Ben engelske Handels nuværende Standpunkt. *)

At der hviler et stærkt og omfattende Tryk paa Handel og Omsætning er et saa notorisk og almenanerkjendt Faktura, at det ikke behøver noget Bevis. Dette Tryk er stadig blevet stærkere siden 1874, da det først blev føleligt England, og Haabet om, at det havde naaet Kulminationspunktet, af og til er kommet tilorde, og at Bedring var ivente, er hidtil blevet skuffet.

Hvilke ere de Aarsager, som have fostret denne uventede Tingenes Tilstand? ere de af en varig eller blot forbigaaende Natur? og hvis det første, ville de da kunne fjernes ved en forandret Handelspolitik? hvis det sidste, naar tør. vi da haabe at se en Ende paa deres ødelæggende Virkninger? og kan der udfindes noget Middel til at fremskynde saadant Resultat?

Det er drsse Spørgsmaal, vi agte at gjøre til Gjenstand
en Undersøgelse, og i det Følgende ville vi
derfor søge at paavise:

i) At den pludselige Forøgelse af vor Udførsel i

---

*) Forkortet efter Augustus Mongrediens, af den engelske Cobdenforening udgrvne «Free trade and Englands commerce», London, Paris og New-York 1879. Ved J.

1871—72 var Følgen af de usædvanlig store Summer, som vi i hin Periode afsendte til Udlandet i Skikkelse af Laan til fremmede Stater og til fremmede Foretagender i det Hele.

2) At et Tilbageslag fulgte i Hælene paa hint exceptionelle
og at vor Udførsel har været nedadgaaende
1874.

3) At medens Penge-Værdien af vor udenrigske Handel (Ind- og Udførsel tilsammen) er dalet, ere de Varemængder, vi have afskibet og modtaget, ikke undergaaet nogen Forandring.

4) At en almindelig Nedgang har fundet Sted iGjennemsnitsprisen
alle Varer, men har været uden Sammenligning
paa de Artikler vi indføre fra Udlandet.

5) At Arbejdslønnen er falden med eller i samme Forhold som den almindelige Prisnedgang, og at Trykket hviler stærkest paa de handlende og industridrivende Mellemklasser.

6) At Nedgangen ikke har været indskrænket til England, finder Sted overalt, føleligst hvor Beskyttelsessystemet saa at den jkke kan skrives paa Frihandelens

7) At vi ikke have lidt under fremmed Konkurrence
paa det nevtrale Marked.

8) At Overskudet af vor Indførsel over vor Udførsel er et Tegn paa Velstand, ikke paa Tilbagegang, og at alle heldigere stillede Nationer indføre mere end de udføre, det Modsatte er Tegn paa Gjæld.

9) At vor nuværende Tilbageholdenhed med Hensyn til Laanydelser til Fremmede har fremkaldt en større Ophobning i Landet af ledig flydende Kapital end nogensinde tidligere.

Forinden vi skride til Undersøgelsen af disse forskjellige
ville vi forudskikke en statistisk Opgjørelse,
hvis Paalidelighed vi tro at turde indestaa.

Der gives en sammenlignende Oversigt over Befolkningen, Gjæld og udenrigske Handel i ethvert nogenlunde civiliseret Land, og den omfatter saaledes den financielle og kommercielle Tilstand i 56 Stater med en samlet Befolkning af 1200 Millioner, altsaa paa 200 Millioner nær, Jordens formentlige Befolkning.*} Den viser, at det samlede Beløb af disse 56 Staters Gjæld til et vist Antal Kreditorer over hele Jordens Overflade for modtagne Laan udgjør et nominelt Beløb af 4818 Millioner 17 Stater have imidlertid standset Rentebetalingen en Gjæld til et nominelt Beløb af 929 Millioner £. Af Resten, nemlig 3889 Millioner £, bliver Renten betalt med et Gjennemsnit af, saavidt vi have formaaet at udfinde, pCt. og vedkommende Ejere af de forskjellige Statsobligationer modtage saaledes et aarligt Rentebeløb af 165 Millioner £ fra de gjældbundne Stater.

