I. Regeringsavtoriteter.

Vigtigheden af Varetagelsen af de økonomiske Interesser. Den økonomiske i Danmark. Regeringskontorerne og Nationaløkonomien. De danske Landmænd forlange et Ministerium Agerdyrkning. Det svenske Kommerce-Kollegium. Englands of Tråde. Økonomiske Ministerier i Udlandet. Frankrigs supérieur de Vagriculture, de Vindustrie et du commerce. Et nationaløkonomisk Senat. Tanken om en økonomisk Fællesrepræsentation — i dens Sted Sær-Repræsentationer.

Jinhver vil indrømme, at det ligesaa lidt gaar an at forsømme Lands økonomiske Interesser som dets andre. Enhver vil indrømme, at Varetagelsen af Landbrugsinteresserne, industrielle og kommercielle Interesser er af den yderste Vigtighed, og ikke blot for Landbrugerne, Industridrivende og Handelsstanden, men for hele Nationen, hvis Velvære betinges heraf. Der er ingen Tvivl om, at de økonomiske Interesser bør fremmes efter bedste Evne. Men Spørgsmaalet er: hvorledes fremmes og varetages de bedst?

Ligeoverfor dette Spørgsmaal gaa Anskuelserne vidt fra hverandre: den Ene bolder paa, at det mest Mulige overlades til det private Initiativ, den Anden har færre Betænkeligheder ved at paakalde Statsmagten. Men hin kan dog umuligt ville overlade Alt til det private Initiativ, og denne vil paa sin Side ikke gjere Statsavtoriteterne til uindskrænkede Herrer. Det individualistiske Princip og det sociale Princip have begge deres relative lierettigelse.

Det bliver Opgaven for Samfundsmagtens Organer
at varetage Totalitetens Interesser. Men ved Siden heraf
maa de særlige Interesser have deres Organer.

Selv orn det egenligc regeringsapparat blev ordnet
paa den fortrinligste Maade, og selv om Regeringskontorerne
i Besiddelse af de fortrinligste Arbejdskræfter,
— saa vilde Alt dog ikke dermed være klaret. De Regerendes
være nok saa stor — der maa alligevel
være Organer for de særlige Interesser. De landøkonomiske,
industrielle, de kommercielle Interesser maa
have deres Organer, af hvilke man kan erfare, hvilke
å 1 T_„_ T »nJmnnnrlnnn r\a Tnrhic + rirlHvPnrip.
uu"'11" "O *¦"- 7 /
og Handelsmændene nære, og hvorledes de landøkonomiske,
og kommercielle Forhold og Forholdsregler
af dem, der mest direkte berøres
deraf. Dette erkjendes da ogsaa: der findes jo Organer
for de særlige Interesser. Et andet Spørgsmaal er, om
de findes i det fornødne Omfang.

Sagen har altsaa to Sider: først Statsavtoriteterne og de egenlige Regeringsorganer; dernæst Organerne for Agerbrug, for Industri og for Handel, for de særlige økonomiske

Disse sidste komme vi senere til. Allerede her ville

vi dog gjøre den Bemærkning, at ønsker man at give Landbruget hvad Landbrugets er, Industrien hvad Industrienser, Handelen hvad Handelens er, — gaar det ikke an, at den ene Gruppe af Interesser udstyres med særdeles talrige, den anden Gruppe derimod med aldeles utilstrækkelige Organer. Men herom senere. Foreløbig holde vi os til, hvad vi betegne som Sagens første Side.

Den lovgivende Magt, Regering og Rigsdag, skylde vi en Række af Love vedrørende Agerbrug, Industri og Handel, — og Rækken er tildels saa broget, at det kan være vanskeligt nok at hitte Rede i den.

