Den statsvidenskabelige Skole i Paris. L'école libre des sciences politiques. Extr. du Rapport présenté à l'assemblée générale du 6 fevr. 1879, par M. E. Boutmy. Paris, 1879. École libre des sciences politiques. Exposé sommaire de l'organisation et de l'enseignement. 1879.

Den fri statsvidenskabelige Skole i Paris, Vécole libre des sciences politiques, stiftedes i 1871. Dens Stiftere var energiske, dristige Mænd, Folk, der ikke lod sig skræmme, om man. end nok saa mange Gange talte til dem om «Utopi», og — lad os tilføje det — ærgjerrige Mænd. De ønskede at frembringe, og «de følte sig i Stand til at frembringe« «noget Mægtigt og Enestaaende«, quelque chose de puissant et hors de pair. De mene nu paa lidt nær at have frembragt det, de ønskede at frembringe: «ved Hjælp af en lille og sidste Anstrengelse siger Hr. Boutmy, «vor Skole blive en enestaaende iEvropa, et sandt statsvidenskabeligt Til dette ophøjede Maal sætte vi «vor Tro og vort Haab.«

Skolen aabnedes i Begyndelsen af 1872. Den Komité, der havde taget Initiativet til dens Stiftelse, havde rigtignok da endnu ikke set sig i Stand til at skaffe betydelige Pengemidler tilveje, og for saa vidt raaatte Foretagendet synes at være lidt forhastet. Alligevel var Øjeblikket heldigt valgt: det franske Folk var netop da gjennemtrængt af en dyb Offerberedvillighed,

en Redebonhed til at bringe Ofre for Frankrigs Gjenfødelse, og en Overbevisning om at paa den moralske og intellektuelle Udviklingburde arbejdes ikke mindre kraftigt end paa den materielle. «Vi oversaa ikke det Skrøbelige og Utilstrækkelige i vort Foretagende, saaledes som det først fremtraadle; naar vi alligevel satte det i Gang i den første ufuldkomne Skikkelse, var Grunden den, at Øjeblikket til at handle var kommet: det gjaldt at gjøre en stor offenlig Demonstration, at virke paa Folkebevidstheden med det, der griber den umiddelbart og stærkt: en klar, letfattelig Plan, og vide Horisonter.«

Men saasnart den offenlige Opmærksomhed og Interesse var vakt, gjaldt det at sikre Foretagendet en fast Grundvold at staa paa. I Løbet af 1872 og 1873 blev denne Grundvold skaffet tilveje. Et Aktieselskab, der overtog Skolen, blev stiftet, og betydelige Kapitaler stilledes til Disposition. Forskjellige Reformer i Undervisningen indførtes. Oprindelig var Undervisningenkun meddelt gjennem Forelæsninger, og Tilhørernebetragtede kun »som en Herre i sort Frakke, paa et Kalheder» ; de kjendte ham ikke, traadte ikke i Berøring med ham, og ingen Tankeudvexling fandt Sted mellem dem og ham; men efterhaanden føjedes der til Forelæsningerne andre Meddelelsesmaader, der bragte det ønskelige personlige Forhold tilveje mellem Lærere og Elever. Skolen sikrede sig de fortrinligste Lærerkræfter *), der særligt bestræbte sig for at meddele Undervisningen efter den historiske Melhodes Prineiper; de absolute Konklusioner, de Afgjørelser, der søge at skære Alt over én Kam, betragtede Lærerne gjennemgaaende med Uvilje, og Tolerance har altid været et Særkjende for Skolen. Ny Fag optoges eflerhaanden i Undervisningen, og uagtet Betalingenogsaa salles i Vejret, steg Elevtallet dog gradvis fra 89 i Skolens førsle Aar lil over 200 i dens ottende,

---

*) Blandt Lærerne finde vi f. Ex. de ansete Nationaløkonomer Paul Leroy-Beaulieu og G. de Molinari, Statistikerne Levasseur og Clement Juglar, Folkeretslærerne A. Sorel og Funck-Brentano, den politiske Forfatter A. Ribot, fremdeles Flourens, Renault, de Foville, Ferrari, Dunoyer, Lyon-Caen, Boutmy m. m. fl.

og samtidig steg de aarlige Indtaster, der skyldes Elevernes Bidrag, fra c. 4500 fr. til omtr. 30,000 fr. Det stigende Elevtaler mest praktiske Udtryk for, at Skolen har slaaet an; et andet haves i de Efterligninger, den har fundet i Italien og Amerika, og maaske flere Lande.

Skolen betegner det — efter de Reformer, den nu lidt efter lidt har modtaget — som sit almindelige Formaal, at bibringeakademisk Mænd den statsvidenskabelige Dannelse,der betragtes som le couronnement naturel de toute education liberale. Dens specielle Formaal er at forberede til den diplomatiske Løbebane (Udenrigsministeriet, GesandtskabsogKonsulatposter) til Embeder, der henhøre under den centrale og departementale Administration (Amtmandsernbeder bl. fl.), Finansministeriet, Slatsraadel osv., fremdeles (il højere Poster i Bestyrelsen for Jernbaneselskaber, større Bankforetagender,Aktieselskaber — El fuldstændigt Kursus varer to Aar. — Man kan indskrive sig enten for enkelte Fag eller for Undervisningen i dens Helhed. — Undervisningen meddeles dels gjennem Forelæsninger, cours, dels gjennem mere specielle og mere praktiske conferences. Disse sidste antage ofte Karakterenaf Kollokvier; en Del af Tiden anvendes ogsaa til skriftlige Øvelser. — Undervisningen afsluttes med en mundlig og skriftlig Examen. — Til Elevernes Afbenyttelse slaa et Bibliolhek og nogle Læsesale. — Aarligt uddeler Skolen lo Stipendier å 2000 fr. Stipendiet kan kun modtages af saadanne Elever, der have gjennemgaael del to-aarige Kursus, og bestaaetExamen, det uddeles først efter afholdt Konkurrence mellem Ansøgerne om det. Stipendienyderne bør give Skolen Beretning om Udbyttet af de Studier eller den videnskabelige Rejse i Indland eller Udland, for hvis Skyld Stipendiet er blevet meddelt. — Foruden af de egenlige «Elever» , der have indskrevetsig et fuldstændigt Kursus, kunne enkelte Forelæsningerogsaa af «Tilhørere«, «auditeurs». — Skoleaaret(Novembe ^—Juli) deles i to Terminer. — Betalingen er 150 fr. om Terminen for en ainscription totale« d. v. s. for Adgangtil Conferencerne, Sprogundervisningen og Bibliotheket; for en »inscription générale«, d. v. s. for Adgangtil

