Papir, Bøger og Aviser i England.

For ikke stort mere end hundrede Aar siden udkom der i en blomstrende engelsk Provinsby, knap 25 Mil fra London, en politisk Avis, hvis Redaktør for Skik, naar Foslen, hvad dengang hyppigt skete, udeblev nogle Dage, at fylde sit Blads Spalter med Optryk første Mosebog. Naar saa Posten endelig kom med Efterretninger om Frederik den Stores Krige eller om Kejser Josef ll.s Tronbestigelse, blev Fortællingerne fra Kanaans Land foreløbigt standsede, — indtil en ny Afbrydelse i Postgangen atter tvang Hedaktøren til at ty til Bibelen igjen, og til al lade Dagspoliliken hvile. Nu, i vor Tid, er Journalistiken en af Englands blomstrende Industrier, der beskjæftiger Hundredetusinder Hænder og Millioner af Aander, ligefra Minislerpalaiset Downing Street ned til Værkstedet, — en Industri, der ikke taaler Standsning i Arbejdet, men forlanger, at Telegrafen bringe Efterretning om Begivenhederne i samme Øjeblik, de indtræffe. — Et Exempel paa, hvad de engelske Trykkerier ere i Stand til at præstere, er følgende: I 1876 offenliggjorde «Times« et journalistisk Tilbageblik paa de fore • gaaende 25 Aar i et 600 Sider tykt lille Bind. Dette tæt trykte Værk sattes af to kættere T TOTTage vett fljætpr~~af Sæltemaskiner! satte hver Sætter altsaa omtrent 1000 Linjer å40n! Den «Walterpresse», der benyttedes ved Trykningen leverede 12,000 færdige Ark i Timen!

Der udkommer for Tiden i Storbritannien henved 1800 periodiske Tidsskrifter, hvoraf 460 i Hovedstaden, 960 i de engelske Provinser, 50 i Wales, 164 i Skotland, 142 i Irland og 20 paa de mindre Øer. Der udkommer over 1000 Ugeblade, hvoraf de fleste (670) forsendes om Lørdagen. Ifølge en Opgivelsei Press Directory« tilhøre 515 Blade og Tidsskrifter den saakaldte liberale Partiretning, 296 den konservative , 67 den liberal-konservative, medens 905 (især Fagblade) anses for fuldstændigt nevtrale. 95 Organer ere helligede specielle Industri og Handelsbrancher, 89 ere helligede Ungdommen, 58

Maadeholdsbevægelsen («the temperance cause«), og 46 bevæge sig paa udelukkende religiøse Omraader. 2 Tidsskrifter agitere imod Tobaksrygning, — og 3 modtage Bidrag fra Patienter i Sindssygeanstaller.

Avisernes Navne synes ikke at vidne om megen Opfindsomhed: findes 136 «Gazettes« og ligesaa mange «News», 135 «Adverlisers», 128 «Tiraes», 122 »Journals«, 111 »Chronicles«, »Heralds«, 71 »Express«, 49 »Observers«, 33 "Telegraphs« ligesaa mange »Standards«, — bestandig med Tilføjelse vedkommende Stednavn.

1 London gaar der fra Kl. 9 Morgen til Kl. 9 Aften ikke en Time uden ny Avis-Udgaver, der bringe mer eller mindre vigtige «nyeste Efterretningen) fra alle Verdenshjørner om Krig og Fred, Børsen, Rigsdagsforhandlinger, Skibsefterrelninger, Arbejderforhold og som sjeldent ganske mangle Originalartikler. Man maa indrømme den engelske Publicistik, at den slaar over ethvert Lands, og al den har gjort ikke blot den videste men ogsaa den viseste Brug af Pressefriheden. Offenligheden er altid Sandheden gavnlig, og i de alvorlige Blade behandles de offenlige Anliggender — omend fra forskjellige Standpunkter dog i Almindelighed saaledes, at der kastes Lys paa dem.

Til de ældste periodiske Blade, der endnu bestaa, høre følgende: London Gazette, (stiftet 1665), Worcester Journal (stiftet 1690), Edinburgh Gazette (ligeledes af 1690), Stamford Mercury (1695), Course of the Exchange (1697), Lloyd's List (1726), Morning Post, London, (1772), Times (1778), Morning Advertiser (1794).

