II. Handelskamre. England. — Frankrig. — Tyskland.

Mar Agerbruget, har Industrien, har Handelen Organer, der paa en tilfredsstillende Maade formaa at varetage Agerbrugets, Industriens og Handelens særlige Interesser? Med dette Spørgsmaal sluttede vi nærværende Afhandlings første Afsnit, — det Afsnit, der omhandlede de økonomiske eller de Organer, hvis Opgave deter at varetage det Heles økonomiske Interesser. I dette andet Afsnit skulle vi nu give nogle Bidrag til Belysning af Spørgsmaalet om Varetagelsen af de særlige Interesser, — dog saaledes at vi væsenligt ville holde os til de kommercielle Interesser.

Agerbrugs-Interesserne i Danmark have, som Enhver véd, i det store kgl. Landhusholdningsselskab en virksom Central-Repræsentation. Og desforuden er hele Landet omspændt af et Net af forskelligartede, mere eller

mindre lokale, landøkonomiske Organer. — Industri- Interesserne i Danmark ere vel ikke saa godt og fuldstændigt repræsenterede som de agricole; — men Organer mangle de dog ingenlunde, og hvem der ønsker nøjere Besked om dem, kunne vi henvise til en fortræffelig over ('Danmarks Industri- og Haandværkerforeninger«, Industriforeningen i Kjøbenhavn ifjor lod udarbejde ved sin Sekretær, Hr. cand. jur. C. Nyrop, «til Brug ved Dannelsen af en Fællesrepræsentation for dansk Industri og Haandværk.«*) Foruden sine lokale Organer have de danske Industri-Interesser nu ogsaa faaet en Fællesrepræsentation.**) — Handels-Interesserne, staa betydeligt længere tilbage, idet de foruden med Grosserer-Societetets Komité, der jo er de kjøbenhavnske Grossereres Organ, maa nøje sig med nogle yderst beskedne Handelsforeninger paa forskjellige Steder i Landet.

Landbrugs-Interesserne og de industrielle
Interesser i Danmark have, omend i forskjellig Grad, lokaleOrganer
centrale Organer;— de kommercielle

---

*) Oversigten omfatter 3 kjøbenhavnske Foreninger med 8010 Medlemmer. 20 sjællandske — 2877 — 7 1011.-falsterske — 1160 10 fynske 1370 41 jydske 8977 1 alt 81 Industri-og Haandv.-Foreninger med 22,394 Medlemmer. Oversigten giver Oplysning om Foreningernes Navn, Stiftelsesdag, Medlemskontingent, Virksomhed, Ejendomsforhold, etc. etc.

**) Jfr. Beretningen om det • Centralmøde' i Kjøbenhavn i Juli 1879, hvor ¦Fællesrepræsentationen for Industri og Haandværk« stiftedes. De Bestræbelser, der i den Anledning udfoldedes, give Vidnesbyrd et Røre i den industrielle Verden, der ikke er uden Betydning. (Beretningen udarbejdet af cand. polit. C.Salmonsen.)

Interesser mangle ganske de centrale og for Størstedelen ogsaa de lokale Organer. Men derved brydes den nødvendigeLigevægt. ligger i Sagens Natur, at de landøkonomiske og de industrielle Foreninger med Ensidighedville over henholdsvis de landøkonomiske og de industrielle Interesser; — skal denne Ensidighed ikke have slemme Følger, maa Handelsstanden skaffe sig Talsmænd. Kampen maa føres med lige Vaaben! Naar de kommercielle Interesser staa omtrent vaabenløse ligeoverforde mere eller mindre godt udrustede Interesser,— vil det saa ikke gaa, naar, for Exempel, Kampen gjælder en Forandring af Toldloven? Den danske Handelsstand synes ikke ret at have faaet Øjet op for, hvilke Interesser der staa paa Spil.

De danske Industridrivende have aabenbart lært adskilligt
deres Naboer. Kunne vore Handelsmænd ikke
gjøre det Samme?

Der findes i Tyskland industrielle Foreninger vel omtrenti Byer. Et stort Antal af disse Foreninger have samlet sig under en hele Riget omfattende Fællesrepræsentation,«Centralverband Industrieller«, hvis faktiske Formaal synes at være af en væsenlig protektionistiskKarakter, hvis nominelle Formaal er «at varetage Fædrelandets industrielle og økonomiske Interesserog fremme det nationale Arbejde.« Ganske paa samme Vis i Danmark! — Men komme vi til vor Handelsstand,se ikke saadan en Lyst som hos de Industridrivendetil lære af Udlandet. Naar Industrien faar sine Organer i hver en Kjøbstad, og naar disse Organer indordnes under en "Fællesrepræsentation«, hvorfor skal der da ikke sørges lige saa godt for Handelen? England har sine frivillige Handelskamre i de enkelte Byer, — og

disse Kamre have deres Fællesassociation. Østrig har sine ved Lov oprettede Handelskamre, der i en «Handelskammertag»har fælles Mødested. Tyskland har sine af Regeringen oprettede lokale Handelskamre, og halvandethundredeaf lokale Korporationer have underordnetsig den centrale tyske «Handelstag». Og hvad har Danmark? En kjøbenhavnsk «Komité«! voila tout!

Man siger, at vi «mangle Kræfter«. Og sandt er det naturligvis, at vi ikke raade over saa mange Kræfter som de store Kulturlande. Men noget Mere end vi hidtil have udrettet, kunde vi vel nok overkomme.

Grosserer Hage har i Tidsskriftets forrige Hefte paavist Nødvendigheden af, at der skaffes den danske Handelsstand et virksomt Organ, og har formuleret et Forslag om at den kjøbenhavnske Grosserer- Societets-Komité udvides og omdannes til et dansk Handelskammer. Jeg henviser til denne Artikel, baade til dens almindelige Udviklinger og til det bestemte Forslag, den fremsætter. Selv har jeg i tre Numre af "Nationaltidende« (for Februar d. A.) paavist, hvorledes det staar til med det kjøbenhavnske Grosserer- Societetets Komité, hvorledes den er organiseret, og hvilken Virksomhed den udfolder. Jeg har paavist, hvori Forskjellen stikker mellen den kjøbenhavnske Komité og Udlandets Handelskamre; og jeg har udtalt, at vi kunne lære en god Del af Udlandet med Hensyn til Varetagelsen de kommercielle Interesser. — Om Handelskammer-Forholdene nogle af de vigtigere Stater skal jeg paa de følgende Blade give endel mere specielle Oplysninger.

England.

Handelskamrene — de Institutioner, der fremfor alle andre have den særlige Opgave at lade Handelsstandens af Handelsstandens Forhold komme til Orde — have paa de forskjellige Steder forskjellige Ofte ere Forskellighederne dog kun mere overfladiske; — men bestemt skjelnes maa der imellem:

1. frivillige, private Handelskamre, og

2. lovordnede, officielle Handelskamre.

Selvfølgelig udelukke de to Former ikke hverandre. Vi finde dem tværtimod i Frankrig, Tyskland, Østrig, Ungarn, Italien og flere Lande jævnsides. Men én evropæisk Kulturstat af første Rang — den Stat, som man i økonomiske Sager ofte, men naturligvis ikke altid med Rette, fremstiller som en Mønsterstat — har søgt at hjælpe sig med Handelskamre af første Kategori alene.

Englands Chambers of Commerce ere — omend anerkjendte*) Regeringen — private, frivillige Foreninger. Størsteparten af dem er dannet i den sidste Menneskealder; have dog en Historie paa hundrede eller flere Aar at skue tilbage paa. De findes i de fleste større engelske (samt skotske og irske) Handels- og Industribyer; naar London savner et Handelskammer, er Grunden, at Forholdene i denne kolossale By ere saa brogede, at en Sammenslutning af de londonske Kjøbmænd har vist sig mindre let realisabel.

Vi ønske, at faa at vide, hvorledes et engelsk Handelskammerser

---

*) De fleste af dem ere incorporated, have opnaaet Karakteren af juridisk Person. De ere limited, men ere ved Tilladelse fra »Board of Trade« fritagne for at knytte Ordet »limited« til deres Navn.

kammerserud, og hvad det bestiller. Lad os da aflægge et Besøg for Exempel hos the Incorporated Chamber of Commerce of Liverpool, og lad os se at faa Præsidenten, Alderman W. B. Forwood, eller Sekretæren, Mr. William Blood, i Tale. Paa vore Spørgsmaal vil han give os følgende Svar:

Kamret har — som det hedder i «the Memorandum of Association« \ 3 — følgende Formaal: at fremme og beskytte Landets Indenrigs-, Udenrigs- og Kolonial-Handel samt Industrien; at undersøge alle Spørgsmaal, der staa i Forbindelse med saadan Handel og Industri; at fremme eller modvirke legislative og andre Forholdsregler, der berøre saadan Handel og Industri; at indsamle og meddele delestatistiske og andre Oplysninger om saadan Handel og Industri; at søge ved Hjælp af Voldgift at udjævne kommercielle Tvistepunkter; og forøvrigt at gjøre Alt, hvad der kan fremme de nævnte Formaal.

Kamrets Formue og Indtægter skulle udelukkende anvendes til disse Formaal, og ingen Udbetaling maa, hverken under den ene eller under den anden Form, ske til noget Medlem af Kamret, — en Bestemmelse, der dog naturligvis lider den Modifikation, at der udbetales Løn til Kamrets Embedsmænd, og at det er tilladt at give Medlemmer af Kamret eller Andre Godtgjørelse for faktisk ydede Tjenester. (Memorandum § 4.)

Paa den Betingelse, at denne fjerde § overholdes, har «the Board of Trade« i Overensstemmelse med «the Companies Act, 1867» Sect. 23 anerkjendt Kamret som en Forening med "begrænset Ansvar«, uden at Ordet "Limited« dog føjes til Kamrets Navn. Overholdes den fjerde § ikke, skal ethvert Medlem af Kamrets Bestyrelse

saavel som de Medlemmer, til hvem der i Strid med § 4
er sket Udbetaling, være übegrænset ansvarlige. (Mern. § 5).

