Nationaløkonomisk Forening

afholdt Møde Torsdagen d. 27de November. Aleksis Petersen
indledede en Forhandling om

Varetagelseii af de økonomiske, særligt
de kommercielle Interesser.

I Spidsen for sine Bemærkninger stillede Indlederen den Betragtning, at den tilbørlige Omsorg for de økonomiske Interessereraf største Betydning, — og det for hele Nationen. Om Handelsstandens Interesser vareloges tilfredsstillendeellerej, ikke blot selve Handelsstanden; men vi Alle — Nogle mere direkte, Andre mere indirekte — berørtesføleligheraf. — De økonomiske Interesser bleve neppe varetagne paa den mest tilfredsstillende Maade i Danmark.Ide , der navnlig havde at gjøre med Sager vedrørende Næringsvæsenet, sad der Embedsmænd med gode juridiske Kundskaber og betydelig Konlorfærdighed; — men deres økonomiske Kundskaber vare af en lellere Art. De økonomiske Lovforslag udarbejdedes i Danmark af Mænd, der manglede økonomisk Sagkundskab. Regeringskontorerne følte selv Mangelen, og søgte derfor ofte Assistance udenfor Kontorerne: der var vel neppe Regeringskontorer der i højere Grad end de Kontorer, der have at gjøre med økonomiske Sager, tyede til Sagkundskaben udenfor Kontorerne; at denne til Stadighed maalte paakaldes var dog vist lidt abnormt. Rigsdagens Medlemmer valgtes efter politiske Hensyn, ikke efter økonomiske; derfor kunde man ikke være sikker paa i Rigsdagen at finde det fornødne Korrektiv ligeoverfor de

økonomiske Lovforslag. Faktisk havde Rigsdagen i al den Tid, den havde beslaaet, talt talrige Repræsentanter for de landøkonomiskeInteresser,men faa for de industrielle og kommercielle. Hvad kunde der nu gjøres for al sikre den økonomiske Sagkundskab en noget større Indflydelse paa den økonomiske Lovgivning? Taleren omtalte det i Tyskland meget diskuterede Forslag om Oprettelsen af el »nationaløkonomisk Senat«. Han vilde ikke anbefale noget Lignende for Danmark; men han anbefalede en Omordning af Regeringskontorerne paa den Maade, at ensartede Sager saavidt muligt samledes under et Ministerium (for Agerbrug, Industri og Handel), eller maaske bedre under et økonomisk Departement. Forskjelligarlede Sager maalle ikke blandes sammen paa ét Sted; men Ordningen burde være klar, og af en saadan Natur, at det vilde blive lettere for Kontorerne at sikre sig den fornødne økonomiske Sagkundskab. I flere af Udlandets Stater (Frankrig, Italien, Preussen, Østrig osv.) havdes der økonomiske Ministerier; i andre økonomiske Departementer. Men selv om Statsadministrationenordnedespaa korrektesle Maade, maalle der dog skabes Organer, gjennem hvilke de i de økonomiske ForanstaltningerumiddelbartInteresserede udtale sig. Landbointeresserne og de industrielle Interesser havde — selv om maaske ikke fuldt lilslrækkeligt — saadanne Organer; de kommercielle Interesser vare derimod meget stifmoderligt behandlede.Handelsforeningernei havde saagodtsomsletingen Grosserer-Societetet i Kjøbenhavn og dettes Komité betød vel adskilligt mere; men hvor spinkel Komitéens Organisation er, og hvor aldeles ufyldestgørende Komitéens Virksomhed er, viste Indlederen gjennem en udførlig Udvikling. Vi trængte til Institutioner i Analogi med Udlandets Handelskamre. De engelske Handels- og Industribyer besadnæstenalle frivillige Institutioner der ofte virkede med stor Kraft og betydelige Resultater. 52 af dem havde forenet sig i en fælles Association, der for hele Rigel gjorde, hvad de enkelte Kamre gjorde hvert for sil Distrikt. (Taleren presenteredc Dirigenten et Exemplar af denne AssociationssidsteAarsberelning). fleste af Kontinentets fremskredneLandevar

