Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind Første række, 15 (1880)

Hvad er London?

De londonske kommunale Forhold ere, som bekjendt, temmelig forviklede. For ét Forvallningsomraade gjælde disse Grænser, for andre ganske andre. Gjentagende Gange er Lovgivningen skredet ind, naar de Misligheder, der kunne følge med de forskjellige kommunale og private Interessers blev for grelle. Nu tales der atter om, at nogle af de hidtil bestaaende Privilegier ere blevne saa übekvemme, at man venter af det ny Ministerium, at det vil sørge for deres Fjernelse. Saaledes som Forholdene endnu ere, er »London« langt fra at være et fast Begreb.

En egenlig Kommunalavtoritet i den gamle traditionelle Forstand harLondoir kun for Vie Viry'dXZdMdtiy ingen'anMn Del af den britiske Hovedstad har Rettigheder som Municipal Borough. Men City er kun 668 Acres stor, og havde d 3. April 1871 i sine 9305 Huse kun 74,897 Beboere. City er en af de 19 gamle engelske Byer, der for sig udgjorde et Grevskab, men er paa Grund af sin Beliggenhed allerede i lang Tid bleven regnet som hørende til Middlesex. I flere Forhold, f. Ex. Beskatningsforhold, City en selvstændig Stilling; i andre hører det sammen med de omliggende Sogne.

Tidligt (nemlig allerede 1592 eller 1603) begyndte man i statistiske Øjemed at tænke sig London som et udover City- Grænserne rækkende Hele. Kirkesogns-Skriverne sluttede sig saramen for at offenliggjøre ugenlige Dødelister, oprindeligt for al konstatere Pestens Ødelæggelser. Allerede i del 17. Aarhundredeloges

Side 379

hundredelogesSouthwark og Lambeth paa den højre Themsbredmed, efterhaanden er delle London voxet i en uhyre Grad. Folketællingernes London omfatter 75,362 Acres (næsten 53/<t53/<t g. ? Mil), og havde ved den sidsle Folketælling d. 3. April 1871 en Befolkning paa 3,254,260 Personer.

De 30 londonske Fattigdistrikter omfatte 75.541 Acres med 3,266,106 Beboere. — Den Del af Hovedstaden, der forvaltes the Metropolian Board of Works, er 75,490 Acres stor med 3,266,987 Indb. — De londonske Skoledistrikter omtrent sammen hermed, men ere inddelle paa en ganske anden Maade. — I Parlamentet har Hovedstaden Repræsentanter, hvoraf City stiller 4, medens ni andre Valgflækker (Tower Hamlets, Hackney, Finbury, Marylebone, Chelsea, Lambeth, Soulhwark og Greenwich) hver stille 2; men 9494 Personer, der ikke bo i det, som man ellers forstaar ved London, vælge sammen med Hovedstaden, paa den anden Side 241,688 Londonere ikke have Valgret i Byen, men repræsenteres ved Parlamentsmedlemmer Grevskaberne Middlesex, Surrey og Kent. — De londonske Domstole række langt udover det egenlige London, og omfatte 268,419 Acres med 3,657,078 Beboere. — Ogsaa det londonske Postvæsen rækker vidt i territorial Henseende; den Befolkning, det har at gjøre med, er 3,536,129 Mennesker talrig. — Mest udstrakt af alle er dog det londonske Politidistrikt: londonske Politi strækker sine Arme ud over ikke mindre end 441,587 Acres (næsten 32V2 ? Mil), der ved den sidste Folketælling for ni Aar siden havde 3,885,641 Beboere. i de forløbne ni Aar er Befolkningen som bekjendt steget meget betydeligt.

Det fremgaar af denne Oversigt, at man ved finere Distinktioner kan nøjes med at nævne «London» slet og ret, men hellere maa angive om det er Politi-, Post-, Parlaments-, Skole-, Fatlig-London'et eller et andet London, man tænker paa. Forskellighederne ere saa store, al man ikke uden Videre kan sætte det ene for det andet.

Engels "Statist. Corresp.«, af hvilke det Foregaaende er

Side 380

laget, tilføjer, at det preussiske statistiske Bureaus Tidsskrift
\il give en nøjere Fremstilling af disse Forskjelligheder.