I Tilfælde af Likvidation forpligter ethvert Medlem
sig til til Gjældens Afbetaling m. m. at betale de Summer,
der behøves, dog ikke udover 10 £. (Mem. §6).*)

---

*) Den originale Text lyder saaledes: 4. — The income and property of the Association whencesoever shall be applied solely towards the promotion of the objects of the Association, as set forth in the Memorandum of Association, and no portion thereof shall be paid or transferred, or indirectly, by way of dividend, bonus, or otherwise, howsoever, to the persons who, at any time, are, or have been, Members of the Association, or to any of them, or to any person claiming through any of them. Provided that nothing herein shall prevent the payment, in good faith, of remuneration to any officers or servants of the Association, or to any Member of the Association or other person in return for any services actually rendered to the Association. 5. — The fourth paragraph of this Memorandum is a condition "which a license is granted by the Board of Tråde to the Association, in pursuance of section 23 of the »Companies' Act, 1867«. For the purpose of preventing any evasion of that condition, the Board of Tråde may, from time to time, on the application of any Member of the Association, impose further condition«, which shall be duly observed by ihe Association. If the Association acts in contravention of the fourth paragraph of this Memorandum, or of any such further condition, the liability of every member of the Council of the Association shall be unlimited , and the liability of every Member of this Association who has received any such dividend, bonus, or other profit, as aforesaid, shall likewise be unlimited. 6. — Every Member of the Association undertakes to contribute the Assets of the Association, in the event of the same being wound-up during the time that he is a Member, or within one year afterwards, for payment of the debts and. liabilities of the Association, contracted before the time at which he ceases to be a Member, and of the costs, charges, and expences of winding-up the same, and for the adjustment of the rights of the contributories amongst themselves such amount as may be required, not exceeding Ten Pounds, or in case of his liability becoming unlimited, such other amount as may be required in pursuauce of the last preceding paragraph of this Memorandum. Board of Trade's Anerkjendelse af Handelskamret er saalydende: WHEREAS it has been proved to the Board of Tråde that the Incorporated Chamber of Commerce of Liverpool, which is about to be registered under the «Companies Act, 1862«,. and the »Companies Act, 1567«, as an jlssociation limited by guarantee, is form ed for the purpose of promoting objects of the nature coutemplated by the 23rd section of the lastmentioned Act, and that it is the intention cf the said Chamber that the income and property of the Association, whencesoever derived, shaii bc applied solely towards the promotion of the objects of the Association, as set forlh in the Memorandum of Association of tha said Chamber, and that no portion thereof shall be naid or transferred, directly or indirectly, by way of dividend or bonus, or otherwise howsoever by way of profit, to the persons who, at any time, are or have been members of the said Chamber, or to any of them, or to any person claiming through any of them. Now Therefore the Board of Tråde, in pursuance of the powers in them Tested, and in consideration of the provisions and subject to the conditions contained in the Memorandum of Association of the said Chamber, as subscribed by nine members thereof on the 2nd day of April, 1874, do, by this their license, direct the Incorporated Chamber of Commerce of Liverpool to be registered with limited liability, without the addition of the ¦word »Limited« to its name. Signed by order of the Board of Tråde this 21st day of April, 1874. THOMAS GRAY, An Assistant Secretary to the Board of Tråde.

Det aarlige Medlemsbidrag er for Enkeltpersoner IV-2 Pund (c. 27 Kr.), for Firmaer og Selskaber 2 Guineas (36 Kr.). — Istedetfor Aarsbidrag kan der erlægges Betaling Gang for alle paa resp. 10 og 20 Guineas. (Articles of Association, 4 og 5).

Kamret afholder et Aarsmøde samt Kvartalsmøder,

hvor Referenter kunne være tilstede. Desforuden afholdes
der »Special Meetings«. (Art. of A., 9 fg.)

Bestyrelsen, «the Council«, bestaar af: 1. 21 af Kamret af dets eget Midte valgte Medlemmer (»elected Members"). 2. „Nominated Members"": enhver merkantil Association i Liverpool, som Handelskamret anerkjender (for Tiden 8), er berettiget til af sin Midte at udnævne et Medlem af Bestyrelsen. 3. Eæ-ofjicio Members, nemlig: Liverpools og Birkenheads Borgmester (Mayor), Havneraadets Formand Parlamentsmedlemmerne for Liverpool og Birkenhead.

Bestyrelsen aflægger paa Aarsmødet Beretning om Virksomheden i det forløbne Aar. Havde vi f. Ex. været tilstede paa Aarsmødet i Fbr. 1879, vilde vi have faaet Besked om, hvad Bestyrelsen i 1878 foretog sig i over et halvt hundrede forskjellige kommercielle Sager. Ved samme Lejlighed vilde vi have erfaret, at Kamrets Udgifter i 1878 beløb sig til 747 £ » sh. 11 d. (c. 14,000 Kr.), hvoraf 325 £ (c. 6000 Kr.) i Løn til Sekretæren, c. 86 £ (c. 1600 Kr.) til en Kontorist, 120 £ til forskjellige Kontorudgifter, 72 £ til Bogtrykker og Papir osv.

De virkelystne Englændere have ikke indskrænket sig til i de vigtigste britiske Byer at oprette Handelskamre, der med stor Kraft vaage over de kommercielle Interesser; — de have ogsaa paa enkelte Steder i Udlandet, hvor der føltes en særlig Trang dertil, oprettet britiske Handelskamre.Forsex siden blev der saaledes i Paris oprettet et British Chamber of Commerce. Det var navnligforskjelligeVanskeligheder, det franske Toldvæsen gjorde engelske Handlende, der gav Stødet til Kamrets

Oprettelse, og paa Bortfjernelsen af disse Vanskeligheder rettede Kamret først og fremmest sin Opmærksomhed: dets Bestræbelser førte i det Væsenlige til et tilfredsstillendeResultat.— næste Punkt, Kamret tog sig af, var Forbedringen af Postforbindelsen mellem Frankrig og England. Efter lange Undersøgelser lykkedes det Kamret at faa Postkommunikationen saaledes forbedret, at der mellem Paris og London vandtes én Time, hvorved opnaaedes,atengelske kom saa tidligt til Paris, at de kunde blive uddelte ved den første, i Stedet for, som tidligere, ved den. anden, Brevombæring, hvorved der indvandtestoå Timer. Men dertil sluttede sig noget mere: den engelske General-Postmester gik ind paa adskilligeafKamrets med Hensyn til Postordningen i England, og Forslagenes Gjennemførelse havde til Følge, at Breve fra Manchester, Liverpool, Bradford, Leeds og andre britiske Byer herefter kom saa tidligt til London, at de nu strax kunde expederes til Kontinentet. I Virkelighedenblevder indvundet omtrent fire og tyve Timer i Brevforbindelsen mellem Paris og de vigtigste engelske Byer. Æren af denne betydelige Reform tilkommerdetbritiske i Paris. — Ogsaa med Hensyn til Telegrafforbindelsen mellem England og Frankrig har Kamret indlagt sig Fortjenester. Dets DeltagelseiPariser-Udstillingen dets Indflydelse paa Tarifspørgsmaal etc. etc., kort sagt: de Resultater, det har opnaaet, og den Dygtighed, hvormed det gjennemgaaendeledes,har ogsaa slaaet f. Ex. den franske Regeringiden at en af de sidste franske Handelsministre(Deseilligny)udsendte Cirkulære til de franske Konsuler, i hvilket han henstillede, om der ikke i fremmedeLandeburde oprettet franske HandelskamreiLighed

kamreiLighedmed det britiske i Paris. Og dog maa man ikke tro, at det omtalte Handelskammer disponerer over særdeles store Midler: Tallet paa Medlemmer naaer ikke hundrede, og om end Aarsbidraget ikke er saa lavt (nemlig: 100 fr. for Enkeltpersoner, og 200 fr. for Firmaer med to Stemmer), saa figurere Indtægterne, der udelukkendeskyldesMedlemmernes kun med en beskedenTotalsum.Det den utrættelige Energi og Intelligens,hvormedHandelskamrets Mr. K. B. Murray, og vel ogsaa de øvrige Bestyrelsesmedlemmer lede Forretningerne, som har skaffet Handelskamret dets Betydning.

Foruden Handelskamrene i de enkelte Byer har Storbritannien hele Riget omfattende "Forening af Handelskamre«. Handelskamrene navnlig bestaa af de større Handelshuse i den By, hvor de have deres Sæde, og medens Varetagelsen af denne Bys kommercielle Interesser være en særlig Opgave for dem, — søger the Association of Chambers of Commerce of the United Kingdom at opnaa ved Kamrenes Samvirken, hvad vanskeligere kunne opnaas, naar Kamrene staa uden Forbindelse hverandre. Enkelte af de betydeligere Kamre (Manchester, Liverpool, Edinburgh, Glasgow) have ikke sluttet sig til Associationen; men disse Kamre danne kun Undtagelser, og Associationen omfatter for Tiden 52 Handelskamre, foruden fem korresponderende britiske Kamre i Udlandet (Paris, Kapstaden, Colombo [Ceylon], Mauritius og Melbourne).

I Foreningens Memorandum of Association læses
Følgende:

Foreningens Navn er the Association of Chambers of Commerce of the United Kingdom (§1). — Dens Sæde skal være i England (§ 2). — Dens Formaal ere: at inkorporere under the Companies Acts, 1862 og 1867, som en Forening med begrænset Ansvar, den i 1860 oprettede af britiske Handelskamre; — at forhandle undersøge (paa Møder af Delegerede fra Handelskamre) Spørgsmaal angaaende Handel, Industri og Skibsfart; at indsamle og udbrede Oplysninger om disse Spørgsmaal; — at give Regeringen ved Breve, Deputationer paa anden Maade Underretning om Handelskamrenes — at petitionere Parlamentet i Sager, der berøre Handel, Industri og Skibsfart; — at forberede økonomiske Lovforslag, og overhovedet at øve Indflydelse paa den økonomiske Lovgivning; — at opnaa ved Samvirken, isolerede Kamre vanskeligere opnaa; — at oprette et Kontor i London, som skal skaffe de forskjellige paalidelig Oplysning om hvad der berører deres Interesser, som skal lette Kamrenes Forbindelse med Regeringen og offenlige Institutioner, og som i Almindelighed føre Associationens Forretninger; — at gjøre Alt, hvad der forøvrigt kan fremme de nævnte Formaal (g 3). — Bestemmelserne i §§ 4—64_—6 ere ganske analoge med de S. 139 anførte Paragrafer af Stiftelsesakten for det Liverpoolske Handelskammer.

Ifølge the Articles of Association er ethvert af de associerede Kamre berettiget til at sende Repræsentanter til Associationens Møder, og har Stemmeret efter følgende Skala: Handelskamre paa ikke over 100 Medlemmer, og som betale et Aarsbidrag paa mindst £55 s., have 1 Stemme; Handelskamre med fra 100 til 250 Medlemmer, og som betale mindst £ 10 10 s. aarligt, have 2 Stemmer;

Handelskamre med over 250 Medlemmer, og som betale
mindst £ 15 15 s. om Aaret, have 3 Stemmer.

Bestyrelsens Medlemmer (en Præsident, to Vicepræsidenter, Kasserer, sexten andre Medlemmer og to Æres-Sekretærer) modtage intet Vederlag; derimod lønnes naturligvis den ivorking Secretary eller Agent samt det øvrige Kontorpersonale, Bestyrelsen antager. Blandt Sekretærens eller Agentens Pligter fremhæves udtrykkeligt, at han saa hurtigt som muligt skal give ethvert af de forbundne Handelskamre Meddelelse om, hvad der gaar for sig af kommerciel Interesse i Parlamentet. For saa meget lettere at kunne følge Parlamentet med Opmærksomhed der en speciel Bestemmelse om, at Foreningens Kontor skal være i Nærheden af Parlamentsbygningen. Den hele Forretningsorden sigter overhovedet til at gjøre Handelskamrenes Indvirkninger paa Regeringsavtoriteterne saa eftertrykkelige som muligt.

Handelskammer - Associationen, hvis Formand og ledende Tanke er Sampson S. Lloyd M.P., offenliggjør meget fyldige og særdeles oplysende Beretninger om Forhandlingerne de Møder, den afholder.

