|
Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind Første række, 14 (1879)De tyske Forskuds- og Kreditforeninger og den lille Bedrift. *)P. Chr. Hansen Side 16
1 dette og det følgende Aar fejrer en af
vort økonomiske *) Redakt.-Anm. Forfatteren til denne Afhandling, Hr. stud.jur. P. Ghr. Hansen , vil være Tidsskriftets Læsere bekjendt fra Artiklen forrige Hefte om de statsvidenskabelige Seminarier (N. T. XIII, 337), fra en lille Bog om Arbejderboligerne i Danmark T. XI, 191) og fra den nobilingske Affaire (N. T. XII, 27). Foruden at have studeret Nationaløkonomi i Paris, London o. fl. St., har han i Tyskland navnlig studeret i Dresden under Bohmert i Leipzig under Roscher. For Tiden studerer han imidlertid Universitetet i Strassburg, under Schmoller og Knapp. — Nærværende Afhandling er nu netop udarbejdet ved det af de nævnte to Professorer ledede Seminarium, og har her fundet en meget gunstig Bedømmelse. Den udgjør et Brudstykke af et større Arbejde om Kooperationen i Tyskland. Af Hensyn til Pladsen have flere Punkter kun kunnet antydes. Den større Afhandling en noget udførligere historisk Fremstilling, omhandler de kooperative Foreningers Forhold til Arbejderne behandler Spørgsmaalet om en Reform af det nuværende Kreditsystem. Den vil om nogen Tid udkomme paaTysk, enten som særlig Bog eller som et Bind af de af Prof. Schmoller udgivne und socialwissenschaftliche Forschungen«. Den her meddelte Afhandling har ganske vist de tyske Forhold for Øje; men disse staa dog Forholdene i Danmark saa nær, at ogsaa danske Læsere ville læse Artiklen med Fornøjelse Udbytte. A. P. Side 17
traadte for netop 30 Aar siden nogle og halvtredsindstyve Smaaskomagere sammen, efter Opfordring af den daværendeRetsassessorHeinrich for af en fælles Kasse at kjøbe Læder i større Partier og igjen overlade det i mindre Partier til Medlemmerne af Foreningen. Dette var den første Raastof-Forening i Tyskland. Et Aar senere, i April 1850, dannede der sig i samme By en ny Forening af Haandværkere, denne Gang 100 i Tallet: Man stiftede en Forskudsforening. Institutioner af dette Navn dukkede den Gang op rundt omkring i de tyske Byer. De højere Klasser vare kun altfor tydeligt blevne mindede om deres i lang Tid forglemte Pligter mod de lavere, übemidlede Samfundslag; fra Frankrig var der kommet visse mere eller mindre klare Antydninger om Arbejds- og Arbejder-Organisationer til Tyskland. Man begyndte at tage disse Ideer op; men hvad der virkelig kom til Udførelse, indskrænkede sig til Kasser, hvor Smaafolk kunde faa Laan af indtil 25 Thaier mod en ringe eller slet ingen Rente. Men disse «Forskudsforeninger» eller Folkebanker, der for en Del snart gik ind og i Reglen førte en kummerlig Tilværelse uden at kunne tilfredsstilledenforhaandenværende adskilte sig væsenlig fra Delitzscher-Institutionen; her blev Renten af Laanene sat til s—lOpCt.,5—lOpCt., og desuden blev der forlangtetmaanedligt af en Groschen, som blev opsparet for hvert enkelt Medlem, og som blev skrevet af ved Modtagelsen af Forskudene. Dette var da den første egenlige Forskuds- eller Kreditforening i Tyskland. I Begyndelsen var vel denne Institutions Virksomhed temmelig beskeden, da man ikke var i Stand til paa den antydede Maade at spare nogen betydelig Foreningskapital sammen; men Spiren til den senere Side 18
Udvikling var tilstede, idet Laantagerne selv lededes til at tage Del i det hele Foretagende og til ved egne Anstrengelseratdanne Kapital. I den nys omtalte Raastof-Forening vare Medlemmerne solidarisk forpligtede. Det samme var Tilfældet med den næsten samtidig oprettedeRaastof-Foreningi for Snedkere, og da denne Bestemmelse viste sig hensigtsmæssig, saa vovede man ogsaa at anvende den ved Forskudsforeningerne, for ogsaa her at sikre Driftskapitalen. Schulze var imidlertidtraadti Tjeneste og havde forladt Delitzsch. Man gjorde nu ogsaa et Forsøg paa at drage fremmede Kapitaler til under Bibeholdelse af det faste Medlemsbidrag(enGroschen Maaneden). En Læge, Dr. Bernhardi,ogen Biirmann stiftede nemlig i Aaret 1851 en Forskudsforening i Eilenburg paa dette Grundlag, og det med et saadant Held, at man allerede i det første Aar kunde udlaane 8801 Thaier, og det følgendeAar13 Først da den egenlige Ophavsmand, Schulze, havde opgivet Statstjenesten og var vendt tilbage til Delitzsch, blev Delitzscher-Foreningen omorganiseret i Efteraaret 1852 paa det Grundlag, at Medlemmerne selv skulde danne Kapitalen med Ret til Dividende i Forhold til deres Indskud, og hermed var da Principet for den nuværende Ordning slaaet fast. I Stedet for de faste Medlemsbidrag og den dermed i Forbindelse staaende ligelige Fordeling af Overskudet, blev det tilladt at indskyde saa meget eller saa lidet, man vilde, dog ikke under 2 Groschen maanedlig,ogDividenden i Forhold til hvert Medlems Andel. Foreningen i Eilenburg optog dette System; det samme blev Tilfældet i 1853 med Forskudsforeningen i Nabobyen Zorbig, i 1854 med Foreningerne i Celle og Side 19