skredneLandevarHandelskamrene organiserede af Stalen, ved Lov. I Frankrig raadførte Regeringen sig med Handelskamrene efter ganske anderledes Dimensioner end dem, vi kjendte fra vore egne Forhold. (Taleren overrakte Dirigenten en Beretning fra Handelskamret i Paris). I Tysklands forskjellige Stater fandies der el særdeles betydeligt Antal Kamre, i Østrig 29 ved Lov oprettede, i Ungarn, Italien og andre Lande ligeledes Handelskamre, organiserede af Stalen. Taleren gjorde Rede for disses Organisation og for deres Virksomhed. Han omtalte særligt deres Aarsberelninger og andre Offenliggjørelser. (For Forsamlingen fremlagde han Beretninger fra Kamrene i Bremen, Leipzig, Koln, Wiirttemberg, Wien, Budapest osv.) Stod Valget mellem private, frivillige Foreninger og officielle, obligatoriske Kamre, foretrak han de første; men havde man kun Valget mellem Intet og tvungne Handelskamre, foretrak han übetinget de sidste. Der burde i Danmark oprettes Handelskamre, til hvilke ikke blot Grosserere men ogsaa Detailhandlere — der jo ogsaa havde betydelige Interesser — skulde være valgberelligede.Idet i Kjøbenhavn burde der opretles et Handelskammer, men helst flere rundt om i Landet,

Grosserer Fritsche, Medlem af Grosserer-Societetets Komité, takkede Indlederen for hans interessante Oplysninger og kunde i al Almindelighed slutte sig til ham i Ønsket om mere Energi hos Handelsstanden samt om Indførelsen af Institutioner, der med slørre Kraft kunde varetage Handelsstandens fnteresser. Ligeledes var han enig med ham i Ønsket om slørre SagkundskabiMinisterierne om at faa en Drøftelse af Konsulatforholdene.Hantvivlede om de Værkers Fortrinlighed,somde Handelskamre udgav, men derimod betvivlede han, at Forretningsmænd, naar Forretningernes uafviseligeKravskulde , fik tilstrækkelig Tid tilovers til at studere disse omfangsrige Værker. Der var iøvrigt ingen Tvivl om, at Sligt ogsaa kunde præsleres her hjemme, naar vi blot vilde betale, hvad det kostede, thi den fornødne videnskabeligeBistandkunde bringes tilstede. — Han havde iøvrigt faaet det Indtryk , at Indlederen ikke havde fordelt Lys

og Skygge retfærdigt. Medens han saa alt det Herlige ide frivillige engelske og de lovbefalede tyske og franske Handelskamre,saahan her meget mørkt. Han havde ikke omtalt, at Organisationen af hele den tyske Handelsstand var ganske som hos os; enhver tysk i Registeret indskreven KjøbrnandvarVælger Handelskamret og skulde tillige betale — ufrivillig ligesom hos os — sit Kontingent til Afholdelse af Kamrets Udgifter. Dette burde saa meget mere fremhæves,somder Tiden efter Avertissementer i Aviserne at dømme, forsøgtes sat i Seene her en Bevægelse imod det tvungne Bidrag til Grosserer-Societetet. Han maatte gjentage, at forøgede Cdgifter vilde foranledige forhøjede tvungne Bidrag fra de ærede Medborgere, som havde Grosserer-Borgerskab, og dertil var der hos Vedkommende hidtil ikke vist særlig Lyst. — 1 de fleste Henseender kunde han ikke se nogen Forskjel paa de udenlandske Handelskamre og vort Societets Komité. Idet han bemærkede, at man ikke burde maale Komitéens Beretningialenvis, hvilket Tilfælde den visselig vilde falde igjenneraimodde tyske Beretninger, udviklede han, hvorledes de Opgaver, der vare tildelte de tyske Handelskamre i mange Træk vare de samme som dem, det paahvilede Grosserersocietetet og dets Komité at varetage. Naar man, som af Indlederen meget rigligt hævdet, saa bort fra Personerne og kun holdt sig til Institutionen, var der egenlig kun Forskjeliet Punkt: den Magtfylde, der var tildelt Komitéen, hvilken var langt ringere end de fremmede Handelskamres. Man maatte beklage, at, efter Indlederens Paasland, Komitéens Organisation og dens Beretninger vare saa lidet kjendte i Handelsstanden, men Bebrejdelsen herfor ramte de' Handelsmænd,somikke paa Generalforsamlingerne og som ikke engang gad hente Beretningen i Børskontoret. For saadanneHandlendepassede vist ikke det engelske Frivillighedssystem;fordem der gives obligatoriske Bestemmelser.—Han sluttelig fremhæve, at uden Støtte fra oven, fra det Ministerium, hvorunder Handelsforhold sortere, var Komitéen magtesløs. Man var ofte altfor tilbøjelig til at forudsætte,, at Handelsmænd ikke havde den rette Sans for det

