Den første Roesukkerfabrik her i Landet.

Da der for omtrent 7 Aar siden anlagdes 2 Fabriker her i Landet for Tilvirkning af Roesukker, var saavel selve Runkelroesukkeret den Fremgangsmaade, hvorved det udvindes, omtrent ukjendl her; og disse Fabrikanlæg gave derfor, som naturligt var, Anledning til vidtløftige Forhandlinger med Hensyn denne Produktions Beskatning, Tilstand i andre Lande, Fordelaglighed for os osv., der endnu i flere Retninger langtfra afsluttede. Forskjellige Meninger stode her skarpt lige overfor hverandre, kun naar der var Tale om, at denne Tilvirkning var noget fuldstændig Nyt, og at de Forsøg, der nu skulde gjøres, vare de første i Danmark, vare Alle enige, og det blev ved enhver Lejlighed fremhævet, at Roesukkertilvirkningen, Dyrkning af Roer til delte Brug, i Tyskland og Frankrig, hvor den spiller saa stor en Rolle, allerede blev af større Betydning, da den paa Grund af de politiske Forhold i Begyndelsen af Aarhundredel kunstig støttedes af Regeringerne medens den endnu Yar uforsøgt i Danmark til den seneste Tid.

Bag disse Udtalelser slaar neppe noget virkeligt Forsøg paa at undersøge, om del har forholdt sig saaledes, at Fabrikationenaf i Aarhundredets Begyndelse, da den egenlig først fremtraadle som Industri, blev upaaagtet hos os, uagtet den spillede en betydelig Rolle i Tyskland, men under

alle Omstændigheder kunne de ikke Andet end forekomme Enhver, der har arbejdet i vor indre Historie for den paagjældendePeriode, mistænkelige. Der er vist ikke nogen Tid, hvor der er gjort kraftigere Anstrengelser for at følge med Ddlandet navnlig i industriel Henseende, og et Særkjende for Tiden maa netop siges at være en af de ydre politiske Forhold i høj Grad paavirket næsten sygelig Iver efter at søge at skabe noget IVyt paa alle Omraader, hvorfor man ogsaa snarere havde Grund til at antage, at Roesukkerindustrien under alle Omstændigheder maalte have nogen Historie hos os, der neppe udelukkende indskrænkede sig til kollegiale Undersøgelserog

Dette er ogsaa Tilfældet: der er ikke alene blevet dyrket Runkelroer og gjort Forsøg paa at udvinde Sukker af dem, men endogsaa anlagt en Roesukkerfabrik her i Landet. Forsøget men er dog af ikke ringe Interesse ved de mange Oplysninger i forskjellige Retninger, der derved gives, og som det første og eneste saadanne Anlæg herhjemme i en tidligere Tid, og jeg skal derfor søge i det Efterfølgende at give et kort Omrids af denne Fabriks Anlæg og senere Skjæbne*).

1 Aaret 1811 tilstillede Achard — Grundlæggeren af den tyske Roesukkerfabrikalion — den danske Regering et Par Smaaskrifler, der omhandlede de paa preussisk Befaling an- Fabriker i Nedre-Schlesien, nemlig Cunern ved Steinau under Achards Ledelse og Krayn ved Strehlen paa en Baron Koppys Gods, og det blev strax i denne Anledning paalagt det daværendeGeneral-Land-Økonomi Kommerce-Kollegium at overveje og bedømme denne Sag, samt derefter afgive Betænkningom

---

*) Materialet hertil i Ministeriernes Arkiv 2den Afdeling er: Produktions-Fagets med kongelige Resolutioner for 1810 —1816, Rentekamrets Relations og Resolutions Protokoller General-Toldkammer og Kommerce Kollegii Danske Forestillinger og Resolutioner for de paagjældende Aar samt endelig de vedkommende Sager i Rentekamret og Kommerce- Kollegiet.

tænkningomdenne Tilvirknings Nytte og Anvendelse i Danmarktilligemed til, hvorledes saadanne Fabriker, lignende dem i Preussen og Frankrig, hensigtsmæssigst kunde opmuntres her i Landet.