Eisleben, og i 1855 med Foreningerne i Meissen og Bitterfeld. Navnlig blev Meissnerforeningen i de følgende Aar Udgangspunktet for en Mængde Foreninger i KongerigetSachsen,der har frembudt en frugtbar Jordbundfordisse lAaretlßss udgav Schulze- Delitzsch, som han nu kaldte sig, en Bog om Forskudsforeningerne(«Vorschuss und Creditvereine als- Volksbanken»),*)hvorihan «at i en ikke fjern Fremtidvilder ikke være en eneste By i Tyskland, der ikke kunde opvise en saadan Forening«, og dette Ord var ikke langt fra at gaa i Opfyldelse. Fra Aaret 1856 fik Bevægelsen et ganske overordenligt Opsving, der ikke lod sig standse af nogensomhelst Hindring, den være fra Politiets, Bureaukratiets eller Lovgivningens Side. Rigtignokblevhist her Kreditforeningerne forbudte, fordi Regeringen ikke ansaa dem for sikre; i Hannover skal 13 blomstrende Foreninger være blevne undertrykkede, som det synes for at beskytte Lavene. Ogsaa politiske Hensyn spillede her en Rolle, hvortil navnlig Grunden var, at Schulze-Delitzsch havde gjort sig bekjendt som Medlem af yderste Venstre i Nationalforsamlingen, især ved Skattenægtelser. Den djærve V. A. Huber fortæller, at han maatte forsvare en saadan Forening i Anledning af, at en Provincialregering havde forbudt den, og havde maattet paavise, at det hele Argument, hvorpaa de høje Herrer støttede sig, beroede paa, «at da disse Folk i 1848 havde gjort unyttigt politisk Vrøvl, skulde de heller ikke i 1856 slutte sig sammen med det nyttige Formaal at komme ud af det jammerlige Liv, som var og erHovedgrundentilderes *) Schulze-Delitzsch: Vorschuss- und Creditvereine als Volksbanken. Praktische Anweisung zu deren Einrichtung und Grundung. 5. Aufl. Leipzig. Verlag von Keil. 1876. p. 297 og ff. Side 20
grundentilderespolitiske
Daarskaber!» *) Ogsaa mange For Aaret 1858 har man Aarsregnskaber fra over 45 Kreditforeninger; men efter paalidelige Angivelser bestod dengang allerede mindst 120 med en Driftskapital omtrent en Million Thaier. Siden 1859 er der regelmæssig udkommet Aarsberetninger, og man kan herigjennem fuldstændig Nøjagtighed følge denne Bevægelse, lige til den Dag idag har haft en Udstrækning, man aldrig havde drømt om, og længe har haft Rod i andre Lande. Det er tilstrækkeligt at anføre de nyeste Tal. I Aaret 1877 bestod der i Tyskland 1827 Kreditforeninger, 622 Foreninger med enkelte Formaal (Raastof-, Magasin- og Produktionsforeninger), 624 Konsumforeninger, Byggeselskaber, ialt 3123, saa at man kan regne paa et Antal af 3200 til 3300, da de statistiske Efterretninger ikke kunne holde Skridt med Oprettelsen af nye Foreninger. Antallet af Medlemmer maa vist kunne anslaas til mere end én Million, Omsætningen til mindst 2200 Mill. Rigsmark, medens Kapital og Reservefond tilsammen sig til mindst 150—160 Millioner, og de rentebærende Udlaan til 400 a 410 Mill. Lad os imidlertid endnu engang gaa to Decennier tilbage for at betragte en anden Side af Bevægelsen. Rundt omkring traadte Ønsket frem om at sammenkalde en almindelig Forsamling. Hertil virkede ikke alene BevidsthedenomForeningernes og en vis Selvfølelse,mennavnlig til at drøfte gjensidige Interesserligeoverforde *) V. A. Huber: Die gewerblichen und wirttaschaftlichen Genossenschaften arbeitenden Klassen in England, Frankreich uud Deutschland. Tubingen 1860, p. 97. Side 21
teresserligeoverfordemangelfulde Lovbestemmelser, til at udvexle de gjorte Erfaringer og lægge Grunden til en fælles Optræden i alle fælles Sager. I Juni 1859 kom da den første Forsamling af denne Art i Stand i Weimar, og fra den Tid har der hvert Aar været afholdt en Forsamling,somefterhaanden kommen til at omfatte alle Arter af Foreninger. Resultatet blev Oprettelsen af et Central-Korrespondance-Bureau som Centrum for den hele Bevægelse, og af denne udviklede sig i de følgende Aar det almindelige Forbund af Foreninger (Verband der deutschen Erwerbs- und Wirthschaftsgenossenschaften), som fik sin nuværende Ordning i 1864. Hvert Aar finder en almindelig Forsamling Sted af Delegerede fra alle de Foreninger, der høre til Forbundet, og denne Forsamling ordner som øverste Instans alle fælles Anliggender uden nogensinde at gribe ind i de enkelte Foreningers særegneAnliggender.Forbundets ledes af en Forretningsfører (Anwalt) med et særligt indrettet Bureau, en Stilling, som Schulze-Delitzsch siden den Tid har beklædtmeden Opofrelse og overordenlig Dygtighed.Mellemledmellem Centralorganer og Lokalforeningerneerede Underforbund, d. v. s. ForbundomfattendeProvinser, eller enkelte bestemteArteraf Disse Underafdelinger have til Formaal at varetage særlige Interesser og at befordre et nærmere Samkvem mellem de enkelte Foreninger. Ved særegne mindre Forsamlinger forberede disse snevrereForbundden Forsamling, udvexle deres Erfaringer og give tillige Centralbestyrelsen Lejlighed til ved Besøg hos Bestyrelserne og ved at overvære Forsamlingeratsætte ind i de enkelte Foreningers ForholdogTarv til at holde de enkelte Bevægelser i Side 22
Sammenhæng med hele den samlede Bevægelse. 31 saadanneForbundere dannede i Tyskland. De af dem valgte Bestyrelser danne et snevrere Udvalg, som udgjør et Supplement til Centralbestyrelsen og som navnligførerKontrol Forbund ts Finanser. Til Forbundethørerogsaa Blad: «Blatter fiir Genossenschaftswesen».Endeligkan omtale «die deutsche Genossenschaftsbank»iBerlin, af de forbundne Foreninger i 1868, et Aktieselskab foreløbigt med 3 Mill. Thaler. Formaalet er at give Foreningerne bankmæssig Kredit, naar de trænge dertil og tillige saa vidt muligt aabne Adgang for dem til Forretninger med andre Banker, ligesom ogsaa at hjælpe Foreningerne til i gjensidige Interesser at regulere Omløbet af Foreningernes egne Kapitaler. *) Efter saaledes
kortelig at have skildret Bevægelsen Det er altsaa fra de mindre Haandværkere, fra Arbejdere,i Hele fra Smaafolkene, at denne Bevægelse er udgaaet, især da Forskudsforenings -Bevægelsen har det Formaal, at lade en Kredit blive Flere under Et til Del, som den Enkelte altfor ofte er ude af Stand til at faa. Saaledes betegnede man fra Begyndelsen af Formaalet;saaledes man det ogsaa den Dag idag. Schulze-Delitzseh's Ledetraad for Foreningerne, VorschussundCreditvereine Volksbanken, der nu er udkommen i ote Oplag (1876), begynder saaledes: «Saa paatrængende nødvendig og saa almindelig anerkjendt er Trangen til Kredit-Institutioner for vor Haandværkerstand og det *) Schulze-Delilzsch: Vorschussvereine, S. 303. Side 23