Heles Vel, og at fremførte Forslag eller Klager kun vare Udtrykforegne

Aleksis Petersen havde udtrykkeligt gjort opmærksom paa, al Forskjellen mellem den kjøbenhavnske Komités og de udenlandske Opgaver, udtrykt i Ord, ikke var stor; men mellem den Maade, hvorpaa Opgaverne i Praxis forstodes hist og her var Forskjellen desto større; med andre Ord: Virksomheden var hist en ganske anden end her. Udgivelsen af Beretninger vare begribeligvis ikke Hovedsagen. Handelsstanden i Udlandet satte dog megen Pris paa dem, — ellers vilde de naturligvis ikke blive bekostede i saa stort Omfang og paa saa mange Steder —, og af dem lærte man Virksomheden at kjende.

Grosserer Thune sluttede sig i Hovedsagen til Frilsche. Aleksis Petersen havde anført, at Toldloven ikke tilfredsstillede Nogen; men del var en uløselig Opgave for en Toldlov at tilfredsstille Alle, om saa Gud Fader havde udarbejdet den. — Del syntes ham, at Aleksis Petersen vel meget havde reduceret Grosserersocielelels Komité; dens nuværende-Virksomhed vilde Taleren lade überørt, da han selv er Medlem af Komitéen, og han vilde kun henpege til den nærmeste Fortid: Den havde under meget vanskelige Forhold været en stor Støtte for Handelsstanden, — saaledes maatte man mindes dets Formands Virksomhed i 1857. Fra Grosserersoeietetet var Impulsen udgaaettil nuværende Firmalov og til Sø- og Handelsrettens Oprettelse. Taleren fremhævede endvidere den betydelige Virksomhed,der ved al uddele Legater, give Understøttelseog (de Suhr'ske Friboliger). Over hundrede Enker og Børn af Grosserere undersløltedes saaledes. Dette burde man dog ikke overse. Med Hensyn til Udgivelsen af Værker osv. stod Komitéen ganske vist meget tilbage. Men paa samme Tid Indlederen havde anket over det ringe Bidrag, der nu afkrævedes Grossererne i deres Egenskab af Medlemmer af Societetet, havde han rost Handelskamrenes store Arbejder; naar lignende efter hans Forslag skulde udgives af det kjøbenhavnskeGrosserersocielets vilde det medføre betydeligt større Udgifter — her var en Modsigelse. Ildfoldedes der ikke

nogen Virksomhed, var det Handelsstandens egen Skyld; den kunde jo selv supplere Societetet med saadanne Mænd, som den antog bedst vilde fremme dens Interesser. Rammen til Udfyldning erkjendte jo Indlederen for at være tilstede. Man maatte erindre, at Handelen var en fuldstændig fri Næring. Taleren troede ikke, at alle vor Handelsstands Medlemmer kunde drage Nytte af Handelskamre. I en lille Provinsby, han kjendte havde man aabnet en Børs for at ophjælpe Byen; den blev først besøgt af c. 100 Mennesker, men saa aftog Besøget, tilsidst kom Ingen, og man lukkede. Saaledes vilde det ogsaa gaa med Handelskamre hos os, de tiltrængles ikke, i ethvert Fald ikke i Provinsbyerne.

