Den tyske Toldsag. III. Toldtarif-Loven af 15de Juli.

IJen 10. Juli modtog den ny tyske Toldlov, i den af
Piigsdagen vedtagne Skikkelse, kejserlig Stadfæstelse, —
og allerede nu tales der om dens Virkninger.

Disse Virkninger ere af dobbelt Art. Der er først det Indtryk, det maa gjøre paa den offenlige Mening, at Samtidens største Statsmand og et af Verdens mægtigste og videst fremskredne Kulturlande forsøger paa at skrue den økonomiske Lovgivning et Par Menneskealdre tilbage i Tiden. Der er dernæst den Indflydelse paa Produktion, og Forbrug, som allerede nu begynder at spores.

Den offenlige Mening har Bismarck, som meddelt i vor første Artikel om den tyske Toldsag, søgt at bearbejdesidenifjor _— d. 15. Juli har gjort de alt modtagne Indtryk end dybere. Den ene Side nærer den Overbevisning,atnu,daBismarck Tyskland gaa i Spidsen for den økonomiske Reaktion, maa de mindre Lande pænt følge efter. Den anden Side tror, at de Smaa dog ikke ere forpligtede til at efterabe alle de Stores

Dumheder. En Røst fra denne Side var det, der lod sig høre, strax efter den tyske Toldlovs Stadfæstelse, i et af Hovedstadens Dlade. Sine kvikke Artikler i »Fædrelandet"(Nr.167—169)aabnerHr. Hage med nogle meget betimelige Bemærkninger om de Virkninger, som Systemskiftet i Tyskland synes at skulle fremkalde i Danmark.»Anskuelser,sommanfor Maaneder siden vilde have forsvoret som Umuligheder, begynde at stikke Hovederne frem hist og her. Der er Tegn til, at vi skulle se Forsøg blive gjorte paa at komme til at sejle i TysklandsKjølvand.»OgdetMærkelige at disse Forsøg synes at ville finde Forsvarere ikke blot blandt «praktiske Mænd« eller Folk, som ere personligt og umiddelbart interesserede i en Toldreaktion; paa de mest uventede Steder synes de at ville opsøge Forsvarere. I Tyskland lystrer man, naar Bismarck befaler; i Danmark stiller man sig noget kjølig ligeoverfor Tysklands gode Institutioner;mendedaarligefinde og til deres Forsvarere. »Men hvis vi nu herhjemme vilde give os til at begabe den ny tyske Indretning som et Arkanum mod «de daarligeTider»,ogtilat lave os selv noget Lignende, saa vilde vi tilføje os selv saa meget mere übodelig Skade, som alt just nu maner til at forsøge ganske andre Veje; og først og sidst vilde vi gjøre os rent ud latterlige.« Alligevel er der dem, der føre Ordet for, at Danmark skal følge Tyskland paa den økonomiske Reaktions Bane. Endog om Beskyttelse for Landbruget tales der. LandbrugetforlangerStatshjælp,fordidet Landets vigtigste Erhverv; altsaa fordi det er saa vidt fremme, — og IndustrienforlangerHjælp,fordi er saa langt tilbage! Landbruget forlanger, at Staten skal hjælpe det med at leve, fordi det er saa stærkt, at Staten ikke kunde leve