Det er ikke altid let med Nøjagtighed at bestemmedet som bør fradrages Indførselens Værdi, saaledes som denne opgives af Toldvæsenet, for at komme til Kundskab om det virkelige Beløb, som skal udredes til Udlandet. For billige og omfangsrige Artikler er Fragtprocenten betydelig og ligeledes Assurancen paa længere Rejser. For kompakte, værdifulde Artikler og paa korte Rejser er det Modsatte Tilfældet. Vi tro imidlertidat Virkeligheden saa nær som muligt, naar vi sætte Fragt, Assurance og andre mindre Omkostninger

---

*) Efter de nyeste Undersøgelser og Opdagelser, særligt i Afrika, maa denne dog vistnok sættes til henved 1600 Millioner.

til 11 pCt. af Indførselens officielle Værdi. Drage vi derfor 11 pCt. fra de 1456 Millioner £, hvortil Indførselen fra alle Lande beløber sig det paagjældende Aar, udkommeret af 1296 Millioner £, der stemmer med det Beløb af 1316 Millioner £, som de samme Lande have udført i samme Tidsrum. I nedenstaaende tabellariskeOversigt de civiliserede Landes Befolkning, Gjæld og udenrigske Handel, betegne Chifrene Millioner og Tiendedele heraf, ved den udenrigske Handel forstaas den samlede Ind- og Udførsel og ved Statsgjælden saavel den inden- som den udenlandske Gjæld, men ikke den saakaldte flydende Gjæld.

Nedenstaaende Tabel viser Bevægelsen i Englands
udenrigske Handel (Ind- og Udførsel) siden 1867, i Millioner
£.

1 denne Oversigt er Til- og Afgangen af ædle Metaller medregnet, fordi Forskjellen mellem Ind- og Udførsel gjennemsnitlig er saa übetydelig og staar i saa ringe Forbindelse med vor Varehandel, at den er af meget ringe Betydning. Tage vi saaledes de tre sidste Aar af ovenstaaende Række, nemlig 1876, 1877 og 1878, stiller Ind- og Udførsel til og fra Storbritannien sig saaledes :

Indførselen af ædle Metaller overstiger saaledes i de tre Aar Udførselen med omtr. 10 Mill. £ eller lidt mere end 3 Millioner £ om Aaret, og det i de samme 3 Aar, i hvilke den samlede Indførsel oversteg Udførselen med

200 Mill, £, der saaledes bleve betalte med alt Andet end
ædle Metaller.

I Aarene 1871 og 1872 sprang Værdien af Englands udenrigske Handel i Stedet for den hidtilværende stadige og regelmæssige Stigen med 2 pCt. aarlig pludselig op med en Forøgelse af 12V2 pCt. det ene og 9 pCt. det andet Aar. Store Bestillinger af alle Slags bragte et overordenligt i alle Handelsgrene, saaledes at vi i 1872 sendte og modtog fra Udlandet Varer til en Værdi af 120 Mill. £ mere end i 1870. Men denne store Tilvæxt i Værdi repræsenterer ingenlunde en tilsvarende Forøgelse af indog Varemængder. De forhaandenværende Miner, Fabriker osv. kunde ikke pludselig udvide deres Virksomhed en vis Grænse, og Forklaringen maa derfor og fremmest for en stor Del søges i den store og pludselige Stigning i Varepriserne. Dette gjælder dog væsenligt vore egne Produkter, langt mindre Indførselen. De indløbende Bestillinger kunde langtfra alle tilfredsstilles den heraf følgende Prisstigning kom Fabrikant som Arbejder tilgode og anspændte Produktionen til det Yderste. Kapital og Kredit formelig paatrængte sig for at faa Del i det store Udbytte og stimulerede Handelen ved sin usædvanlige Facilitet og Imødekommen.

