International Ret. Prof. Dr. Georg Cohn: Ueber international gleiches Recht. Vortrag gehalten in der Juristischen Gesellschaft in Wien am 18. März 1879. Wien 1879.

Baco of Verulam skrev: «Der ligger i Naturen en Retfærdighedskilde, alle Love have deres Udspring; men ligesom Floden tager Farve af den Jord, over hvilken den baner sig sin Vej, saaledes ere Lovene ogsaa forskjellige, alt efter del Land, hvor de gjælde.« Mcd en lille Kritik af delte ret smukke Billede aabner den heidelbergske Professor sit Foredrag.

Baco synes ikke tilstrækkeligt at have erkjendt Redens organiske Udvikling: i det samme Land, hos den samme Nationforandre deres Farve, alt eftersom Nationen skrider frem i Alder og Udvikling. Det er nærmest det opnaaede Kulturtrin, der betinger Lovens Farve. Hvor det samme Kulturtrin er blevet naaet, dér finde vi ogsaa en overraskende Overensstemmelse i Retssystemet. Den grelle Kontrast mellem den moderne Lovgivning hos de civiliserede Nationer og de barbariske Retssædvaner hos de uciviliserede, — denne Kontrastsvinder naar \i i Nationernes Kulturudvikling gaa tilbage til den Tid, da de først traadte frem i Historiens Lys. — Men Bacos Lignelse er ikke blot unøjagtig med Hensyn til sin Anvendelse; ogsaa imod dens Forudsætning kan der gjøres Indvendinger: Ikke blot Jordens Farve bestemmer Flodens Farve; andre Momenter have Indflydelse herpaa, deriblandt de Bifloder, der strømme til. Paa samme Maade med Lovene! Lovenes Farve bestemmes ikke blot af territoriale eller nationale Ejendommeligheder;den

dommeligheder;denbestemmes ogsaa af de Bidrag, der modtagesfra Landes Love. Hvormeget modtog Rom ikke fra Hellas! (Jfr. Jhering!). I Middelalderen paavirkede det ene Land det andet Lands Lovgivning. I den nyere Tid ere saadannePaavirkninger endnu mere fremtrædende. Code Napoleon har gjort varigere Erobringer end den napoleonske Ørn; og Jurysystemet og de konstitutionelle Forfatninger! I Nutiden Gnder man det saa naturligt, at det ene Land modtagerLovgivningsbidrag de andre, at et nyt Lovforslag neppe kan forelægges, uden at man ledsager det med 6plysningerom tilsvarende Bestemmelser i andre Lande. — Det fælles Kulturtrin og de Lovbidrag, der ideligt modtages fra Naboerne, har i Evropa skabt et Antal af Retsinstiluter og Retssætninger,som, de end ikke ere fuldstændigt ens i de forskjellige Lande, dog ere nært beslægtede og konstituere en almindelig evropæisk Ret. At sigte disse Retsinstituter, at sondre del der sammenknytter os fra det der skiller os, er en Del af den komparative Jurisprudens's Opgave. Men paa Sammenligningen følger noget Mere: man vil ikke blot theoretisksystematisere videnskabeligt paavise hvad der hænger sammen i de forskjellige Landes Lovgivning, — man vil ogsaa praktisk codiflcere eller anvise Vejen til at skaffe de forskjellige Lande en ensartet Lovgivning; eller, som Prof. Cohn udtrykker det: «der RechtsTergleichung folgt der Gedanke der Rechtsatisgleichung».Ganske drømme kun Idealister om at skabe en fælles Lovbog for alle civiliserede Nationer, en fuldstændigVerdenscodex; selv om Tanken herom overlades til dem, der drømme om en Verdensslat og el Verdenssprog, saa arbejde dog kyndige Jurister, praktiske Statsmænd og selve de evropæiske Regeringer for ad den folkeretlige Overenskomsts Vej at fjerne überettigede Modsætninger i Lovgivningen. Store definitive Resultater haves vel endnu ikke; men der foreligger en Række af betydelige Forarbejder til Gjennemførelsen af en international ens Privatret. Om Reisassimilations-Bestræbelserneeller alt Fald om endel af dem er det, at Professor Cohns særdeles interessante Foredrag handler.

Retsassimilations-Tanken træder os tidligst og stærkest i

Møde paa Handelsrettens Omraade ; Handelsretten har jo den mindst nationale Farve, har tværtimod en udpræget internationaleller endog anational Karakter. Prof. Cohn taler da ogsaa fortrinsvis om Bestræbelserne paa delte Omraade.Han Leone Levis Forslag af 1850, giver udførligeOplysninger Bestræbelserne for at ordne Jernbanefragtrettenensartet og de Seigneux}, Havarivæsenet ni. m. Bestræbelserne for at tilvejebringe en ensartet Vexelret (den skandinaviske Vexelkommission) behandles derimod kun flygtigt, og andre Bestræbelser paa det handelsretlige Omraade nævnes kun ganske i Forbigaaende. Ogsaa Forsøgene paa at tilvejebringeen international Privatret blive ved denne Lejlighedkun berørte. Men selv en ganske flygtig Berøringheraf ikke andet end henlede Tanken paa det lærde Samfund, der har vist Assimilations-Bestræbelserne i Almindelighedog paa at bane Vejen for en ensartet Privatreti en saa levende Interesse: «Institute! for international Ret.»

Man maa beklage den foreliggende Bogs Kortfattelhed og at den egenlig kun giver noget udførligere Oplysninger om Groshavari- og Jernbanefragtretspørgsmaalet. Men man maa indrømme, at det, den giver er interessant, og vi kunne haabe, at den lille Bog vil bidrage til yderligere at styrke Interessen for Forsøgene paa at bringe større Ensartethed tilveje den evropæiske Lovgivning.