uden det, — og Industrien forlanger Beskyttelse, fordi den er svag, men] ønsker at blive stærk. Og denne Styrke skal opnaas, ikke gjennem Selvudvikling, ikke gjennem en Væddekamp med Udlandets Industri, — men gjennem Toldpositioner. «Vi have nu,» hedder det i de citerede Artikler, «her i Danmark haft Toldbeskyttelse for vor Industri iet godt Stykke mere end 200 Aar. Hvis det ikke til Dato er lykkedes at fremelske en blomstrende Industri herhjemme, saa skal det i alt Fald ikke kunne siges, at det er, fordi der ikke er blevet givet Protektionismen«afairtrial«.Beskyttelsen til sine Tider været saa intensiv, at ikke ret mange Lande skulle kunne fremvise et mere nydeligt og perfekt gjennemført System. Ej heller skal den livligste Fantasi kunne udtænke nogen Beskyttelse, den mest absurde ikke undtagen, som jo ikke allerede er bleven praktisk forsøgt; om det saa er Silkeavl, har den her i Landet maatte staa sin Prøve. Nutildags hedder det sig, at vi have Frihandel; aa ja, saamænd! Det minder om Negeren, der var kisteglad en Dag, da han kun havde faaet 10 Gange Pisk. Naar man tager en dansk Toldtarif i Haanden, har man en behagelig Følelse af at staa overfor et af disse sjeldne Værker, hvor praktisk Indsigt er forenet med dyb Lærdom. Det er en Encyklopædi i stor Stil, et Varelexikon af den sjeldneste og mest fuldstændige Art. Man véd ikke, hvad man mest skal beundre: den Grimdighed, hvormed JordklodenergjennemsøgtfraHavets til Bjergenes Toppe, eller den Beskedenhed, der ved til Slutning at indføre en særegen Klasse "Übenævnte Varer» forudsætter,atdermellemNordpol Sydpol skulde kunne findes Nogetsomhelst, der ikke allerede er medtaget i Tarifens 270 øvrige Klasser. Men ikke nok hermed; man

betages af ligefrem Ærefrygt for den overmenneskelige Retfærdighed, der paa den fineste Guldvægt afvejer Taxterne, og som ved en genial Kombination af RigsmøntogKronemøntharnaaet rent Uforlignelige; naar man bevæger sig blandt saadanne Satser som 337/963³⁷/96 Øre, da gribes man af den hellige Gysen, som kun det Sublime formaar at fremkalde.« Hr. Hage mener da, at man nu maa have Ret til at spørge: hvilke IndustrigrenehardissetoAarhundreders givet et blomstrende og frodigt Liv? Man søger forgjæves efter disse Industrigrene; man søger og søger, — og hvad opdager man saa? At endog Industrien maa falde som Offer for vor Toldlovs meningsløse Chikanerier! Naar det gaar saaledes med Industrien, som Toldloven dog præténderer at beskytte, — hvorledes maa det saa ikke gaa med Handelen? »Hvorledes skulde den danske Handel kunne tage Opsving udadtil under en Toldlovgivning, der ved sin exempelløse Smaalighed griber forstyrrende og hæmmende ind paa ethvert tænkeligt Omraade? Og endnu langt værre stillet er dog Skibsfarten. Om det var vor Lovgivnings Opgave systematisk at tilintetgjøre Landets Søfart, kunde den ikke gaa anderledes tilværks end den gjør. . . . Enhver Skude, stor eller lille, Baad eller Skib betaler Told herhjemme. Maskiner, Ankre, Kjettinger, Jern, Forhudningsplader, Tømmer, Master, Planker, Nagler, Tjære, Beg, Kul, hver en Stump Sejldug, hver en Ende Tovværk, — Alt, Alt betaler Told. Saaledes behandles hertillands den Erhvervsgren, der fremfor alle er den mest nationale, den mest hæderfulde for vort Folk, den hvorover vore største og stolteste historiske Minder samle sig; saaledes behandles et Erhverv, hvortil en hel Stands Ve og Vel er knyttet, den Stand, der maaske er den