Det er sikkert nok, at saavel den engelske Handelskammer-Associationsom enkelte Kamre øve betydelig Indflydelse paa den offenlige Mening og paa de engelske Regeringsavtoriteters Holdning i kommercielle Sager. De frivillige Handelskamre have i England, hvor de, ledede med stor praktisk Dygtighed, benytte den offenlige Forhandlingi Omfang, vist sig at være paa deres Plads; — men fra de engelske Forhold kan man ikke uden Videre slutte til Forholdene i andre Lande. Man kan være nok saa villig til i al Almindelighed at anerkjendeFordelene Frivilligheds-Systemet, den Uafhængigheds-Aandog

hængigheds-AandogSelvstændigheds - Følelse der følger hermed; — man kan dog ikke ville anbefale det til de Lande, hvor Betingelserne for dets Anvendelse mangle. Vilde man henvise Danmark til udelukkende at hjælpe sig med det engelske System, — vilde det være det Samme som at anbefale den danske Handelsstand et Middel, til hvis rette Benyttelse den savner forskjellige væsenlige Betingelser.Ikke i Danmark ogsaa i andre evropæiske Lande er Handelsstanden endnu ikke kommet saa vidt, at den formaar at udrette, hvad den engelske Handelsstandkan Her maa man hjælpe sig med tvungne Handelskamre. Og forøvrigt: ere de frivillige Handelskamrei et Vidnesbyrd om engelsk Virkelyst og privat Foretagsomhed, — saa have de tvungne Handelskamrei Tyskland og Østrig dog ogsaa visse Fortrin.

Frankrig.

De officielle Handelskamres Moderland er Frankrig. Her fandtes de allerede i tidligere Aarhundreder. Revolutionen dem vel, i 1791 ; men Konsulatet førte dem tilbage, i 1802, og føjede det følgende Aar Industrikamre, consultatives des arts et metiers, hertil. De Love, der angik disse Institutioner, undergik i de følgende Aar flere Ændringer. Den gjældende Hovedlov for les chambres de commerce er af 3. September 1851.

Ved et arrété af 3. Nivose Aar XI besluttede den franske Republiks Konsuler Oprettelsen af Handelskamre i Lyon, Rouen, Bordeaux, Marseille, Bruxelles, Anvers, Nantes, Dunkerque, Lille, Mainz, Nlmes, Avignon, Stråsbourg,Turin,

bourg,Turin,Montpellier, Geneve, Bayonne, Toulouse, Tours, Carcassonne, Amiens og le Havre. Paris, hvor der ved samme Lejlighed oprettedes et almindeligt Handelsraad,fik senere, nemlig under 6. Ventose AarXl, sit Handelskammer. — Det bestemtes forøvrigt ved det forannævntearrété, Handelskamrene skulde bestaa af femten Handlende i Byerne med en Befolkning paa over 50,000 fndv., og af ni Handlende i de Byer, hvis Befolkning er mindre end 50,000 Indv. Desuden skulde Præfekten (eller i Byer der ikke ere Sæde for noget Præfektur, Mairen) være Medlem ex officio. — Ved en Række af senere Dekreter(Oprettelsen Handelskamre sker i Frankrig ved administrative Dekreter) er de franske Handelskamres Tal stedse blevet forøget, og nu vil det neppe fjerne sig meget fra 100 (hvortil kommer et endnu højere Tal af Industrikamre).

Det ovennævnte Dekret af 3. September 1851 har fastsat Tallet af Handelskamrenes Medlemmer til mellem ni og en og tyve. Men dertil kunne Handelskamrene selv føje korresponderende Medlemmer (dog ikke flere end de virkelige Kammermedlemmer); disse korresponderendeMedlemmer kun en raadgivende Stemme. — Kamrenes Funktioner bestaa i: at give Regeringen de kommercielle og industrielle Oplysninger, der forlanges af dem, og at udtale deres Mening om de Midler, hvorvedHandel Industri fremmes, om Handelslovgivning, om offenlige Arbejder, saasom Havnearbejder, Post- og Jernbanevæsen etc. Regeringen henvender sig i Særdeleshedtil i Spørgsmaal vedrørende Handelslovgivningen, Oprettelsen og Ordningen af Handelskamre,Oprettelsen Børser, Mæglervæsenet, Toldsager, Kommunikationsvæsenet, Assurancevæsenet, Handelskuturne,Handelsdomstole,

turne,Handelsdomstole,Kreditinstitutioner etc. Hvor der i samme By findes et Handelskammer og en Børs, bestyresdenne hint. Ogsaa Bestyrelsen af eller Tilsynet med andre kommercielle og industrielle Institutioner overdrageshyppigt Handelskamrene.

Forfatteren af disse Linjer har gjennemgaaet endel af de Bind, det parisiske Handelskammer har offenliggjort ide senere Åar. Det fremgaar af dem, at de franske Handelskamre kun efter et ringe Omfang tage selvstændigt Initiativ. Deres Virksomhed indskrænker sig for Størstedelen at besvare de Spørgsmaal, Regeringen forelægger dem. Det maa nu indrømmes, baade at Regeringen meget hyppigt henvender sig til dem, og at deres Besvarelse, alt Fald tildels, ere nogenlunde fyldige. Men ligesom deres Sammensætning ingenlunde almindeligt billiges i Frankrig, saaledes klages der ogsaa over, at deres Virkefelt langtfra er tilstrækkeligt omfattende. De franske Handelskamre kunne i det Hele ikke betragtes som efterlignelsesværdige, — hvormed naturligvis ikke skal være sagt, at der ikke er præsteret betydelige og fortjenstlige Arbejder af enkelte af dem.

Tyskland.

I Tyskland ere saakaldte «Kjøbmands-Korporationer», samt «Handelskamre« og "Handels- og Industrikamre» officielle Forbindelsesled mellem Handelsstanden og Statsregeringen.Handelskamret Breslau har med sin Aarsberetningfor udsendt en (af Sekretæren, Dr. Eras, udarbejdet) meget anskuelig «kartografisk Fremstilling af den officielle Repræsentation for de kommercielle

Interesser i Tyskland«. Denne Fremstilling omfatter 105 <'Handelskammern», 22 «Handels- und Gewerbekammern»,6 og 12 «kaufmånnische Corporationen«.En Skare kommercielle Organer, — og dog er den ikke fuldtallig.

« Kjøbmands-Korporationer», der forestaas af saakaldte «Ældste«, stiftedes i Tyverne i otte preussiske Byer — Berlin, Stettin, Danzig, Memel, Tilsit, Konigsberg, og Magdeburg — med det Øjemed at støtte Staten i dens Varetagelse af de kommercielle Interesser.

Handelskamre har Tyskland i dette Aarhundredes Begyndelse faaet fra Frankrig, — denne Institutions Moderland. I Rhinprovinsen, der dengang var forbundet med Frankrig, stiftedes i Følge Beslutning af den franske Republiks Konsuler et Handelskammer i Koln 1803. Dertil sluttede Handelskamrene i Krefeld, Aachen, Eupen, Malmedy og Stolberg sig, og dertil kom — efter at Preussen havde gjenvundet Besiddelsen af Rhinprovinsen — Kamrene i Coblenz, Wesel og Gladbach. I Aarene 1830 til 1840 oprettedes endvidere Handelskamre i Barmen- Elberfeld, Dlisseldorf, Duisbiirg, Essen, Lennep, Solingen og Miihlheim a. d. Ruhr. I det øvrige Preussen blev der først oprettet Handelskamre i Erfurt, Hagen og Halle (1844), der — omend hvert især havde sine særlige Vedtægter— de væsenligste Punkter vare formede efter de rhinske Kamre. Efter at Loven af 11. Fbr. 1848 havde givet det preussiske Handelskammer-Væsen en fastere Ordning, blomstrede denne Institution frodigt i Vejret paa alle Steder i Riget. I de Lande, Preussen erhvervede sig efter 1864, var den kommercielle Interesse-Varetagelse forskjelligt ordnet. I Altona fandtes siden 1738 et Commerce-Collegium.I var Handelskamrene i 1866

blevne ordnede ved Lov, og paa Grundlag heraf dannedes der snart en Snes Stykker. Hertugdømmet Nassau var (i Overensstemmelse med en Lov af 1863) delt i tre Handelskammerdistrikter. Frankfurt a. M. havde allerede fra 1817 af et Handelskammer. Kurhessen havde derimod ingen officielle Kamre, men kun private (forøvrigt meget virksomme) Foreninger. I det hele Virvar blev der endeligbragt ved den nugjældende preussiske Handelskammerlovaf Februar 1870. Siden denne Lov udkom, er der blevet oprettet endnu flere Handelskamre (blandt mange andre Steder i Flensborg og Kiel), og Preussen er nu — omend paa en noget broget og uensartet Maade — forsynet med et betydeligt Antal Handelskamre, mindst firsindstyve, hvortil kommer de ovennævnte <Kjøbmands- Korporationer«.

Af tyske Stater udenfor Preussen nævne vi: Ptigslandene ringen have (paa Basis af den franske Lov af 3. Sept. 1851) fire Handels- og to Industrikamre. Bayern, hvis nugjældende Handelskammerlov er af 1868, har et særdeles betydeligt Antal Kamre, der tildels skrive sig fra Begyndelsen af Fyrrerne. —. Wtirttembergs Handels- og Industrikamre (i Rottweil, Heilbronn, Heidenheim, Ulm, Ravensburg, Calw, Stuttgart Reutlingen) skrive sig fra 1854, og ere senest ordnede ved Lov af 4. Juli 1874. — Båden har femten Handelskamre. Den nugjældende Lov er af 11. Dcbr. 1878.

— Sachsens fem Handels- og Industrikamre (Dresden, Leipzig, Chemnitz, Plauen og Zittau) stiftedes i 1862. Den nugjældende Lov er af 23. Juni 1868. — Handelskamreti skriver sig fra 1864. — I StorhertugdømmetHess blev der allerede i den franske Tid oprettet Handelskamre (Handelskamret i Mainz ifl. Beslutningaf

ningaf3. Nivose Aar XI). I Tidernes Løb traadte forskjelligeandre (i Offenbach, Worms, Bingen, Darmstadt og Giessen) i Live. Alle oprettedes de i Henholdtil Bestemmelser, men ved en Lov af 17. November 1871 fik de en ensartet Ordning. — I Mecklenburg-Schwerin har Rostock et «KaufmannschafUog et «Kaufmanns-Compagnie»._— Endog saadanne smaa Stater som Sachsen-Meiningen har, i Saalfeld og Sonneberg, Handelskamre. — I Hansestæderneudgjøre en integrerende Del af Statsforvaltningen: Hamborg,Liibeck og Bremen have deres Handelskamre.^— Kun Oldenburg og Mecklenburg-Strelitzsamt Smaastater a la Schaunburg-Lippe,Lippe-Detmold, og Waldeckmangle Handels-Organer.

