ostindien angaar, har, indtil fornyiig,saagodtsom Interesse samlet sig oin Produktionen af Ris, der baade er den indfødte Befolknings Hovednæringsmiddel,og tillige er en meget vigtig Udførselsartikel.I senere Tid har indisk Hvede imidlertidogsaa at tildrage sig Opmærksomhed. TMedens i Treserne kun übetydelige Mængder udførtes heraf, har Udførselen til England taget meget betydeligt til siden 1871, og Alt tyder paa, at indisk Hvede snart vil optræde paa Verdensmarkedet som en farlig Konkurrent.Ophævelsen Udførselstolden i 1873 og forskjellige Opmuntringer til yderligere Produktion have fremsporet dette Opsving. England søger at dække en stor Del af sit Behov ved indisk Hvede, og ønsker at skaffe sin store Koloni en ny Rigdomskilde. Den Beretning, som Dr. Forbes Watson paa Regeringens Foranledning fremlagde ifjor, søger at bevise, at Ostindien er i Stand til at skaffe det evropæiske Marked Hvedekvaliteter, der ere lige saa gode som de amerikanske og russiske. Ved et Net af Kanaler

haaber man at kunne bringe Hveden fra de nordvestlige Provinsers frugtbare Egne meget billigt til Havnene. Dr. Forbes Watson mener, at der i Ostindien produceres baade lige saa god og omtrent lige saa megen Hvede som i de Forenede Stater! Og denne Hvedeavl vil lettelig kunne forøges meget betydeligt. Bygningen af Indusdal- Jernbanen vil kunne give Exporten et yderligere Opsving. Allerede fra 1871 til 1878 er Udførselen (især til England, dog ogsaa til Frankrig, Belgien og Italien) gaaet mægtig fremad, og omend en Hungersnød som den i 1878—79 atter trækker den nedad, vil den snart kunne hæve sig igjen.

Danmarks Kornproduktion har gjennemsnitligt en Størrelse af omtrent 25 Mill. Hektoliter (19 Mill. Td., hvoraf Hvede lidt over 1 Mill. Td., Rug 4 Mill. Td., Byg 6 Mill. Td. og Havre 7V₂ Mill. Td.)*)

Algiers Kornproduktion anslaas omtrent til samme
Størrelse som Danmarks. Sikkert er det i ethvert Fald,
at Kornproduktionen her er tiltagende.

De øvrige korn udfør en de Lande ere, som alt nævnt: Avstralien og Ægypten, hvor Produktionen ikke er særlig stor, Spanien, hvis Produktion maaske kan sættes til henved 100 Mill. Hektoliter, Canada, Chile, der tidligere var et betydeligt Kornland, men nu stadigt gaar tilbage, Tunis, Japan og Cochinchina (og Sverig).

De Lande, der regelmæssigt have et Overskud af
Korn-Indførsel, ordner vor Forfatter i følgende Række:

---

*) Jfr. forøvrigt Prof. Dr. Scharlings Artikel om »Høstens Værdi«, Nationaløk. Tidsskr. XIV, 73, og om vor Udenrigshandel i de senere Aar, Nationaløk. Tidsskr. XII, 326 og XIV, 351.

Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Belgien, Schweiz,
Holland, Italien, (Sverig-)Norge, Portugal, Grækenland.

Storbritannien leverer det bedste Erfaringsbevis for Muligheden af at sikre et Land, hvis Befolkningsforholdog Forhold indskrænke den indenlandske Kornavl, en regelmæssig og billig Forsyning med Brød. I en Åarrække har Befolkningen, det industrielle og kommercielleLiv det relative Forbrug i England taget til omtrent i samme Grad, som Hvedeavlen har taget af; — men det voxende Deficit i den indenlandske Kornproduktiondækkes ved Hjælp af den internationale Kornhandel. Det Korn, der føres til fra Udlandet, koster nu mindre, end den indenlandske Hvede tidligere kostede, og man har konstateret, at England, efter at det har stillet sig paa den kosmopolitiske Kornforsynings Standpunkt,er bedre sikret imod Dyrtid, end det tidligerevar, da det væsenligt søgte at hjælpe sig med sin egen Produktion. Bestræbelserne maa nu gaa ud paa; ved Hjælp af Storindustrien og Handelen at skaffe de Modværdier tilveje, med hvilke Nationens Næringsbudgetskal thi af den samlede Betaling for indførteVarer i Storbritannien i det sidste Tiaar benvedHalvdelen, a 60 pCt., til Fødemidler: i 1857 betaltesder 64 Mill. £ for den; ti Aar senere, i 1867, allerede 101 Mill, f, og i 1876 endog 159 Mill. £; ialt har Storbritannien i de tyve Aar 1857_—76 betalt Udlandet 2027 Mill. £ for Dyr, Brødstoffer, Mel, Sukker, Frugter, Drikkevarer og andre Nærings- og Nydelsesmidler, og af disse 2027 Millioner falde alene 733 Millioner paa Korn og Mel. Bevægelsen her er aldeles stadig: med hvert Aar fordrer Storbritannien større Tilførsler af Fødemidler, og maa betale større og større Summer for Korn og Mel.