bedste og kjærnefuldeste af det hele Folk. Men ikke engangdeternok!Gjennem lægges der yderligereendirekte,stærkttyngende paa Søfarten, saa at f. Ex. et Sejlskib, der er i regelmæssig Fart mellemdanskogengelskHavn, have i Skibsafgift aarligt at udrede 5 pCt., ja op til 10 pCt. af sin Værdi. Og ForslagtilensaadanAfgifts er den ene Gang efter den anden blevet indbragt i Rigsdagen og har maattet strint" iV?'⁰*?"'¹¹ f"" Lr.^di'tr F'izr.ncmiiiir^crr Side! Saadanne Aag findes det sømmeligt at vælte over paa vor Søfart og paa hele vor udenlandske Omsætning, samtidigt med at man har Raad til at bortødsle Folkets Penge til Beskyttelse for umulige Industrier." Hr. Hage søger at vise, hvorledes vor Toldlovgivning skader Landbrug,Industri,HandelogSkibsfart; «er dér nu begyndt en Strømning herhjemme, der, støttende sig til Tysklands Exempel, arbejder paa at gjøre den endnu værre«. Snarere end at efterabe Tysklands Dumheder, var vel »Øjeblikket kommet til en konsekvent GjennemførelseafFrihandelen".Deter ikke den, Hr. Hage tilraader; det er Indgaaelsen af et Toldforbund mellem de tre nordiske Riger, som han anbefaler. Hans Forslag i den Retning ere maaske lidt tvivlsomme; men dem skulle vi ikke prøve ved denne Lejlighed; han har — det maa i alt Fald erkjendes — peget paa en stor Tanke, som ogsaa »Nationaløkonomisk Forening« kunde tage sig af; og han har den fuldeste Ret i, at skal Systemskiftet i Tyskland øve nogen Indflydelse paa vor Toldlovgivning, bør. det fremfor Alt være vore Bestræbelsers Maal at forhindre,atdenneIndflydelseviser i en Efterligning i Danmark af den Bismarck'ske Nationaløkonomi.

Vi have peget paa den ene Art Virkninger af den

tyske Toldhistorie: Virkningerne paa de økonomiske Opfattelser.I Retning har Toldloven virket, endnu før den blev Lov. Men ogsaa i den anden Retning har den skyndt sig med at virke. Man vil ide tyske Blade kunne finde Oplysninger om, at Priserne paa adskillige Varer ére gaaede i Vejret, endnu før de paagjældende Toldpositioner ere traadte i Kraft! Alle Solemærker tyde $aa, at det ikke bliver til Noget med de skjønne Løfter, der gaves medens Tolddiskussionen stod paa. Man lovede, dengang da det gjaldt at vinde Stemmer for Toldloven, et storartet Opsving i hele det økonomiske Liv, alle muligeBehageligheder Producenterne og slet ingen Übehagelighederfor man lovede alle Parter Guld og grønne Skove! De Naive, der tog de skjønne Talemaader for gode Varer, begynde allerede nu at ane Uraad: paa sine Steder have Detailhandlerne allerede begyndtat Priserne i Vejret, som om Butiken laa fuld af Varer, der var fortoldede efter den Tarif, der endnu ikke er traadt i Kraft!

Thi det er jo dog kun et Mindretal af Positioner, der allerede nu ere traadte i Kraft. Øjeblikkeligt traadte i Kraft Tarifnumrene 6 (Jern), 14 (Humle), 15 (Instrumenter),23 25 (med Undtagelse af Møllefabrikater), 26 c (Fedt), 29 (Petroleum), 37 (Dyr) og 39 (Kvæg). — (Forøvrigt maa det her siges, at allerede det, at disse Positioner træde i Kraft i samme Øjeblik som Loven emanerer, er et Bevis paa den forhastede og overilede Maade, hvorpaa hele Loven er bleven behandlet.) — D. 1. Oktober d. A. træde i Kraft Træpositionerne (13 a—f) og nogle af de mindre vigtige Kompositioner (Annis, Koriander, Fennekel, Kommen, Raps og Roesæd). — D.

1. Juli 1880 træder Nr. 8 (Hør) i Kraft. — Alle de
øvrige Tarifnumre træde i Kraft d. 1. Januar 1880.

Disse Bestemmelser om Tarifens Ikrafttræden indeholdes
Toldlovens \ 1, der tillige ophæver Tarifen af
l.Okt. 1870 (samt L. 7. Juli 1873).