I alt findes der i Tyskland halvandet hundrede

Dette er unægteligt et anseligt Tal; — men dermed er naturligvis ikke givet, at Alt er, som det kunde og burde være. En Mislighed, om hvis Tilstedeværelse alleredede meddelte kortfattede Oplysninger ville give en Anelse, er: Mangelen paa Enhed; hver Stat har sin Handelskammerlov, og ofte ere Forskellighederne ikke saa ganske übetydelige. Denne Brogethed og Splittethed føles af den tyske Handelsstand som en stor Mangel. Og ikke blot ere Handelskamrene paa et Sted ordnede paa en Maade, paa andre Steder paa andre Maader, — hvad værre er: der er Egne i Tyskland, som mangle al kommercielRepræsentation. tyske Stater og nogle preussiske Provinser ere inddelte i et vist Antal Handelskammerdistrikter,saaledes der over hele det paagjældendeLand f. Ex.) er udspændt et saa fuldstændigtHandelskammernet,

stændigtHandelskammernet,at ingen Plet af Landet kommer til at ligge bar; — men paa andre Steder ere Forholdene langt ugunstigere. Betragte vi den ovennævntekartografiske ville vi ved et Blik kunne overbevise os om, at paa mange Steder i Tyskland er den kommercielle Repræsentation kun aldeles sporadisk; den staar ofte i et lidet tilfredsstillende Forhold til de kommercielle og industrielle Interesser. I det preussiske Schlesien, for Exempel, findes der Handelskamre i Schweidnitz, Landeshut, Hirschberg, Lauban, Gorlitz, Grunberg og Liegnitz, der ikke blot omfatte den By, hvor Kamret har sit Sæde, men ogsaadet omgivende Landdistrikt («Kreds«); men Handeiskamret i Breslau gjælder kun for Byen, — og det industririge Øvreschlesienmangler Handelskamre. I Provinserne Brandenburg, Pommern, Posen, Preussen, Slesvig og Holsten findes der vel Handelskamre i de fleste større, og i adskillige mindre, Byer; men af dem repræsentere kun nogle faa ikke blot selve den By, hvor Kamret har sit Sæde, men ogsaa den omgivende Kreds. Store Strækningermangle al kommerciel Repræsentation eller maa- i alt Fald nøje sig med private Organer. Provinserne Hannover, Hessen-Nassau, Sachsen, Rhinprovinsen og Westfalen ere derimod oversaaede med Handelskamre, — Kamre, der ogsaa repræsentere Landdistrikterne, saa at der i disse Provinser ikke bliver mange bare Pletter. I Tysklands øvrige Stater, udenfor Preussen, gjenfinde vi en tilsvarende Brogethed.

At faa Orden paa Forholdene, er et af den tyske
Handelsstand næret Ønske. Men hvorledes?

Ultra-manchesterlige Røster hævede sig, for en halv

Snes Aar siden, i det preussiske Deputeretkammer for en meget radikal Afgjørelse, — nemlig for den fuldstændige Ophævelse af det hele Handelskammer-Institut! Det var jo en nem Maade at faa Sagen ordnet paa; — men Forslagetblev ikke ganske paaskjønnet af dem, der nærmest vilde blive berørte af det. At der ved de officielleOrganer kan klæbe en vis bureaukratisk Tunghed, er sandt nok; og at frivillige Organer i og for sig synes at passe bedre for en fri Næring som Handelen, skal ikke benegtes; — men naar nu Handelsstanden ikke (saaledes som den engelske) har naaet det Udviklingstrin, at den kan lade de officielle Kamres Plads udfylde af frivillige, private Foreninger, hvad saa? I Tyskland, Frankrig og Østrig mener Handelsstanden, der dog maa vide noget herom, at officielle Kamre er en Nødvendighed. Og lige ned til den allerseneste Tid, i 1878, maaske ogsaa i 1879, er der i Tyskland blevet oprettet ny Handelskamre. De føles der, baade af Avtoriteterne, der trænge til sagkyndigBistand, af de Handlende, der trænge til at gjøre deres Anskuelser gjældende, som en uafviselig Fornødenhed.

Det af den tyske Handelsdag nærede Ønske gaar derfor ud paa at faa Handelskammervæsenet ordnet ved en det hele tyske Rige omfattende Hig si ov. Man finder det naturligt, at ligesom der for Tyskland — «ein einheitlichesWirthschaftsgebiet« efterhaanden indføres en ensartet økonomisk Lovgivning, saaledes bør ogsaa de økonomiske Interessers Repræsentation være ensartet over det hele Rige. Den tyske Handelsdag har da — ganske i Overensstemmelse med de paa Lovgivningens øvrige Omraader fremtrædende Enhedsbestræbelser — overdraget sit staaende Udvalg at udarbejde Forslag til en Reorganisation,gjennem

tion,gjennemen Rigslov, af de tyske Handelskammerforhold.Udvalgets foreligger nu, udførligt motiveret. Den ensartede Organisation af Handelskamrene er — som Udvalget fremhæver — kun at betragte som «et Grundlagfor videre Uddannelse af den økonomiske Interesserepræsentation.') I Tyskland tænkerHandelsdagens Udvalg sig at gribe Spørgsmaalet om Varetagelsen af de økonomiske (særligt de kommercielle og industrielle) Interesseran følgende Maade: Først bør der over hele Riget spredes ensartet ordnede Handelskamre, saaledes at hver Egn faar sit lokale Organ; dernæst bør Formændenefor lokale Kamre træde sammen og danne Provincial-Handelskamre, der — som et Mellemled — tage sig afSpørgsmaal af provinciel Betydning; endelig skulle Formændene for samtlige Rigets Provincial-llandelskamretræde f. Ex. to Gange aarligt, til et almindeligttysk (og Industri-) Raad. — Hvadenten nu den Bygning, som Udvalget har tænkt sig opført, virkelig bliver opført eller ej, — saa er saa meget sandsynligt,at for en ensartet Ordning afHandeiskammerforholdenevil til et Resultat i en ikke fjern Fremtid.

Lad os se lidt paa nogle af Hovedbestemmelserne i
de tyske Handelskammerlove:

Formaal. Handelskamrene have den Bestemmelse at varetage de kommercielle og industrielle Interesser i det Distrikt, de omfatte, og særligt ved faktiske Meddelelser,Andragender Afgivning af Betænkninger at støtte Avtoriteterne i deres Bestræbelser for at fremme Handel og Industri. — Et Par af de tyske Staters Handelskammerloveføje

loveføjetil denne almindelige Angivelse af Kamrenes Opgaveet Paabud, omtrent saalydende: i Reglen skulle Kamrene høres i ethvert vigtigere kommercielt og industrielt Anliggende. Det behøver ikke nogen nøjere Paavisning, at Betingelsen for, at Handelskamrene overhovedetkunne deres Plads, er: at Regeringsavtoriteternei vigtigere Sager ty til deres sagkyndige Assistance. Dette er en Regel, som det kun under rent exceptionelle Forhold bør være tilladeligt at fravige.

Oprettelse. Bestemmelse om Oprettelse af Handelskamre, disses Medlemstal og Sæde og om Handelskammerdistrikternes træffes af Regeringen (Indenrigsministeren Handelsministeren). (I Østrig ere Handelskamrene oprettede ved Lov). — Tallet paa Handelskarnmermedlemmer — for Exempel — ißreslau, Koln og Bremen 24, i Dresden, Leipzig og Chemnitz 21, i Lubeck 19, i Stuttgart 18, i Niirnberg 16, i Zittau 13, (—(^— foruden Medlemmerne af Gewerbekammer-Afdelingen). I Østrig tælle Handelskamrene mindst 16, højst 48 Medlemmer. Handelsdagens Udvalg føjer her en Bestemmelse nemlig: "Handelskammerdistrikterne skulle afgrænses , at de danne et hele Riget omfattende Net», — en yderst vigtig Bestemmelse der, som ovenfor fremhævet, er langtfra at være gjennemført i Tyskland, hvorimod der i Østrig er sket den Fyldest.

Valgret og Valgbarhed. Herom, saavelsom om Valgmaaden, indeholde de tyske Love mange detaillerede, tildels indbyrdes afvigende, Bestemmelser. Den preussiske Lov stiller følgende Hovedbestemmelse i Spidsen: «Til Deltagelse i Valg paa Medlemmer af Handelskamret ere de Kjøbmænd og Selskaber berettigede, der staa indførte som Indehavere af et Firma i det for Handelskammerdistriktetførte

striktetførteHandelsregister". (Og i Følge Handelslovbogens§ er enhver Kjøbmand, med Undtagelse af Høkere, Marskandisere, Bissekræmmere og lignende Smaafolk,forpligtet at lade sit Firma indføre i Handelsregistret).Men Hovedbestemmelse lider adskillige Modifikationer, baade i indskrænkende og i udvidende Retning. — Hvad angaar Valgbarheden bestemmer den preussiske Lov bl. A.: For at kunne vælges til Medlem af et Handelskammer maa man: 1. være fyldt 25 Aar, 2. bo i Handelskammerdistriktet, 3. være indført i DistriktetsHandelsregister Firmaindehaver, eller som personlig ansvarlig, eller som Medlem af et Aktieselskabs Bestyrelse, eller som berettiget til at repræsentere et Handelsselskab. Flere Bestyrelsesmedlemmer af et og samme Selskab eller flere Associés^ kunne ikke samtidigt være Medlem af samme Handelskammer.

Medlemmernes Funktionsti d. I Preussen gjælder Valget for tre Aar, saaledes at en Tredjedel af samtlige Medlemmer afgaar hvert Aar. I Båden, Wurttemberg,Bayern Sachsen beklæde Medlemmerne deres Sæde sex Aar, saaledes at Halvdelen afgaar hvert tredje Aar. De fratrædende Medlemmer kunne gjenvælges. — Kommer den Valgte i et Tilfælde, der udelukker fra Valgbarhed,bliver Mandat ugyldigt. — Ifølge den preussiskeLov Handelskamret fjerne et Medlem fra sin Midte, naar Medlemmet efter Kamrets Mening har mistet offenlig Agtelse; men Medlemmet skal først høres, og dets Bortfjernelse maa vedtages af en Majoritet paa mindst to Tredjedele af Kamrets Medlemmer. Vedkommende har dog Rekurs til Regeringen. — Paa samme Maade kan Kamret foreløbig suspendere et Medlem fra hans

Funktioner, naar der er indledet kriminel Undersøgelse
imod ham.

Ud gift s væsen. Ifølge de fleste tyske Staters Love tager Handelskamret selv Beslutning om og ordner selv sit Udgifts- og Indtægtsvæsen. I Preussen, Båden, Wiirttemberg Hessen gaar Lovgivningen ud fra den Grundsætning, Handelskamret selv maa sørge for at skaffe sig sine Indtægter: Udgifterne maa altsaa afholdes af de Valgberettigede, og for Størstedelen fordeles dé i Forhold til den Næringsskat, Vedkommende svare, og opkræves sammen med den. I Bayern og Sachsen derimod bestrides kun for en Del af selve de Valgberettigede af offenlige Midler gives der Kamret et Tilskud. — Flere Love bestemme, at Handelskammermedlemmerne ikke maa modtage noget Vederlag; kun forsaavidt det overdrages dem at udføre bestemte Arbejder, der medføre kontante Udgifter, kunne disse erstattes dem. I nogle Love (Sachsens, Badens, Wurttembergs) findes der Bestemmelser Rejsegodtgjørelser. — Handelskamrene skulle, ifølge adskillige Love, hvert Aar opstille deres Budget, bekjendtgjøre det, og meddele Regeringen det. — Den preussiske Lov bestemmer, at Regeringens forudgaaende er nødvendigt, naar der for at afholde et Aars Udgifter maa afkræves de Valgberettigede et Kontingent, er mere end 10 pCt. af den Næringsskat, de svare.