Som det fremgaar af den paa denne Foranledning under 4. Avgust 1811 afgivne meget interessante udførlige Betænkning, Kollegiet slrax med Alvor fat paa Sagen. Hos Achard var naturligvis Alt fremstillet med lyse Farver; foruden Sukker og Sirup kunde der saaledes af Sukkerbeden udvindes Brændevin Eddike og Kvægfoder, hvorhos Bladene desuden skulde være skikkede til at blande i Tobak. Kollegiet indrømmer, at det ikke kan dømme herom, og i det Hele taget savner den fornødne Kjendskab til denne Tilvirkning for at kunne kritisere de opstillede Beregninger, der blandt Andet søge al bevise de enorme Fordele ved paa et givet Stykke Jord at dyrke Sukkerroer Stedet for de sædvanlige Kornsorter; men det ser strax, at den nødvendige Forudsætning for, at denne Industri skal kunne have nogen Betydning for Danmark er, at den paagjældende kunde voxe her, og at det derfor først og fremmest gjaldt at komme til Sikkerhed i saa Henseende. Heldigvis var det som et Rygte bragt i Erfaring, at blandt de agrikulturiske Forsøg, der i en Række af Aar vare blevne anstillede Generalmajor, Grev Ahlefeldt paa Langeland, havde ogsaa været Dyrkning af Sukkerbeden, og Kollegiet henvendte sig derfor nu til ham, og bad om at blive gjort bekjendt med de Erfaringer, han maatfe have gjort med Hensyn til det foreliggende

Grev Ahlefeldt meddeler, at han i 7 Aar (altsaa fra 1804) har dyrket disse Roer; naar Vejrliget havde været nogenlunde godt trivedes de fortræffeligt i Hvedejord behandlet som almindeligBrakmark. har avlet 11 til 14 Tønder Sukkerbederpaa Skjeppe Land, Tønden å 208^—256 Its Vægt, hvilket udgjør 18,304 til 28,672 ft Roer paa hver Tønde Land, og anslaar Avlen gjennemsnitlig til 26,880 & pr. Tønde Land, der paa 912ffcnær er, hvad Achard bestemmer. Roerne have givet 28 ft Sirup pr. 112 ft Roer, hvilket er 3136 ft Sirup pr. Tønde Land; af Sirupen indsendte Greven en Prøve til Kollegiet,der

giet,derfandt, at den vel syntes sød, men var ildesmagende. Ligesom Aehard opstiller ogsaa Grev Ahlefeldt Beregninger over, hvormegel der vil vindes ved at dyrke Roer i Stedet for Kornsorterpaa givet Areal, men Betænkningen fremhæver med Rette, at deslige meget løst byggede Sandsynlighedsberegninger ere overordenlig mislige. Vel var der nu gjennem Grev AhlefeldtsOpgivelser en Slags Maaleslok for de achardske Beregninger, men den er i Virkeligheden betydningsløs, da hverken de tyske eller danske Forsøg ere gjorte med en saadanNøjagtighed Fuldstændighed, eller Udgifterne opførte med en saadan Paalidelighed, al der med Sikkerhed kan bygges paa dem; der er saaledes i intet Tilfælde beregnet Udgift til Brændsel, og man kan ikke se, hvor lang Tid og hvor stor Arbejdskraft der er medgaaet.

Dette havde imidlertid ikke overrasket Kollegiet, thi af Alt hvad der hidtil var bleven oplyst fremgik temmelig sikkert, at selve Roedyrkningen saavelsom Sukkertilvirkningen endnu langtfra kommen saavidt, som man efter Udtalelserne derom havde Grund til at antage.

I Achards Bog oplyses saaledes, at den dertil beordrede Apolheker Schleiermacher ved Eftersyn af Fabriken i Schlesien i 1810 fandt, al Forraadet af Raasukker var meget, ringe som Forsøgsmateriale i det Store, nemlig kun 317V4 ffc, at Avl og Fabrikation af Boer havde hvilet i 3 Aar indtil da (10de Septemoer samt ai aer i aen anuen oeiyueuge raoriK i Schlesien, Baron Koppys i Krayn, til samme Tidspunkt kun var bearbejdet 4000 Centner Roer, hvoraf ej var men ventedes 6000 $b Kandis, 6000 % Puddersukker, 12,000 ft Sirup og 5000 Quart (62 Oxehoveder) Brændevin. Hertil kommer at Aehard selv i en senere Bekjendtgjørelse om, at han modtager Lærlinge paa Fabrikerne, siger, at han nu har foretaget væsenlige Forbedringer, samt al »Societé d'encouragement l'industrie nationalen i Paris i 1810 har udsat Præmier paa 2000 og 1000 fr. for den, som i Frankrig frembringer Sukker af den hvide Bede; her maa denne Industri altsaa ogsaa være alt Andet end almindelig.