Aarsagerne hertil ere simpelthen: siden 1860 er den britiske Befolkning voxet fra 28 til 34 Mill. Indv.; det aarlige Hvedeforbrug pr. Individ er voxet fra 311 eng.Pund til 335 Pd., — og det dyrkede Hvedeareal er sunket fr over 4 Mill. Acres til omtr. 3 Mill.! Forholdet har derfor nu udviklet sig saaledes, at af de c. 70 Mill. Hektoliter Hvede, som Storbritannien aarligt forbruger, maa over Halvdelen hentes i Udlandet: af Storbritanniens 34 Mill. Indv. spise kun 16 Millioner indenlandsk Hvede ; de 18 Millionerspise — Om Størrelsen af StorbritanniensHøst følgende Opgivelser (i Millioner Hektoliter):

Om den irske Høst haves følgende Opgivelser (ligeledes
i Hektoliter):

Storbritanniens og Irlands Høst kan herefter i alt anslaas til 120 a 130 Mill. Hektoliter. — Kornindførselen kommer omtrent fra alle Jordens Agerbrugslande; men Amerikas Forenede Stater leverede dog England langt mere Korn end noget andet Land; meget Korn kommer ogsaa fra Rusland, fremdeles fra Tyskland, Donaulandene, Danmark, Østrig-Ungarn, britisk Indien, Avstralien osv.

I Frankrig har Høstudbyttet hævet sig meget betydeligt
dette Aarhundrede. Den franske Høsts Størrelse

Af disse 250 Mill. Hektol. faldt 104 Millioner paa Hvede,
70 Mill, paa Havre, 26 Mill, paa Rug, 20 Mill, paa Byg,

11 Mill, paa Boghvede og 10 Mill, paa Majs. — Men er Produktionen efterhaanden naaet op til en betydelig Højde, saa er Forbruget (af Hvede og Mel) steget endnu stærkere, og Følgen er, at Frankrig i Almindelighed — d. v. s. i Aar, som ikke ere begunstigede af en særlig glimrende Høst — maa indføre mere Korn, end det udfører. Det faar sit Korn især fra Rusland og de Forenede Stater.

Tyskland, der i de senere Aaringer er blevet et regelmæssigt kornindførende Land, havde efter den Optælling, foretoges i 1878, da en Kornhøst paa omtr. 310 Mill. Hektoliter.*)

Sverig-Norge opfører vor Forfatter blandt de regelmæssigt Lande. Det havde imidlertid været rigtigere, om han havde undladt at hægte dem sammen. Sverig, med en Høst paa omtr. 30 Mill. Hektol., har nemlig i Reglen et Udførsels-Overskud, kun undtagelsesvis 1877 f. Ex.) et Indførsels-Overskud. Norge, derimod, en Høst paa knap 6 Mill. Hektol., indfører til Stadighed.

Med Hensyn til de øvrige Lande indskrænke vi os til
at henvise til omstaaende almindelige Overblik. —

Den første af de følgende Tabeller giver en Oversigt over de vigtigste Landes Middelhøst. — Den anden giver en næsten synkronistisk Oversigt, d. v. s. en Oversigt de fleste Landes Høst i et bestemt Aar; 1877 (kun for færre Lande har det været nødvendigt at tage et andet Aar). Angivelserne ere i Millioner Hektoliter.

---

*) Om Produktions- og Handelsforholdene i Tyskland jfr. Artiklen: • Korntold — Kornproduktion — Kornhandel«, Nationalek. Tidsskr. XIV, 114.

Ere de omstaaende Tabeller end fremdeles ufuldstændige, give de dog et langt korrektere og langt fuldstændigere Overblik over Verdens Kornproduktion, end det tidligere var muligt at skaffe sig. Kornstatistiken lader ganske vist endnu adskilligt tilbage at ønske; men det kan dog ikke negtes, at den har gjort særdeles betydelige Fremskridt i den sidste halve Snes Aar.

Den nedenstaaende Tabel giver en Oversigt over Værdien de enkelte Staters internationale Handel med Brødfrugter Mel i Aaret 1877. Staterne ere ordnede efter Størrelsen af Totalomsætningen, altsaa efter den Andel de overhovedet tage i Verdens Kornhandel.

Sammenligner man disse Tal med Tallene for foregaaende vil man bemærke et ganske umaadeligt Opsving: Løbet af kun ti Aar har den internationale Kornog hævet sig fra en Værdi af omtr. 4 Milliarder Kroner til en Værdi af omtrent 6 Milliarder! Der er ingen anden Del af Verdenshandelen, der i Betydning kan maale sig med Kornhandelen.

A.P.