Lovgivningsvirksomheden paa det økonomiske Omraadeforegaar,i Store og Hele, omtrent paa følgende Maade: Vedkommende Minister (Indenrigsminister, Finansministerosv.)beslutter et økonomisk Lovforslag skal udarbejdes og giver de ham underordnede EmbedsmændOrdreom foretage de fornødne Skridt. I det paagjældende Regeringskontor tages der altsaa fat paa Lovforslagets Udarbejdelse. Dette Kontor raader muligvis — sandsynligvis — over udmærket dygtige Arbejdskræfter. Men i hvilken Retning vise dets Embedsmænd deres Dygtighed? Udmærke de sig ved deres nationaløkonomiskeIndsigt?Forstaa sig paa Agerbrug, Industri eller Handel? Kun sjeldent! Man finder (—(^— det er jo navnligIndenrigsministeriet,Talen er om —) Jurister,menyderst Nationaløkonomer; man finder et Personale, der muligvis er i Besiddelse af udmærkede juridiske Kundskaber og af en betydelig Kontorfærdighed, — men dets økonomiske Kundskaber ere af en lettere Art. Af disse Mænd udarbejdes de økonomiske Lovforslag!Ide

slag!IdeKontorer, Indenrigsministeriets, der navnlig have at gjøre med økonomiske Sager, sætter man Jurister; — hvis man engang, som en Kontraprøve, ryddede JustitsministerietforJurister i Stedet fyldte det med Nationaløkonomer, vilde Resultaterne neppe være tilfredsstillende.Altsaa:de Lovforslag udarbejdes i Regeringskontorer, hvor den økonomiske Sagkundskab kun er sparsomt repræsenteret. Aabenbart er dette et mindre heldigt Forhold, — og i mange Tilfælde erkjende ogsaa selve Kontorerne, at de ikke kunne undvære Sagkundskaben.Findede ikke hos sig selv, maa, de søge den udenfor Kontorerne. Dette sker da ogsaa ret hyppigt: paatænker Regeringen, for Exempel, at udarbejdenyestore Love vedrørende Arbejderforholdene,nedsættesder en "Arbejderkommission)),dertæller for de forskjellige Interesser,forden Theori og for den rene Arbejds-Praxis osv.; skal der udarbejdes landøkonomiskeLove,vil eller andre kompetente Avtoriteter blive raadspurgte; skal der udarheiriesfinPatentlov, man snørere Industriforeningen, som de Induslridrivendes Repræsentant, om hvad de Patentvæsenet Nærmeststaaende mene om det, og til adskilligetekniskeAvtoriteter man henvende sig i de tekniske Spørgsmaal*); skal der udarbejdes en ny Vexellov,nedsættesder Kommission, hvor den kommercielleSagkundskabligesaa som den juridiske har

---

*) At der ved en eventuel Reform af Indenrigsministeriet ikke blot bør tænkes paa den økonomiske, men ogsaa paa den tekniske Sagkundskab, er sikkert nok. Der burde oprettes et teknisk Departement. Stemmer herfor have ogsaa hævet sig. Se saaledes en Artikel om «vor tekniske Administration« i »Nationaltidende d. 9.Dcbr. 1879.

sine Ordførere; skal der udarbejdes en ny Toldlov, vil man, selv om der ikke ligefrem nedsættes en Kommission, dog i alt Fald med Hensyn til en stor Mængde Detailspørgsmaalnødvendigvisraadføre med industrielle og kommercielle Sagkyndige; og ogsaa med Hensyn til mindre kommercielle Lovforslag vil man spørge Grosserer- Societetet eller andre Sagkyndige, Institutioner, Foreninger,Privateosv., deres Mening. Disse Exempler kande fortsættes en Stund endnu; —- men de bevise aldelesikke,at økonomiske Lovforslag i Danmark udarbejdespaaden tilfredsstillende Maade. Tværtimoderdenne Trang til at søge Hjælp hos Andre vist noget abnorm. Af Regeringskontorerne ere de indenrigsministeriellemindstskikkede at følge Raadet: «Hjælp Dig selv!«