Kollegiet fastholder derfor i sin Forestilling til Kongen,

at det ikke er muligt bestemt at sige, om denne Industri egner sig for Danmark, navnlig fordi man fuldstændig savner Oplysningom af de her avlede Roer i del Hele laget kan fremstilles krystalisabelt Sukker, og i heldigste Tilfælde da i saadan Mængde, al del kan betale sig; og da man desuden, som alt anført, mangler paalidelig Kundskab om selve Sukkertilberedningen,kan ikke gjøres Forslag om, hvorledes en saadan Fabrik skulde anlægges. Paa den anden Side maa denne Sag imidlertid anses for at være saa vigtig, at den fortjenerfuldt al undersøges og oplyses ved Forsøg, og da Grev Ahlefeldt og Generalmajor Juel paa Taasinge, hvilken Sidste ligeledes har dyrket Runkelroer, have udtalt det som deres Hensigt at anlægge en saadan Fabrik, foreslaas derfor, at de til dette Forehavendes Fremme nyde enhver Opmuntring og Understøttelse, ikke alene ved al der tilslaas dem det nødvendigePrivilegium, ogsaa gives dem Tilladelse til uhindret af de bestaaende Anordninger at maatte brænde Brændevin af Affaldet fra Sukkerlilvirkningen, og overhovedet af Sukkerroen eller hvad Andet der egner sig til Tilvirkning af Brændevin, naar Roen er Hovedmaterialet. Endelig anbefales det at sende en duelig Mand til Cunnern for at undervises af Achard.

Den kongelige Resolution af 13. Avgust 1811 slutter sig hertil, og tilsiger Grev Ahlefeldt og Generalmajor Juel Privilegium til hver for sig at foretage fuldstændig Sukkertilvirkning af den hvide Bede, men forlanger dog at de skulle forpligte sig til Dyrkning af Sukkerroer at udlægge et vist AreaL Jord som Minimum efter Kommerce-Kollegiets Bestemmelse, samt al der skal fastsættes en Afgift af Brænderiet. Som en Mand, der egnede sig til for kongelig Regning at sendes til Cunnern, henleder Resolutionen Opmærksomheden paa Kommerceassessor Dldall, bekjendt som Bestyrer af det kongelige Brænderi her i Staden.

Herpaa vilde Dhrr. dog ikke gaa ind, de hævde, at da delte Forelagende kræver store Bekostninger, maa de for at sikre sig mod altfor stort Tab, før Anlæget søge at opnaa — foruden den fulde Anvendelse af denne Roe og Brakfrugter i Almindelighed til AH, hvortil de maatte være tjenlige, — at

de, saalænge de leve eller deres Arvinger efter dem, i del Mindste 20 Åar efter Fabrikens Anlæg, fritages for al anden Afgift end 8 pCt. af det rene Netto - Overskud, som de under Ed forpligte sig til al opgive, saml at de Bygninger og Maskiner,der og anvendes til den nævnte Fabrik, forblivederes Ejendom, uagtel de staa paa de dem som Fideikommis eller Lehn tilhørende Godser. Saafremt disse Begunstigelserlilstaas ville de om muligt allerede næste Aar anlægge et Sukkerkogeri, hvortil der for det Første aarlig skal anvendes 6000 Centner Roer.

Kollegiet indrømmer det Berettigede heri, og indstiller det til Bevilligelse, idet det gjør opmærksom paa, at Resolutionens Paalæg om at udlægge et bestemt Areal Jord til bestandig Dyrkning med Sukkerroer strider mod alt rationelt Jordbrug, da der stadig bør vexles med Sædarter, og derfor fores'aas, at det i Stedet for forlanges, at de aarlig skulle benytte 6000 Centner her i Landet avlede Roer. Derhos oplyses, at de oftnævnte Godsejere alt for egen Regning have sendt en duelig Mand til Achard.

Resolutionen af ¦3. Januar 1812 bevilger, at el Privilegium udfærdige« efter Kommerce-Kollegiets Indstilling med den Forandring, Fritagelsen for al anden Afgift end 8 pCt. af den rene Gevinst kun gjælder for Impetranlernes Levetid.