At denne feberagtige Tilstand ikke varede længe og blev fulgt af et fordærveligt Tilbageslag, under hvis Virkninger endnu lide, det vide vi nu kun altfor godt, og Alle indse nu, at vi have kjabt et kortvarigt Velvære paa Bekostning af Landets regelmæssige Fremgang. Vi have maattet rømme det Terrain, vi havde vundet ved et ilde betænkt hidsigt Overgreb, og som alle Tilbagetog har ogsaa dette medført forfærdelige Tab.

Hvis vor Udenrigshandel var blevet forskaanet for

dette pludselige Spring og havde kunnet fortsætte sin regelmæssige Fremgang med 2 pCt. aarlig, vilde den have naaet til et højere Punkt end Tilfældet er tiltrods for hin Stigen med 12V2 pCt. og 9 pCt. i 1871 og 1872. Med en saadan Stigen af 2 pCt. aarlig vilde den have naaet:

Naar vi nu efterspore Aarsagerne til hint fordærvelige,pludselige i Udviklingen, saa standse vi først og fremmest ved de uhyre Værdier, som England har laant fremmede Nationer i Aarene 1870, 71, 72 og 73. Frankrig, Rusland, Tyrkiet, Ægypten, Peru, Brasilien, Indien, amerikanske Stater og Kommuner, en Skare af sydamerikanske Republiker i Forening med fremmede Entreprenører for alle Slags Foretagender: Jernbaner, Telegrafer, Gasværker, Vandværker osv. osv. meldte sig paa det engelske Laanemarked i et aldrig set Antal og fik den bedste Modtagelse. Utvivlsomt blev en Del af Laanenes Beløb forstrakt af fremmede Kapitalister, men det var britisk Kapital, som tilvejebragte den allerstørsteDel det uhyre Beløb, hvorom Talen hér er. Det er vanskeligt med nogen Nøjagtighed at angive den virkelige Størrelse af de Summer, som England maatte sende udenlands som Følge af disse Laan, paa Grund af de forskjellige Laanevilkaar, Forholdet mellem det nominelleog virkelig ydede Beløb osv., men vi turde dog¹ paa det Nærmeste træffe det Rette, naar vi anslaa Summentil

mentil450 Mill, £ eller 110 Millioner aarlig i hvert af
de 4 Aar.

Hvorledes bleve nu disse enorme Værdier omflyttede fra England til Udlandet?' Sikkerlig ikke ved Afskibninger af Guld og Sølv, thi i de 4 paagjældende Aar stiller Englands og Udførsel af ædle Metaller sig saaledes:

og vi have saaledes i de paagjældende 4 Aar modtaget
19 Millioner Guld og Sølv mere fra Udlandet end vi
have udført.

For at komme til en Forstaaelse maa det derfor ikke glemmes, at England længe før 1870 i stadig stigende Maalestok havde forsynet Udlandet med Laan, hvis Rente allerede udgjorde et meget betydeligt Beløb, og hvert paafølgende Aar steg dette Beløb i en forbavsende Grad. Vi have set, at det Rentebeløb, som for Tiden virkelig udbetales af laanhavende_t Stater, udgjør 165 Mill. £, men hertil komme Renter og Dividender fra Kommuner, Banker og lignende Institutioner, saa at det Beløb, som Laangivernerundt i Verden aarligt oppebære, sikkert tør anslaas til 200 Millioner £. Hvad der heraf kommer paa engelske Hænder kan kun være Gjenstand for Gisning, men naar det erindres, at med Undtagelse af Frankrig, de Forenede Stater, Portugal og mulig en eller to Stater til, kun en ringe Del afLaanéne har kunnet gjøres inden for de bestaaende 50 Staters eget Omraade, saa bliver det mindre vanskeligt at finde Laangiverne. Frankrig, Holland og Tyskland ere velhavende Lande og i Besiddelse

af store Beløb i fremmede Papirer, ligesom der selvfølgeligfindes i alle civiliserede Lande, men det er dog utvivlsomt britisk Kapital, som for største Delen har ydet Laanene og derfor ogsaa til Gjengjæld faar største Delen af Renten.