Nu fik det maaske endda passere, at den økonomiskeSagkundskab utilstrækkelig hos dem, der udarbejdede Lovforslag, hvis man havde nogen Garanti for, at de økonomiske Lovforslags Forfattere paa en fyldestgjørende og regelmæssig Maade søgte og fandt Assistance hos den økonomiske Sagkundskab udenfor Kontorerne. En saadan Garanti savnes imidlertid ganske. Og i mange Tilfælde vil det, trods den bedste Vilje, virkelig være omtrent umuligt for Kontorerne at finde en fuldt tilfredsstillende Assistance. At nedsætte Kommissionervil upraktisk; Grosserer-Societetet er ikke organiseret paa en saadan Maade, at det kan spille den Raadgiver-Rolle i kommercielle Sager, som forskjellige af Udlandets Handelskamre spille; og gjennemgaaendemangler Handelen Organer, der tilfulde formaa at bøde paa Regeringskontorernes utilstrækkelige Sagkundskab. Den Assistance, disse trænge til, søge de

i Ny og Næ, — og de kunne maaske heller ikke Andet,
naar billigt Hensyn tages til de forhaandenværende Forhold.

Saalænge Forholdene ere, saaledes som de nu faktisk ere, maa man være belavet paa, at de økonomiske Lovforslag, udgaa fra Regeringskontorerne, ikke tilfredsstille økonomiske Sagkundskabs Fordringer. Men fra Lovforslag til Lov er der en lang Vej, — og kunne vi da ikke haabe, at vi ved Vejens Endepunkt ville have fundet, hvad vi savnede ved dens Udgangspunkt? Vi have jo Rigsdagen! Ethvert Lovforslag undergives dér jo mindst, sex Behandlinger, saa der maa da være rig Lejlighed at faa de eventuelt nødvendige Korrektioner indførte. Meget rigtigt, — hvis man havde nogen Garanti for, at det var den økonomiske Sagkundskab, der i Kigsdagen ved Afgjørelsen af økonomiske Spørgsmaal! en saadan Garanti hverken haves eller kan haves. Rigsdagsmændene vælges paa Grund af deres politiske Standpunkt; om deres økonomiske Sagkundskab der kun sjeldcnt. Rigsdagen er og maa være en politisk Korporation, en Samling af Repiocßciimulv« 7J_{B;;^B ;;^} -;!:'.::':- n«*«««!««, n™ de økonomiske Kapaciteter (— der naturligvis aldrig ganske ville mangle —) ere tilstede i fornødent Antal, beror mere paa Tilfældigheder. Faktisk har den danske Rigsdag i den Tid den har bestaaet talt talrige Repræsentanter Landbointeresserne, men de industrielle og kommercielle Interesser have staaet og staa fremdeles godt som blottede for Repræsentanter.

Saadanne Tilstande varsle ikke heldigt. Men hvad er der at gjøre? Ligeoverfor Rigsdagen er der, for Tiden i alt Fald, Intet at udrette. Vi maa altsaa se, om Sagen ikke paa et andet Punkt kan gribes an.

Blandt Landmændene har der i den senere Tid (saa- Jedes bl. A. paa et Møde af de forenede jydske Landboforeninger Kolding i sidste Efteraar) oftere været forhandlet Oprettelsen af et Ministerium eller et Departement Agerbrug. Man finder den bestaaende Ordning, under hvilken Kontorerne bestandig maa søge sagkyndig Assistance udenfor Kontorerne, lidet heldig, og man har i Virkeligheden Grund til at være misfornøjet at der ikke ved Ordningen af de ministerielle Kontorer er blevet givet Landbrugsinteresserne en mere anselig Plads. Forslaget om Oprettelsen af et Landbrugs-Departement siges at hvile paa en berettiget Tanke. Men de industrielle og kommercielle Interesser kunne ogsaa gjøre Krav paa en anseligere Plads end den, de for Tiden indtage. Overhovedet kunne de økonomiske Interesser nok forlange en Omordning, navnlig af Indenrigsministeriets Departement. Man ser dér Sager vedkommende Rigsdagsvalg , Indkvarteringsvæsen, Indfødsret, etc. blandede sammen med Sager vedkommende Industri og Handel. Kort sagt: højst heterogene Sager ere forenede under den samme Overledelse. det er vel ikke saa aldeles utænkeligt, at Departementets Chef kunde forstaa sig mindre godt paa den ene Art Sager end paa den anden. Naar man nu besluttede sig til en Omordning, d. v. s. til en Udskillelse af Sagerne vedrørende Agerbrug, Industri og Handel fra de Sager, med hvilke de ikke staa i nogen naturlig Forbindelse, da skulde denne Udskillelse foretages med dette for Øje: at skaffe Regeringskontorerne den økonomiske eller i alt Fald noget af den økonomiske de nu savne.

