II. Den amerikanske Konkurrence og det evropæiske Landbrug.

olien amerikanske Konkurrence" har i det sidste Aarstidsatde Landmænd mange graa Haar i Hovedet. England er vel det Land, der berøres mest direkte af den; men ogsaa for de andre evropæiske Lande har den, omend tildels kun mere indirekte, sin store Betydning.Atet som Danmark med Opmærksomhedmaafølge kolossale Kornudførselogbetydelige af Kvæg, Kjød, Smør, Ost, Skinker, Flesk og Fedt, —er en Selvfølge. Af Vigtighed er da navnlig Spørgsmaalet, om den amerikanske Export af Landbrugsprodukter tør antages at ville holde sig paa sin nuværende betydelige Højde (eller maaske endog vil gaa endnu højere op!), — eller om vi her have at gjøre med et Fænomen af en blot forbigaaende Karakter. Med dette Spørgsmaal bør man se at komme paa det Rene, inden man tager Stilling ligeoverfor Landmændenes ForlangenderomBeskyttelse. Tyskland findes der, som bekjendt, et stort agrarisk Beskyttelsesparti, og endog i

Frihandelslandet England har der hævet sig Røster, som forlange Beskyttelse for Landbruget; i Danmark gjør man sikrest i at være belavet paa Alt. Men ligeoverfor de Fordringer, som Landmændene alt have hævet eller lave sig til at hæve, er det dog aabenbart af den største Betydning,atman sig Spørgsmaalet: skyldes den usædvanligt store Export af Landbrugsprodukter fra Nordamerikaexceptioneltrige exceptionelt lave Transportomkostningerellerandre af exceptionel Karakter?ellerskyldes Forhold, der kunne antages at ville holde sig? Besvares det sidste Spørgsmaal bekræftende,menerman a. 0., at Amerika ogsaa i de kommende Aar stadigt vil udføre saadanne Masser, som det har udført i det sidste Aar, — saa er det ikke let at so, hvorledes man kunde retfærdiggjøre en Beskyttelse af det evropæiske Landbrug; thi en saadan Beskyttelse vilde jo kun betyde, at man søgte at holde den økonomiske Virksomhed paa en unaturlig Maade i et Spor, som den havde en naturlig Tendens til at forlade; og Beskyttelsen vilde her som overalt gaa ud paa at plyndre en SamfundsklassetilBedste en anden; en Beskyttelse af Landbruget vilde overhovedet have de samme Misligheder som en Beskyttelse af Industrien, — kun maaske i en potenseret Grad. — Kommer man derimod til det Resultat,atden Landbrugs-Export skyldes forbigaaende Forhold, og at den altsaa ikke vil kunne holde sig paa sit nuværeude høje Standpunkt, bliver Sagen en anden. Samfundet i sin Helhed har en saa stor Interessei,at paa den økonomiske Virksomheds Omraade saa vidt muligt forebygges, at der kan være Opfordringtilpaa eller anden Maade midlertidigt at hjælpe en enkelt Samfundsklasse over eventuelle forbigaaendeVanskeligheder,naar

gaaendeVanskeligheder,naardet kan antages, at denne
Hjælp vil være et Middel imod de befrygtede Katastrofer.

Hvorledes det nu end forholder sig hermed, er Sagen i ethvert Fald af stor Interesse for Danmark. Det er derfor kun naturligt, at den under Finanslovbehandlingen blev diskuteret i Folketinget, navnlig af Bille og Ingerslev. Ogsaa vi skulle bringe nogle Data til dens Belysning, — et Uddrag af et Par Afhandlinger, Nationaløkonomen, Prof. Dr. H. Paasche nylig har offenliggjort i Prof. Conrads «Jahrbiicher» (XXXIII S. 91 fgg. og S. 195 fgg).

