Den engelske Ølindustri.

«Am Biere hångt, am Biere
drångt sich Alles«, kunde man næsten,*med Gothe, sige om

England. Næsten Vs af det hele dyrkede Areal i England er helliget Humle og Maltkulturen; en Kapital paa omtr. 4000 Mill. Kr. er anbragt i Bryggeriforetagender, i hvilke en halv Million Mennesker finde Beskæftigelse.

Ølinduslrien er flere hundrede Aar gammel i England. Allerede en Forordning af 1272 giver Bestemmelser om Prisen paa 01. I del sextende Aarhundrede blev Humletilsætningen forbudt, idet man betragtede den som en Forfalskning af Øllet. Endnu i det syttende Aarhundrede petitionerede «the City of London« ved Parlamentet om Forholdsregler imod to slemme »Misbrug«: Anvendelsen af Newcastler-Kul, der lugte ilde, og Anvendelsen af Humle, der mentes at være skadeligt foP Sundheden og at fordærve den rene Bygsmag. — Allerede i 1585 fandtes der i Londons City og Westminster 26 større Bryggerier, der producerede meget og snart begyndte at exportere. blev det første Bryggeri grundlagt i Burton on Trent, — en lille By, der senere kom til at nyde samme Anseelse Ølproduktionens Omraade som Manchester paa Bomuldsindustriens, Sheffield paa Staal- og Knivinduslriens, Birmingham paa Jernindustriens og Leeds paa Dldindustriens Omraade. «Den hele By er,» skriver Ed. Young i 1874, »næsten udelukkende helliget Ølindustrien. I Byen findes næsten ikke andre Bygninger end Bryghuse. De kolossale Fabriker, der bære Navnene Bass, Allsopp, Inde, Coope, Worthington, Numeley, Evershed og Robinson, findes her tilligemed mange Fabriker med mindre Navne. Bass betalte i Maltskat og Licensegebyr 200,000 £ (henved 4 Mill. Kr). 26 Dampmaskiner sætte hans Fabrik i Gang, og 5 Lokomotiver bruges til at føre Materialierne fra et Sted til el andet, paa Jernskinner der gjennem hele Etablissementet strække sig i en Længde af 5 engelske Mil.»

Foruden i London og Burton findes store, fortræffelige Bryggerier i adskillige andre Byer; men navnlig maa dog nævnes det store Bryggeri i Dublin, SI. James Gale Brewery, der tilhører Fir. Guiness. Del har med stor Energi efterhaanden arbejdet sig i Vejret, og staar nu kun tilbage for de uhyre Forretninger, der tilhøre Bass & Co. og Allsopp & Co. De to

sidstnævnte Firmaer producere næsten kun «Pale Ale», der i de britiske Riger er berømt under det populære Navn «Bass», medens Guiness's Forretning kun producerer det mørke 01, »Porter«. I den sidstnævnte Forretning, som i 1877 betalte over 4 Mill. Kr. i Mali- og Ølskat, produceres navnlig tre Arter af mørkt 01: 1. «Single Stovt« eller «Porter», der næsten udelukkende drikkes i Irland; 2. »Double Stovt«, en stærk Ølsort; og 3. «Foreign Stovt«, navnlig bestemt til Udførsel til varmere Lande, ikke fuldt saa stærkt som »Double Stovt«, men bitrere. Hovedforskjellen mellem dette 01 og det 01, der sædvanlig drikkes i Tyskland, bestaar deri, at det paa Grund af den større Mængde Humle er bitrere, og at det er langt mere alkoholholdigt, hvorved det bliver lettere at konservere. Forøvrigt hæver der sig ogsaa i England mange Stemmer til Gunst for det mindre alkoholholdige tyske 01.

I London fandtes der i 1879 mere end 150 Bryggener, der tilsammen producerede omlr. 6 Millioner Barreis. Kun forholdsvis udføres heraf, og i alt Fald er Importen af 01 fra Burton og af Edinburgher Ale større end den lokale Export, da Forbruget er saa stort. De londonske Etablissementer maa vel i Retning af Storartethed staa tilbage for flere provinsielle Rivaler men ere dog altid særdeles betydelige. I Spidsen for dem staa Truman, Hanbury og Buxlon, og efter dem kommer det i sin Tid enestaaende verdensberømte Firma Barclay & Perkins.

Den engelske Øludførsel har i de senere Aar haft en aarlig Værdi, som har varieret mellem 1,800,000£ og 2V2 Million £. — lait findes der i Storbritannien omtrent 30,000 Bryggerier.

(Af: K. v. Scherzer, Weltindustrien, Studien wåhrend einer
Fiirstenreise duren die brilischen Fabrikbezirke. Stuttgart,
Julius Maier. 1880).