Hvordan har man baaret sig ad i andre Lande?

Kunne vi lære Noget af den Maade, hvorpaa rnan i andre Lande har ordnet Centraladministrationen af de økonomiskeSager? maa sikkert lyde derhen, at der ikke i noget andet Land findes økonomiske Statsinstitutioner, økonomiske Ministerier eller Departementer etc., som vi vilde gjøre vel i uden Videre at tage Kopi af. Men om man end nok saa stærkt indrømmer dette og anerkjender, at de forskjellige Lande maa hære sig ad paa forskjellig Maade, — saa vil man dog ikke derfor benegte, at der kan findes Et og Andet i de fremmede Landes Institutioner,som om end under en modificeret Form — fortjener Efterlignelse. At der virkelig kan læres endel af andre Landes Excmpel, vil Ingen bestride.

Af Sverigs økonomiske Statsinstitutioner skulle vi
nævne én, som de Fleste ofte ville have hørt nævne,
medens maaske Færre ere rigtigt paa det Rene med,
hvori dens Opgaver egenligt bestaa. Det er det svenske
1. ~.1 \T rt «^ «~^ -"» .1/nHn fif inm c f\m /I nr liop CinrtøC til
-.(-)-. — - - - J _
Kollegiet (—(— hvis Historie er over to hundrede Aar gammel
) har (ifølge §g 1 og 2 af den endnu gjældende
Instruktion af 23. April 1831) følgende Opgaver:

Kollegiet skal <>være nøje underrettet om , hvorledes det staar til med Rigets Handel og Søfart og alle andre Næringer i Landet, der i Almindelighed indbefattes under Benævnelsen Industri og Haandværk», — og i denne Henseende udfolder det en omfattende Virksomhed. Med Hensyn til de nævnte Næringer skal Kollegiet undersøge »hvilke Hindringer, der maatte ligge i Vejen for deres Opkomst og Udvikling, samt ved hvilke Midler Hindringernekunne

ernekunnefjernes, og i dette Øjemed skal det indhente Oplysning om Handelens, Søfartens og de øvrige NæringersTilstand Fremgang i andre Lande og de Anstalter,som maatte findes til deres Fremme.« Kundskabherom navnlig gjennem Konsulerne, og af hvad Kollegiet gjennem dem faar at vide, giver det atter Publikum hyppige Meddelelser. Endelig skal Kollegietaarlig Beretning til Kongen om »hvorledes Rigets Handel og Søfart, Fabriker og Haandværk have stillet sig i det nærmest foregaaende Aar.» Disse Beretningeroffenliggjøres i «Bidrag til Sveriges officiela Statistik«, og denne Side af Virksomheden har en stor Betydning. Det er en Selvfølge, at Kollegiets Stilling ligeoverfor Industrien og Handelen maa have skiftet Karakter i det halve Aarhundrede, der er forløbet siden Instruktionen gav sine Bestemmelser om dets Forholdtil Søfart, Fabriker, Haandværk, Fiskeri etc. Lovgivningen er naturligvis undergaaet adskillige Forandringeri langt et Tidsrum, og navnlig har Gjennemførelsenaf friere Handelspolitik maatte modificere Kollegiets Holdning. Modifikationen bestaar navnlig deri, at Statsindblandingen er bleven stedse mere begrænset. Forsaavidt er Kollegiets Virksomhed altsaa bleven indskrænket;omvendt den i 1857 udvidet derved, at det indtil da bestaaende «Bergskollegium» blev slaaet sammen med Kommercekollegiet.

