Fr. Bajer: Klara-Rafael-Fejden. Kbhvn. 1879. C.A.Topps Forlag. (118 S.)

For endel Aar siden teste man i del af Vilhelm Møller redigerede «Nyt dansk MaanedsskrifU en livlig lille Afhandling "Fejden om Kvindens Frigjørelse i Danmarks Literatur 1851». Forfatteren, Hr. Fredrik Bajer, meddelte, at denne Afhandling var et Uddrag af et større Arbejde, som han haabede en anden Gang at kunne offenliggjøre. Nu, først, er dette blevet ham muligt,_—ja ikke engang helt muligt, eftersom han i alt Fald foreløbig har maatte stille Offenliggjørelsen af nogle Slutningsafsnit Bero.

Den foreliggende Bog aabnes med en Indledning, hvori Forfatteren i al Korthed nævner nogle «Forvarsler» forud for Kvindefrigjørelses-Fejden i 1851 (—(^— Kvindesagen paa Islands Alting, Norges Storthing, Sverigs Rigsdag, Spandels Forslag i den danske Rigsdag om borgerlig Vielse 1850^—51, Betty Melbys Digte 1850, «Valgerdas» Brev til Prof. Arndt 1845 m.fl.). Derefter følge nogle faa Oplysninger om «Klara Rafaels« Forfatterinde, Fibiger, hendes Slægt, Barndom og første Ungdom. Saa kommer et Referat af selve den opsigtgjørende (men ingenlunde betydelige) Bog: »Klara Rafael. Tolv Breve_>-. Og endelig gives der en Analyse af den Syndflod af Artikler og Smaaskrifter, (for Størstedelen saare tarvelige), for og imod Kvindens "Emancipation«, som • Klara Rafael» kaldte frem i 1851.

Klara Rafaels «tolv Breve« ville nu sikkert forekomme de Fleste temmelig svage: de har dog spillet en vis Rolle; de var et Ord i rette Tid, — og derved fik de deres Betydning. Hr. Bajer har skildret »Klara Rafaels« Betydning i Forhold til Kvindesagen; — men hvis Udgivelsen af »Folkevennen« (den foreliggende Bog er et Særtryk af dette Blads Feuilleton) ikke var standset saa brat, vilde han tillige have foretaget en Sammenligning mellem de i Klara-Kafael-Fejden deltagende Personer: Mathilde Fibiger og Fanny Brelteville, Pavline Worm og Athalia Schwartz, M. Goldschmidt og Julius Gerson, N. F. S. Grundtvig og Magnus Eirikson, Rudolf Varberg og Frederik

Drejer o. fl., og derefter vilde han have givet en Skildring af Fejdens religiøse, nationale og æslhetiske Sider, dens Forhold(il til Socialismen osv. At han har værel nødt til at opgive disse Skildringer, er maaske endda ikke saa meget at beklage; thi "Klara Rafaels« »religiøse, nationale og æstheliske Sider« etc. frembyde neppe noget saa Interessant, at de fortjene en udførligere Behandling. Det er som et lille, et meget lille Kapitel af Kvindesags-Bevægelsen, at «Klara Rafael« er af Interesse. Det er delte Kapitel, Hr. Bajer har behandlet, og han har her leveret et virkeligt forljenstligt Bidrag til Kvindesagens Historie i Danmark — om det end maa siges, at han synes at overvurdere Klara- Rafael-Fejden s Betydning. Han antyder, at han maaske en anden Gang vil fremstille Kvindesagens videre Udvikling i Danmark i de følgende tyve Aar, 1851^—71. Vi ville da faa at se, hvilke Bidrag han har samlet til disse tyve Aars Historie. Men netop omtrent ved det Aar, hvor Hr. Bajer vil standse, er det dog, at Kvindesags- Bevægelsen tager et noget større Opsving i Danmark. Han synes allsaa foreløbig at ville holde sig til Forposlfægtningernes Historie; — men ogsaa den har sin Interesse.