Vi gaa nu videre i vor Omtale af den ny Toldlov, og skulle da fremhæve, at, bortset fra ganske faa Undtagelser, Tarifen kun Vægttold. Den Vægttold, Bruttovægten naar: a. Tarifen udtrykkeligt foreskriver det; og b. ved Varer, hvor Tolden ikke overstiger 6 M. pr. 100 Kilogram. Ellers lægges »Nettovægten» til Grund (dog saaledes at Vægten af Flasker, Krukker, Fade o. lgn. ikke fradrages ved flydende Varer).

W 4—54^—5 nævner forskjellige Sager, der fritages for at erlægge Told, saasom: Vareforsendelser paa 250 Gram Bruttovægt (eller derunder), der indgaa med Posten fra Udlandet; Varemængder paa under 50 Gram; samt en Del andre Ting, hvor Toldfrihed omtrent er en Nødvendighed eller Selvfølge.

Den meget omtalte Kamptoldparagraf (§ 6) lyder i sin endelige Form saaledes: «Varer, der komme fra Stater, som behandle tyske Skibe eller Varer af tysk Herkomstugunstigereend el, Varer fra andre Stater, kunne — forsaavidt ikke Traktatbestemmelser ere til Hinder — belægges med et Tillæg indtil 50 pCt. af den tarifmæssige Indførselsafgifts. Beløb. — Opkrævningen af et saadant Tillæg anordnes ved kejserlig Forordning, efter at Forbundsraadet har givet sit Samtykke. — Anordningenheromskal meddeles Rigsdagen, eller, naar denne ikke er samlet, saasnart den næste Gang træder sammen. Anordningen skal sættes ud af Kraft, hvis

Rigsdagen ikke billiger- den.»*) I sin definitive Form blev Kamptoldparagrafen altsaa betydeligt mildnet: Tillæget maa, for det Første, nu ikke stige højere end til det Halve af den tarifmæssige Told, hvorimod det oprindeligeForslagtalte et Tillæg paa indtil det Dobbelte af den tarifmæssige Afgift; Tillæget maa, for det Andet, kun bruges ligeoverfor Stater, der behandle Tyskland ugunstigere end andre Stater, hvorimod det efter det oprindeligeForslagkunde i Anvendelse imod enhverStat,der en højere Told end Tyskland; og, for det Tredje, Rigsdagen har sikret sig en IndflydelsepaaAnvendelsen Kamptolden, hvorimod Regeringenefterdet Forslag kunde muntre sig med en exorbitant Kamptold, overfor næsten alle Stater, hvor lystigt den vilde, uden at den behøvede at bekymre sig om Rigsdagen. Efter den oprindelige AffattelsekundeRegeringen Grunden lave Toldtarifer paa egen Haand, næsten hvor galt den vilde. Den kunde, uden at spørge Rigsdagen om Forlov, indføre Differentialtold,næstenhvor vilde; — nu, derimod, maa den mere begrænsede Differentialtold kun, under Rigsdagens Kontrol, bruges som Retorsion imod saadanne Stater, der behandle Tyskland særligt (differentielt) ugunstigt. Modifikationerneerealtsaa

---

*) Regeringen havde foreslaaet følgende Form: »Varer, der komme fra Stater, som behandle tyske Skibe el. Varer af tysk Herkomst ugunstigere end Skibe el. Varer fra andre Stater, eller som belaste tyske Produkter med en betydeligt højere Indførselstold end den Told, der^opkræves af udenlandske ved deres Indførsel i det tyske Toldomraade, kunne — forsaavidt Traktatbestemmelser ikke ere til Hinder — belægges med et Tillæg indtil det Dobbelte af den tarifmæssige Indførselsafgift. — Opkrævningen af et saadant Tillæg anordnes, efter Foibundsraadets Samtykke, ved kejserlig Forordning.«

difikationerneerealtsaa— omend endnu ikke tilstrækkelige—særdeles

§ 7 indeholder nogle Bestemmelser om Transit, og g 8 bestemmer, at det, som Tolden og Tobaksskatten maatte indbringe udover 130 Mill. M. i et Aar, henvises til de enkelte Forbundsstater i Forhold til den Befolkning, hvorefter Matrikularbidragene bestemmes.