Uagtet Kollegiet har høstet megen Anerkjendelse for flere af sine Arbejder, navnlig Meddelelserne af Handelsstatistiken,harSpørgsmaalet dets Ophævelse eller Omdannelse dog i en lang Række af Aar staaet paa Dagsordenen. I 1874 nedsattes en Kommission, der skulde undersøge dette Spørgsmaal. Kommissionen kom

januar 1875) til det Resultat, at den kollegiale Arbejdsmaadeerfor for omsvøbsagtig, for tidsspildende og kraftforødende, kort sagt: den er ikke tidssvarende, og den bør forlades; og dermed følger da, at Kommercekollegietbørinddrages. saa opstaar Spørgsmaalet: hvad skal sættes i Stedet? Kommissionen foreslaar, at de Forretninger, der hidtil have henligget under Kommercekollegiet, herefter henføres under et nyt Departement eller Direktorat, der kunde kaldes «Kongi. Styrelsen for handeln och naringarne». »Et særligt Departement for Næringerne (Industri og Handel) kan,» skriver Kommissionen, «vanskeligt undværes. Vel er det en Sandhed, at med den Udvikling, som den industrielleogkommercielle har taget, med den private Driftighed, der er raadende, og den Lethed, hvormedKræfternekunne sig til enig Samvirken, naar den Enkeltes Evne ikke slaar til, — behøves Statens Indgribenforat den økonomiske Virksomhed ikke saaledes som tidligere; men Meget staar dog endnu tilbage,derkræver fra Statens Side. Jo nødvendigere er det ogsaa at passe paa, at Lovgivningen følger med, og at de til Næringens Bedste indrettede Institutionervirke,saaledes de bør. For at føre et saadant Tilsyn turde det fremdeles være nødvendigt, at have et Embedsværk, hvis specielle Opgave det er at følge den økonomiske Udvikling og lægge Mærke til Alt, hvad der berører de økonomiske Interesser. Uden et saadant særligt Embedsværk vilde Regeringen sandsynligvisoftekomme Forlegenhed med at erholde grundig Oplysning i vigtige Spørgsmaal, thi under den nuværende

Ordning af Regeringskontorerne vilde den vanskeligt
kunne faas.»

I Spidsen for det industrielle og kommercielle Direktorat, Oprettelse den svenske Kommission altsaa foreslaar, skulde der da staa en Generaldirektør, og under ham skulde et vist Antal Bureauchefer sortere. Under én Bureauchef skulde høre: Konsulatssager, den udenrigske og Søfart, Offenliggjørelsen af Beretninger om disse Forhold; — under en anden: den indenrigske Handel, Søfart og Industri, samt Udgivelsen af Beretninger herom; — under en tredje: Patentvæsenet, den tekniske Undervisning, Bjergværksvæsen osv.

Til sine Forslag knytter Kommissionen nogle Bemærkninger Nødvendigheden af at Regeringsavtoriteterne, have at gjøre med økonomiske Sager, sættes i Forbindelse med den økonomiske Sagkundskab: de Avtoriteter, der have at gjøre med Sager vedrørende den økonomiske Virksomhed, bør sættes i Vexelvirkning med Udøverne af denne Virksomhed. Kommissionen henstiller derfor, om der ikke ved Siden af det foresJaaede økonomiske bør stilles en Korporation, besiaa= ende af indsigtsfulde og erfarne Repræsentanter for Industri og Handel. Denne Korporation skulde raadspørges alle vigtigere industrielle og kommercielle Sager, og i den skulde Regeringen kunne finde den specielle Sagkundskab, den maatte savne hos sig selv.