Med Privilegiets Udfærdigelse er den ene Side af Sagen afsluttet. Vi have set, hvorledes Stødel til Anlæget af en saadanFabrik ude fra, om det end alt længe kunde siges at være bleven forberedt ved private Mænds Forsøg, hvori ogsaa Grunden maa søges til den hurtige Afslutning Sagen fik: under 11. Marts 1811 forlanges Kollegiets Betænkning \ Anledning af de Achardske Smaaskrifler, og allerede under 3. Januar 1812 — ikke et Aar efter — bevilges der Grev Ahlefeldtog Juel Privilegium paa Anlæg af Roesukkerfabrikerher Landet. Staten for sit Vedkommende stillede

sig øjensynlig i højeste Grad imødekommende. Ganske vist vilde nu de to Godsbesiddere, saafremt Foretagendet mislykkedes,komme at bære det hele Tab, hvorimod dette ellers, da man sikkert neppe havde tænkt sig et saadant Forsøg gjennemførtuden Statsunderstøttelse, i alt Fald delvis var kommen til al paahvile Staten, men paa den anden Side troede man øjensynlig at denne Tilvirkning vilde have en Fremtid for sig hos os, et Haab der ogsaa, trods den paa mange Steder akcentuerede Mistillid, hvormed Kollegiet ser paa de lyske Forsøg, skinner igjennem i de til Kongen affaltede Betænkninger, og del kan derfor ikke nægtes, at en Afgift af 8 pCt. af Nettoudbyttet maa kaldes overordenlig moderat, navnligda med Fabriken maatte forbindes et Landbrænderi.

At dømme efter den Hurtighed og Kraft, hvormed Sagen hidtil var bleven gjennemført, skulde man formentlig ogsaa have Grund til at vente, at der i Aarene efter 1812 vilde have foreliggel en Del Materiale vedrørende Anlæget og Driften af den projekterede Fabrik, og under alle Omstændigheder syntes Hensynet til Afgiften at kræve aarlige Erklæringer og Oplysninger fra Privilegiehaverne om Resultatet af Driften, eventuelt Gevinst eller Tab. Højst besynderligt er det derfor at se, at denne Sag maa være bleven fuldstændig glemt; i Aarene fra 1812 til 1820 er der ikke Spor af, at Regeringen har søgt Underretning om, hvorledes det gik med den privilegerede , hvad der maa antages at finde sin Forklaring i de ulykkelige indre og ydre Forhold, der, som man vil erindre, netop nu med 1813 traadte ind i det sidste Stadium.

Selv i 1820, da Sagen bliver draget frem paany, sker det ved et rent Tilfælde, idet der nemlig under 7. Januar 1820 og senere igjen under 28. Avgust s. A. indkom Klager til General-Toldkammerog fra en Del Borgere i Rudkjøbing over, at deres Næring og Bedrift, der alt var ringe nok iforvejen, yderligere forværredes ved at «Brænderiet paa Tranekjær brænder uden Afgift». En Erklæring blev naturligvisstrax fra Rudkjøbing Toldkammer, som oplyste, at siden Aarene 1812 og 13 var der aldeles ikke bleven dyrket

Runkelroer hverken paa Grev Ahlefeldts eller Andres Jorder paa Langeland, at der vel i sin Tid blev produceret nogen übrugelig Sirup i den der anlagte Fabrik, men aldrig Sukker, hvorfor Projektet forandredes og «isteden for et Runkelro- Sakkerfabrik fremstod et Brænderie af Kartofler«, der, saaledes som del beskrives, for den Tid maa anses for stort og godt, med 1 Brændingskjedel paa c. 10 Tønder, 1 Klarekjedel paa 4 Tdr. og 1 Destillerkjedel paa IV2Td. saml 4 Mæskekar, hvert paa omtrent 25 Tdr.; det var hidtil, saa vidt man vidste, blevet benyttet uden nogensomhelst Afgift.

Privilegiehaverne eller rettere Grev Ahlefeldt, thi Generalmajor havde trukket sig helt ud af Sagen efter at have deltagel noget i Udgifterne til de nyopførte Fabrikbygninger, maatte nu give alle fornødne Oplysninger om, paa hvad Maade Privilegiet var blcvcn benyttet med Regnskab for hvert Aar over Tabet eller Gevinsten.

