Staalpenne.

Birminghamer Enthusiaster have kaldt Staalpennenthe of civilization, og maaske kan endnu en eller anden Ynder af Talkuriosa finde Behag i at udregne, hvor mange Dage om Aaret der spares den Lærde eller Skribenteneller

bentenellerSkriveren derved at han slipper for den tidsspildendeUlejlighed, Tilskjæringen og Istandholdelsen af Gaasepennene nødvendiggjorde. De første Forsøg paa at lave Penne af fast Materiale bestod i, at man forfærdigede lange tynde Metalrør, hvis nederste Ende man tilsleb og tilspidsede saaledes, at Apparatet kunde forrette Tjeneste som Pen. Det var et Flaandarbejde af den mest primitive Art, der mere blev udført som Kuriosum end af Hensyn til den almindelige Brug. En Staalvarefabrikant ved Navn Harrison fra Birmingham skal, omtrent ved Aar 1770, have foræret den berømte Forsker Dr. Priestley en saadan Staalrørspen. Men der gik mere end et halvt Aarhundrede, inden man slog ind paa den praktiske Vej, at skille Pennens Skaft fra den Del, hvormed der skrives, og at lave denne sidste Del paa Maskine. Først i 1825 skaffede James Perry i London den efter ham opkaldte Staalpen ud i Verden, — en Pen, der rigtignok ikke var saa fuldkommen som Gillots og Masons senere Produkter, men som dog, takket være Firmaels Handelsdygtighed, snart fandt sin Vej lil alle Verdens Kontorer. Perry lod det ikke mangle paa Pengeofre for at udvikle denne Specialitet; men det var dog forbeholdt to fattige Birminghamer Arbejdere al opfinde de Maskiner og kemiske Processer, der var nødvendige, naar der skulde gives Staalet den Smidighed, der skulde gjøre det skikkel lil at opfyldeden liltænkte Opgave.

Josef G ill o_t var en fattig Knivsliber i Sheffield, der flyttede over til Birmingham, hvor han i Begyndelsen fandl Arbejde en Staalvarefabrik, men senere etablerede sig som selvstændig Staalpennefabrikant. En af hans første Forbedringer bestod i at anbringe to Snit i Pennens Side, for derved at gjøre den mere elastisk. Efterhaanden indførte han forbedrede Melhoder lil Slaalets Behandling, og Prisen paa hans Penne, der oprindelig var blevne belalt med 2 å 4 Kroner pr. Stk., og i længere Tid havde holdt sig ved omtrent 1 Kr. Stykket, sank efterhaanden saa stærkt, at man nu kan kjøbe et helt Dusin for nogle faa Ore. Gillot, der i 1872 døde som en meget rig Mand, skal i sit store Etablissement have forfærdige! omtrent 150 Millioner Slaalpenne aarligt.

Josua Mason, der i Kidderminster afvexlende havde Ijent som Skomager-, Bager- og Væverlærling, udvandrede ligeledes til Birmingham, hvor han i ti Aar arbejdede i en Guldvarefabrik. Da han en Dag i en Boghandlers Butiksvindue saa Perrys Staalpenne en Pris af 3 Kr. Stykket, kjøbte han og undersøgte han et Exemplar af denne dyre Vare, og kom snart til den Overbevisning, at han vilde være i Stand til at lave saadanne Penne bedre og billigere. Han forfærdigede i 1828 tre Prøver, som han sendte ind lil Perry i London til Undersøgelse. Faa Dage efter indfandt Perry sig hos Mason i Birmingham, og Resultatet af deres Underhandlinger var, at Mason oprettede en Fabrik, og forpligtede sig til at levere Perry Staalpenne med dennes ISavnestempel paa: deter overhovedet en Ejendommelighed Staalpenneindustrien, at Fabrikatet ikke bærer Producentens Mellemhandlerens Navn. Ligesom Gillot har ogsaa Mason efter 1830 indført en Mængde Forbedringer. Det giver en Forestilling om del Mason'ske Etablissements Storarlethed, man hører, at det ugenlig forbruger 100 Centner Staal, og at 1200 Centner stedse befinde sig under Arbejde. Dette Foretagende og de andre Forretninger, som Mason har drevet navnlig i Forening med Huset Elkington, have indbragt ham en uhyre Formue. Han har nu trukket sig tilbage lil Privatlivet, og anvender, barnløs som han er, sin store Rigdom i fllanthropiske Øjemed. I Erdinglon, hvor han bor, i Nærheden af Birmingham, har han stiftet et Waisenhus for 300 Drenge og Piger, hvis Opførelse har kostet omtrent 1 Million Kr., og som desuden er doteret med en Grundkapital paa 3^2 Mill. Kr. I Birmingham har han kjabt en Plads, hvor der skal opføres et storartet Dannelsesinstitut, scientific college, for Lærlinge, i hvilket Institut Børn fra Kidderminster og Birmingham skulle modtage fri Undervisning i Naturvidenskaberne, Mekanik, Tegning, og Fransk. Delte Instituts Grundkapilal anslaas til henved 2 Millioner Kr.

Om den engelske Staalpennefabrikations Omfang og Udstrækningforeligger ingen nøjagtige Opgivelser. I selve Birmingham findes 14 Staalpennefabriker, der beskjæftige omtrent2500 og producere omtrent 750 Millioner Penne

aarligt, til hvis Produktion der medgaar omtrent 50,000 Centner Staal af svensk Jern. Arbejderne — navnlig Kvinder, nemlig over 2000 Koner og Piger — betales godt: Ugelønnen varierer mellem 30 og 80 sh. for Mændene, 15 og 20 sh. for Kvinderne, og 5 og 16 sh. for Drenge.

Penneskafter af de forskjelligste Materialer og til de forskjelligste
produceres i Almindelighed i selve de større
Etablissementer.

Foruden Staalpenne bruges ogsaa, omend i forskjellige Mængder, Penne af forskjellige andre Metaller og Melalblandinger, Kobber osv., fremdeles af Aluminium og Piatina, endelig af Sølv og Guld. Da den første Udstilling afholdtes i London, belalles Guldpenne med 1 Guinea Stykket. Nu leverer Wilneys store Fabrik i Birmingham, «the Albert Works«, saadanne for en meget billig Pris.

(Af K. v. Scherzer: Weltindustrien etc.)