Elalsraad, Nationalbankdirektør Levy, havde ønsket ved denne Lejlighed at kunne indskrænket sig til Tilhørerens behageligereRolle, den Maade de foregaaende Talere havde stillet sig til Indlederens Foredrag, nødte ham til at udtale,at var en MisforstaaeJse deri at finde et Angreb paa Grosserersocietetets Komité. Det var et stort Stof, Indlederen havde gjennempløjet, og Hensynet til Tiden havde faaet ham til for meget at holde sig til Spørgsmaalet om Handelskamrenes Organisation, medens Taleren kunde have ønsket, om Indlederenvar noget mere praktisk tilværks ved at fremdrageden disse udfoldede Virksomhed; thi i saa Henseende taalte Komitéen, ingen Sammenligning med Handelskamrene, og neppe Mange af de Tilstedestedeværende vidste nogen Beskedom, Handelskamrenes Aarsberetninger befattede sig med. Han vilde ikke fremdrage dem ide store Byer, hvor der forelaa store Opgaver, men vilde nøjes med at henvise til en mindre Handelsby som Flensborg. Hvad fandtes nu i dettes Handelskammers Aarsberetning? Først en Redegjørelse over de i Aarets Løb behandlede almindelige Spørgsraaal og Paavisningen af nødvendige Forandringer i Byens særlige Interesser.Dernæst og Oplysninger om Høstforholdenei Opland og Indflydelsen paa Ddenrigsforholdenei Beretning om Byens Handelsrøre i de vigtigsteHandelsbrancher, om Skibsfarten, om de økonomiskeInslituters, Bankernes Virksomhed; Meddelelser

vedkommende den store Industri; Udtalelser om Toldlovens, Jernbanetogenes og Postordningens Indflydelse paa Handelsforholdeneo. v. Taleren tillagde slige Beretninger den største Betydning. Herved kom Avtoritelerne, særlig de vedkommendeMinisterier, regelmæssig til Kundskab om Trangen til Forandringer og Reformer for de enkelte Byer og for hele Landet, men navnlig fandt han heri et vigtigt Opdragelsesmiddelfor yngre Handelsstand. Virksomme og nyttige Handelskamre trængte til dygtige Kræfter og i den Henseende— nyttede ikke at fortie det — stod vor Handelsstandtemmelig tilbage. En tarvelig Skolegang og en tarvelig Uddannelse paa et Handelskontor var ikke allid nok for at blive en dygtig og for sit Samfund nyttig Kjøbmand, hertil udfordredes vedholdende og videregaaende Uddannelse og her forelaa en vigtig Opgave for os Ældre til at bringe de Yngre til at erkjende Rigtigheden heraf. Det var saaledes et smukt og nyttigt Hverv der paahvilede Handelskamrene; men skulde et Handelskammer virke med Held, da maalte samme tildels kunne raade over Kræfter, der mod passende Løn kunde ofre hele deres Tid til Bedste for samme; det maalte have en økonomisk uddannet Sekretær som Medhjælp, saa at den praktiske Indsigt kunde forenes med den theoreliske Uddannelse. Kamrenes Organisation lagde han mindre Vægt paa og lige saa lidt Maaden, hvorpaa Medlemmerne valgtes; Hovedsagen var at man var sig Formaalet og deltes vidlgaaende Betydning klart bevidst.

Grosserer Mannheimer var vis paa, at Alle vare enige med Indlederen i, at Handelsstanden burde have en fyldigere og bedre Repræsentation, end nu var Tilfældet. Den Uoverensstemmelse,der fremkommen mellem nogle af Talerne og Indlederen, var navnlig opstaaet deraf, at Indlederen havde anvendt en anden Maalestok for Grosserersocietels Komitéens Virksomhed, end den man med Billighed kunde anlægge. Udlandets Handelskamre havde ganske anderledes udvidede Formaal end Komitéen, hvis Medlemmer kun vare Repræsentanternefor enkelt Korporation — Grossererne; — dets Opgave var saaledes meget begrænset, ellers vilde det ikke