Derefter følger den egenlige Toldtarif. Denne er \"O ""*— — w— o --- -^Z— 7 -o *~O "" ~ j engelske o. fl.) ordnet alfabetisk (medens den franske, østrigske o. a. ere ordnede efter Varernes Karakter), idet den alfabetiske Ordning maa anses som den mest praktiske, den end ganske vist hverken er systematisk eller videnskabelig. — Maalestokken for Vægttolden er 100 Kilogram (== 2 Centner). — Naar vi i det Følgende ikke nævne nogen Vægtenhed, forstaas altsaa 100 Kil.

De 43 Tarifnumre ere følgende:

Nr. 1. Affald — frit.

Nr. 2. Bomuld og Bomuiusvarer. Dette er et af de meget righoldige Numre, hvor Satserne variere mellem Toldfrihed (raa~ Bomuld) og en Told paa 250 M. (Kniplinger Broderier). Forhøjelserne ere gjennemgaaende meget betydelige, indtil flere hundrede Procent.

Nr. 3. Bly og Blyvarer. Det raa Bly er toldfrit. Af valset Bly og Bogtrykkerskrift er Tolden 3 M. (tidligere ; af grove Blyvarer 6M. (tidl. Toldfrihed); af fine Bly varer 24 M.

---

*) Art. 3 i den østrig-ungarske. Tariflov (jfr. forrige Hefte S. 53), med hvilken den tyske Paragraf nu er bleven bragt i bedre Overensstemmelse, saaledes: «Varer, der komme fra Stater, som behandle østrigske og ungarske Skibe el. Varer af østrigsk og ungarsk Proveniens ugunstigere end Skibe el. Varer fra andre Stater, belastes ved Indførselen foruden med den i Tarifen nævnte Told med et Tillæg paa 10 pCt. af Tolden, og hvis de i Tarifenere erklærede toldfri med en ad administrativ Vej bestemt Told paa 5 pCt. af Varens Handelsværdi.'

Nr. 4. Børstenbindervarer. De grove (der tidl. vare
toldfri) svare nu 4 å BM. i Told; de fine 24. *

Nr. 5. Drogueri-, Apotheker- og Farvevarer. Tolden
varierer mellem 1 og 20 M. Enkelte Raaprodukter ere fri.

Nr. 6. Jern og Jernvarer. Rujern af alle Slags 1 M., Smedejern 2V2 M., Jernplader og Blik 3 å o M., Jerntraad 3 M., aldeles grove Jernvarer 2V2 å 5 M., grove do. 6al5M. (Alle disse Artikler vare hidtil toldfri.) Endelig fine Jernvarer 24 å 60 M.

Nr. 7. Jord, Malm og ædle Metaller — fri.

Nr. 8. Hør og andre vegetabil. Spindestoffer (undt.
Bomuld) i raa el. heglet osv. Skikkelse, 1 M. (tidl. frit).

Nr. 9. Korn: a. Hvede, Rug, Havre og Bælgfrugter samt ikke særligt nævnte Kornarter 1 M.; b. Byg, Majs og Boghvede 0,50. M.; c. Malt 1,20 M.; d. Annis, Koriander, og Kommen 3 M.; Raps og Roesæd 0,30 M.; f. Landbrugsprodukter, der ikke findes andetsteds nævnte, fri. (Alle de under dette Nummer nævnte Artikler tidligere toldfri).

Nr. 10. Glas og Glasvarer. Tolden varierer her
mellem 3 og 30 M.

Nr. 11. Heste- og Menneskehaar, samt Varer heraf. Raa Hestehaar el. lidet bearbejdede fri. Fletninger af Hestehaar 48 M. Raa el. lidet bearb. Menneskehaar 100M. (tidl. fri). Parykmagerarbejde o. a. Haararbejder el. Imitationer M. (tidl. 90).