Der er derfor Grund til at tro, at det Beløb, som engelske Kapitalister i 1870 modtoge fra Udlandet i Skikkelse Renter og Dividender, udgjorde mindst 30 Millioner og at dette Beløb gjennem nye Laan i Mellemtiden 1874 var steget til 50 Millioner £, eller i Gjennemsnit Millioner £ om Aaret i hvert af de fire Aar. Dette Beløb fragaar. selvfølgelig i 110 Millioner £, som England i hvert af de fire Aar havde at tilstille de fremmede saa at det Beløb, som* aarlig skal udredes, 70 Mill. £. Dette uhyre Beløb udrededes direkte eller indirekte ved en tilsvarende Forøgelse af vor aarlige Vareudførsel. At dette virkelig er Tilfældet, kan vises ad negativ og positiv Vej. Negativ, fordi der ikke kan paavises nogen anden Maade, paa hvilken Værdierne kunde komme Laantagerne ihænde. At disse ihave modtaget dem, er der jo ingen Tvivl om; at de kke bleve tilstillede dem i Skikkelse af Guld og Sølv, have vi set, og der er derfor ingen anden Vej, ad hvilken Beløbet har kunnet komme i deres Besiddelse. Som positivt Vidnesbyrd behøve vi blot at ty til "Board of Trade»'s officielle Beretninger, som vise, at Udførselen fra Storbritannien i hvert af de fire Aar i Gjennemsnit oversteg Udførselen i de fire foregaaende Aar 1867_—70 med 68 Millioner £, hvad paa det Nærmeste stemmer med de 70 Millioner £, der bleve tilbage af de 110 Millioner, engelske Laangivere aarlig havde at udrede Jil Udlandet.

Forholdet stiller sig nøjagtig saaledes med Hensyn
til den samlede Udførsel-fra Storbritannien (i Millioner a££)
i Aarene:

eller et Plus af 68 Millioner om Åaret i de sidste 4 Åar.

For at vise, at den stærke Stigen i Udførselen i Aarene 1871_—74 ikke har sin Grund i en Forøgelse af af Handelens naturlige og sædvanlige Hjælpekilder, men i den unaturlige Spore, som de store Laan i England gav den, hidsætte vi en lignende Oversigt for de fire følgende Aar, nemlig:

Saasnart altsaa Laanene hørte op, dalede Udførselen pludselig og er vedbleven at falde til den nu har naaet Standpunktet for 1870 (245 Millioner £ aarlig) hvorfra den gjorde det skjæbnesvangre Spring.

En betydelig Del af denne Udførsel bestod i saadanneVarer, behøvedes til Jernbaner, Lokomotiver, Jerndampskibe, Maskiner, Vaaben, Kul og lignende Gjenstande,og disse Varer vare de første til at stige til en unaturlig Højde, vare de ogsaa de første, som følte Tilbageslaget. Da England efter 1874 modtog større Beløb i Renter og Dividender fra Udlandet, end det havde

at udrede i Laan til Udlandet, dalede Udførselen, der saaledes havde mistet sin kunstige Støtte, lidt efter lidt, saa at den nu, da den er gaaet tilbage i sit naturlige Leje, forekommer os svag og langsom i Sammenligning med dens tidligere voldsomme Hastighed.

Ligesom Udførselens overordenlige Stigen i 1872_—73 mere var bevirket ved stigende Priser end ved forøget Produktion, saaledes har dens Dalen langt mere været Resultatet af de lavere Priser end af formindsket Produktion.

