Herrenschwand.

Den nationaløkonomisk-hisloriske Professor Dr. von Inama- Sternegg har nylig gravet Herrenschwand op fra de Døde.*) Hvem var Herrenschwand? En nationaløkonomisk Forfatter, en Forfatter som Nogle have givet omtrent samme Rang som Adam Smith, medens Andre have paastaaet, at der aldeles Intet kan læres af hans Skrifter! Hvilke ere disse Skrifter, og hvad staar der i dem? De Fleste ville blive Svar skyldige paa disse Spørgsmaal. Man véd knap, hvad han har skrevet, og véd naturligvis endnu mindre, hvad der slaar i hans Bøger. Man véd, at han var en Schweizer, født i Murlen; men naar han fødtes vides ikke (sandsynligvis har det været omtrent 1730), — ligesaa lidt som man véd, naar og hvor han døde (maaske i Paris, i Begyndelsen af dette Aarhundrede). Ikke engang hans Fornavn eller dettes Begyndelsesbogstav kjendes. Der levede fra 1718 til 1796 en Johan Friedrich Herrenschwand, ligeledes født i Murten, og ham og Nationaløkonomenomtaler hele den biografiske Lileralur som en og samme Mand. Men dette er en Forvexling. Joh. Fr. Herrenschwand_—praktisk Læge, bekjendt ved sit «Herrensehwandpulver«, Middel mod Bændelorm — havde ikke Andet al gjøre med Nationaløkonomien, end at han var en Broder til den fornavnløse Herrenschwand. Om Dennes

---

*) v. Inama-Sternegg: Ueber Herrenschwand. I: Jahrbucher f. Nationalokonomie Statistik. XXXIH S. 410.

Livsskjæbne vides kun, at han, efterat have studeret i sit Fædreland og en Tidlang beklædt et militært Dominerembede, begav sig til London, hvor han, som det synes, udelukkende har helliget sig Videnskaben. I Begyndelsen af det 19. Aarhundredefinde ham i Paris, hvorhen han havde begivet sig for at føre Tilsyn med Trykningen af sit sidste Værk. Endnu i Aaret 1805 levede han her, tilbagetrukken, ensom, ugift, formueløs, men tilfreds. Naar han døde, vides ikke.

Han udgav sine Skrifter (paa det sidste nær) i England, skrev dem paa Fransk, men havde forøvrigt Tysk (il Modersmaal.At saaledes »ligesom satte sig mellem Ire Stole«, kan, mener Inama, have skadet hans Virksomhed. Over hans Skrifter giver Inama følgende Fortegnelse: 1. De Véconomie politique moderne. Discours fondamentcd sur la population. Londres 1786. En tysk Oversættelse heraf udkom 1794. En Eftertryksudgave (fransk) udkom 1795 i Paris. En Dedikation til Ludvig XVI, der fandtes i Udgaven af 1786, udelodes naturligvisi franske Udgave af 1795. Fortalen til denne Eflerlryksudgave er maaske den første Anledning til den senere Forvexling af de to Brødre; thi Forfalleren nævnes her som »schweizisk Læge«. Bogen, der omtaltes med stor Ros, — den kaldtes «et af de bedsten nationaløkonomiske Værker, «en udmærket Indledning til Læsningen af Adam Smiths« Værk, «hvis Ideer den udvider og fuldkommengjør,» — tænktes benyttetved da i «Normalskolen» begyndte nalionaløkonomiskeUndervisning. 2. Discours sur le credit public des nations européennes. Londres 1787. — — 3. Discours sur la division des terres dans Vagriculture. Londres 1788 & 1790. — 4. Discours sur le commerce extérieur des nations européennes. Londres 1787 & 1790. Tysk Oversættelse 1795. — 5. De Véconomie politique et morale de Vespéce humaine. Londres 1796. 2 Bind. — 6. Du vrai principe actif de Véconomie politique ou du vrai credit public. Londres 1797. Et Uddrag af det foregaaendestørre foretaget af Forfatteren selv for at skaffe hans Ideer videre Udbredelse. Tysk Oversættelse 1810. — 7. Du vrai gouvernement de Vespéce humaine. Nouvelle edition. Paris 1803. Den ældre Udgave fører Titelen: Du vrai gouvernementdes

vernementdespenpies de la terre ou adresse a ceux qui cjouvernent comme h ceux qui sont gouvernés. Far 11. auteur de Veconomic politique et morale de Vespe.ce humaine a Paris 1802. — Nogle paalænkte Arbejder om Kornpolilikcn, Renlen, Beskatningen og Luxus synes ikke at være blevne offenliggjorle. — — Karakterisliskfor er det, at han ikke navngiver sig paa Titelbladet, men i del Højeste i Fortalen eller Dedikationen.