Navnlig Anlæget af Kanaler og Jernbaner, overhovedet Forbedringerne af Samfærdselsvæsenet gjorde det muligt for Amerikanerne at inddrage under Dyrkning store Strækninger,der havde ligget mere eller mindre übenyttedehen. korn Indførelsen og den videre Udviklingaf , der i en meget høj Grad sparede Menneskekraft. Disse Forhold havde til Følge, at Kornproduktionen i Amerika steg efter en overordenligstærk og der fremkom en Overskudsproduktion(navnlig Hvede og Majs), der maatte søge sit Marked i Evropa. Dette Marked maatte aldeles overvejendesøges England: Hovedkonsumenten af fremmed Korn har England i lange Tider været, og det er da ogsaa til dette Land, at Amerika navnlig sender sit Overskud, medens Frankrig kun nu og da har faaet større Kvantiteterfra Forenede Stater, og Tyskland, Holland, Belgien, de nordiske Riger osv. kun faa forholdsvis übetydelige Mængder af Noramerikas store Rigdom. Umiddelbart berøres derfor nærmest kun de engelske Landmænd af den amerikanske Konkurrence; men da det engelske,

specielt det londonske Kornmarked for en stor Del er toneangivende med Hensyn til de evropæiske Kornpriser, blive ogsaa de Lande, der ikke direkte have noget at gjøre med amerikansk Korn, i det Mindste middelbart berørte.

Men ikke blot paa det evropæiske Kornmarked optrædeAmerikanerne de senere Tider med Eftertryk; — paa Kvæg- og Mejeriproduktmarkedet ere de ikke mindre farlige Konkurrenter for de evropæiske Landmænd. I tidligere Tider havde de uhyre Hjorder paa de amerikanskePrærier Betydning for Evropa, derved at Huderne og Uldet udførtes, men Kjødet gik omtrent til Spilde; — nu, derimod, sender Amerika Masser af Kreaturprodukter over Atlanterhavet: med Talg og Fedt skete Begyndelsen; saa kom saltet og røget Oxe- og Svinekjød; derefter* begyndte Amerika at byde Evropa sine Oste og sit Smør; og endelig kom Turen til fersk Kjød og levende Kvæg. Ogsaa om de amerikanske Kreaturproduktergjælder at England er, vel ikke den eneste, men übetinget den allervigtigste evropæiske Konsument.Ogsaa bliver altsaa den amerikanske Konkurrencekun mere indirekte Betydning for de andre evropæiskeLande. der indføres af amerikansk Smør, Ost, Kjød og Kvæg i andre Lande, er forholdsvis saare übetydeligt; af Fedt, Skinker og røget Kjød indgaar der endel mere; navnlig er amerikansk Fedt blevet en vigtig Indførselsartikel ogsaa for andre evropæiske Lande end England. Til England er Udførselen af amerikanske Huder, amerikansk Fedt og andre Landbrugsprodukter steget med rivende Fart. Ikke engang Halvdelen af det engelske Oste- og Smørforbrug kan den engelske Produktiondække, navnlig af Ost maa det hente store

Mængder fra Amerika: 1856_—59 indførte England kun 57 000 eng. Ctnr. Ost fra Amerika; siden da er Indførselenaf Ost stegen jævnt og stadig, og udgjorde 1877 over 1 Million eng. Ctnr. (foruden et Par Hundrede Tusinde fra Kanada), og de udmærkede amerikanskeOste paa det engelske Marked sikret sig en Plads, som de ikke kunne fortrænges fra, og som synes stedse at ville voxe i Omfang. — Men disse Forsendelser af amerikansk levende Kvæg og fersk Kjød, der i de sidste Aar vise sig i stedse større Mængder paa de engelskeog Kvæg- og Kjødmarkeder, volde dog Landmændene langt større Bekymringer end hele den øvrige Indførsel af Kreaturprodukter. De amerikanske farmers have efterhaanden — ved Hjælp af engelske Tyre og Væddere — bragt deres Racer til omtrent samme Fuldkommenhed som de bedste engelske, og man forstaarnu føre Kvæget paa en saadan Maade den lange Vej over Oceanet, at det ankommer paa de engelske Markeder i fortrinlig Tilstand. Intet Under, at de londonskpslagtere kjøbe de amerikanske Varer og betale samme Priser for dem som for gode engelske Stude! intet Under, at alle London'er- og Liverpool'er- Markedsberetninger fra ifjor med en vis Ængstelighed skynde sig med at berette, at saa og saa mange ('Amerikanere')vare Markedet, og at Markedet som en Følge deraf var i den eller den Stemning.