Nedenstaaende Tabel giver (i Millioner og Tiendedele af Mill.) en sammenlignende Oversigt over Udførselen og og de væsenligste Artikler for Aarene 1872 og 1878, da Udførselen stod henholdsvis højest og lavest siden 1868, og det vil ses, hvad maaske ikke Mange havde ventet, at de udførte Værdier i 1878 paa lidt nær repræsentere ligesaa Tons, Yards osv. som det højere Værdibeløb i 1872.

Ceteris paribus synes det saaledes som om Værdien af Udførselen i 1878 vilde have udgjort 162 900 000 £ istedetfor 107 700 000, hvis Priserne have været de samme som i 1872. Prisfaldet maa altsaa have udgjort 34 %i Gjennemsnit.

Paa den anden Side vare Priserne faldne paa Indførselen, ikke i samme Forhold, fordi Stigningen ikke havde været saa stor. Af nedenstaaende tabellariske Oversigt over de væsenligste Indførselsartikler i 1872 og 1878 vil det ses, at Prisfaldet i Gjennemsnit har været 22 %. Dersom de indførte Varemængder nemlig havde naaet de samme Priser, som i 1872, vilde den samlede Værdi have udgjort 285 500000 £ istedetfor 222 200000 £, som den i Virkeligheden udgjorde. Prisfaldet har altsaa udgjort 22%.

At Prisfaldet væsenlig skyldes et Tilbageslag mod den pludselige Stigen i 1871, 12 og 73 ligger udenfor al Tvivl; men det er blevet fremskyndet og muligvis forstærketved anden Omstændighed, som har arbejdet stille og i det Skjulte, men virksomt og stadigt; vi sigte til den aftagende Guldproduktion i Forhold til Efterspørgselen.Naar forøger Varemængden, maa Guldet, som repræsenterer den, forøges i samme Forhold, eller ogsaa vil ethvert Pengestykke komme til at repræsentere et større Kvantum Varer end tidligere, med andre Ord: Priserne ville falde. Men nu er Guldproduktionenikke aftagen i Kalifornien og Australien, men paa samme Tid have Tyskland, Holland og skandinaviskeRiger Guldfoden, og da den dobbelte Møntfod synes at tabe Terræn, vil Guldet, som det synes, komme til at spille en stedse større Rolle som Betalingsmiddeli og stadig blive mere efterspurgt, samtidigmed den stigende Produktion vil forøge denne Efterspørgsel. Hvis dette Forhold skulde vedblive, maa det uundgaaelig medføre et tilsvarende Fald i alle Varers Pengeværdi, og dersom to Omstændigheder ikke vare, vilde en saadan almindelig Prisforringelse være af ringe Betydning, eftersom de enkelte Varer vilde beholde den samme relative Værdi og de forhaandenværende Midler til Velvære ikke lide noget Skaar. Men for det Første ville Alle, som have faste Indtægter i Penge, saasom Renter, Gage osv., i Virkeligheden erholde et større Beløb end tilsigtet ved Indgaaelsen af vedkommende Kontraktsforhold, og skulde denne Ulempe blive varig, vil det Aar for Aar medføre alvorlige Forviklinger ikke mindst mellem Staterne og deres Kreditorer. Skulde Guldværdien f. Ex. stige til det Dobbelte, vilde Englands

Statsgjæid komme til at tynge med dobbelt Vægt, medens de 50 Millioner £, som nu aarlig gaar til England fra Udlandet som Renter af Laan osv. til dette, bliver 100 Millioner værd, og da Summen vil blive betalt med Varer, som ere faldne til Halvdelen af deres nuværende Værdi, ville de fremmede Nationer komme til at afskibe til Englandto de nuværende Varemængder i Betaling for det samme nominelle Pengebeløb.

For det Andet er en Tendens mod faldende Priser til Skade for Handel og Omsætning, efterdi Kapital og Kredit holde sig tilbage fra det flove eller vigende Marked og nærer Mistillid til Sikkerheder, som falde i Pengeværdi, det Omvendte er Tilfældet under stigende Priser.