lille Erhverv, saa vel som for vore Arbejdere, at dens dybere Begrundelse, dens økonomiske Berettigelse ligeoverfor den store Handels- og Fabrikindustris Bankbevægelseikke nogen nærmere Udførelse.« Begyndelsenvar lovende, at man med nogen Ret ventede en ny Tidsalder for hele vort økonomiske Liv, at Schulze-Delitzsch i denne Bevægelse saa Fremtidens Lav, — saaledes hed hans Tidsskrift ogsaa tidligere — og at endogsaa en saa kritisk og nøgtern lagttager som Huber endnu i Aaret 1858 kunde sige, at den delitzsch'ske Forening er Udgangspunktet for hele Rækken af Organer til Haandværkets økonomiske Regeneration.*) Hermed er da Bevægelsens ejendommelige Karakter slaaet fast, og navnlig ere Kreditforeningerne overfladisk skildrede; men det bliver nødvendigt at gaa lidt nærmere ind paa disse Foreningers Organisation. Den enkeltstaaende lille Haandværker eller Arbejder er ude af Stand til at skaffe sig en Kredit; det er ham umuligt, naar han Intet har, at skaffe en Kapital tilveje til at grundlægge eller udvide en Bedrift. Hans Indtægter bero først og fremmest paa hans Arbejdskraft, en temmeligupaalidelig et usselt Element ligeoverfor den Sum af Kræfter, som ere nødvendige i Kampen for Tilværelsen.Den kan blive syg og er derved ruineret med det samme, den Anden kan dø — hvem er sikker? Men man har endnu aldrig oplevet, at alle Haandværkeme i en By paa engang ere blevne syge eller gaaede fallit eller døde. Naar altsaa f. Ex. mellem 50 Personer kun én er udsat for disse Farer, saa maa isoleret enhver af de 50 bestandig føle sig usikker; men har han sluttet sig *) Huber 1. c. p. 111. Side 24
sammen med 49 Andre til fælles Beskyttelse og Understøttelse,saa der paa ham kun en Brøkdel, en halvtredsindstyvende Del af denne Risiko. Som vi saa — den Enkelte er altid henvist til sin personlige Arbejdskraft,i Fald er hans materielle Stilling saa prekær, at man ikke godt kan sige, om man deraf kan udlede nogen haandgribelig finansiel Sikkerhed. Hvorledes opnaarman denne uundværlige Sikkerhed? Den ligger i den nylig omtalte Sammenslutning. Og da Alle omtrent ere ligestillede, da Alle have omtrent ligemeget at vinde og ligemeget at tabe, da Alle altsaa ere omfattede af en fuldstændig Solidaritet med Hensyn til deres Interesser, saa kunne de danne en Association, hvor Solidariteten er Princip, hvor Principet er En for Alle og Alle for En. Dette Grundlag accepterede Schulze og knyttede dertil fra først af Bestræbelsen for at opspare en Kapital for Medlemmerne, dels ved Hjælp af ligefremme Medlemsbidrag,dels at fordele Foreningens Udbytte. Schulze siger selv i sin ovenfor nævnte Bog, Vorschuss und Creditvereine, og i sin sidste Aarsberetning, at vil man i Korthed sammenfatte de Grundsætninger, hvorefter man i Foreningerne har organiseret Selvhjælpen for de mindre Erhvervsdrivende, der trænge til Kredit ... for hvem de almindelige Banker enten slet ikke eller kun under besværlige Betingelser staa aabne, saa maa man mærke sig følgende Hovedpunkter, som skiller disse Foreninger fra andre Instituter, der mer eller mindre bero paa Understøttelse, paa Udenforstaaendes gode Vilje. 1) Efter Reglen
er Laansøgerne selv Bærere og Side 25
eningen,hvorforRisiko og Gevinst
ved Foretagendet 2) Den Pengeomsætning, der kommer i Stand ved disse Foreninger, er overalt ordnet fuldstændig forretningsmæssigt og Modpræstation) efter Reglerne for Bankomsætningen, saa at Foreningskreditorerne gjennem og denne atter fra Laantagerne faar detø sædvanlige Rente og Provision, foruden at Forretningsførerne Kassebetjentene faa en Betaling svarende til deres Ulejlighed. 3) Ved øjeblikkelig fuld Betaling eller i Almindelighed ved periodiske smaa Medlemsbidrag skabes der Forretningsandele eller Tilgodehavende for Medlemmerne af Foreningen; disse afgive Maalestokken for Fordelingen af Dividenden, og ved Tilskrivning af denne til Kapitalen faas en bestandig voxende Foreningskapital. 4) Endvidere bliver der ved Optagelsen af nye Medlemmer et Indskud en Gang for Alle, som i Forening en Andel i Overskudet, henlægges til Reservefond, til Dækning af større Tab. 5) De Midler, der desuden ere nødvendige til at drive Forretningen, bringes tilveje under Form af Laan paa Grundlag af alle Medlemmernes Kredit under Et, saaledes at de Alle ere solidarisk ansvarlige. 6) Antallet af Medlemmer er übegrænset, og enhver, opfylder Statuternes almindelige Betingelser, kan blive Medlem, lige saavel som enhver kan træde ud igjen, naturligvis med en vis Opsigelsesfrist. Vi ville nu
efter det Anførte holde fast som Forudsætning,at Side 26
Kreditbasis, som kan erstatte andre haandgribelige Kreditgrundlag,og Solidariteten tillige er det Grundlag for Krediten, som kun bør komme frem, hvor ethvert andet Grundlag mangler. Solidariteten skulde først have en legal Form. Siden 1860 ere Schulzes Bestræbelser gaaede ud herpaa. For enhver Handling, siger han, som et Menneske foretager sig i fri Selvbestemmelse, er han ansvarlig; kun naar den personlige Ansvarlighed erstattes ved haandgribelige Garantier, naar der til Sikkerhed for Kreditor lægges en tilstrækkelig stor Kapital tilside, hvori Kreditor kan søge Fyldestgjørelse uden at hindres af Debitors ensidige Dispositioner, kun i dette Tilfælde kan Loven tillade en ringere Ansvarlighed hos Debitor. Men en saadan Garanti kan en Arbejderforening ikke give, og derfor maa man blive ved den personlige Ansvarlighed. Den übegrænsede Solidaritet blev da ogsaa efter lange Anstrængelser anerkjendt Loven, først ved en preussisk Lov af 27. Marts 1867, senere ved en nordtysk Forbundslov af 4. Juli 1868. Næsten 20 Aar vare forløbne siden Oprettelsen af den første Forening. len saa lang Tid maatte dog en betydelig Forandring indtræde baade i det Ydre og i det Indre. I det Følgende skulle vi antyde dette. Den Kredit, som vilde blive nægtet den Enkelte, blev uden Betænkning tilstaaet en Forening, hvor enhver var ansvarlig for det Hele, og efter faa Aars Forløb var Foreningernes Existens ikke alene sikret, men man havde ikke engang altid Brug for de Penge, der bleve tilbudte. Det var smukke