Forhandlingernes Offenlighed. I Preussen og Hessen kunne Handelskamrene beslutte, at Møderne skulle være offenlige. I Båden er der intet bestemt herom. I Wilrttemberg, Bayern og Sachsen er Offenligheden Regel. (Ligesaa i Østrig). Handelsdagens Udvalg anerkjender Offenlighedens Nødvendighed. Kun i enkelte

Tilfælde bør der kunne være Tale om, at enten de offenligeAvtoriteter
Kamret selv betegne visse Sager som
ikke egnede til offenlig Behandling.

Aarsberetning. Den preussiske Lov bestemmer: <'Hvert Aar, senest inden Udgangen af Juni Maaned, have Handelskamrene at afgive til Handelsministeren Beretning om Handelens Stilling og Gang i det forløbne Aar. Ogsaa i andre Tilfælde kunne de afgive Beretning umiddelbart til Centralavtoriteterne. I ethvert Fald skulle de give de Provincialavtoriteter, under hvis Forretningskreds Gjenstanden Meddelelse om de til Centralavtoriteterne afgivne Beretninger.'). — Handelsdagens Udvalg foreslaar, at Aarsbexetningerne skulle afgives senest inden Udløbet af Maj, og skriver forøvrigt herom: «At afgive Aarsberetning en Skik, der almindelig følges af de tyske Handelskamre, og den har vist sig at være fortræffelig. Men den hidtil sædvanlige Termin for Beretningernes Indsendelse er altfor vid. Jo hurtigere Beretningerne blive offenliggjorte, desto mere vinde de i Betydning. De vilde imidlertid faa en ganske særlig Værdi, naar samtlige snarest muligt efter deres Offenliggjørelse blev bearbejdet af et Centralbureau, der paa Grundlag af Beregningerne kunde give et anskueligt Billede af det hele økonomiske Liv i det forløbne Aar. Den tyske Handelsdags Bureau kunde besørge dette Arbejde.«

Paa Udnævnelsen af Mæglere øve Kamrene i Preussen, Sachsen, Bayern og Båden en vis Indflydelse. Endvidere føre de paa flere Steder Tilsyn med Børsen og andre offenlige Anstalter af kommerciel Natur, samt have andre Funktioner, der ikke kræve nogen særlig Omtale.

I tre af de ovenfor omtalte Stater (Wurttemberg, Sachsen, Bayern) ere "Handelskamrene forbundne med «Gewerbekammern», der særligt tage sig af Haandværkets Interesser. I Wurttemberg vælge Distriktets Handlende og Industridrivende i Forening Medlemmer til »die Handelsund , der kun udgjør ét Kollegium. — I Sachsen vælge (gjennem indirekte Valg) Kjøbmændene og Fabrikanterne «die Handelskammer", de mindre Handlende Haandværkerne derimod «die Gewerbekammer». I Leipzig ere de to Kamre at betragte som to af hinanden uafhængige Collegier, hvert med sin Formand; i Dresden, Chemnitz, Plauen og Zittau forene de to Kamre sig i Reglen til ét Kollegium, hvor da Formanden for Handelsafdelingen Forsædet. — Bayernes Kamre bestaa af to Afdelinger: a. Handelskammer for Handel og Fabriker; b. «Gewerbekammer» for den Industri, der ikke gaar ind under første Afdeling. Hver Afdeling vælger sin Formand, Formanden i Afdelingen a. er tillige det samlede Kammers Formand. Ved Siden af disse Kamre bestaar der paa endel Steder <-Bezirksgremien» eller »Handels-, Fabrikund der ligeledes kunne bestaa af flere Sektioner, og hvis Bestyrelser kunne overvære og deltage i Handels- og Industrikamrenes Forhandlinger.

I den tyske Handelsstand er der endel Misfornøjelse med Ordningen i de tre nysnævnte Stater. Handelskamreneskulle, f. Ex. den tyske Handelsdags Udvalg,repræsentere og Storindustrien, men ikke Haandværket. «Haandværket har desuden, efter de i de tre Lande gjorte Erfaringer, gjennemgaaende vist megen liden Lyst, til at lade sig repræsentere, og benyttede, naar det af forbigaaende Aarsager saa sig foranlediget hertil, navnlig sin Indflydelse til at gribe hemmende og

forstyrrende ind i Forvaltningernes Gang.» Udvalget foreslaar da, at Haandværksinteresserne skilles ud fra Handelskamrene,og der anvises dem andre Organer. Forsaavidtgaar Forslag altsaa ud paa en Indskrænkningaf bayerske, sachsiske og wurttembergske Kamres Omraade. Omvendt har en yngre Forfatter Dr. R. v. Kaufmann i et større Værk stillet Forslag om at udvide Kamrenes Omraade: De skulde ikke blot repræsentereHandelen Storindustrien, men ogsaa Haandværket,ja de landøkonomiske Interesser. KaufmannsForslag altsaa egenlig ud paa at udvide Handelskamrene til nationaløkonomiske Kamre, «Volkswirthschaftskammern»som kalder dern. Men dette Forslag betegnes af Handeisdagens Udvalg som upraktisk.

Af det Foregaaende fremgaar det, at Tysklands vigtigste Preussen, har "Handelskamre«, at Båden og Hessen samt en enkelt af de mindre Stater, Brunsvig, ligeledes have «Handelskamre»; — fremdeles, at de tre Kongeriger Bayern, Sachsen og Wurttemberg have «Handels- und Gewerbekammern«; — endvidere at Elsass- Lothringen har <'Handelskammern» og «Gewerbekammern» jævnsides; — samt at Mecklenburg-Schwerin har «Kaufmannschaften», medens kun nogle af de übetydeligste Stater ganske mangle officielle Organer. Endelig bør tilføjes, at i de tre fri Stæder, der vel høre til de mindste, men ikke til de übetydeligste Stater, er Forholdet ordnet paa en ejendommelig Maade.

I Bremen existerer Handelskamret ligefrem i Henholdtil
Bestemmelser. Det sjette Afsnitaf
fri Hansestad Cremens Forfatning handler om

"Statsanstalter til Handelens, Industriens og Landbrugets
Fremme•> og bestemmer i sine §§94 fgg. bl. A. Følgende:

«Til Fremme af Handel og Skibsfart saavelsom af Kjøbmandskabets Interesser bestaa Kjøbmandskonventet og Handelskamret. — Til Fremme af Industrien og de Industridrivendes Interesser bestaa Industrikonventet og Industrikamret. — Til Fremme af Landbrugets, særligt Agerbrugets og Kvægavlens Interesser, bestaar Kamret for Agerbrug. — Efterstaaende Bestemmelser danne Grundlaget disse Anstalters Organisation og Virksomhed. T)e nærmere Forskrifter gives ved Lov. — Kjøbmandskonventet af Medlemmer afßremens Børs._— Det er kaldet til at forhandle om Anliggender, der berøre Handel og Skibsfart. — Kjøbmandskonventets Forsamlinger finde Sted paa Foranledning af Handelskamret og under dettes Ledelse. Et af dettes Medlemmer fører Forsædet. — Handelskamret bestaar af 24 Medlemmer af Kjøbmandskonventet. Handelskamrets Medlemmer vælges af Kjøbmandskonventet. — Handelskamret er Kjøbmandsskabets og repræsenterer dette ligeoverfor Tredjemand. — Det er kaldet til at have sin Opmærksomhed paa Alt, hvad der kan være Handelen og Skibsfarten tjenlig, at raadslaa derom, og — enten paa Senatets Opfordring eller uopfordret — at afgive Betænkninger til Senatet, ligesom det ogsaa har at andrage de paagjældende Avtoriteter om de Forholdsregler, det mener, at Handel og Skibsfart vil fremmes. — I vigtige Sager skal det sammenkalde Kjøbmandskonventet Raadslagninger, og fra Tid til anden skal det afgive Beretning om sin Virksomhed. — Om alle kommercielle og maritime Love skal Handelskamret opfordres at afgive sin Betænkning

Foruden disse forfatningsmæssige Bestemmelser,giver Lov detaillerede Forskrifter om Kjøbmandskonventetog men allerede det at Forfatningenindeholder almindelige Bestemmelser herom, anviser tydeligt nok Handelskamret en mere udmærket Plads end den, tilsvarende Kamre indtage i andre Lande. — I Analogi med hvad der her er anført om Bremer-

Handelskamret, indeholder den bremiske Forfatning Hovedbestemmelserneom Industrikammer og et Landbrugskammer,medens Love give de detaillerede Forskrifter herom.

I Lubeck findes der foruden et Industrikammer et Handelskammer, der ved Delegerede er repræsenteret i Senatets Kommission for Handel, Skibsfart, Told-, Forsikrings og Lodsvæsen.

I Hamborg vælger »Eine Ehrbare Kaufmann» (Kjøbmandskonvent), v. s. det hele Kjøbmandsskab, Handelskamret. har vel omtrent samme Opgaver som andre Handelskamre, men adskiller sig væsenligt derved, at det iiiiige spiller eii administrativ Rolle: del er repræsenteret ved Delegerede i den fri Stads forskjellige Deputationer og Kommissioner for Handel, Skibsfart, Jernbane-, Postog for Skatter og Toldvæsen. Hamborg har desuden et Industrikammer.

Handelskamrene i de tre Hansestæder omfatte hele
Territoriet, ikke blot Byerne.

I det Foregaaende er det gjentagne Gange blevet fremhævet, at Handelskammerforholdene i Tyskland ikke ere som de kunde og burde være. At Forholdene ingenlundei Retninger ere tilfredsstillende, — er sikkert nok; — men alligevel kan det jo godt være muligt, at enkelte Kamre, — maaske endog et temmeligt betydeligt Antal af dem — have ydet Handelsstanden fortrinlige Tjenester. Thi dette maa man vel lægge Mærke til: det, Tyskerne fortrinsvis klage over er ikke saa meget de bestaaendeKamres i og for sig, men langt

snarere disse to Ting: at der ikke er sørget for en kommercielRepræsentation, dækker hele Landet, og at Organisationen er saa uensartet. Naar den tyske Handelsstand fik hele Riget omspændt af et fuldstændigtNet ensartet organiserede Handelskamre, naar det endvidere blev gjort til en Pligt for Regeringen i alle vigtigere kommercielle og industrielle Sager at raadføresig Handelskamrene, saa vilde den i Hovedsagen være godt fornøjet; thi de øvrige ønskelige Ændringer af de bestaaende Love ere sammenlignelsesvis kun af mere sekundær Vægt. Adskillige preussiske og sachsiske og wurttembergske Kamre have jo godtgjort at de ogsaa under de bestaaende Love kunne arbejde fortrinligt, — og til denne Side af Sagen vende vi os nu.

