Folketællingen i Danmark den 1ste Februar 1880.

r oreløbig Opgjørelse af Hovedresultaterne af Folketællingen i
Danmark d. Iste Fbr. 1880. Udg. af det statistiske Bureau.
Kbhvn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri.

Den foreløbige Opgjørelse af Folketællingens Hovedresultater,
Statistisk Bureau i afvigte Majmaaned (hurtigere end
efler nogen tidligere Folketælling) har udgivet, angiver et Tal af

1,980,675 Personer

som Danmarks samlede Befolkning d. 1. Fbr. d. A. Dette Tal
fordeles saaledes:

Af dette Tal falde 11,221 paa Færøerne, og 1,969,454 paa
det egenlige Danmark.

Tilvæxten siden 1. Fbr. 1870 er 10,35 pCt., eller gjennemsnilligt 0,99 pCt., — en Tilvæxtprocent, der er en lille Smule lavere end det foregaaende Tiaars. Kjøbstadbefolkningen er i det sidste Tiaar tiltaget 3V2 Gang stærkere end Landbefolkningen, Kjøbstadbefolkningen er nu rykket frem til at udgjøre 26,1 pCt. af hele Befolkningen (i 1870 23,3 pCt.). Lægger man de sex Handelspladsers Befolkning til Kjøbstædernes, man ud, at den danske Bybefolkning udgjør 28,5 pCt., den danske Landbefolkning 71,5 pCt. af den samlede Befolkning (i 1870 henholdsvis 25 og 75 pCt.).

Indbyggertallet i hver Kjøbstad saavel som Tilvæxten i de
sidste 10 Aar ses af følgende Oversigt:

De sex kjøbstadlignende "Handelspladser« havde følgende

Lægger man til Kjøbenhavns c. 235,000 Jndv., Frederiksbergs 26,500, Sundbyvester og -østers 9924 samt den Del af Dtterslevmark, d. 7. Dcbr. 1874 i gejstlig Henseende udskiltes til St. Stefans Sogn, med 2039, faar man et Tal paa omlr. 273,000, der kan betragtes som den danske Hovedstads Indbyggertal.

Befolkningens Tæthed i Danmark er nu: 2833 Mennesker pr. O Mil. I Øernes Amter (uden Kjøbenhavn) levede der 3664, i Jyllands Amter 1894 Mennesker paa hver D Mil. Amtsvis levede der paa hver ? Mil i

Efter Grundloven skal Antallet af Folketingets Medlemmer omtrent være efter Forholdet af 1 Medlem til 16,000 Indb. Men der findes gjennemsnitligl i hver af de 102 Folketingskredseomtr. Mennesker, eller 21 pCL flere end efter Grundlovens Forudsætning. Den tidligere tilnærmelsesvise Lighedmellem

hedmellemde enkelte Kredses Indbyggertal er blevet i høj Grad forrykket ved Udviklingens Gang, som har medført, at Befolknings-'filvæxten fornemlig har vist sig i Byerne, særlig i de større Byer og fremfor alle andre Steder i Kjøbenhavn og Stadens nærmeste Omegn. Delte fremgaar allerede deraf, at der gjennemsnitlig for hver Folketingskreds flndes i:

men det træder tydeligst frem, naar man undersøger de enkelte
Valgkredse. Det viser sig nemlig da. at

Forholdet mellem Kjønnene er i hele Kongeriget saaledes: for hver 1000 Mandfolk 1032 Kvinder. Dette Forhold er imidlertid, meget forskjelligt i Kjøbstæderne og paa Landet. Der fandtes nemlig i

Forskjellen mellem Land og By i Henseende til det forholdsviseAntal Mandkjøn og Kvindekjøn fremtræder endnu tydeligere, naar man, i Stedet for at holde sig til den officielle Kjøbstadbefolkning, til Kjøbstæderne lægger Handelspladserne

(samt Sundbyøster og -vester og LHlerslevmark). Man faar
nemlig da følgende Tal:

Paa Øerne have samtlige Overøvrigheds-Kredse i Overensstemmelse den almindelige Regel flere Personer af Kvindekjøn af Mandkjøn, alene med Undtagelse af Landkredsene i gi. Assens Amt, hvor der paa 36,500 Msk. findes 26 flere af Mandkjøn end af Kvindekjøn. I Jylland derimod har Landbefolkningen ikke færre end 6 af Overøvrigheds-Kredsene, nemlig Viborg, gi. Aarhus, gi. Skanderborg, Vejle og Ribe Amter, flere Personer af Mandkjøn end af Kvindekjøn, og Resultatet endog for hele Jyllands Landbefolkning færrest Kvinder. Medens der paa Landet for hver 1000 Personer af Mandkjøn findes paa Øerne 1026 og, naar Handelspladserne tilligemed de andre Forstæder til Kjøbenhavn fradrages, dog ikke mindre end 1018 af Kvindekjøn, er det tilsvarende Forhold Jylland 1000 : 999.