Resultater af Solidariteten. Af Forsigtighedsørgede
Side 27
Udlaanene lidt højere end nødvendigt, og derved steg Overskudet i den Grad, at den aarlige Dividende beløb sig til 10 al4 pCt. og mere. Dette var en udmærket Lokkemad, og fra alle Samfundslag strømmede Medlemmertil at nyde godt af Dividenden. De smaa Kapitalistervilde mere laane deres Penge ud mod en Rente af 4 eller 5 pCt., men lode sig optage paa ForbundsforeningernesMedlemsliste. smaa Pengemænd droge de store med sig; saa kom Embedsmænd af enhverArt, vilde anbringe deres mere eller mindre beskedne Spareskillinger <godt», d. v. s. sikkert og med tilsvarende Renter. Alle disse Folk nøjedes med en temmelig passiv Rolle, da man jo kun vilde «spare», ikke arbejde. Imidlertid lod et nyt aktivt Element ikke længe vente paa sig: det var Handelsstanden. Ogsaa her dannede den lille Bedrift, Smaahandelen, Fortravet; bagefter kom den store Bedrift, den store Handel og Industri, og hvor forholdsvis faa de end vare, var deres Magt og Indflydelse langt betydeligere. Var det af Hensyn til disse Pseudo-Haandværkere og Arbejdere, denne ejendommelige Art af Foreningsmedlemmer, er det sket übevidst, at allerede den første Lovgivning indeholdt en Bestemmelse, som rettede et Øxehug mod Solidariteten? Vi ville ikke afgjøre Spørgsmaalet, nøjes med at paastaa og ganske kort bevise, at Øxehugget virkelig blev rettet mod Solidariteten. Indtil Aaret 1867 bestod den principielle Solidaritet. Indtil da anerkjendte man den som den juridisk og faktisk fuldstændig uindskrænkede Ansvarlighed for en Tredjemandseller Forenings Forpligtelser. Det var ikke Kreditor nægtet at søge Dækning for sit Tilgodehavende Side 28
i Fællesformuen; men han var ikke forpligtet dertil. Fik han ikke sit Tilgodehavende betalt, kunde han tage det første, det bedste Medlem og gjøre sin hele Ret gjældendemod i den fuldeste Strænghed. Medlemmet havde da Regres til de andre Medlemmer; men han kunde ikke nægte at betale. Nu kom Paragraferne 12, 51 og 52 til Anvendelse, hvori det hedder, at forsaavidtForeningens ikke kunne tilfredsstillesaf Formue, saa hæfte alle Medlemmerfor Manglende, solidarisk og med hele deres Formue, uden at de kunne nedlægge Indsigelse om Deling. Denne Ansvarlighed indtræder dog først, efter at ForeningensKonkurs bragt til Ende. Naar Konkursener saa vidt, at man kan lave en Slutningsfordelingsplan(Udkast endelig Udlodning), paahviler det Bestyrelsen at udfærdige en Beregning (Fordelingsplan), hvoraf man kan se, hvormeget hvert Medlem skal bidragei af det ved Konkursen fremkomne Deficit. (Og denne Fordelingsplan kan da ved en Kjendelseaf blive umiddelbar exigibel hos de enkelte Medlemmer.) Bliver det derefter paa de Enkelte faldende Beløb ikke berigtiget af en eller flere af dem, og er ogsaa Exekution frugtesløs, saa maa Bestyrelsen ved en ny Plan fordele det derved fremkomne deficit mellem de øvrige Medlemmer. Saaledes som Forholdene stode (hvorom senere), var en saadan Modifikation af Solidariteten sikkert nødvendig,den Anvendelse af denne vilde kunne være særdeles farlig for Foreningen; men indeholdt ForeningensForpligtelser Kreditorerne da noget mere end en solidarisk Borgen? Og denne Borgen er daarligere end den, som indgaas for en eller anden Side 29
privat Gjæld. Hvad forstaar man dog ved «Tilendebringelseaf Forenings Konkurs«? Naar en Forening gaar fallit, staar man ikke foran en Række Forretninger, der kunne afvikles uden Vanskelighed og uden Ophold; det kan vare 2, 3, ja 5 og 6 Aar. Og i disse 2 til 6 Aar maa Kreditor vente. Det er neppe for meget sagt, naar man har bemærket, at Solidariteten, som den nu bestaar, er endnu kun et Middel til at bevæge ikke særlig forsigtigeKreditorer at give Kredit, og at Foreningens eneste Sikkerhed i Virkeligheden er deres Formue o: de enkelte Medlemmers Andele og Reservefonden. Udadtil fandt Fortsættelsen af denne kapitalistiske Retning i Foreningsvæsenet et Udtryk i Loven af 21. Maj 1871. Denne Lov bestemmer, at de i Loven af 4. Maj 1868 § 1 nævnte Foreninger ikke skulle tabe deres særegne derved, at man tillader dem at udvide deres Forretningskreds til Personer, som ikke høre til deres Medlemmer. Saavidt vi kunne se, er denne Deklaration værste Modsigelse indenfor en paa Haandværkeres Arbejderes Selvhjælp beroende Forening. Hvorledes kan man herefter endnu tale om Institutioner, hvis Formaal er at virke imellem de Samfundslag, for hvem den sædvanlige Kredit ikke staar aaben? Og denne Bestemmelse lod man komme frem paa en Tid, hvor den usalige Udvikling af vore Kreditforhold tog sin Begyndelse. En*Afslutning, eller i det mindste en foreløbig Afslutning,paa unaturlige Tendens blev forsøgt af Schulze-Delitzsch i Aaret 1878 ved en i Rigsdagen indbragt,men ikke gjennemført «Novelle« til Loven om Kreditforeningerne. Dette Forslag søger at afhjælpe den gjældende Ordning paa følgende Maade. Ved e/ihver Side 30
