John Prince-Smith's Gesammelte Schriften. Berlin, F. A. Herbig. 1877—80. Bd. I— III. (429 + 388 + 398 S.).

John Prince-Smith, født i London 1809, drog omtrent lyve Aar gammel ti! Tyskland, hvor han tilbragte Resten af sil Liv, og hvor han døde i 1874. Han var altsaa ikke blot Englænder Fødsel, men ogsaa af Opdragelse. I Forening med Faucher, af fransk Herkomst, blev han dog de tyske «Manchestermænds« Paa de tyske liberale Økonomer har han aabenbart øvet stor Indflydelse, uagtet han hverken som Forfatter eller som Taler har præsteret noget Betydeligt. Den strengt videnskabelige Virksomhed laa aabenbart ikke for ham, og han har mere helliget sig praktiske reformatoriske Opgaver. Man har undertiden stillet ham og Fr. List op som to Modstykker: vare hele eller halve Agitatorer, men medens List mere og mere arbejdede sig ind i en Ensidighed, der bragte ham paa Kant med hele Verden, forstod Prince-Smith at tage Hensyn, og har, trods sin Doktrinarisme, i Virkeligheden den mere praktiske Mand. Men at Lists Bidrag til Videnskaben ere af en langt mere blivende Værdi, synes dog ikke at kunne benegtes.

Prince-Smilhs «Samlede Skrifter« ere altsaa nu udgivne i tre Bind af hans Disciple O. Miehaélis og K. Braun. I det tredje Bind har O. Wolff, udførligt og interessant, skildret hans Liv.

De Afhandlinger, der findes i de foreliggende tre Bind, ere følgende: Først under Titelen «Zur Physiologie des Verkehrs» en Række mindre Tidsskrift-Afhandlinger, nemlig : om Markedet, det saakaldte Arbejderspørgsmaal, Afvæltning, Penge og Banker, Kredit, uindløselige Papirpenge med Tvangskurs. Dernæst en Afhandling om «Staten og Nalionalhusholdningen», der udkom i 1873, altsaa kort før hans Død. Fremdeles en Række filosofiske om Tænkningen; — fire Artikler om Mønts pø rgsmaalet; — lo Artikler om Socialdemokratiet; — en Artikel om Arbejderaktionærer, — en Afhandling om Preussens politiske Fremskridt; — en Afhandling om Uandelsfjendskab og Toldbeskyttelse; — en Afhandling om den engelske Tarifreform og dens Følger for Evropa; — nogle Smaaarlikler om Slagteog Differentialtold, Beskyttelsestold, Rentens Frihed, Jordrenten, Næringsloven osv. ; — en Afhandling belitlet »'Handelsministeren sex Timer« , — saml to Foredrag fra den tyske nationaløkonomiske Kongres om Handelsfrihedens Betydning om Nationaløkonomiens Aand og Formaal.

Mange af disse Afhandlinger og Artikler ville, trods det noget efemere Præg de for Størstedelen bære, endnu kunne læses med Interesse og Nytle. De indeholde ofte meget træffende skarpt pointerede Bemærkninger; men man maa finde sig i, at Forfatleren laler om Frihedens «absolute» Berettigelse og at han staar paa et individualistisk og abstrakt Standpunkt, der er alt andet end moderne. Han taler et Sprog, der i vor «realistiske» Tid ofte lyder noget fremmed.

Det yngste af hans Skrifter er det ovennævnte af 1873: "Der Staat und der Volkshaushall«. Af dette ventede han sig meget: baade Anerkjendelse af sine Tilhængere og Angreb af Pressen. «Saavidt mine Erfaringer række,» skriver imidlertid hans Biograf Dr. O. Wolff, »blev hans Forventninger skuffede: Skriftet gik temmeligt sporløst forbi, da det udkom, Oktober 1873. Den offenlige Mening bevægede sig da endnu altfor

meget i en Retning, der ikke tillod nogen Vurdering af Princc- Smiths økonoraisk-politiske Testament Han hørte ikke til de Førere, i hvis Lod et øjeblikkeligt Udbytte falder; — hans Virksomhed var fortrinsvis en Lærers; han var som en Lærer? hvis aandelige Sæd behøver lang Tid for at voxe og modnes, men som endnu bærer Frugter, naar de andre Føreres Gjerningerog maaske allerede ere glemte.» Hvad Dr. Wolff egenlig mener hermed, er uklart, da han dog selv udtrykkeligt fremhæver at faa Agitatorer opleve at se saa mange Resultaler af deres Virken som Prince-Srnilh. Sandheden er ogsaa den: at den Sæd, som Prince-Smith saaede, spirede og modnedes forholdsvis hurtigt. Prince-Smilh oplevede selv al se Frugten af den, —"og det var heldigt for ham, thi Agitatoren kan i Almindelighed ikke godt vente saa længe som Videnskab smanden.Den «ved Siden af de store Mestre Adam Smith og Bastiat«, som Dr. Wolff taler om, maa Prince-Smith renoncere paa.