gangtilForelæsningerne (men ikke til Sprogundervisning) betales100 om Terminen; for en enkelt Forelæsning eller en enkelt Conference (en Time om Ugen) betales 20 å 25 fr. pr. Termin eller 35 å 40 fr. om Aaret.

Hvilke Fag der skulle vælges, afhænger naturligvis af den Løbebane Vedkommende maatte bestemme sig for. Her maa nu bemærkes, at Undervisningen er delt i to Afdelinger: den diplomatiske Afdeling og den administrative Afdeling. For dem, der vælge at gaa den diplomatiske Vej, ere følgende Fag obligatoriske: Geografi og Elhnografi, diplomatisk fra 1648 til vor Tid, Folkeret, den internationale der hviler paa Love og Traktater, Handelslovgivning, Statistik og Handelsforhold, økonomisk Geografi, samt Engelsk eller Tysk. Fakultative Fag ere: sammenlignende Statsret, Frankrigs parlamentariske og legislative Historie siden 1789, sammenlignende Civilret, Nationaløkonomi. — For dem, der vælge den administrative Vej og ville tage de Exarainer> der følge dermed, ere følgende Fag obligatoriske: Slatsforvaltningsret, sammenlignende Statsforfatningsret, parlamentariske og legislative Historie fra 1789 til 1852, sammenlignende Civilret, Nationaløkonomi samt Engelsk eller Tysk. Fakultative Fag ere: Handelslovgivning, den internalionale Ret der hviler paa Love og Traktater, Statistik og Handelsforhold.

Exempelvis meddele vi her det Skema, hvorefter Forelæsningerneover ationaløkon omi holdes: 1. De første Spirer lil Nationaløkonomien i det 18. Aarhundrede. Fysiokraterne: Turgot. Den franske Revolution og de økonomiske Doktriner. — 2. Nationaløkonomiens Konstituering og Fremskridt. Adam Smith, Arbejdets Deling. Say. Afsætningslæren. Ricardo, Jordrenlen,Malthus, Ch. Dunoyer, de økonomiskeFaser den immaterielle Produktion. — 3. Anvendelsen af de økonomiske Læresætninger. Cobden og Ligu'en. Den økonomiske Reform i England. Basliat. Handelstraktaterne. — 4. Modsigerne. Sismondi, Carey, Beskytlelsesmænd, Socialister. — 5. De økonomiske Læresætningers Filosofi. J. S. Mill. Nationaløkonorniensnuværende

tionaløkonorniensnuværendeStilling. Den apologetiske Skole,
den historiske Skole.

Som et andet Exempel meddele vi det Program, der er lagt for Undervisningen i «den paa Love og Traktater hvilende internationale Ret». FørsteAar: J. Bestemmelsen af en Stats Befolkning og Territorium: a. Nationaliteten fra det internationale Indfødsret ved Fødsel, og ved Naturalisation, ved Territoriets Deling. b. Territoriet; Grænsetraktater. — 11. Statens Forhold: a. til dens Undersaatter i Udlandet; b. til Udlændinge paa dens Territorium. — IH. Om Grænserne for Statens legislative Myndighed: a. i privatretlige Forhold; b. i strafferetlige Forhold. Tillæg: om Staternes gjensidige Understøttelse kriminalrellige Forhold ; om Udlevering af Forbrydere. — Andet Åar: IV. Den literære og kunstneriske Ejendomsret fra det internationale Synspunkt. Den industrielle Ejendomsret; Opflndelsespatenter, Firma- og Fabrikmærker, industrielle Tegninger Modeller. — V. Om Benyttelse af Havet og Floderne. Søfarts-Regler. Konventioner om Sejladsen paa bestemte Have og Floder. Suez-Kanalen, Rhinen, Elben, Schelde, Donau. — VI. Administrations-Omraader, der have faaet en international Organisation. Jernbaner, Postvæsen, Telegrafvæsen, Mønt, Vægt og Maal. — VII. Konsulatvæsenet. Dels Historie. Konsulerne og deres Retsstilling.

Skolen har, og med Held, søgt at forberede sine Elever til forskjellige højere Statsexaminer, administrative Examiner, Konsulatsexaminer Den har søgt at gjøre dem skikkede til at beklæde Stillinger i det praktiske Forretningsliv, samtidigt med at den har holdt Videnskabens Fane højt. Den har oplaget praktiske Øvelser i sit Program, idet den har stillet sig det, man i Tyskland kalder « Semina rieøvelser » for Øje, og har her indført Noget, der tidligere var saagodtsom ukjendt i Frankrig. Hr. Boutmy indlægger i sin Beretning et godl Ord for disse Øvelser, hvis store Betydning — navnlig derved at de bidrage til at udvikle de Studerendes Selvvirksomhed — ogsaa nærværende Referent har bestræbt sjg for at vise.

A.P.