Allerede før der var opnaaet et Privilegium, sendtes en Mand ved Navn Striegler til Professor Hermbstådl i Berlin for at høre hans Forelæsninger og desuden gjøre sig bekjendt med Achards og den Magdeborgske Fabriks Anlæg. Desuden korresponderede Ahlefeldt med Hermbstådt, der sendie ham en Tegning til Fabriken og desuden tilbød at lade en Mand rejse herop for at bygge den, men dette vilde blive temmelig kostbart, Ahlefeldt foretrak derfor selv at bygge efter Tegningen. Den anlagte Roesukkerfabrik med Brænderi maa have været ret betydelig, alene Bygningerne, der bleve opførte umiddelbart selve Tranekjær i 1812 og 1813, vare i den almindelige assurerede for 33,600 Rdlr. Sølv, og hertil kom saa de forskjellige Maskiner og Redskaber, men trods do betydelige Udgifter, der vare medgaaede hertil, maa Arbejdet dog være bleven fremmet med Kraft, thi allerede i Efleraaret 1812 begyndte Forsøgene og i 1813 Brænderiet.

Det første Aar var der saaet Roer paa nogle og tredive Tønder Land, og der opnaaedes et med Hensyn til Størrelse og Mængde fortræffeligt Udbytte i Sukkerroer, men det var ikke muligt al udvinde Andet end Sirup, Sukkeret vilde aldeles ikke krystallisere sig, og ligesaa lidt lykkedes det at tilvirke Rom.

Endnu i 2 Aar gjentoges Forsøget med samme Resultat, der høstedes et, som man antog, udmærket Raamateriale, men «aldrig opnaaedes det at fremvirke Noget, der havde Lighed med Sukker«, end ikke Sirupen havde nogen Værdi. Og ikke bedre gik det med et Forsøg paa al fremstille Sukker af Kartoffelmel,det slrax igjen opgivet.

Hele Anlæget var saaledes fuldstændig forfejlet og med det en for den Tid betydelig Kapital tabt. Grev Ahlefeldt maatte fra den Tid til sin Død kæmpe med voxende pekuniære Vanskeligheder, stod endog ligeoverfor fuldstændig Ruin. Der var kun et Haab endnu, en Maade, hvorpaa Tabet maaske tildels kunde erstattes, og det var ved Brænderiet. Derfor forsøgtes efter en Hr. Richters Anvisning at tilvirke Rom, Arrak, Kognak etc. af Kartofler, men dette gik ogsaa galt, og man indskrænkede sig da til at brænde almindeligt Brændevin af Kartofler, uden Afgift, da Konsumtionsvæsenet mente, at Privilegiet fritog herfor, og Greven Intet havde opgivet til Kollegiet.

Denne Fremgangsmaade kunde dog selvfølgelig ikke forsvares, Privilegiet kun under Forudsætning af, at Sukkerfabriken dreven, havde tilladt Anlæget og Driften af Brænderiet der maatte derfor nu efterbetales 8 pCt. af Gevinsten i de Aar, der havde været Overskud af Brænderiet, og fremtidig blev det med Hensyn til Afgift stillet paa lige Fod med et Kjøbstadbrænderi.

Med Grev Ahlefeldts Død den 8. Marts 1832 standsede ogsaa Brænderiets Virksomhed. Bygningerne gik ifølge Tilladelsen Privilegiet over til en Kreditor, og først i 1836 erhvervedes tilbage af Ejeren af Grevskabet.

Saaledes endte Danmarks første Roesukkerfabrik, og dens Tilværelse er nu gaaet fuldstændig i Glemmebogen; den var et af de mange Forsøg fra de Aaringer paa ved nye Opfindelser,Forbedringer at søge ai ophjælpe de i mange Retningerfortvivlede

ningerfortvivledeForhold. Vi ere nu saa tilbøjelige til at trække paa Skuldrene ad disse Forsøg og fremhæve det Naive i dem og i de Forhaabninger de vakte hos Mange, men man maa erindre, at vi ikke stode ene i saa Henseende, samt at disse Experimenter i en Mængde Tilfælde vare ledsagede af, ja utvivlsomt endogsaa begrundede i, eu Energi og Beredvillighedtil bringe Ofre for det Heles Vel, der ikke kan skattes for højt.