Hvad bestiller et tysk Handelskammer? Det udretter hvad det kjøbenhavnske Grosserer-Societets Komité udretter; men denne overkommer ikke Alt hvad et tysk Handelskammer overkommer.

Det kjøbenhavnske Grosserer-Societets Komité afgiver, naar Regeringen anmoder derom, Betænkninger over kommercielle Lovforslag; den afgiver Erklæringer og Responsa som offenlige Avtoriteter eller Private begjære i Sager, hvor der er Spørgsmaal om Handelskutume; den fører Tilsyn med Børsen, har Indflydelse paa Ansættelse af Mæglere, medvirker ved Valget af Medlemmer til SøogHandelsretten, ogsaa undertiden selv Initiativ i kommercielle Sager, indgiver Andragender til Regeringen etc. Omtrent de samme Funktioner udføres af de fleste tyske Handelskamre. Men de gjøre desuden noget Mere. De optræde i langt flere Sager end Komiteen og

ere betydeligt mere tilbøjelige til selv at gribe Initiativet. De give endvidere saadanne statistiske og andre Meddelelserom og Industriens Tilstand, som de tro, at Handelsstanden trænger til.

I Almindelighed er det ikke vanskeligt at faa fyldig Oplysning om, hvad de tyske Handelskamre bestille. Og her møde vi en lille Forskjel mellem dem og den kjøbenhavnske Vel afholder det kjøbenhavnske Societet én Gang om Aaret Generalforsamling, hvor der gives d'Hrr. Grosserere Beretning om »Virksomheden i det forløbne Aar», og paa Børskontoret vil trykte Exemplarer af Beretningen at erholde. Men uheldigvis give disse Beretninger os ikke mange Oplysninger. De meddele os, at Komiteen i Aarets Løb har behandlet de og de Sager (i Almindelighed et meget beskedent Antal); — men oftest faur man kun den rent faktiske Meddelelse, at de og de Sager have været behandlede; kun sjeldnere faar man en lidt nøjere Besked om hvorledes de ere blevne behandlede, om hvilket Standpunkt Komiteen har indtaget ligeoverfor dem. Paa dette Punkt iagttage de tyske Beretninger ganske anden Holdning: de give os klar og tilstrækkelig Besked om, hvorledes vedkommende Handelskammer alle de, i Almindelighed meget talrige, Sager, der have været for i Aarets Løb; — de give os Oplysning ikke blot om Konklusionen men ogsaa om de Præmisser, hvoraf Konklusionen er udgaaet.

Vi ville kaste nogle flygtige Blik paa enkelte af de tyske Handelskamres Virksomhed. Hvad vi i det Følgende anføre er kun nogle aforistiske Smaanotitser, nogle beskedne kun nogle faa Exempler, der lettelig kunde suppleres med mange andre.

Lad os først aflægge et kort Besøg i Bremen. Her finde vi strax den Mærkelighed, at Handelskamret — navnligledet Syndikus Dr. Th. Barth — allerede d. i. Januar 1879 saa sig i Stand til at aflægge Kjøbmandskonventet Beretning — og en meget fyldig Beretning — om Virksomhedeni Det tyder paa en vis Livlighed. Beretningenaabnes nogle almindelige Bemærkninger om Tysklands Told- og Handelspolitik. Derefter følger Meddelelser om det bremiske Handelskammers Stilling til Spørgsmaalene om Oprettelsen af et »nationaløkonomisk Senat« i Tyskland, om den tyske Handelsdags Reorganisationetc. Fremdeles om Sager af mere speciel Betydning:Bremens som Frihavn og de tyske Industridrivendes Angreb herpaa, Bremens Sicibsfartsanliggender,en forskjellige Jernbanespørgsmaal, Petroleumsomsætningen, Bremens Beskatningsforhold, Bankvæsenet etc. etc. etc. Alene under Gruppen «Jernbanespørgsmaal» det bremiske Handelskammer i 1878 behandlet saa mange forskelligartede Sager, at en Opramsningaf vilde tage Tid. Den vigtigste Sag, der er bleven behandlet i 1878, er dog Spørgsmaaiet om en Beskatning af Tobak. Om Handelskamrets Stilling til dette Spørgsmaal giver Beretningen al den Besked man kan ønske sig. Desforuden har Kamret belyst Spørgsmaaieti Smaaskrifter. Overhovedet skyer det ikke, naar Spørgsmaal, der stærkt berøre Bremens Interesser, ere paa Bane, at udsende Brochurer, i hvilke der, efter Omstændighederne, agiteres pro eller contra. Flere saadanne Smaaskrifter ligge for os. Og regelmæssigthvert udgiver Kamret et Hefte, der indeholder de vigtigste statistiske Data vedrørende Bremens Vareomsætning,Rhederi Skibsfart, Jernbanetrafik, Postvæsen,

Telegrafvæsen, Penge- og Kreditvæsen etc. Heftets Omfanger (55 Sider): det indeholder nemlig ikke, saaledes som de af Statistisk Bureau udgivne Tabelværker, meget detaillerede Oplysninger; det indeholder: hvad Kjøbmandentil trænger til.

Handelskamre! holder i Almindelighed i Aarets Løb
c. 40 Plenarmøder og 150 å 170 Udvalgsmøder, tilsammen
c. 200 Møder.

Vi foretage Springet fra Bremen til Wiirttemberg. Denne lille Stat, hvis Befolkning knap er saa stor som den danske, medens Territoriet kun er det Halve af Danmarks,har ovenfor anført 8 Handels- og Industrikamre. Deraf har Hovedstaden Stuttgart (107,000 Indv.) ét, og Ulm (30,000 Indv.) et andet. Heilbronn (en By saa stor som Odense) har et tredje. Reutlingen og Ravensburg, der ere endnu mindre, have det fjerde og femte, og de tre øvrige findes i Calw, Rottweil og Heidenheim, d. v. s. i smaa übetydelige Provinsbyer å la Roskilde eller Ribe. Hvorledes er det muligt i saadanne Smaabyer at finde de fornødne Kræfter? Er Tyskland overhovedet saa rigt udstyretmed Kapaciteter, at det kan forsyne sine halvandethundrede Handelskamre? Man hjælper sig, som man kan! Handelskamret i Stuttgart har en i videre Kredse for sin nationaløkonomiske Dygtighed anset Mand (Dr. J. Landgraf) til Sekretær; men de øvrige wiirttembergskeKamre lade Sekretærforretningerne udføre af Sagførere og Notarer, et enkelt af en Kjøbmand, en tredje af en Postmester. Ogsaa disse Smaakamre behandle i Aarets Løb et ikke ringe Antal, tildels meget vigtige Sager. Sekretæren udarbejder Beretningen over Virksomheden,og

heden,ogindsender den til en Afdeling af det wlirttembergskeIndenrigsministerium, «kgl. Centralstelle fur Gewerbe und Handel.« Af denne Avtoritet udgives Beretningernesamlede ét Bind, hvorhos der paa Basis af de fra Handelskamrene indkomne Oplysninger udarbejdes en samlet Fremstilling af den industrielle og kommercielle Bevægelse i hele Kongeriget i det forløbne Aar. Denne Sammenstilling kan ikke noksom prises, og overhovedet er Wiirttemberg, naar der spørges om Varetagelsen af de kommercielle Interesser, et talende Exempel paa, at ogsaa Lande, der ikke raade over mange Kræfter, kunne præstere betydelige Ting, naar blot Sagen gribes praktisk an.

Wiirttembergs »Centralstelle fur Gewerbe und Handel" (ledet af Dr. Steinbeis) vejleder de enkelte Handelskamre med Hensyn til Meddelelsen af handels-statistiske Oplysninger bearbejder med stor Omhu det indgaaede Materiale: derved er nævnte "Centralstelle« blevet i Stand til hvert Aar at offenliggjøre et Bind, indeholdende en af den wiirttembergske Handelsstand højt skattet Oversigt over den økonomiske Status og Bevægelse. Til Fordeling mellem Handelskamrene og Andre har «Centralstelle f. G. u. H.» udarbejdet et Program, som det kan lønne sig at se lidt paa.

Handelskamrenes Beretninger ville — hedder det i det "wiirttembergske Program — kunne benyttes til at give Regeringen Oplysninger om Handels- og Industristandens Ønsker, om de økonomiske Forslag, til hvis Udførelse, Stats- eller Kommunalavtoriteters Medvirken udfordres, om de Midler, ved hvilke økonomiske Reformer lettest tænkes realiserede. Beretningerne ere desuden bestemte til at give et Billede af Bevægelsen i Agerbrug, Industri og Handel, og — hvor det er gjørligt — bør Oplysningerneheromgives bestemte Tal.^— Beretningerne falde

i to Hoveddele: I den første, om Lovgivning og Administration,udtalesHandelsstandens og Forslag, forsaavidtdekræve Medvirken. Centralbureauet prøver Ønskerne og Forslagene, og forsaavidt der er anførtnogetPositivt deres Støtte, oversendes de til vedkommendeMyndigheder.Almindelige Betragtningeroverøkonomiske ligge udenfor BeretningernesOmraade.Handelskamrenes bør slutte sig til specielle økonomiske Spørgsmaal, der staa paa Dagsordenen, eller til faktisk foreliggende Fornødenhederivedkommende eller i Landet i dets Helhed. De Forslag, der stilles, bør belyses og begrundes ved praktiske og theoretiske Momenter. — I den anden Hoveddel indeholdes der først almindelige, derefter specielleNotitserom økonomiske Bevægelse. Ethvert Handelskammer vælger selv den Maade og de Organer, gjennem hvilke det skaffer sig saadanne statistiske Data, der egne sig for Beretningen. Forskjeliige Veje kunne her følges. For det Første kan det overdrages til hvert enkelt af Handelskamrets Medlemmer at give Oplysninger om den Branche, Vedkommende arbejder i, samt at indsamleOplysningeri Kreds, hvor han hører hjemme; dernæst kan der rettes en Opfordring til Distriktets økonomiske Foreninger om at virke med til Materialets Indsamien; endelig kan der engageres specielle Korrespondenterforbestemte I Reglen ville alle tre Veje vel blive fulgte. Erfaringen har visl, al faste Korrespondenter, der forbinde Intelligens med Interesse for Sagen, i Almindelighed levere det mest brugbare Materiale. Ved betydeligere Præstationer bør der, naar de ønske det, ydes dem en Pengegodtgjørelse. — Hvad Valget af Stoffet angaar, saa beror det paa ethvert HandelskammersSkjøn,hvilke Distriktets Handels- og Industrigrenederkunne vigtige nok til at blive gjorte til Gjenstand for Beretning. Ogsaa smaa, i industriel Henseendemindrebetydende fortjene Hensyntagen,naarde Grund af deres Forhold spille en særlig Rolle i Distriktets almindelige økonomiske Liv. Men i Reglen vil Beretningen hovedsagenlig dreje sig om de Brancher, der repræsenteres af større Forretninger, da de — bortset fra deres større økonomiske Betydning —, ere undergivne større Omskiftelser med Hensyn til Afsætningsforholdene,ogoverhovedet betegne ForretningsaaretsKarakter.Til om Handelens