Likvidation til enhver Tid, saalænge Konkursen varer, ogsaa ved Afslutningen af Konkursen, skal man kunne beslutte en Repartition. Ville Medlemmerne ikke yde de reparterede Bidrag, saa skal de kunne exekveres. Naar hertil endnu kommer den Bestemmelse, at Foreningernes Medlemmer skulle have en Andel af mindst 60 Rigsmark, saa maa man nok spørge, om det da endnu er en Solidariteteller slet og ret Realkredit, en Sikkerhed, der bestaar i haandgribelige, egenlige Formuedele. Denne Forandring fandt Sted i Løbet af Treserne og i endnu højere Grad i den nyeste Tid. Men man maa forstaa os rigtig. Vi have ikke sagt, at alle de tyske Foreninger have undergaaet denne Proces, ligesaa lidt som vi ville sige, at de ovenfor antydede Stadier overalt fulgte paa hverandre paa samme Maade. Vi tale bestandig om en Del af Foreningerne, skjønt det jo nok er den største Del; vi tale om en Retning, der endnu ikke har gjort sig gjældende overalt, men som er mægtig, energisk og bestandig griber mere og mere om sig. Hvad de virkende Aarsager til denne Udvikling angaar, kunne de deles i to Grupper, naar man tager Sagen ganske i Almindelighed og ikke overalt søger absolut at gjennemføre Delingen. For det første kunne vi nævne de Aarsager, som virke udenfra, altsaa vort hele politiske og økonomiske Liv, osv., og for det andet saadanne som vare tilstede fra Begyndelsen af ved Anlæg og Bestyrelse af Foreningerne, og som efterhaanden gjort sig gjældende. Det er disse sidste Aarsager, vi ville betragte. 1) Den
Bestemmelse, at alle Personer, som kunne Side 31
der drog alle mulige Folk til som Medlemmer, saalænge Foreningen virkelig gjaldt for et Institut, hvorved man kunde tilfredsstille en Trang, som det ellers var umuligt at faa tilfredsstillet, og Bestemmelsen var ikke alene ikke farlig, den var nyttig og velgjørende, saalænge og saa vidt Foreningerne virkelig kun bleve grundede og ledede for, som Englænderen Hughes siger, at gjøre MedlemmernetilMænd, at lære Medlemmerne, at de ere solidarisk forbundne i mangfoldige Retninger, at lade dem forstaa Værdien af Solidaritet i Arbejde, i Pligter mod de svagere Kammerater, at lære dem at betragte Gevinst og Rigdom kun som Midler til at udføre disse Formaal. Ja, indtil da gave de ogsaa den Velhavende Lejlighed til uinteresseret at anvende sine rigeligere Midler til Bedste for de fattigere Medborgere; men da dette ideelle Formaal var blevet glemt, bleve Forholdene helt anderledes. Det store Antal af Medlemmer skulde nu kun tjene til at forøge Omsætningen, d. v. s. Rente og Provision, Provision og Rente. Man synes dog aldrig at have tænkt paa at lukke denne Port. — Dog, hvad siger jeg? man har rigtignok tænkt derpaa og har oven i Kjøbet ansat en haandfast Portner. Schulze-Delitzsch siger et Sted, at han mener, at ved at gribe Sagen rigtig an vil det lykkes at gjøre alle de Folk til sikre Debitorer, som ved Opfyldelsen af de Pligter, de have paataget sig, ved RedelighedogOrden Husholdning og Erhverv have vist sig værdige til at faa Kredit, og dette siges udtrykkelig om vore Haandværkere og Arbejdere. Men værdig til at faa Kredit er en Egenskab, som det er noget vanskeligt at slaa fast og konstatere for mange af de Folk, der bestyreKreditforeninger.Ganske kan man saa lægge Vægt paa Vederhæftigheden. Meget godt! Det er jo Side 32
let at lade det første Medlemsbidrag eller Aktie, hvad man nu vil kalde det, være saa høj, at de, der kunne opfylde disse Fordringer, maa synes aldeles vederhæftige. Man behøver jo blot at gjøre de 60 eller 80 eller 100 eller 120 Mark til 600 eller 800 eller 1000 eller 1200 Mark, eller man kan lade de maanedlige Medlemsbidrag stige i samme Forhold. 2) Sidestykket til denne Politik findes i en anden Statutparagraf. Kun til Medlemmer af Foreningen (senere blev det ogsaa til Ikke-Medlemmer) skal Krediten gives, og kun forsaavidt deres Personlighed og deres Forhold den tilbørlige Garanti. Men hvor findes Grænsen for Ordet forsaavidt? Man tror neppe sine Øjne, naar man læser, hvad Schulze- Delitzsch skriver endnu i 1876: «Saaledes gik man i de først grundede Foreninger, navnlig i mindre Provinsbyer, i Begyndelsen ikke gjerne ud over 50—100 Thaier." 50—100 Thaier! Hvad er det imod en saa stærk Vederhæftighed?Atter man kun forstaaet en Del af hans Ord: "Størrelsen af Forskudene vil altid være afhængig paa den ene Side af de Klassers Behov, hvortil Medlemmernehovedsagelig *og paa den anden Side af Størrelsenaf Fond, som Kassen har disponibelt, og hervedmaa da se paa de fremherskende lokale Forhold og paa Foreningens gradvise Opsving.« Man har i den sidste Sætning lagt Mærke til alle Ordene undtagen et, nemlig Ordet gradvis. Men for Opsvinget skulde man nok sørge, derefter bestemtes Størrelsen af Forskudene. Et bedre Sammentræf var vist ikke tænkeligt. Hvori bestodda naar det ikke var deri: at gjøre Forretninger,mange store Forretninger, lønnendeForretninger? og Modtræk! Paa hver Forretningfulgte Side 33
retningfulgteet Opsving, paa hvert Opsving en Forretning.Selv hvor man ikke gik saavidt at bruge Ikke-Medlemmer til Spekulationsgjenstande, havde man Spillerum nok. Til Medlemmernes udstrakte Vederhæftighedsvarede Beløbet afUdlaanene. Hvorfor skulde man da blive staaende ved Hundreder af JVlark eller Thaier? En Vexel paa 20 000 Mark tæller jo lige saa meget i Aars^regnskabetsom Vexler eller Laanebeviser paa 200 Mark. Og saa gik jo Forretningen saa meget desto glattere,langt ((forretningsmæssigt«. Dog videre. Disse Medlemmer af Haandværker- og Årbejderbanken kunde ikke nøjes med den elementære Vexelomsætning. Lad dem saa meget hellere have Konto Kurant. Hvad havde Schulze-Delitzsch sagt herom? Virkelig ganske vægtigeOrd, man atter læste akkurat det, som passedepaa foreliggende Tilfælde. Det hedder i hans ofte nævnte Bog S. 195—96: «.... I Virkeligheden er denne Art Pengeomsætning den fordelagtigste og bekvemmeste,der tænkes for Laantageren. Han forsikrersig at oprette en saadan aaben og løbende Konto i Banken: a) At han hvert
Øjeblik kan af Foreningens *|Kasse b) Han kan hvert Øjeblik afbetale, hvad han har tilovers Forretningen paa den laante Sum, ja endog betale udover denne Sum til Brug ved fremtidig Kredit, og saaledes faa Rente af hver Thaier for hver eneste Dag. Saa snart derfor et Antal Forretningsfolk tage Del i vore Foreninger .... kan det ikke fejle, at Ønsket om en saadan Form for Krediten maa ytre sig levende hos saadanne Side 34