1 Spidsen for sine Udviklinger stiller Ilerrensehwand — tolv Aar for Malthus — den Tanke, at Menneskeslægtens Forøgelsemail i Forhold til Subsislenstnidlernc, Hverken Jæger- eller Hyrdefolk ere i Stand til at udvide Granserne for Ernæringen; kun agerdyrkende Folk forinaa at forøge deres Kigdomine og derigjennem Befolkningen. Men kun Agerbrugets hojeste Form, «le syslerne d'agricullure relative, fonde sur un sysieme de manufactures» , rnuliggjsr en übegrænset Produktions-Forøgelse, medfører dog Farer for de industrielle Klasser, der ingen Sikkerhed have for deres Underhold, medmindrederes finde en sikret Afsætning. Fremfor Alt maa der gives Agerbrugerne fuld Frihed til al udvikle sig og til at afhænde deres Produkter, for at denne Befolkningens Klasse kan blive stedse mere kjøbedygtig. Dernæst maa der drages Omsorg for Forøgelsen af «la consomrnalion indépendente par excellence« , hvorved lierrenschwand forstaar Kapitalisternes, Aandsarbejdernes og selve Statens Forbrug: dette maa, for at skaffe Folket nødvendige, nyttige og forskjønnende Institutioner, være übegrænset stort. — Herrenschwand udvikler derefter, hvorledes Forbrugernes tre Klasser, Landmænd, de Industridrivendeog egenlige Konsumenter, skulle bringes i inderligForbindelse hverandre. Den udenlandske Handel skaffer vel Penge ind i Landet, men Penge er ikke det, hvorpaa det kommer an; del Væsenlige er: saa godt som muligt al sørge for alle Folkets Fornødenheder. Den udenlandske Handel gjør Nationen afhængig af Udlandels überegnelige Efterspørgsel; og den Handelsbalance, der udviser større Pengeindførsel end Pengeudførsel , er i Virkeligheden ikke gunstig; Ind- og UdførselensVærdi opveje hinanden. Langt værdifuldere er den indenlandske Handel, gjeiinem hvilken alle Folkets produktiveKræfter

duktiveKræfterudvikle hverandre gjensidigt, og alle Produkter finde sikret Afsætning, medens Arbejdslønnen stiger og Driftsherregevinstenfalder. befordrer ogsaa Kapitaldannelsen og gjør Kapitalbesiddelsen mere almindelig. Kun ved den indenlandske Omsætnings størst mulige Intensitet sikres NationalindkomstensStigen; muliggjøres en Befolkningsforøgelse, fører til slørre Forbrug, og som alter bringer Opsving i Produktionen med sig. Men Pengemængden slaar ikke lil til en saaledes forøget Omsætning, der niaa derfor hjælpes med den offenlige Kredit, som hviler paa Borgernes Skatteevne; imidlertid bør der ikke udstedes lil enhver Tid indløselige Banksedler, men periodisk realisable Siatspapirer, der uden at kræve nogen speciel Fundering dog byde langt mere Sikkerhed. De periodisk indflydende Skatter afgive Dækningenfor Papir-Cirkulationsmidler, og disse Skatter bør opkræves i Forhold til de Enkelles Indkomst, ikke ved indirekteForbrugsafgifter, skrue Priserne i Vejret og virke trykkende.

At betegne Herrensclrwand som en «Eklektiker» , hvad Roscher gjør, anser Inama ikke for rigtigt; dertil finder han hans System «altfor afsluttet». Paa den anden Side kan han dog ikke henregnes til nogen af de større Skoler. Han staar, som i Livet saaledes ogsaa i Videnskaben, ene og isoleret. Say og Andre have kaldt ham «Merkantilist»: men Merkantilismenhavde i ham en skarp Modstander. Med Fysiokraternehar nogle theoretiske Berøringspunkter; han tillagdeAgerbruget overvejende Betydning; men i den praktiskeNationaløkonomi han sig stærkt fra den, navnlig derved at han tildeler Staten en særdeles stor Rolle paa den økonomiske Virksomheds Omraade. Necker kalder han en Charlatan, ligesom han hundser W. Pitt, og gaar den Colbert'ske økonomiske Politik stærkt paa Klingen. Af Adam Smith har han lært endel, men hans økonomiske Politik og Stilling til de praktiske Spørgsmaal er han en afgjort Modstander af. I hele sit Anlæg var han ogsaa en Kontrast ligeoverfor Forfatteren af "Wealth of Nations«. Det virkelige Liv kjendte han yderst lidt til, og hans Skrifter ere helt igjennem dogmatiske, abslrakte;hans

slrakte;hansLogik er rent deduktiv. Han kriticerer med Dygtighed sin Tids Regeringssystemer; men hans egne positive Forslag ere uudførlige, utopiske, vidnende om Mangel paa Rjendskab til den menneskelige iNatur. Han bedømmer de (legerendes og de Regeredes Forstand og god« Vilje altfor optimistisk. Han holder med den højeste Grad af Selvfølelse fast paa de af ham selv skabte historiske og soeiale Kategorier.Han yderlig doktrinær, men tillige en sand Filanthrop.

Det tykke, næslen uigjennernsigtige Glemselens Slør, der
hviler over Herrenschwand, finder Inama ikke fortjent. En
Flig af det har han villet fjerne.