Nr. 12. Huder og Skind (raa el. lidet bearb.)— fri.

Nr. 13. Træ og Trævarer. Brændeved frit. Bark V2 M. Bygningstømmer 0,10 a 0,25 M. Grove Bødker-, Drejer-, Snedker- og Kurvefletterarbejder 3M. Parketgulvdele L. 6M. (Alle disse Artikler vare tidl. toldfri.) Fine Trævarer, Kurvefiætterarb. m. m. Møbler 10å40M. (Betydelige Toldforhøjelser.)

Nr. 14. Humle 20 M. (af Bruttovægten). Tidl. 10 M.

Nr. 15. Instrumenter, Maskiner, Transportmidler. Musikalske Instrumenter 30 M. (tidl. 12 M.). Astronom., kirurg., opt., mathemat., kemiske og fysikalske Instrumenter— Lokomotiver og Lokomobiler BM. (tidl. fri). Andre Maskiner af Træ og Støbejern 3M. (tidl. fri), af Smedejern 5 M. (tidl. fri), af andre uædle Metaller 8 M. Dog ere Dampmaskiner og Dampkjedler til Skibsbrug fri. Jernbanevogne 6 a 10 pCt. af Værdien. Andre Vogne med Læder- eller Polsterarbejder 150 M. pr. Stk. Skibe

med tilhørende Utensilier, Ankre, Kjettinger, Dampmaskiner'og
— fri.

Nr. 16. Kalendere — fri.

Nr. 17. Kautschuk og Guttaperka samt Varer heraf.
Raat og lidet bearb. — frit. Kautschuktraad 3M. Grove
Varer 40 M. Fine Varer 60 a 90 M.

Nr. 18. Færdige Klæder samt Modevarer. Af Silke eller med Kniplinger og broderede 900 M. (tidl. 180 a 240M.). Af Halvsilke 450 M. (tidl. 180 M.). Forskjellige andre 300 M. (tidl. 180). Linned 150 M. Silke-Herrehatte 300 M. (tidl. 180). Filt-Herrehatte 180 M. (tidl. 90). Garnerede Ti^"V.o«n 1 )V1 r^T. C+L- ifimcHoo lilnmstpr I9oh 300 M

Nr. 19. Kobber o. a. ikke særligt nævnte uædle Metaller, Varer heraf. Raakobber, Kobber- og andre Skillemønter — fri. Smedet el. valset til Stænger og Blik samt Traad 12 å 28 M. I Arbejde 18, 30 og 60 M. (24 M. var tidl. Maximum).

Nr. 20. Isenkramvarer — 120, 200 og 600 M. (300 M.
var tidl. Maximum).

Nr. 21. Læder og Lædervarer. Saalelæder, Handskelæder, Marokin, Safian, lakeret Læder, tildels farvet Læder 36 M. Andet Læder, ufarvet, 18 M. Grove Skomager- og Sadelmagerarbejder 50 M. (tidl. 24 M.). Fine Varer 70 M. (tidl. 42 M.). Handsker 100 M. (tidl. 80 M.).

Nr. 22. Hørgarn, Lærred og Lærredsvarer, Garn og Traad 3 a 36 M. Rebslagerarbejde 6M. Ufarvet og übleget Lærred 6 a6OM. Farvet og bleget Lærred 60 a 120 M. Damask, Duge, Lagener, Haandklæder, Lærredskitler 60 M. Baand, Border, Frynser, Gaze, Snore, Strømpevarer 100 M. Kniplinger 600 M. (Forskjellige Toldforhøjelser, indtil Forhøjelser paa 100 pCt.).

Nr.23, Lys: 15M, (tidl. 9 M.).

Nr. 24. Literære og Kunst-Gjenstande — fri.