Men dette indtraf, og Mere til. Man tager jo ikke alene Del i Foreningen; men man sidder ogsaa i Direktionen, Bestyrelsesraadet, man taler paa Generalforsamlinger, sørger for «Gevinsten» — hvad skulde altsaa være i Vejen for at sætte hint Ønske igjennem? Schulze-Delitzsch tilføjer bagefter: »Netop de antydede Omstændigheder, som gjøre Sagen saa fordelagtig for Laantageren, ere til Skade for de kreditydende Kasser.« Dette bliver i Begyndelsen upaaagtet; men senere forklares paa den naturligste Maade af Verden: «Vi ere overbeviste om, tænker man, at vor Forenings Fader ikke vilde have næret denne eller lignende Betænkeligheder, hvis han havde nogen Anelse om, i hvilket Forhold vi staa til vore Medlemmer, de Herrer Arbejdere og Smaa- Erhvervsdrivende.« Man betragte dog det Opsving, Institutionen taget! Paa en Million Vexelomsætning (deriblandt endog Papirer paa 10, 15 eller flere tusind Mark) kommer 2, 3, 4 og flere Millioner i Konto Kurant! Men hvem er det da, der bidrager mest til at tilvejebringe det statelige Tal paa Side 1 i Aarsberetningen for 1877: Forretninger paa 2200 Millioner Rigsmark? Er det os, Konto-Kurantsbesidderne, eller er det Eder, Vexel- eller Gjældsbevisudstederne? Hvem er det, som man skylder Blomstringen af vore Arbejder- og Haandværkerbanker — os eller Eder? Sikkert have de Herrer Ret til at tale saaledes. . 3) Intet har bidraget saa meget til at kvæle og holde nede den ideale, egenlige sociale Spire i Kreditforeningerne, den altfor tidlig og altfor stærkt udtalte Tendenstil ville have Fordele af Foreningerne. Dividenderneog andet end Dividenderne er det, som er Skyld i Kreditforeningernes Forkvakling. Renterne Side 35
fastsættes snart udelukkende af Direktionen, snart af Direktion og Bestyrelsesraad i Forening, (det er det sidstnævnte Schulze-Delitzsch holder paa) og de tjene naturligvis først og fremmest til at dække Renterne af de Laan, Foreningen har optaget, derefter til Dækning af Omkostninger af enhver Art, til Henlæggelse til Reservefond,og — last not least — til de yndede Dividender. I Principet kan man naturligvis ikke andet end billige denne Fordeling; men lad os engang betragte Anvendelsen. Det er atter en særlig ('forretningsmæssig« Udlægning af nogle velmente Anvisninger af Schulze- Delitzsch, som her træder os i Møde. Han siger, at for at afgjøre, om man vil have en høj eller en lav Rentefod, maa man først gjøre sig det klart, i hvilken af de to Retninger man vil slaa ind, om man vil have et overvejende Antal Smaafolk eller Medlemmer paa et højere Trin. Hvis man navnlig gaar ud paa at virke mellem de( velhavende Middelklasser, hos hvem det ved Forskud altid drejer sig om større Summer, saa vil en lavere Rentefod altid være at foretrække; thi Størrelsen af Omsætningen hjælper paa den mindre Gevinst ved hver enkelt Forretning,saa Dividenden trykkes mindre af Rentereduktionen, naar Driftskapitalen i sig indeslutter en betydeligfremmed Men naar man omvendt lægger mere an paa at ophjælpe den lille Bedrift, hvorved Hovedsagenfor er at faa en lille Kapital samlet ved maanedlige Bidrag, saa synes I—21—2 pCt. mere i Rente ikke saa uheldige, da Forskudene ikke ere saa store, og Ønsket om en høj Dividende saa virksomt, at man gjerne bestemmer sig til en Rente af B—lOpCt.*)8—lOpCt.*) *) Jfr. Schulze 1. c. p. 249. Side 36
Vi indrømme, at Schulze-Delitzsch's Mening er god — men dette skal da ogsaa i dette Tilfælde være alt, hvad vi kunne anerkjende. Lad os dog først blade nogle Sider tilbage i Bogen for at være sikker paa, at der endnu er Tale om Instituter, som ere oprettede og bestemte for Haandværkere og Arbejdere. Hvorfor kunne de store Laantagere give færre Procent i Rente? Fordi der paa Grund af de betydeligere Omsætninger dog falder en hel Del Procent af. Og hvorfor maa da de smaa Laantagere give 1 og 2 Procent mere? Fordi de gjøre saa faa og ringe Forretninger, at man ellers vilde blive utilfreds med Aarsregnskabet! Skuide man da ikke derefter tro, at Foreningerne gik op i det alene, som deres eneste Formaal at danne en Dividendekilde. Vi for vor Del ere afgjort imod en saadan Opfattelse; men Kjendsgjerningerne hvor isoleret vor Opfattelse er, sammenlignet med den store Masse af Foreninger. Afgjort forkastelig er den af Schulze gjorte Antydning, at 1 eller 2 Procent Rente mere ikke vilde synes de smaa Erhvervsdrivende saa besværlig. Det er et Standpunkt, som man kan holde paa, naar en Nation skal gjøres lykkelig med Told paa Korn og Kjød elier overhovedet med indirekte Afgifter, (det hedder jo saa altid, at Afgiften betales i saa smaa Portioner, at man ikke mærker det;) men i det foreliggende er det virkelig ganske forkasteligt. Hint System, som kun kommer den store Bedrift til Gode, har allerede tidligere været angrebet. Hvad svarer da Schulze-Delitzsch derpaa? At det er übegribeligt, at Nogen kan tale om Udplyndring ved Dividendefordelingen, da de to Kategorier af Personer, af hvilke den ene udplyndrer,og anden udplyndres, jo slet ikke staa hinandenmodsatte En Udplyndring var jo dog kun Side 37
tænkelig, naar Foreningerne toge mere end billigt i Rente og Provision fra den ene Kategori, altsaa fra Kunderne, for saa at give det til de andre, til Medlemmerne i Form af Dividende. Men Kunderne, som give Renterne, ere jo selv Medlemmer, og Dividenden er altsaa egenlig blot en Tilbagebetaling af hvad Foreningen faar til Rest efter Dækningen af Bestyrelsesomkostninger, Tab og Tilskrivningtil Det er næsten übegribeligt, hvorledes Schulze-Delitzsch kan tale saaledes, naar man undersøger Tabel C i hans Aarsberetning, som indeholder en Inddeling af Medlemmer efter Stand — naar han blot ikke atter en Gang havde tænkt paa sine forhenværende Delitzscher-Folk og tænkt sig dem som Medlemmer i alle nuværende Kasser. Lad ogsaa Ord som udplyndre og udplyndret gaa ud af Diskussionen, saameget er vist, at i den Million Mennesker, som Schulze-Delitzsch lader tage Del i Bevægelsen, er der hundrede tusinde «Sparere«, som aldrig nogensinde søge Laan i Foreningerne ] men kun tage Del i Overskudet, eller i det mindste drage fuld Nytte af Foreningen og vælte alle Byrder over paa de Taalmodiges Skuldre; det er «Forretningsfolkene«. Man maa blot ikke tro, at hin første Art af Medlemmer opfattedisse paa 10, 15 eller ofte flere Procent som en ren Bisag, saaledes som Schulze-Delitzsch synes at mene. Hvorfor skulde man ikke tage enhver Fordelmed? Det er kun et