At der i England ikke findes noget økonomisk Ministerium, er et ret overraskende Faktum. Der findes i England en Regeringsinstitution, kaldet the Board of Trade; men denne Avtoritet er slet ikke (hvad den ofte

kaldes) noget "Handelsministerium'«. Imidlertid kan man paa ingen Maade anføre England som et Bevis for økonomiskeMinisteriers thi den bestaaende Ordning anerkjendes af selve Englænderne som utilfredsstillende.En Handelskamre have i England i de senere Aar stærkt udtalt sig for Oprettelsen af et Handelsministerium, og d. 8. Juli f. A. vedtog Underhuset paa Forslag af Sampson S. Lloyd, Formand for de britiske Handelskamres Fællesforening, følgende Resolution:«Det Husets Mening, at det er ønskeligt, at de executive Regeringsfunktioner, der særligt berøre Handel og Agerdyrkning, overtages af et særligt Departement under Ledelse af en Statssekretær (Minister), der skal være Medlem af Kabinettet.«

Nysnævnte Board of Tråde deles i følgende sex Departementer: 1. det statistiske og kommercielle (der i høj Grad udmærker sig, under Robert Giffens Ledelse, ved sine statistiske Offenliggjørelser); 2. Jernbane-Departementet; Departementet for Havnesager; 4. Departementet Søfart; 5. det finansielle Departement; og n »i n.i.v.l i r\ t t

Savner England Ministerier for Agerbrug, Industri og Handel, finde vi saadanne til Gjengjæld i adskillige andre Lande. I Østrig haves saaledes et Handelsministerium, under hvilket kommercielle og industrielle Sager samt Sager vedrørende Kommunikationsvæsenet høre. — I Ungarn findos baade et »Ministerium for oflenlige Arbejder,Kommunikation Skibsfart« og et "Ministerium for Agerbrug, Industri og Handel.«^— I Preussen findes ved Siden af et Agerdyrkningsministerium et ('Ministerium

for Industri, Dandel og offenlige Arbejder«. — Ogsaa Båden har sit Handelsministerium. — Italien har baade et Ministerium for offenlige Arbejder og et Ministerium for Agerbrug, Industri og Handel. — Spanien har et Ministerium for Handel og Agerdyrkning. — Portugal et Ministerium for offenlige Arbejder, Handel og Industri. — Rumænien et Ministerium for Agerbrug, Handel og offenlige Arbejder. — Holland og vel endnu flere Lande, — store og smaa, — ere ligeledes i Besiddelse af økonomiskeMinisterier. Ja Frankrig har ikke blot et Ministerium for offenlige Arbejder og et Ministerium for Agerdyrkning og Handel, men er tillige i Besiddelse af et navnlig i den senere Tid i Tyskland meget omtalt nationaløkonomiskRaad, Conseil supérieur du commerce, de l'agriculture et de l'industrie».

Allerede i tidligere Aarhundreder (endog under Henrik IV, omtrent ved Aar 1607) søgte man i Frankrig at skabe Regerings-Avtoriteter, der skulde være i Besiddelse af den specielle økonomiske Sagkundskab. De blev imidlertidunder skiftende Regeringer ideligt ændrede, og først Napoleon 111 har Æren af at have givet det «nationaløkonomiskeSenat» fastere Grundvold at staa paa. Artikel 3 i Senatus-Consultus af 23. December 1852 havde indrømmet Kejserens Regering Ret til selvstændigt at forandre Toldtarifen gjennem Afslutning af internationale Handelstraktater. For nu at give de Beslutninger, der resulterede af Udøvelsen af denne Ret den fornødne Avtoritet,oprettede kejserligt Dekret af 2. Febr. 1853 det nævnte «Conseil supérieur». I Motiverne til dette Dekret hedder det: «I Betragtning af at .... vi maa handle med den yderste Forsigtighed i de Sager, der berøre Agerbrugets,Industriens Handelens Livsinteresser; — i