Nr. 25. Material- og Speceri, samt Konditorvarer og andre Konsumtibilier. 01 4M. Brændevin, Arrak, Rom 48 M. Bærme 42 M. Eddike paa Fustager 8 M., paa Krukker og i Flasker 48 M. Vin paa Fustager 24 M., paa Flasker 48 M. Smør 20 M. (tidl. 8 M.). Kjød 12 M. (tidl. frit). Ikke ellers nævnte Fiske 3M. Sydfrugter 12, 24 og3OM. Kryderier 50 M. Saltede Sild 3M. pr. Td. Honning3M. Kaffe 40 M. Brændt Kaffe 50 M. Kaviar 100 M. Ost 20 M. (tidl. 10 M.). Konfiturer, Konditorsager og forsk. Delikatessevarer 60 M. Kraftmel, Stivelse, Nudler,

Sago og Sagosurrogater 6M. (tidl. fri). Møllefabrikater af Korn og Bælgfrugter (navnlig Mel og Gryn) samt aim. Bagværk 2M. (tidl. fri). Østers, Hummer, Muslinger og lign. Skaldyr 24 M. (tidl. 12 M.). Ris 4M. Salt 12,80. Übearb. Tobaksblade og Stilke samt Tobaks-Sauce 85 M. (tidl. 24 M.). Cigarer og Cigaretter 270 M. Andet fabrikeretTobak M. The 100 M. (tidl. 48 M.). Sukker 24 a 30M.

Nr. 26. Oljer og Fedt. Alle Slags Oljer paa Flasker
el. Krukker 20 M. (tidl. 5). Spiseoljer paa Fustager BM.
Andre Oljer paa Fustager 4M. Fedt 2, 3, 8 og 10 M.

Nr. 27. Papir og Papvarer. Tryk- og Skrivpapir
10 M. Pakpapir 4a6M. Varer af Papir eller Pap 12
a 24 M. Papirtapeter 24 M.

Nr. 28. Pelsværk (Bundtmagerarbejde). Overtrukne
Pelse, fluer, Handsker, Pelsfoder 150 M. (tidl. 66 M.).
Ikke-overtrukne Faarepelse 6 M. (tidl. fri).

Nr. 29. Petroleum — 6M. (tidl. frit).

Nr. 30. Silke og Silkevarer. Silke-Kokons, afhaspet el. spundet Silke, ufarvet — frit. Mindre forarb. Silke meget forsk. Satser. Silkevarer 600 M. Nogle Varer af Silke i Forbindelse med Bomuld, Her, Uld 300 M. (tidl. det Halve).

Nr. 31. Sæbe og Parfumerier. Grove Sæber 5å 10M. Finere do. 30 M. (tidl. 12). Vellugtende fede Oljer, vellugtende uden Alkohol, i Beholdninger paa mindst 10 Kilogram 20 M. Alle øvrige Parfumerier 100 M. (tidl. 20 M.).

Nr. 32. Spillekort (foruden den indre Afgift) 60 M.

Nr. 33. Sten og Stenvarer. Meget varierende Toldsatser.

Nr. 34. Stenkul, Brunkul, Cokes, Tørv og Tørvekul
frit.

Nr. 35. Straa- og Bastvarer. Ordinære Sivvarer, Maatter af Bast, Straa, Siv, Græs o. L. 3 JVI. (tidl. fri). Straabaand 18 M. (tidl. fri). Hatte af Straa, Bast, Rør, Spaan, Palmeblade 0,20 å 0,40 pr. Stk. Forsk. Straa- og Bastvarer 24 M.

Nr. 56. Tjære, Beg, Asfalt — fri

Nr. 37. Dyr og animalske Produkter, ikke ellers
nævnte. Fugleæg 3M. (tidl. frij. Levende Dyr og anim.
Produkter, fersk Fisk, Bikuber med levende Bier — fri.

Nr 38. Lervarer. Aim. Mursten, ildfaste Sten, ikke
glaserede Rør og Teglsten — fri. Glaserede Tagsten og

Mursten, arkitektoniske Forsiringer, ordin. Stentøj 1 M. (tidl. fri). Porcellæn og porcellænagtige Varer, naar de ere hvide 14 M., naar de ere farvede, forgyldte, forsølvede etc. 30 M. Andre Lervarer 10 å 16 M.