De Ulemper, som et virkeligt utilstrækkeligt Guldforraad medføre, vilde vistnok først mærkes gradvis i Aarenes Løb, men det lader sig dog ikke nægte, at dette Forhold spiller en Rolle mellem de Momenter, som indvirke paa Prisfaldet, en Rolle, som, om end underordnet Øjeblikket, kan blive stedse vigtigere med Tiden.

I 1872 beløb Udførselen sig til en Værdi af 314 Millioner £ og var i 1877 dalet til 252 Millioner. I hvilken Udstrækning har Konkurrencen paa det neutrale Marked bidraget til dette Prisfald? Det er et interessant og betydningsfuldt Spørgsmaal, hvis Løsning dog ikke frembyder nogen Vanskelighed. «Board of Trade »'s Meddelelservise, hint Minus i vor Udførsel af 62 Millioner £ i 1877 i Sammenligning med 1872 helt og holdent skriver sig fra den aftagende Udførsel til ikkun 6 af de 56 Lande, med hvilke vi handler. Nedenstaaende Tabel

(i Millioner og Tiendedele af Millioner) giver en Oversigt
over dette Forhold^ hvis Nøjagtighed og Paalidelighed er
hævet over al Tvivl.

Englands samlede Udførsel udgjorde:

hvilket paa en Brøkdel nær udgjør vor Udførsel til de 6
paagjældende Lande. Til den øvrige Verden have vi udførtligesaa
i Pengeværdi i 1877 som i 1872 og i
Forhold til Prisfaldet i det Mindste 25% mere i Kvantitet.
Til de tilbageværende 50 Lande beløb Udførselen sig i
1872 til 175 Millioner £, medens den vilde have udgjort
219 Millioner i 1877*), hvis Priserne havde holdt
uforandrede. Vi ere altsaa saa lidet blevne fordrevne fra
det neutrale Marked, at vi med hvert Aar have udført og
indført flere og flere Varemængder. Som Vidnesbyrd
herom hidsætte vi følgende Opgjørelse over Drægtigheden
af de Skibe (britiske og fremmede, Sejlskibe og Dampskibe),

---

*) Vi have taget 1877, fordi der herfra foreligger fuldstændige Oplysninger, Forholdet er upaatvivlelig uforandet i 1878.

som hvert Aar ere ind- og udklarerede i britiske Havne
fra og til fremmede Lande og britiske Besiddelser:

Da fremmede Fabrikater indgaa toldfrit i England, maatte vi jo ogsaa blive undersolgte paa egen Grund, hvis det var Tilfældet paa neutral Grund. Men hvorledes det virkelige Forhold? Af vor samlede Indførsel bestaa 91 % af færdige Varer, hvoraf atter Halvdelen falder paa Silke- og Uldvarer, som vi stedse have indført. I Modsætning hertil bestaa 92 % af vor Udførsel af færdige Varer og kun 8% af Raastoffer, af hvilke sidste de 2/s bestaa af Kul, Cinders og Raajern.

Til 6 Lande er vor Udførsel altsaa formindsket med 62 Millioner £ siden 1872, og Spørgsmaalet er, om denne Nedgang er Resultatet af en sejrrig Konkurrence fra vore Medbejleres Side. Dette er paa ingen Maade Tilfældet. Grunden ligger lige for Haanden. I de ForenedeStater, og Holland er det forhøjede Toldsatser,som udelukket vore Frembringelser fra deres Marked, og det er Beskyttelsestold, som har forringet deres egen som vor udenrigske Handel, men dette beviserjo med Hensyn til vor formentlige Underlegenhedi at producere billigt. Hvad Ægypten og de tre sydamerikanske Republiker angaar, da have de kjøbt mindre af os, fordi vi have laant dem mindre, og medens de i 1872 kjøbte meget, fordi de betalte os med

vore egne Penge, skulde de i 1877 betale med deres
egne. Med Hensyn til Rusland er Nedgangen kun ringe
og skyldes de politiske Forhold.