og Industriens Stilling og Gang, kan der knyttes Bemærkningerdelsom Forhold,, dels om tilstedeværende Misligheder og Midlerne til deres Afhjælpning m. m. Ved statistiske Notitser, der aarligt vende tilbage — f. Ex. om Skibsfart, Kreditinstituternes Regnskaber — vaages der over, at den engang antagne Form fremdeles følges, da Sammenligningen med de tidligere Aar kun saaledes muliggjøres. — De specielle Oplysninger indordnes i Almindelighedunderfølgende 1. Kommercielle og industrielle Hjælpeanstalter, og herunder atter: GodsogPersontrafikensaavel Stats- som paa Privatbanerne; Postvæsen; Telegrafvæsen; Skibsfarten; Markedsvæsen (Oplysninger om de Kvantiteter og Kvaliteter, der bringes til og sælges paa Markedet, om de betalte Priser etc.); Børsvæsenet; Kreditinstituter; Assuranceanstalter; Sparekasser;Forbrugsforeninger;Produktionsforeninger; industrielle Undervisningsvæsenetc.— Landbrugsproduktionen og Handelen med. Landbrugsprodukter. Herunder atter: Aarets klimatiskeForhold;Høstudbyttet; Korn-, Kreatur-, Mel- og Kjødhandelen; Ud- og Indførsel; Konjunkturerne;Prisforholdene.— Skovbruget og Handelen med Skovbrugsprodukter. — 4. Industri-Produktionen. Staaende Artikler i denne Rubrik ere: Haandværkets og Detailforretningernes Stilling; Arbejdsløn og andre Arbejdsforhold;Omsorgenfor Foreninger til de arbejdende Klassers Vel; korte tekniske Belkrivelser af nyindrettede Etablissements; Byggevirksomheden; offenligeArbejder;særlige paa det social-økonomiskeLivsOmraade; Industriudstillinger etc. etc. Fortæringsgjenstande-Industrien. Mineral-Produktionen.Dekemiske Metalindustriens forskjelligeBrancher.Textilindustriens Læderindustrien. Træindustrien. Ben- og Hornvareindustrien. Instrumenl- Fabrikationen. Straa- og Haarvarer. Papirfabrikationen og Papirfabrikata. Den literære og kunstneriske Produktionoghvad staar i Forbindelse etc. — 5. Handelsbevægelsen:Penge og Fonds-Markedet. Kolonialvarer. Droguerier. Petroleum. Farvevarer. Kulhandelen etc. etc. etc. ~~ —¦

Dette er Hovedpunkterne af det wurttembergske
Program. Forfatteren af disse Linjer har haft Lejlighed

til at se, hvorledes Programmet praktisk er blevet gjennemført,og forsikre,- at de Arbejder, der offenliggjøres under det oftnævnte Centralbureaus Auspicier, ere særdelesfortrinlige for de wurttembergske Forretningsfolk,og Krav paa Opmærksomhed ogsaa udenfor den wiirttembergske Stats Enemærker.

Vi forlade nu Wiirttemberg og tage til Sachs en. Ville vi læse interessante Handelskammer-Aarsberetninger, vil Dr.L. Gensel, den bekjendte Rigsdagsmand, Sekretær ved Handelskamret i Leipzig, kunne stille saadanne til vor Raadighed. Ogsaa Beretningerne fra Planen. Chemnitz Dresden skulle være gode. Men i Stedet for at opholde os i disse Byer, ville vi begive os til Zittau; thi i denne By — der mere udmærker sig ved sin Vindskibelighed ved sin Størrelse —, ville vi finde et Handelskammer, der har præsteret fortrinlige Sager.

Det nævnte Handels- og Industrikammer omfatter foruden Zittau (20,000 Indv.), hvor det har sit Sæde, Byerne Bautzen (13,000 Indv.), Kamenz (7000 Indv.) og Lobau (6000 Indv.) samt de omliggende Landdistrikter. Det omfatter saaledes i det Hele et Territorium, der vel er noget mindre end Fyn, medens dets Befolkning er 339,000 Indb. stor, altsaa omtrent en halv Gang større end Fyns eller henved det Halve af Sjællands. Kamret holder Møder af forskjellig Art, offenlige og hemmelige, Udvalgs- og Pienar-, Handels-Møder og Industri-Møder, samt Handels- plus Industri-Møder. Af Forhandlingerne optages der et fyldigt Referat, som trykkes, saaledes at det bliver muligt for de Handlende og de Industridrivende at være fuldstændigt paa det Rene med, hvorledes og i

hvilket Omfang Kamret varetager deres Interesser. Af de Aktstykker, der ligge for os, fremgaar det, at dette Omfanger meget betydeligt. Men Kamret indskrænker sig ikke til paa Møder at diskutere de foreliggende økonomiskeSpørgsmaal: udsender ogsaa efter Tid og LejlighedSmaaskrifter deres Belysning. Blandt dem vi have for os, skulle vi nævne et Skrift af den nuværende Sekretær, Dr. A. Lobner, i hvilket Forfatteren har bearbejdetog Udtalelser fra 91 tyske IndustriogHaandværkerforeninger formentlig ønskelige Forandringeraf — En ganske særlig Betydninghar den store Kammerberetning, som Kamret har overdraget Dr. C. Roscher (i syv Aar, indtil April 1879, Handelskammersekretær i Zittau, nu Regeringsraadi at udarbejde. Den første Del af dette store Værk, der har vakt Opmærksomhed ogsaa udenfor Tysklands Grænser, er i Grunden tildels en kritisk Belysningaf økonomiske Tilstande i Tyskland*). Dets anden (tabellariske) Del indeholder en indgaaende Statistik af Kammerdistriktet, og ikke blot Handels- og Industri- Statistik men ogsaa Aberbrugs-Statistik m* m, m. I den tredje (beskrivende) Del, der er under Forberedelse, vil Forfatteren meddele, hvad han erfarede ved sine Besøg hos Kammerdistriktets Handlende og Industridrivende om de økonomiske Tilstande i Fortid og Nutid og om de sandsynlige Udsigter for Handel og Industri. Dr. Roscher har her gjennemført en ny Plan, som han haaber vil vinde ogsaa andre Handelskamres Bifald.

---

*) Artiklen 'Oplysninger om Kreditforhold" i Nationaløk. Tidsskrift Bd.XI S. 71 var et Uddrag heraf.

Fra Preussen, for ogsaa at optegne nogle korte Notitser om denne Stats Handelskammer-Arbejder, udgaar der hvert Aar en betydelig Samling af Beretninger, af hvilke man lærer at kjende, hvad det enkelte Kammer har udrettet i det forløbne Aar, og hvilken Stilling det indtager ligeoverfor de paa Dagsordenen staaende økonomiske Fra Breslau og Koln, fra Konigsberg Flensborg, fra Handelskamre og «Vorsteheramt der Kaufmannschaft-, fra store Byer og fra smaa Byer er der blevet os tilsendt saadanne Beretninger. Disses Omfang er naturligvis temmeligt varierende: Breslauer Beretningen for 1878 er 253 S. stor, saaledes at 70 S. falde paa den første Del (Handelskamrets Erklæringer og Anskuelser om de forskjellige Spørgsmaal) og c. !80 S. paa den anden Del (Breslaus el. Schlesiens Handel og Industri i 1878). Den kollnske Beretning for 1878 er 178 S. stor; — men Beretningerne fra mindre Kamre ere naturligvis ofte mindre, I saa Henseende er der indrømmet al ønskelig Frihed. — Til Aarsberetningerne slutter sig endvidere en Række særligt udgivne større eller mindre Skrifter om særlige Dagsspørgsmaal.

Tage vi nu de preussiske Beretninger for os for at faa at vide, hvad Kamrene have bestilt i det forløbne Aar, faa vi først Besked om adskillige Forandringer i Lovgivningen,med til hvilke Handelsstanden maa udtale sig pro eller contra: saasom angaaende Nærings-, Aager-, Varemærke-, Vexel-, Firmalovgivningen etc. etc. Toldpolitikener for udførlige Meddelelser. Spørgsmaaletom af et »nationaløkonomisk Senat« i Tyskland diskuteres. Møntforhold (saasom om Fuldbyrdelsen af den rene Guldfod, om Sølvthalerens formentligeVærdiforandringer, en international Møntkongres).Kreditvæsenet

kongres).Kreditvæsenet(om Checksystemet, om en Reform af den kommercielle Betalingsmaade, om Enhed i de tyske Fonds-Forretningers Usancer, om den tyske RigsbanksUgeoversigter), Handelstraktater, Vandrelager og Vareauktioner, Postvæsenet, Telegram - tariferne, Jernbanesager (saavel almindelige som lokale), Vandvejene (det tyske Kanalvæsen, Aabningen af en Kanal fra Amsterdam til Rhinen, Skibsfarten paa Rhinen, paa Oder osv.), Havneindretninger etc. etc. belyses. — I Beretningernesanden gives der faktiske Oplysninger om alle de Artikler, der have nogen Betydning for Handelskammerdistriktet.Breslauer-Beretningen sine Oplysningerherom følgende Skema:

I. Produktion og Afsætning af vegetabilske Produkter. A. Agerbrug. Korn: Hvede, Rug, Byg, Havre. Bælgfrugter:Ærter, Boghvede, Linser etc. Textilplanter:Hør, Oljegivende Planter: Raps, Oljesæd. Farveplanter. Kartofler. Sukkerroer. Cichorierødder. B. Havebrug og Handel med finere Kulturplanter. Tobak. Kryderi- og Medicinalplanter: Arnika, Kamiller, Malva, Pebermynte, Opium. Frø: Rød- og Hvidkløver, Thimothe. Frugtavl. C. Vinavl. D. Handel med Produkter fra fremmede Zoner: Sydfrugter, Ris; Kaffe, The, Kryderier, Tobak, Bomuld, Farvetræ og Farvevarer, fede Oijer, forskjelligeDroguer, Copaivabalsam, Perubalsam, spanske Fluer, Gummi arabicum, Vanille. — 11. Produktionog af animalske Raaprodukter. A. Produkteraf Dyr: Talg, Huder og Skind, Uld. B. Animalske Droguer. Honning. Vox. — 111. Produktionog af mineralske Raaprodukter. A. Fossilier: Stenkul, øvreschlesiske Stenkul, Waldenburger Stenkul. Brunkul. B. Salt. C. Malme. — IV. Metallurgisk Industriog med Metaller. Jern. Kobber og Messing. Bly og Tin. Raazink. —V. Produktion og Afsætning af Maskiner, Broer og Jernbanevogne. — VI. Produktion og Afsætning af Metalvarer (exl. Maskiner og Instrumenter). Jern- og Staalvarer. Guld- og Sølvvarer. Zinkblik. — VII. Produktion og Handel med mineralske Varer. A. Übrændte Varer. B. Brændte og smeltede Varer:

