Det (rets- og) statsvidenskabelige Fakultet og den statsvidenskabelige

«D. 27. Apr. 1677 designeredes Th. Bar- Iholin til prof.folit. et Mstoriæ patrice, og d. 25, Novbr. 1684 fik han Brev paa at maallc asccnderc efter Kosm. Bornemann i det juridiske Fakultet. Efter Bestemmelse af 1691 skulde Historielæreren foredrage præcepta politices, og vi maa herefter antage, at der den Gang en Tid lang er blevcn holdt ForelæsningoverPolitik ved Universitetet; om Forelæsninger over Kameralvidenskaberne have vi derimod ikke fundet talt før i Martin Hiibners Tid. Naar Båden beretter, at han var Professor i den nævnte videnskab, da er det ikke al forslaapaaden som om han udtrykkelig var beskikket til at holde Forelæsninger over dem. Hans Beskikkelse indeholdtintetPaalæg ; men af egen Drift annoncerede han deslige Forelæsninger, holdt dem imidlertid aldrig; thi vel er han en evropæisk berømt Folkeretslærer, der ved sit Skrift: «De la saisie des båtimenls neutres« er bleven den videnskabeligeBannerførerfor Frit Skib gjør frit Gods; men Forelæsninger kunde han efter eget Sigende ikke holde, da hans Sundhedstilstand forbød ham en saadan regelbunden Virksomhed, og hans øvrige Fortjenester muliggjorde ham Udførelsenafdet Kunststykke at være aktuel Professor-vedUniversitetet 1764 til 27. April 1795 uden nogensindeatholde Forelæsning sammesteds. - Savnet af de Forelæsninger, som han altid erklærede at ville holde men aldrig holdt, var imidlertid i højeste Grad føleligt, og d. 16.

Okt. 1775 indgik derfor 16 Studenter,, hvoriblandt en Trojel, Steenstrup, Kaalund og Prahl med en Adresse til Kongen saalydende:«Davi Studenter allerede have meldt os til de Forelæsninger, som Hr. Konferensraad Hiibner efter akademiske Læselister har foresat sig at holde, men han formedelstSvaghedikke sig Kræfter nok hertil, udbede vi os allerunderdanigst, da disse Forelæsninger, især hvad Kameral- Yidenskaben angaar, her ere de eneste i deres Slags og den eneste Vejledning til disse Indsigter for den studerende Ungdom,denneVej maalte tilspærres os ved Hr. Konf. H. for os uheldige Svaghed, men at D. Maj. allernaadigsl vilde føje de Anstalter, at disse saa nyttige og i saa mange Aar savnede Forelæsninger maalle blive forsynede med en habil Mand. Ikke desmindre kunne vi ej afholde fra at tilønske Hr. Konf. H. selv Kræfter til dette værdige Arbejde, og brænde af Længsel efter at høre disse Videnskaber af ham ej alene satte i deres relle Lys, men endog broderede med de bedste og sjeldnesle lagttagelser, hvoraf Hr. Konf. 11. formodenlig i en Række af Aar har samlet en for Fædrelandet sjelden Skat hos de slebne Folk, blandt hvilke han har opholdt sig.» Hiibner blev imidlertid sig selv lig. Han svarede med at indsende en meget vel skreven Plan til kameralistiske Forelæsninger, som han vilde lade Prof. Geuss besørge, og tilføjede endog et Forslag om Indførelse af en kameralistisk Exaraen, som imidlertid ikke havde videre Følger. Efter ham anmelder vel Prof, exlraord. D.v. Eggers sig i Lektionskatalogen for 1786 som scientiarum cameralium professor, og selv efter at han i 1788 er gaaet over i det juridiske Fakultet indbyder han endnu en Gang imellem til en Forelæsning over encyclopaedia scientiarum cameralium;mendette allerede i 1794, og derefter læses gjennem lange Tider ikke over de nævnte Videnskaber. En Lærerstol deri havde nemlig Fundatsen af 1788 ikke normeret, men nøjedes med at bestemme, at prqfessores historiarum skulde foredrage Kundskaben om de evropæiske Stater, især om Fædrelandet, og som en Følge deraf ansattes den ene af dem særlig i Statistik. Den Første, der var Professor deri, var F. Thaarup, der beskikkedes i Henhold til kgl. Resol. 31.

Okt. 1788. I «Økonomi» var der vel alt begyndt Forelæsningeri1763; ved den økonomi forstodes nærmest Landbrugsvæsen.Denførste i Nationaløkonomi var derimodOlufKristian der beskikkedes 1815; efter hans Død udnævntes C. G. N.David til den ledige Post; men da han afskediges i 1836, bestemte Res. 21. Marts 1836, at Lærerposten i Statsøkonomi indtil Videre skulde forblive übesat. Resol. 15. Novbr. 1836 normerede en Professor i Kameralvidenskaberneidet Fakultet, og dets historiske Professorerskuldetillige Statistik; men derimod er der ikke mere Tale i Reglem. af 1844, som nøjedes med en ProfessoriStatsøkonomi. var der allerede ved Resol. 2. Novbr. 1833 bleven nedsat en Kommission til at afgive BetænkningomIndretning en kameralislisk Exauien, hvilken man havde tænkt sig skulde bestaa af en polyteknisk Del og en statsvidenskabelig De!.; men da Tanken endelig realiseredes, blev det dog i en anden Form; thi de to ny LærOrstole i Stalsøkonomi og Statistik, der oprettedes i Henhold til kgl. Resol. 28. Juli 1848, knyttedes tillige med den tidligere bestaaendeiHenhold PI. 10. Avg. 1848, jfr. Bekgj. 10. Juni 1851, til det juridiske Fakultet, som derefter udvidedes til el rets- og statsvidenskabeligt.«