Betragtning af at Sikkerhed og Stadighed ere af største Betydning for disse Interesser, og at de økonomiske Spørgsmaal derfor maa prøves med fuld Sagkundskabog moden Dømmekraft; — i den Hensigt at drage Nytte af de Mænds Oplysning og Erfaring.,der helliget Studiet af disse Spørgsmaal eller Udøvelsen af Landbrugs-, Industri- eller Handelsvirksomhedderes forordne vi: der skal oprettes et Over-Ilaad for Handel, Agerbrug og Industri." Som en Hovedopgave for denne Avtoritet, der skulde være et Udtrykfor økonomiske Sagkundskab, den theoretiske saavel som den praktiske, bestemtes det, at Raadet skulde afgive Betænkning i Sager, der forelægges det af Regeringen,navnlig Lovforslag vedrørende Toldvæsenet, Handels- og Skibsfartstraktater, Handelslovgivningen, Udvandrings og Kolonialvæsen etc. etc., og ganske i Almindelighedi der berøre Folkets økonomiske Interesser.Den Raadet fik i 1853, forandredesved Dekreter af 5. og 13. Juni 1873, og nu for nogle faa Maaneder siden, er den atter bleven ændret, har ønsket at give Raadet en af Administrationen fuldstændiguafhængig De nyeste Bestemmelser om "le Conseil supérieur« indeholdes i to Dekreter af 1. Oktober1879, gaa ud paa Følgende:

Over-Raadet for Handel, Agerdyrkning og Industri, i hvilket Agerdyrknings- og Handelsministeren præsiderer, bestaar af to Vicepræsidenter og tre Sektioner: 1. Sektionenfor 2. Sektionen for Agerdyrkning, 3. Sektionenfor Enhver af disse Sektioner bestaar af 18 Medlemmer, valgte blandt Senatorerne, de Deputerede, Præsidenterne for de vigtigste Handelskamre og de Mænd,

der have bedst Kjendskab til kommercielle, agrikole, industrielleog Sager. — Desuden ere ex officio Medlemmer af Raadet: Ministrene, Under-Statssekretæren i Ågerdyrknings- og Handelsministeriet, Generaltolddirektøren,Direktøren den udenrigske Handel, Direktøren for den indenrigske Handel, Agerbrugs-Direktøren, Direktørenfor (Art. 1). — Disse ex officio Medlemmer kunne tage Del i enhver af Sektionernes Forhandlinger(Art. — Embedsmænd kunne af Raadet kaldes til eller af Ministrene delegeres til at tage Del i Raadets Forhandlinger, men kun med raadgivende Stemme (Art 3).

Ifølge den nu bestaaende Ordning er altsaa Handelsministeren, Præsident, samt to Vicepræsidenter i Spidsen for Raadet. — Sæde i Handels-Sektionen have: Præsidenterne for Handelskamrene i Paris, Havre, Marseille, Bordeaux, Nizza, Reims og Nancy, fire Deputerede og Senatorer, Guvernøren for Banque de France og fem store Bankierer og Handlende (f. Ex. H. Fould, d'Eichthal osv.) — Sæde i Agerdyrknings-Sektionen have: ti Deputerede og Senatorer (f. Ex. Teisserenc de Bort), Sekretæren for «la Société nationale d'agriculture«, og fem ansete Landmænd. — Sæde i Industri-Sektionen have: ni Senatorer (f. Ex. Pouyer-Quertier) og Deputerede, fem ansete Industridrivende, samt Præsidenterne for Handelskamrene Lyon, Elbeuf, Saint-Etienne og Roubaix. —