Kalk, Lervarer, Tagpap, Træcement, Porcellænvarer, Glasvarer.—
Produktion og Handel med kemiske og
farmaceutiske Produkter: A. Kemikalier. Det kemiske
Aktieselskab «Silesia» Drifts- og Afsætningsforhold. Soda
og Potaske. B. Oljer, Petroleum. C. Cokes og Gas.
Det kommunale Gasværk i Breslau. — IX. Produktion af
og Handel med Consumtibilier. A. Produkter af Planteriget.Møllefabrikater:
Stivelse, Bagværk. Sukkerfabrikater.Kaffesurrogater.
Vin. 01. Tobaksfabrikationen.B.
af Dyreriget: Svinefedt, Smør,
Sild og andre Fisk. Kunstige Mineralvande. — X. Textilindustriog
med dens Produkter. A. Spindeindustriog
Bomuldsgarn, Uldgarn, Hørgarn,
Silketraad. B. Væveri og Handel med vævede Varer:
Bomuldsvarer, Uldvarer, Lærred, Jutevarer, Silkevarer.
C. Possementvarer. JD. Færdige Klæder og Linned.
E. Kludehandel. — XI. Produktion af og Handel med
Læder, Gummi og Pelsvarer. — XII. Produktion og Afsætningaf
og Straavarer. Bygningsindustrien. —
XIII. Produktion og Afsætning af Papirer, Pap o. lgn. Varer.
Den polygrafiske Industri: Bogtryk, Skriftstøberi, Kobbertryk,Træsnit.
— XIV. Forskjellige Erhvervsgrene.A.
B. Forskjellige Handelsgrene.
Børsen. Markederne.- Import- og Transithandel. —
XV, Penge- og Kreditforretningen, Assurancevæsen, Selvhjælpsinstitutioner.A.
og Vexelomsætning: Handel
med Statspapirer, Jernbanepapirer, Bankaktier, Industripapirer,Valuter
De offenlige Bankers Omsætning.
B. Assurancevæsen. De schlesiske Assuranceinstituter.
C. Selvhjælpsinstitutioner. Breslaus Sparekasser, Forskudsforeninger,Husholdningsforeninger
Produktionsforeninger.—
Kommunikationsforhold. A. Post- og
Telegrafvæsen. B. Jernbaner. Anlæg af Jernbaner og
Jernbane-Indretninger. Godstrafiken. Jernbaneadministrationen.C.
— XVII. Handels-og Industristandens
indre Anliggender. A. Handelskamret. B. Kommercielle
Foreninger. C. Skoleanstalter. D. Retspleje. Handelsretten.Konkurser.
Børs-Voldgiftsretten.
Bilag: tabellariske Oversigter over forskjellige Forholdaf
kommerciel og industriel Interesse etc. etc.

Udfyldningen af alle disse Rubriker medfører, — naar
den, saaledes som Tilfældet er i Breslau og paa mange
andre Steder, foretages paa en fyldig Maade — naturligvis

et større, hvert Aar tilbagevendende Arbejde. Dette er et vigtigt periodisk Arbejde. Ved Siden af det har Handelskamretat alle de forskelligartede, stadigt vexlende Arbejder, som en samvittighedsfuld Varetagelse af de kommercielle Interesser medfører. En Opramsning af alle disse skiftende Arbejder, som de tyske Handelskamre overkomme i et enkelt Aar, vilde føre os for vidt.

«Intet for Intet», — hedder det! Skulle Handelskamrene større Arbejder, maa de raade ikke blot over personlige Kræfter men ogsaa over pekuniære Midler. Men hvor faa de da Pengene fra? vil man spørge.

Spørgsmaalet er allerede ovenfor blevet korteligt besvaret.Det S. 157 blevet meddelt, at i Sachs en faa Kamrene et Tilskud af Statskassen; hvad der ikke dækkes af dette Tilskud, opkræves hos de af Distriktets Næringsdrivende,der en aarlig Næringsskat paa mindst 3 Mark. Her kan tilføjes, at i de ni Aar 1869^—77 havde de fem sachsiske Handels- og Industrikamre tilsammen en Indtægtpaa M., hvoraf de 233,000 M. skyldtes Statstilskud,medens et dobbelt saa stort Beløb, nemlig 462,000 M., indkom i Kontingenter fra de Skattepligtige. Foretager man nu en Gjennemsnitsberegning, viser det sig, at hvert af de fem Kamre gjennemsnitligt i hvert af de ni Aar har haft en samlet aarlig Indtægt paa 15,444 M., hvoraf 5178 i Statstilskud og 10,266 M. i Bidrag fra de Kontingentpligtige. Det er, som man ser, ikke særdeles store Summer her er Tale om. Specielt kan oplyses, at Kamret iZittau faar 5700 M. i Statstilskud, Handelskamret

i Leipzig derimod kun 3000 M. Udgifterne for Kamret i Zittau beløb i 1878 9850 M., i 1877 8681 M. (deraf: Lønning3900 Leje for Sekretærens Embedsbolig og Kontorlokale1111 Diæter og Rejsegodtgjørelser 1373 M., Trykningsomkostninger 398 M., Bøger og Tidsskrifter 432 M., Porto og Budløn 465 M., Kontorfornødenheder 194 M. osv.). — Ogsaa i en enkelt anden tysk Stat gives der Statstilskud; i Bremen saaledes et Tilskud paa 3000M. — Men i Preussen og flere andre Stater ere Handelskamrene ganske overladte til at staa paa egne Ben. Og det drejer sig da heller ikke om særdeles store Beløb: for beskedne Summer præstere de preussiske (og andre tyske) Handelskamre værdifulde Arbejder. Et af de kostbareste Handelskamre i Tyskland, det i Breslau, koster aarligt c. 15,000 Kr. Det særdeles virksomme Kammer i Koln bruger, som tidligere meddelt*), kun circa 13,000 Kr. aarligt. De mindre Kamre hjælpe sig med endnu mere beskedne Summer. Og det er da i Grunden ogsaa Noget, som det ligger meget nær at antage, at naar Preussen alene har circa firsindstyve Handelskamre, naar alle disse Kamre ere henviste til udelukkende at hjælpe sig med Kontingenter fra de respektive Næringsdrivende, og naar adskillige af Kamrene findes i Smaabyer saa store som danske Provinskjøbstæder, — saa vil et preussisk Handelskammeri ikke være en saa særdeles kostbarInstitution.

---

*) Nationaløkonomisk Tidsskrift XIV, S. 373, hvor de enkelte Udgiftsposter anførte.

Ved Siden af de i det Foregaaende omtalte officielle Organer for de kommercielle og industrielle Interesser har Tyskland en Række af frivillige Foreninger, der, omend paa en anden Maade, hellige sig de samme Interesser. Det er ikke vor Opgave ved denne Lejlighed at skildre disse Foreninger, hverken den gamle »Kramer- Innung" i Leipzig, eller den bekjendte «kaufmånnische Innungshalle» i Gotha, eller de talrige Foreninger af yngre Dato; — kun er der én, som vi, paa Grund af dens nøje Forbindelse med Handelskamrene, ikke kunne undlade at nævne:

«Der deutsche Handelstag», den tyske Handelskongres,stiftedes 1861. Den har (ifølge Statuterne af 1874) det Formaal at bringe den tyske Handels- og Industristands fællesinteresser til Gyldighed. Medlemmer af den kunne blive: alle Handelskamre ogHandelsorganer i Tyskland samt, hvor Handelsstanden savner officielle Organer, ogsaa private Kjøbmandsforeninger, saafremt de have Varetagelsen af de offenlige Omsætningsinteresser til Opgave. Handelsdagens Organer ere: Plenarforsamlingen,det Udvalg (paa 25 a 30 Medlemmer), og dettes Præsidium. Det er særligt Plenarforsamlingens Opgave at udtale sig om vigtige Handelsspørgsmaal og om de Midler, hvorved disse kunne fremmes. Den træder sammen, naar 25 Medlemmer forlange det, samt naar det staaende Udvalg beslutter det. Enhver Plads (Korporation) har én Stemme; flere Repræsentanter for en Plads kunne (uden Skaar i deres Ret til frit at tage Del i Diskussionen) slutte Overenskomst om Stemmegivningen; en enkelt Plads kan højst sende fem Repræsentanter til Plenarforsamlingen. Det staaende Udvalg skal: 1. fuldbyrde den sidste PlenarforsamlingsBeslutninger; forberede den næste Pienarforsamlingog

forsamlingogdennes Dagsorden ; 3. forsaavidt det gjøres nødvendigt, og under Forbehold af Plenums paafølgende Godkjendelse, varetage den hele Institutions Interesser; 4. efter Evne fremme de forskjellige Handelsbestyrelsers Bestræbelser med Hensyn til Handelens Udvikling. En Generalsekretær, der skal bo i Berlin og et under hans Ledelse staaende Bureau besørger Korrespondancen, indsamlerdet og statistiske Materiale osv. Omkostningerneved fordeles mellem de enkelte Korporationer, der ere Medlemmer af den. De forskjelligePladser i Forhold til deres Betydning i sex Klasser: den første Klasse betaler aarligt 30 M., den anden 60 M., den tredje 120 M., den fjerde 240 M., den femte 380 M., og den sjette 600 M. Det staaende Udvalg fordelerKorporationerne de forskjellige Klassen EnhverHandelsbestyrelse selv afholde de Udgifter, der ere forbundne med at lade sig repræsentere paa Forsamlingerne.

Ifølge de paa den d. 30.—31. Oktober 1878 afholdte Handelskongres gjorte Meddelelser var de finansielle Forhold I Aaret 1. Apr. 1877—31. Marts 1878 udviste

Den tyske Handelsdag har siden sin Stiftelse i 1861 afholdt en Række Møder, paa hvilke den bl. A. har beskjæftigetsig Spørgsmaalene om: metrisk Maal og Vægt, almindelig tysk Møntenhed, Indførelsen af en almindeligtysk Post-, Jernbane- og Toldvæsen,Skibsfart, Handelsdomstole, en almindelig tysk Fabriklovgivning, Konkurs-, Vexel-, Stempelloven, Tobaksmonopolet, de kommercielle Betalingsforhold,Oprettelsen et nationaløkonomisk Senat i Tyskland etc. etc. Med Hensyn til flere af disse Spørgsmaalhar i en tydelig Grad paavirket Lovgivningen. Overhovedet kan det ikke negtes, at den har indlagt sig store Fortjenester af Handelen, — og alligevel har der i den senere Tid udviklet sig en betydelig Misstemning imod den. Sagen er den, at dens Sammensætning er langtfra at være homogen, og denne Omstændighed har ført til Rivninger, der noget have lammet dens Kraft. Paa den i Berlin i Maj 1878 afholdte «Delegirten-Conferenzder Seehandelsplåtze» besluttede endel Stæder, — af Misfornøjelse med de protektionistiske Luftninger, der have begyndt at berøre Handelsdagen — at melde sig ud, og i Henhold til denne Beslutning have

Konigsberg, Danzig, Lubeck, iMemel, Tilsit, Insterburg, Elbing og Wolgast opsagt Handelsdagen Huldskab og Troskab, idet de til Gjengjæld søge Trøst hos den afgjort frihandelssindede «Delegirten-Conferenz der Seehandelsplåtze«.Om Skridt er fornuftigt eller ufornuftigt, skal ikke her undersøges.