Nr. 39. Kvæg. a. Heste, Mulæsler, Muldyr, Æsler 10 M. pr. Stk. (tidl. fri), b. Tyre og Køer 6M. pr. Stk. (tidl. fri), c. Stude 20 M. pr. Stk (tidl. fri), d. Ungkvæg indtil 2V2 Aar 4M. pr. Stk. (tidl. fri), e. Kalve under 6 Uger 2M. pr. Stk. (tidl. fri), f. Svin 2,50 M. pr. Stk. (tidl. 2 M.). g. Grise under 10 Kilogr. 0,30 M. pr. Stk. (tidl. 0,30 M.). h. Faar IM. pr. Stk. (tidl. fri), i. Lam 0,50 M. pr. Stk. Itiril. fri), k. fterlpr — fri

Nr. 40. Voxdug. Grovt 12 M. (tidl. 4M.). Lædertøj
og Bogbinderstof 30 M. (tidl. 12 M.). Voxmusselin og
Voxtaft 50 M. (tidl. 12 M.).

Nr. 4.1. Uld. Raat, farvet — frit. Kæmmet 2M. (tidl. frit). Uldgarn 3a24M. Uldvarer forsk. Satser indtil 300 M. (Kniplinger, vævede Shawlstøjer med 3 el. 4 Farver) og 450 M. (vævede Shawlstøjer med fem el. flere Farver).

Nr. 42. Zink og Zinkvarer. Analog med Nr. 3.

Nr. 43. Tin og Tinvarer. Analog med Nr. 3.

Vi have her anført nogle Satser af den ny Tarif, — selvfølgelig dog egenlig kun exempelvis, da vi naturligvis ikke godt kunne aftrykke hele Tarifen i Tidsskriftet. Og naar vi nu sammenligne disse Satser med de hidtil bestaaende, hvad opdage vi saa? Vi se Toldforhøjelser mylre frem fra Tarifens Begyndelse til dens Ende; vi se Toldforhøjelser paa indtil flere hundrede Procent; vi se Beskyttelsen gjenindført paa Punkter, hvor man troede at være blevet helt kvit for den; vi se Artikler, hvis Toldfrihed at være hævet over al Tvivl, blive belastet med en mere eller mindre høj Told. Vi opdage altsaa, naar vi sammenholde Tarifen af 15. Juli med den hidtil bestaaende, et kolossalt Tilbageskridt, og et Tilbageskridt, der paa flere Punkter — Tolden paa de første Livsfornødenheder! er af en saa upassende Karakter, at man for kun et Aar siden vilde have anset det for umuligt.

Men naar vi sammenholde den ny tyske Tarif med den endnu bestaaende danske, ville mange Læsere maaske komme til et for den tyske Tarif gunstigt Resultat. De ville nemlig ved en saadan Sammenligning opdage, at de Toldforhøjelser, hvorimod de tyske Frihandelsmænd saa energisk have protesteret, paa mange Punkter dog endnu ikke naa den danske Told; de ville endvidere opdage, selv den tyske Tarif af 15. Juli fritager for Told adskillige af de allervigtigste Artikler, som den danske Tarif fremdeles belaster med en svær Told! Dette for den tyske Tarif heldige Udfald af Sammenligningen, skyldes imidlertid ikke den tyske Tarifs Godhed, men — den danskes Slethed.

Skulde man herhjemme virkelig tænke paa at revidere Tarifen i Bismarck'sk Aand, saa burde man altsaa først betænke, at vor Tarif allerede er saa forkvaklet, at vi vel ikke have nogen særlig Opfordring til at gaa videre i de Bismarck'ske Fodspor.

Vi have i det Foregaaende omtalt den tyske Tarifs almindelige Karakter. Men det kan ogsaa lønne sig at betragte enkelte af dens Positioner lidt nætmere. Og til en saadan mere speciel Betragtning ville vi finde Lejlighed.

31/8.

A. P.