videre Led i Udviklingen, naar man *) Jfr. 'Schulze - Delitzsch: Die Raiffeisen'schen Darlehnskassen. Leipzig 1875 p. 41 og ff. Side 38
sigelsesfristenogved længere Frister tillade en lavere Rentefod end ved kortere. Denne Kjendsgjerning, som. levende erindrer om Differentialtolden, kalder Schulze med fuld llet betænkelig og bemærker, rigtignok med nogen Reservation, at Rentefoden egenlig burde forhøjes med Tilbagebetalingsfristen som ved almindelige Bankforretninger. 4) Hvilke Forventninger har man nu i over 20 Aar næret om Kreditforeningerne som et socialt Lægemiddel? Først holdt man dem for den sande og ædle Kvintessens af den uklare Socialisme i Trediverne og Fyrrerne. Senere indskrænkede man sig til i dem at se Lægemidlet for den lille Bedrift, den nye Form for Lavet, svarende til alle den moderne Tids Krav og Interesser; (det var den Gang man talte om Foreningerne som Fremtidens Lav). Man erindre de ovenfor citerede Ord af den konservative og vi ville kun gjengive en Ytring, som denne Nationaløkonom fremkom med 1859 i Frankfurt a. M. ved en der afholdt Kongres af tyske Økonomer. «Jeg holder ganske paa den fuldstændige Gjennemførelse af Næringsfrihed og er imod enhver Mellemtilstand eller gradvis Overgang, idet jeg minder Dem om hin Advokat, som af Humanitet skar Halen af sin Hund i flere Stykker, fordi det syntes ham for meget at gjøre det paa en Gang. Jeg tror, at der gives en Erstatning for de nuværende og det er Kreditforeningerne (Genossenschaften), er den eneste frugtbare Erstatning Lavene.« Hvad er da gaaet i Opfyldelse deraf, og hvorledes dømmer nu til Dags en nøgtern lagttager? Haandværkerspørgsmaaleter mere end nogensinde et uløst Problem, og det vilde være latterligt, naar man overfor Side 39
de store Opgaver vilde slaa sig til Ro med en Henvisningtil tyske Kreditforeninger. Principeme ere nok gode og brugbare, ja, vi anse dem endogsaa for nødvendige; men saa behøver man da ogsaa først og fremmest en revideret sand Anvendelse og en langt videre Virkeliggjørelse af dem, end hidtil er sket. Hvad yder Foreningerne med denne kapitalistiske Tendens, bortset fra hine beskedne Udlaansforretninger paa ikke altid lette Vilkaar — hvad yder den for den lille Bedrift? Den har ingen videre Opgave. Man kan jo spare, man kan jo tjene Penge, hvem der er vederhæftig, laane Penge, faa Dividende, høje, bedaarende Dividender, altsaa atter producere Penge og med Penge udrette alt muligt. Hvad er det da atter for ea tør, nøgtern Opfattelse af den økonomisk-social-politiske Forenings Allerede Huber beklager sig over, at de ved Kreditforeninger skabte Pengemidler atter splittes atomistisk ad.*) Kreditforeningerne ere jo bestemte for Haandværkere og Arbejdere. Hvad havde nu været lettere og frugtbarere end at sætte Foreningerne i organisk Sammenhæng med denne Stands andre Fornødenheder? Man fortæller os jo, at de give store Overskud, hvorfor vil man da ikke anvende dette Overskud til Løsning af mangfoldige Problemer, hvortil alle Slags Midler mangler, men først og fremmest Penge, Penge og atter. Penge. Man mangler Penge til Ordningen af Lærlingevæsenet, Svendevæsenet, den tekniske og intellektuelle Uddannelse af Mestrene. Især er man tilbage ved alle Foreningsform Hvorledes de
tyske Erhvervs- og Husholdningsforeningeropfatte
*) Huber 1. c. p. 108 Side 40
eningeropfattehele dette Forhold, kan et eneste Tal betegne. I Åarsberetningen finder man i Tabellen Ben Kolonne, der udviser den Del af Renindtægten, der anvendestil Formaal. For hele det tyske Rige bliver det ikke mere end 24 591 Mark, medens der er 8 511 605 Mark Renindtægt, hvoraf 1 873 992 Mark er lagt til Reservefondet, og 6 402 795 er anvist Medlemmerne som Dividende, o: for hver 100 Mark Dividende, altsaa med Fradrag af Reservefondet, have Medlemmerne anvendt38 til allehaande gode Formaal. o) Ikke fra den oprindelige Plan for Foreningerne, men fra den senere opstaaede «Forretningstendens» har denne Bestræbelse grebet om sig efter at udvide Kredsen af Forretninger til Ikke-Medlemmer. Vi kunne ikke anerkjende af de Grunde, som man plejer at anføre til Fordel for Deklarationen af 21. Maj 1871, der rettede dette tunge Slag mod den oprindelige Ordning. Fra ganske den samme Kilde stammer endvidere den hist og her øvede Praxis, at et Medlem fra sit Hjem af kan erhverve Andele i Forretningen paa én Gang. Hertil bemærker Schulze (og vi vilde med Glæde underskrive dette Sted, naar det ikke stod i Strid med saa mange andre af hans Udtalelser), at derved bliver faktisk, om ikke «retligt», materielt, om ikke formelt, en Klasseforskjel mellem Formuende og Uformuende, hvorved i høj Grad skader Foreningernes vigtige Mission: «At udjævne denne
Klasseforskjel i økonomisk Henseende." Vi kunde endnu paavise andre uheldige Forhold i Bevægelsen; saaledes den hyppige Indførelse af hypothekariskSikkerhed, aldeles ikke hører hjemme der, hvor Krediten er saa bevægelig og maa være saa bevægelig; Side 41
men vi ville kun betragte hele Retningens Hovedskade, Omformingen eller skulde vi sige Misdannelsen af Solidariteten.Hvortil vel det? Det drejer sig atter kun om en logisk Konsekvens. Forudsætning for Solidaritetener paa haandgribelige bestemte Real- Formuegj ens tande, Tilstedeværelsen af en vis Interesseoverensstemmelse, Lighed i social Stilling, i materielle og aandelige Forhold, det gjensidige nøje Kjendskabtil og Forstaaelsen af alle de Ting, som drages ind i Kredsen af Fællesforetagendet. Alle disse