Allerede i Tres'erne gjorde man nogle Forsøg paa at føre levende Kvæg over Atlanterhavet, men Forsøgene vare ikke heldige: Kvæget ankom i daarlig Tilstand, og man opgav indtil Videre Tanken om, at det skulde kunne lønne sig at føre Kvæg fra Amerika til Evropa. Men i 1875 anstillede Kanada Forsøget igjen, saaledes at man

benyttede sig af store specielt for Kvægtransport indrettede Dampskibe, hvor Dyrene daglig kunde faa Bevægelse og frisk Luft. Dette Forsøg lykkedes saa godt, at ikke blot Kanada men ogsaa de Forenede Stater nu med Iver kastede sig over Kvægexporten:

Dette vil m. a. O. sige, at Amerika i 1878 leverede en Tredjedel af hele den engelske Hornkvæg- og Svinimport en Tiendedel af Faareimporten. Enkelte amerikanske Kvægexportører led rigtignok, navnlig paa Grund af det stormfulde Vejr, betydelige Tab; (fra de Skibsladninger, der i 1878 afgik fra Amerika med Kvæg, maatte 10 667 Dyr kastes over Bord, og 2000 døde undervejs maatte slagtes før Landingen!); — men alligevel Fortjenesten saa stor, at kun Mangelen paa Transportskibe en videre Udvikling af Exporten. Et haardt Slag kunde det derfor være for de Forenede Stater, da et Dekret af 10. Fbr. 1879 bragte «the Contagious Diseases (Animals) Act» af 1878 i Anvendelse paa de Forenede Stater, under Foregivende af at Lungesyge var bleven konstateret der. Men hvad Amerikanerne ikke kunne sende som levende Kvæg, ville de sende somKjød: samtidigt med at Kvægexporten udviklede sig, tog nemlig Udførselen afKjød, der kunstigt var konserveret frisk, et endnu stærkere Opsving, og har nu naaet en høj Grad af Fuldkommenhed. Af fersk Oxekjød indførte England fra de Forenede Stater:

— Det er denne Amerikas Optræden paa det engelske Korn- og Produktmarked, der har sat de evropæiske Landmænd Skræk i Blodet. Overalt høres der Klager, — men intetsteds saa stærke som i England. Alle de engelske have nu i en Række af Maaneder diskuteret »den landøkonomiske Krise«. Trods den gode Høst i afvigte Aar gik 815 engelske farmers fallit, — næsten det dobbelte Tal af hvad 1877 havde at opvise. Der klages og klages — uagtet Høsten i 1878 stod betydeligt over en Middelhøst, ja var den rigeste Høst England har haft siden 1870. I sin Bog «The Landed Interests« beregner J. Caird — idet han sætter en Middelhøst = 100 — følgende Tal for de sidste Aars Høstudbytte i England:

Men den gode Høst i 1878 formaaede ikke at trøste de engelske Landmænd over de foregaaende Aars utilfredsstillendeResultater, eftersom Kornpriserne gik saa stærkt ned, at Proflten blev illusorisk. Og Skylden, eller i alt Fald Hovedskylden herfor bærer: de overraskende store amerikanske Korntilførsler. Amerikas store Kornforraadog rige Høst gjorde det umuligt at holde Prisen paa et nogenlunde højt Punkt: medens de Forenede Stater 1876 kun havde høstet 256 Mill, bushels Hvede, høstede de 1877 325 Millioner og 1878 endog