Bogproduktionen stiger med hvert Aar. Der udkom i

I Spidsen for denne Produktion staar, naar man blot ser paa Kvantitelen, den theologiske. Den største Udbredelse har, efter hvad der siges i Boghandlerkredse, næst Bibelen, Bunyans a Pilgrim'sProgress« el andet Skrift af religiøst Indhold, «the

Christian Year«. De rige Midler, hvorover de store Missionsselskaberraade,
ikke al have været uden Indflydelse paa
den theologiske Masseproduktion.

Bogudførselen fra England har. i den sidste halve Snes Aar haft en Værdi, der bevæger sig mellem 600,000 £ og henved 1 Mill. £ (henved 18 Mill. Kr.). Den største Afsætning finde de engelske Bøger i Amerika, Avslralien og Kaplandet.

Der findes for Tiden 3260 Trykkerier i England, 260 i Skotland og 230 i Irland, i hvilke en 60,000 Arbejdere have Beskjæftigelse. Kvindelig Arbejdskraft anvendes endnu kun forholdsvis lidet. I London findes dog et Sætteri, der kun benytter og flere Forretninger i Glasgow og Edinburgh benytte kvindelige Sættere. — Trykkemaskiner, navnlig Cylindermaskiner, naturligvis efterhaanden komne i Brug i stort Omfang; men i de mindre Forretninger benyttes dog ogsaa en stor Mængde Haandpresser.

Opfindelsen af Kludepapiret er ikke meget ældre end Bogtrykkerkunsten,og paa en vis Maade banet Vejen for den. Uden Papirmøller vilde ikke engang fiullenbergs Opfindelse have fremmet Menneskehedens intellektuelle Udvikling i nogen høj Grad. Det er ikke bekjendt, hvem og hvilket Folk man egenlighar takke for den Opfindelse, der gik ud paa at lave Skrive- og Trykkemateriale af Plantestoffer. For mere end SOTTAar TørTrTslT FødseT vår~él"PranTépaplF r "Brug" i Japan, hvortil det formodenlig var kommet fra Kina. I det 11. og 12. Aarhundrede fabrikerede man i Evropa Bo mulds papir, og først i det 14. Aarhundrede vandt Papir af Linned-Klude Indgang. Bomuldspapirer Tvivl en kinesisk Opfindelse, medens del er rimeligt, at Kludepapir først blev fabrikeret i Evropa. Paa del kejserlige Bibliothek i Wien findes det ældste Dokument skrevet paa Kludepapir: et Mandat fra Kejser Frederik 11, dateret Aar 1243, angaaende en Slrid om en Kloslerejendom. — Man antager,at bragte Fabrikalionen af Bomuldspapir til Spanien, og al den derfra fandt Indgang i Frankrig. Efter forskjelligePapirlevninger det 12. Aarhundrede at dømme har man allerede dengang forsøgt al blande Bomulden med Hør-Klude, hvilkel senere har ført til Fabrikationen af rent Linned-Kludepapir.En

papir.Enstor Papirmølle af denne Art oprettedes 1390 i Mrnberg. En Tysker vod Navn Spielmann indførte denne Opfindelsei hvor denne Industri dog var længe om al slaa Rod; endnu i det 17. Aarhundrede blev næsten hele det britiske Papirforbrug dækket ved Opkjøb i Frankrig, Holland, Tyskland og Genua, hvor Papirfabrikationen allerede havde naaet en vis Blomstring. Men Indvandringen af hollandske og franske Religionsflygfninge var ogsaa denne Industrigren gunstig. Henri de Portal, en Albingenser, opretlede i Lavenstoke i Hampshire en Papirfabrik, der forstod at levere et saa udmærketProdukt, Fabrikationen af det engelske Banknotepapirblev den, —et Monopol, som den endnu bestaaende Forretning er vedbleven al være i Besiddelse af.

Der bestaar for Tiden 3 å 400 Papirmøller i Storbritannien, som beskjæftige omlrent 18,000 Arbejdere, Halvdelen mandlige, Halvdelen kvindelige. Papirforbruget er i England overordenligt stort og er i bestandig Tiltagen; men Produktionen levner dog i Almindelighed et Overskud til Udførsel. Der indføres imidlertid betydelige Kvantiteter. I Treserne og Halvfjerdserne er der aarligt blevel indført mellem 116,000 og 260,000 Ctnr. Papir, lil en Værdi, i 1878, af 637,000£; men Ddførselen løb op lil 133,000 å 350,000 Ctnr. Papir, og delte sidste Kvantum havde (i 1878) en Værdi af 925,000 £ (omlr. 17 Mill. Kroner).

(Af K. v. Scherzer: Weltindustrien.)