have slaaet saa meget i Skygge ved Sammenligning med Handelskamrene.Han at Handelskamre kunde komme til at bearbejde det statistiske Materiale af kommerciel Natur, som Statistisk Bureau nu behandlede ligesom der af det Materiale, der aarlig samledes i Udenrigsministeriet i Beretningernefra danske Konsuler i Udlandet, vilde af sagkyndig Haand kunne udarbejdes Oplysninger, der vilde være til Nytte for Handelsstanden i det Hele. Personerne fandt vi nok, naar vi først havde Kamrene. Vore Institutioner savnede Vexelvirkningmed det laa i den danske Karakter vel meget at vente paa Impulser fra oven.

Overkrigskommissær Madsen kunde falle sig i Korthed, da meget af, hvad han vilde have sagt allerede paa fyldigste Maade var udtalt af Elatsraad Levy, til hvem han derfor ganske kunde slutte sig. Taleren saa jo noget anderledes paa Handel og Skibsfart m. v. end de fleste Tilstedeværende der vare stillede midt i Bevægelsen, medens han saa at sige betragtededen deraf fulgte forskjellige Synspunkler. Det foreslaaede Handelsdeparlement maatte vel nærmesl betegnes som et registrerende Bureau, men han var ganske overbevist om, at der heraf med Tiden vilde udvikle sig en dirigerende Virksomhed;denne nemlig først og fremmest støtte sig til et nøje Kjendskab til den hele økonomiske Bevægelse, men for at denne kunde overskues i hele sit Omfang, var det nødvendigt at hver enkelt Branche blev fulgt og iagttaget med størst mulig Opmærksomhed og Nøjagtighed. Han opfattede det omhandledeDepartement saaledes, at der i delte vilde blive opsamlet og bearbejdet et rigt og yderst værdifuldt Fond af Kjendsgjerninger og han kunde ganske slutte sig til denne Tanke. — Hvad Udgifterne angik, saa havde der været talt endel herom; han vilde minde om Indtægterne, d. v. s. om Nytten af el slystemalisk Studium af Statistiken. Et lille Exempel kunde vise dette. Det visle sig f. Ex. at der bestaar en Forbindelse mellem Varernes Værdi, Skibsfartens Omfang og den opljente Bruttofragt; ligesaa kunde det ved Stalisliken eftervises, i hvilken Handelsforbindelse Konkurrencen gjorde sig stærkest gjældende. Det vilde ganske vist være af stor Nytte om en Rheder eller

Kjøbrr.and kunde faa slige Spørgsrnaal opklarede, thi hvor Konkurrencenvar , der var der følgelig ringere Udsigt lil Fortjeneste. Et andet Exempel paa Nytten af vel ordnede, statistiske Data kunde hentes fra den fortrinlige svenske Handelsstatislik;man deraf se Indførselen i alle Byerne langs hele den svenske Kyst og baade Varerne, deres Kvantitetog og Stedet hvorfra de vare indførte, fandtes angivne.En Oversigt for Varer, der enten fremstilledes eller havdes paa Oplag her i Landet, ordnet for de forskjellige Lande var dog ganske vist til Nytte for Handelsstanden. Han skulde ikke gaa videre med disse Exemplér, men sluttelig fastholde, at et Handelsdeparlement, der arbejdede i de anførteRetninger, sin Avtoritet vilde være en kraftig Stolte for mange, nyttige Foranstaltninger.

Aleksis Petersen vilde — da Tiden var kort, og da han i alt, Væsenligt kunde henholde sig til Etatsraad Levy, og tildels Grosserer Mannheimer og Overkrigskommissær Madsen — ikke forlænge Diskussionen. Til Grosserer Thune vilde han derfor kun bemærke, at han (Indlederen) ikke havde anket over de 20 Kr., Grossererne bidrage til Societetet. Han havde — som noget rent Faktisk — anført, at en Mand, naar han tager Borgerskab som Grosserer i Kjøbenhavn, derved bliver Medlem af Societetet, hvilket giver ham Ret (i! at møde paa Generalforsamlingen og iil al vælge Komitéens Medlemmer, medens Pligterne beslaa iat svare el vist Kontingent. Om denne Tvangsordnings gode Sider eller daarlige Sider, derom havde Indlederen slet ikke udtalt sig; i saa Henseende havde havde han ikke «anket« over Noget, — og den af Grosserer Thune berørte «Modsigelse» exislerede følgelig ikke.