Noget Lignende som dette «Conseil supérieur> , et
Senat«, arbejder et stort Parti
i Tyskland for at faa oprettet. Det <¦ nationaløkonomiske
Senat) — som ogsaa den tyske Handelsdag i 1878 har

diskuteret, paa Forslag af Gehejmeraad Meckel, Præsidentfor i Elberfeld — skulde være en fyldig Repræsentation for Agerbrug, Industri og Handel, og Regeringen skulde være pligtig i alle vigtigere økonomiskeSager indhente dets Raad. Hverken hos Regeringeller hvor de politiske Hensyn altid ville være væsenligt bestemmende, tør man vente at finde en tilstrækkelig økonomisk Sagkundskab; — denne skulde den omtalte Institution derimod indeholde. Den skulde endvidere sikre, at der ikke bliver taget et mere end tilbørligtHensyn de økonomiske Interesser, der have vidst at skaffe sig de mest ihærdige — og ensidige — Talsmænd; den skulde tværtimod afgive en Garanti for, at de økonomiske Interessers Solidaritet ikke tabes af Sigte. Den skulde endvidere — fordi den er en permanentInstitution ikke vexler med det politiske Bølgeslag— en vis Grad sikre Kontinuiteten i den økonomiske Lovgivning. «Vi fordre kun,» udbrød en Taler paa den tyske Handelslag, «en Korporation, der skal være bestemt til at udfylde det Hul, som tydeligt »»/-vir ¦/,» tUatnAa mollom vnr r.nvrrivnin o- no- KipndsQ'ifirningerne;vi have en af Sagkyndige bestaaende permanentInstitution, skal skaffe Lovgivningsmagten det fornødne Materiale, — en Institution, der ikke vil blive berørt af politiske Kampe og Partisplittelse, der ikke er undergiven de treaarige Rigsdagsvalgs tilfældige Svingninger,og vil kunne være en fyldestgjørende Repræsentantfor Nationens økonomiske Interesser.«

At Forslaget om et af Sagkyndige bestaaende raadgivendeFællesorgan
de økonomiske Interesser har

noget Tiltalende ved sig, og tildels virkelig hviler paa en berettiget Tanke, lader sig ikke benegte. Men i Danmarkvilde Forslag herom naturligvis strax — allerede paa Grund af vore politiske Tilstande — falde til Jorden. Og forøvrigt, selv bortset fra Vanskeligheden ved dets Gjennemførelse, klæber der forskjellige Misligheder ved det. Det franske nConseil supérieur« , som Tyskerne lovprise og holde frem som et efterlignelsesværdigt Mønster, synes ikke at fremkalde samme Begejstring hos selve Franskmændene. I alt Fald er den ideiige Ændring af det ingen Anbefaling. Og Vanskeligheden ved at finde en virkeligt tilfredsstillende Sammensætning af det nationaløkonomiskeSenat, man ikke saa let ud over.

Naar Alt kommer til Alt, gjør man indtil Videre bedst
i at se, om man ikke kan skaffe Regeringen den fornødneøkonomisk-sagkyndige
paa en nemmere
Maade end ved Tilvejebringelsen af et
Senat« o: en raadgivende Fællesrepræsentation for Agerbrug,
og Handel. Det vil være mere praktisk
at se at sørge for, at Agerbruget, Industrien og Handelen,
hver især, faa tilfredsstillende Organer, — Institutioner
og Foreninger, der ere af en saadan Beskaffenhed, at de
formaa at fremskaffe det Materiale, som er nødvendigt til
Bedømmelsen af den økonomiske Situations Krav, og som
overhovedet ere i Stand til med Eftertryk at varetage de
økonomiske Interesser. Rigtignok er det sandt, at Organerfor
altid ville føle sig fristede til ensidigtat
Agerbrugets Tarv, ligesom de industrielleOrganer
paa et ensidigt industrielt og de kommerciellepaa
ensidigt kommercielt Standpunkt. Men
Faren ved denne Ensidighed har i Virkeligheden ikke saa

meget at sige, — naar blot alle Interesserne faa deres Organer. Det bliver jo Regeringens og RigsdagensOpgave varetage det Heles Interesser, og Kampen mellem de forskjellige exclusive Standpunkter vil netop i saa Henseende kunne afgive oplysende Fingerpeg. Men Betingelsen — den, at enhver af de økonomiske Hovedvirksomheder har sine Organer — er den tilstede i Danmark? Agerbruget har sine Talsmænd; — men er der ogsaa givet Industrien hvad Industriens er, og Handelen hvad Handelens er?