For at imødegaa den Indvending, at de to Aar, vi have valgt til en Sammenligning, nemlig 1872 og 1877, frembyde særligt gunstige Forhold overfor vor Synsmaade, ville vi tage Gjennemsnittet af de tre Aar 1871^—73, sammenlignet med Gjennemsnittet af tre paafølgende Aar 1875^—77, og Resultatet bliver det samme.

IVedgangen i Udførselen til Holland skriver sig
væsenlig fra Nedgang i Transiten gjennem Holland til
Tyskland.

Arbejdslønnen har selvfølgelig maattet dele Skjæbne med Handelen. Efter den unaturlige Stigning Stigen i 1871, 72 og 73 er den blevet ramt af det samme Tilbageslagog stadig falden siden paa samme Maade,

skjønt ikke i samme Forhold som Kapitalrenten, ligesom Kapitalist og Arbejder holdt Skridt paa samme Vej. Der som her ledede den Rus, som en pludselig og unaturlig Velstand medfører, til Übesindighed og Mangel paa Forsynlighed.Medens lode sig friste til Oprettelseaf mange nye Fabriker og Værksteder eller til at bearbejde maadelige Miner, som kun kunde betale sig saalænge Priserne holdt sig paa det høje Stade, var Arbejderen paa sin Side ikke nu fornøjet med en Løn, der var fra 30% til 120% højere end tidligere, ihen gjorde ovenikjøbet Fordring paa Nedsættelse af Arbejdstiden,der benyttedes slet som Følge af Arbejdernes Ustadighed og Upaalidelighed. I Kulminerne greb de til det selvmorderiske Middel at holde Udbyttet nede for at holde Prisen og Arbejdslønnen oppe, som om jo ringere Høst desto mere Føde til den Enkelte; men hverken dette eller nogetsomhelst af de øvrige Vaaben, hvormed Arbejderen, hvad Ingen kan fortænke ham i, søgte at holde Lønnen oppe, formaaede at besejre den haarde Nødvendighed, og Arbejderen maatte bære sin Del af Byrden, skjønt i ringere Grad end Handelsstanden.Thi Lønnen ringere, saa kostede det nu ogsaa mindre at leve. Da vor Produktion, som vi have set, ikke er aftaget siden 1872, var der tilstrækkeligt Arbejdeat om end til ringere Løn. At Overgangen fra den høje til den lavere Løn ikke har ramt Arbejderne særlig haardt og at den store Masse ikke er gaaet tilbagei turde fremgaa af følgende Kjendsgjerninger.

1. Pauperismen er aftagen. I England og Wales
er Tallet paa dem, som have nydt Fattigunderstøttelse
siden 1871:

2. Udvandringen er aftagen. Siden 1871 er Tallet
paa Udvandrere fra Storbritannien til Amerika, Australien
og andre Steder:

og overfor sidstnævnte 95 105 Emigranter i 1877 staar
81 848 Immigranter.

3. Domfældelse for kriminelle Forbrydelser er dalet
i Forhold til Befolkningen siden 1871:

4. Akcisen har givet større Indtægt.

5. Folket konsumerer mere Sukker, The, Tobak og indførte Fødevarer pr. Hoved. Vi hidsætte Gjennemsnittet af den aarlige Forbrug af følgende Artikler pr. Hoved i Storbritannien:

6. Sparekasse -Indskudene ere stegne. Vi hidsætte
de Beløb, som ere indsatte i de tvende trustces Sparekasser,
i Postsparekasserne fra 1871 til 1877.

Vi komme derfor til det Resultat, at medens Arbejdslønnen dalet ned fra den kunstige Højde i 1871^—73, er det ikke mindre sikkert, at den store Masses Kaar ikke er undergaaet nogen væsenlig Forandring, og at det er de Handlende og industrielle Klasser, som have lidt mest under Tingenes Tilstand i de sidste Aar.

(Fortsættes.)