Grosserer Fritsche udtalte, at Grosserer-Societetets Komité maatte have flere Midler og mere Magt, naar det skulde udrette end del nu udretter. I Udlandet var saa vel offenlige som Private forpligtede til at give Handelskamrene fornødne Oplysninger.

Aleksis Petersen: Altsaa dog et Fortrin ved Udlandets
Handelskamre, fremfor den kjøbenhavnske Komité.

Højesteretssagfører Octarius Hansen udtalte, at Alle sikkert

vare af den Mening, at der var overmaade Meget at gjøre her i Landet i økonomisk og kommerciel Retning. Indlederen havde antydet lo Veje til at skaffe Midler tilveje, dels Regeringsavloriteterog et af Handelsstanden selv dannet Organ. Han kunde have ønsket en Redegjørelse for, hvorledesArbejdet fordeles mellem disse Organer. Og hvor skulde Pengene komme fra? Fra Rigsdagen fik man dem ganske vist ikke. De maatte altsaa tages ved tvungen Ligning eller frivillige Bidrag. Mon dette Sidste forudsatte en Interesse, en Almendannelse, som endnu ikke fandtes. Ønskeligthavde været, om Indlederen med Hensyn til den af ham omtalte forkerte Fordeling af Sagerne mellem Ministerierne var gaaet noget mere i Detail og havde paavist, hvorledes Oprettelsenaf nye Departement for økonomiske Sager lod sig gjennemføre. Toldvæsenet var væsenlig af fiskal Interesse og burde derfor høre under Finansministeriet. Han troede ikke, at man vilde faa en heldig Ordning ved al samle Ting, der nu hørte under forskjellige Ministerier, i ét Departement. Konsulatvæsenet hørte naturlig under Udenrigsministeriet. Med Hensyn til Sagkundskaben i Ministerierne maatte han give IndlederenRet at den stalsøkonomiske Uddannelse var særlig paa sin Plads i Finans- og Indenrigsministeriet. At man dog valgte saa mange Jurister til disse Ministerier, laa i Regeringskontorernesstadige med Love og Lovgivningsarbejde. Men del. Nye skulde heller ikke udgaa fra Regeringskontorerne; de skulde væsentlig være receptive. Impulserne skulde udgaa fra dem, der bevægede sig i Forretningslivet og af Erfaring kjendle Manglerne.

Etatsraad iSationalbankdireklør Levy fremhævede, at del ved en ren «Tilfældighed« nylig var blevet oplyst, at vi ved Indførelsen af visse Varer i Frankrig kom til at betale en Told, der i Forhold til alle andre Land (med Undiagelse af Grækenland)var B 3 imod 15. Delte var et Exempel paa, hvad el Handelskammer burde have sin Opmærksomhed rettet paa. Naar der var spurgt om hvorfra Pengene skulde komme til Bestridelse af rdgifterne ved virksommere Handelskamre, da vilde han anbefale at forhøje Kontingentet for hver af de

1800 Grosserere med 10 Kroner aarlig. Til et sligl nyttigt
Formaal vil sandelig ingen Handlende, der havde sand Interessefor
Stands Virksomhed, nægte sit Bidrag.

Til Medlemmer af Nalionaløk. Forening oplogcs:

Christensen, H. V.,-Varemægler,

Green, Th., Grosserer,

Hage, C. D., Grosserer, Konsul,

Hennings, S., Juslilsraad,

Jensen, Rud., fh. Konsul paa Hongkong,

Salomon, Sekretær i Landmandsbanken,

Sehøller, Kammerjunker, Ful dm. i Udenrigsministeriet,

Simonsen, 11. J,, Grosserer,

Trap, Fr., Trykkeriejer,

Trier, S. M., Manufakturhandler.