«Som tidligere omtalt fremsatte allerede i sin Tid Hiibncr el Projekt til Indførelsen af en s tats videnskabe lig Examen,hvilket neppe var videre alvorligt ment. Mere indgaaende drøftedes Tanken under Forhandlingerne om Fdts. af 1788. Det hedder nemlig i Jansons Plan: »Jeg slutter denne Materie [om Embedsexamina] med en Betragtning, hvorom jeg tror, at den her ikke kunde forbigaaes. Der gives adskillige Embeder, til hvis værdige Forvaltning Ingen som blot Jurist kan formodes at have den fornødne Duelighed. Disse ere alle de, som sortere under Fattigvæsen og Landets Økonomi.Saabetydeligt er, at der blev givet ordenlig Undervisningide der kunne berede til saadanne for Staten højst viglige Embeder, saa nødvendigt var def vel ogsaa, at der blev anordnet besynderlige Examina, i hvilke de, der vilde attraa slige Embeder, maalte aflægge Prøve paa deres

Kundskab i Naturkyndigheden, Økonomien og alle Kameralvidenskaber,samtde af Matliematiken, som dermed have Forbindelse.)) — Af disse Udtalelser synes at fremgaa, at Janson nærmest havde tænkt sig Indførelsen af en kameralistisk-polytekniskExamen,og er det, at Rskr. 2. Novbr. 1833, som bestemte, at der skulde nedsættes en Kommissiontilat Betænkning om Indførelsen af en kameralistiskExamen,ogsaa sig den sammensat af en statsvidenskabeligogen Del; men den endelige Ordningblevdog i Overensstemmelse hermed, idet tværtimod Videnskaben, der omhandler Stats- og Samfundsøkonomien, forenedes med en offenligretlig Bestanddel under Benævnelsen Statsvidenskaben. — Denne Forbindelse mellem Rets- og Statsvidenskabensynesalt have været paa Tale i 1788, da det juridiske Fakultet i sin Betænkning ytrer: «Overbeviste om, at Lovkyndigheden, endskjønt den for Enhver, der i civile Forretningerskaltjene er en højst vigtig og uundværlig Kundskab, dog langtfra ikke er Alt, hvad der udfordres til ethvertFagaf have vi med glad Deltagelse erfaret det ny Bevis, fls. Maj. har givet paa sin landsfaderlige Omhu for Videnskabernes Udbredelse ved at opretle en Lærestol i Kameralvidenskaberne. Vi vide dog, al den i dette Fag beskikkedeLærertillige Undervisning i Statistiken, og at han har tilbudt sig i lige Maade at læse over Politiken m. m~. Om der for disse Videnskaber herefter skulde anordnes offenligExamen,overlade til den kgl. Kommissions egen oplyste Bedømmelse. Hvad der i denne Henseende kan vedkomme os, er alene at forestille, at saadan Examen efter vore Tanker maatte blive særskilt fra den juridiske, da saa mange Videnskaberumuligtil kunne examineres paa én Dag, ejheller af Kandidaten forlanges eller ventes den vedholdende Anstrengelse til Agtsomhed, som en saa vidtudstrakt Examen vilde udfordre. Og dersom det rnaalte findes passeligt, at der ved Examen i de før omtalte Videnskaber foruden den Professor,derlæser dem , skulde være en Med-Examinalor, tænke vi, at formedelst Statistikens og Polilikens nøje ForbindelsemedHistorien Geografien professor historiarum bekvemmeligtdertilkunde

kvemmeligtdertilkundebeskikkes.« — Udslaget af de dengangførleForhandlinger dog ikke andet, end at JuristerneiFølge Kap. IV § 16 af prof. hist. skulde examineres in notitia statuum Europæ og i Særdeleshed i Kundskaben om de danske Staters naturlige og politiske Forfatning. Paa den Maade blev Stalistiken et juridisk Examensfag, indtil det bortfaldt ved Anordn. 30. Juni 1871. En egen statsvidenskabelig Ex amen indførtes først ved PI. 10. Avg. 1848, hvortil slutter sig Bkgj. 10. Juni 1851. Derefter bestaa Examensdisciplinerne af 5 Hovedfag og 5 Bifag, og Examen selv af en skriftlig Del, ved hvilken der besvares Opgaver i de 4 Hovedfag: Nationaløkonomi(Theoriog Finansvidenskab, dansk Forfatnings og Forvaltningsret, samt dansk Rctsencyclopædi, indbefattendeGrundtrækkeneaf danske Civilret; dertil kommer den mundtlige Prøve, som afholdes i de nævnte fire samt i endnu et femte Hovedfag, nemlig Fædrelandets Statistik, og i de fern Bifag: StatsvidenskabeligEncyclopædi, almindelig Statsret,politiskHistorie, Statistikens Theori og sammenlignendeStatistik.Der ikke dem, der have bestaaet den statsvidenskabelige Examen, nogen udenlukkende Ret til visse Embeder; men denne Examen betragtes som indeholdende en særdeles Anbefaling til Ansættelse i alle saadanne Embeder i og, under de forskjellige Ministerier, der anses at kræve Kundskab i Lov og Ret uden at den fuldstændige juridiske Examen er gjort til Betingelse for deres Opnaaelsc, dog RetsskriverembederogSagførerbestillinger Adgang til at underkaste sig Examen have ikke blot Studenter, men ogsaa de, der have bestaaet den polytekniske Examen saavelsom den militære Examen, der nu maatte svare til den ved PI. 27. Fbr. 1842 befalede Afgangsexamen ved den kgl. militære Højskole.«

(Af: Prof. Dr. H. Matzen: Kjøbenhavns Universitets Retshistorie
H. S. 92—93 og S. 180—181.)