Betingelser, der ere saa absolut nødvendige, Kredit i det Store og i det Smaa ere efter deres Natur saa vidt forskjellige, at de ikke kunne behandles af de samme Love og de samme Statuter. Hvor de bringes sammen saaledes som i Kreditforeningerne, dér maa der opstaa en Kamp, hvori den Stærkere sejrer over deii Svagere. Denne Kamp har raset længe og er ikke endt endnu — og vi behøve ikke at sige, hvilken af Parterne der er den stærkeste. En Sejr er allerede Lovene af 1868 og 1871 med Hensyn til de Bestemmelser, vi have lært at kjende. Nu er Udviklingen den: mere og mere at nærme sig dette stolte Søsterinstitut: Aktiebanken. Andel bliver en Aktie, Bevismiddel for Berettigelsen til en Dividende. Ligeoverfor Smaafolkene føres der i Kreditforeningerne,trods demokratiske Anstrøg, faktisk et diktatorisk Regimente. De forstaa ikke noget af de egenlige Forretninger,det altid ligget over deres Horisont; de kjende hverken Formen eller Væsenet. De vide intet om de store Omsætninger, hvorpaa enhver Svingning i Verdensmarkedethar Side 42
densmarkedetharIndflydelse. De ane ikke, hvilke Værdier en udbredt Kredit giver den kloge Beregner, ligesaa lidt hvor farlig den er selv for den bedste Regnemester; det forstyrrer dem ikke, at et eller andet af Medlemmerne laaner en hel Formue af den fælles Kasse, for hvilken der tilsyneladende er god Sikkerhed, men som under visse Omstændigheder kunde sætte hele Foreningens Existens paa Spil og deres egen med. Der hersker et fuldstændig usandt Forhold mellem Medlemmerne af en saadan Forening,hvis er rigtigt, hvad Schulze-Delitzsch skriver —og det er rigtigt: «Alle Deltagere have mere end ved nogen anden Klasse af kommercielle Selskaber en alvorlig Anledning til at anvende den allerstørste Forsigtighedmed til, hvad der forefalder i Foreningen, Direktørernes og Embedsmændenes Forretningsførelse og personlige Forhold, for saa vidt muligt at kunne undgaa de værste Ulykker ?. Men rigtignok bestaar den faktiskeForudsætning at Bestyrelsen ikke paa nogen Maade unddrager sig fra Medlemmernes personlige Varetagelseog altsaa fra deres Kritik. Thi da bliver de Enkelte kun prisgivne den øjeblikkelige Bestyrelseuden mindste Maade at være i Stand til selv at varetage deres Interesser. Men i dette Tilfælde befinde sig Medlemmerne af Foreningen, naar paa den ene Side Bestyrelsens Sæde er saa langt borte, at en personlig Kontrol ikke kan finde Sted, og paa den anden Side, naar Foreningens Formaal og Forretningsomraadegaa over deres Fatteevne og unddragersig Bedømmelse.« Ja, usandt er
Forholdet mellem Medlemmerne indbyrdes,usandt
Side 43
af hvilken Stand, der utvivlsomt er vederhæftig, benytter sig af en Kreditbasis, som ikke er skabt for ham og ikke egner sig for ham. Den, der har virkelige, haandgribeligeFormuedele, naturligvis efter Behag alene eller i Forening med Andre benytte disse Formuegjenstande som Grundlag for sin Erhvervsvirksomhed; for ham er Solidariteten ikke nødvendig, men den bestemte indskrænkedeAnsvarlighed, som Schulze-Delitzsch selv har paavist det. Det nu bestaaende materielle Grundlagfor Forening, saa vidt Ansvarligheden kommer paa Tale, kunde og vilde falde bort, saa snart Foreningen atter blev sig sin ideale og sociale Betydning klar, naar den blev gjennemtrængt af Tanken om dens Opgave at hæve de slet stillede übemidlede Medlemmer, naar den regnede efter, hvor mange Folk den virkelig positivt havde hjulpet, ikke efter hvilke Summer, der vare omsatte, og hvilke Renler, der vare fortjente. Vi have i det Foregaaende ikke kunnet lade være nu og da at indtage en afvigende Stilling fraSchulze-Delitzsch's. At vi ikke ville forringe hans Fortjenester af en stor Del af Befolkningen, behøve vi ikke at sige; vor Dadel gaar blot ud paa, at Schulze-Delitzsch indrømmer den finansielleog Interesse i sine Foreninger den første og bedste Betydning, om end ikke i Ord, saa dog i Gjerning.Han os Aar for Aar Millioner og atter Millioner;men synes ikke at spørge om, hvorledes disse Millioner danne sig, hvorledes de fordele sig, hvem de atter komme til Gode; han betragter, kunde man sige, altfor meget Kvantiteten i den Sag, han har kaldt til Live, og altfor lidt Kvaliteten. Han sørger, arbejder og lever for alt, hvad der kan styrke og fremme Kvantiteten; Kvaliteten derimod spiller kun en Birolle. Han mærker Side 44
ikke, at alt det forfejles, som man grundigt tilsigtede, nemlig at hjælpe de trængende Samfundslag. Fra en saa haabefuld Organisation stiger der et Foretagende frem, som atter kommer de heldigt stillede til Gode. Hvad vi have iagttaget indtil dette Øjeblik, er jo ikke Slutstenen paa Udviklingen; denne vil gaa videre intensivt og extensivt— der ikke fra oven eller fra neden øves et Tryk for at faa en Forandring indført, saalænge man ikke paany med al Energi slaar Grundlaget fast, saaledessom for 30 Aar siden har gjort det, og endnu i enkelte Øjeblikke gjør det, naar han ikke netop lader sig blænde af de 2200 Millioners Omsætning. Man maa atter have den gamle Delitzscher-Aand indført, den Aand, som er forsvundet overalt, hvor Medlemmerne søges fra alle Samfundslag, og den lille Mand bliver trængt tilbage; den Aand, som er forsvundet, det, som man kan paavise i 90 af 100 Tilfælde, er Kjøbmænd, Fabrikanter, Borgmestre, Sagførere, og andre Embedsmænd, som bestyre Foreningerne, forsvundet, hvor Omsætningen regnes i Tusinder og Millioner, ikke mere i Tiere og Hundreder; forsvundet, hvor Direktører og Kasserer holde sig skadesløse ved Tantieme. Saalænge alle disse Ting bestaa, det ikke værd at tale om Foreningerne som et virksomt socialt Hjælpe- og Lægemiddel. A
|