407 Millioner, saa at Exportevnen steg efter uhyre Proportioner.De Staters uudtømmelige Forraad og store Udførsler forhindrede, at Priserne for 1877 kunde stige paa en Maade, der svarede til den slette Høst, og trykkede for 1878 Priserne ned under et endnu lavere Niveau, end Høstens Rigdom naturligt betingede. At dette var muligt, uagtet Rusland i den første Halvdel af 1878 var mindre exportdygtigt end sædvanligt, uagtet Frankrig paa Grund af daarlig Høst trængte til stor Indførsel,uagtet led af Hungersnød og kun kunde sende lidet til Evropa, uagtet Kina ligeledes led af Hungersnød og trak megen kalifornisk Hvede til sig, — beviser: hvilken betydelig, aldeles enestaaende Overmagt Amerika alt har erhvervet sig i Kornhandelen.

Og det kan ikke nytte, at de engelske Landmænd over de slette Udsigter paa Kornmarkedet søge at trøste sig med saa meget bedre Konjunkturer paa Kreatur- og Kjødmarkedet; — thi selv om Amerika hidtil ikke her i nogen paafaldende Grad har trykket Priserne, men snarere kun forhindret en Prisstigning, saa er Faren der dog, saameget mere som det engelske Publikum, der tidligere var uvilligt sindet mod amerikansk Kjød, mere og mere faar Smag for det. Paa det engelske Marked solgtes der i 1878 mindst IVa Million Centner amerikansk Oxekjød (hvoraf V2 Mill. Ctnr. fersk, Vs Mill, saltet, og 3/s Mill, levende), — og dette er omtrent 12V2 pCt. af det i selve Storbritannien producerede Kvantum ; tilvisse en ret anseligProcent, man betænker, at Ingen for 3—43_—4 Aar siden vilde have anet denne Konkurrence. Og endnu større er Amerikas Konkurrence med Hensyn til Svinekjød:Der i Storbritannien aarligt c. 4 800 000 indenlandske Svin, der omtrent give 6 375 000 Centner

Kjød; men den nordamerikanske Import udgjorde ifjor
(foruden et mindre Antal levende Svin):

— altsaa omtrent 2/32/3 af Storbritannien og Irlands egen
Produktion. Ogsaa her maa ikke glemmes, at Konkurrencen
er ganske faa Aår gammel.

— Amerikas Indflydelse er i England, med Hensyn til Kornforsyningen, aldeles overvejende, og de amerikanske til England maatte derfor trykke Priserne paa det engelske Marked. Hvad nu de andre Lande angaar, saa staa de, takket være Kommunikationsvæsenets i en saa nøje Forbindelse med det engelske Kornmarked, at ogsaa de — uagtet de maaske ikke selv indføre meget amerikansk Korn — stærkt maatte føle den amerikanske Konkurrences Tryk. Derfor disse Klager i Tyskland og andre Lande! Men nu komme vi til Spørgsmaalet: er det sandsynligt, at den amerikanske Konkurrence vedvarende vil vise sig saa trykkende for de evropæiske Landmænd?

At Amerikas Exportevne i de senere Aar har været,
særdeles stor, er sikkert nok. De Forenede Stater udførte
(i Finansaarene, der ende 30. Juni):

Af disse Tal kan der i og for sig ikke drages nogen
Slutning med Hensyn til Amerikas fremtidige Exportevne.

Tværtimod er Springet for de to sidste Aars Vedkommendesaa at man nærmest maa faa en Mistankeom, disse to Aar fremvise rent abnorme Forhold,der kunne antages at ville holde sig i Længden: man faar den Mistanke, at ligesaa brat som Hvedeexportener til, ligesaa brat kunde den synke tilbage til sit tidligere Niveau. Ideto sidste Aar var i Virkelighedenden Hvedehøst noget ganske usædvanligt.Den :

En Betragtning af denne Talrække vil nærmest bibringe den Formodning, at de to sidste Aar fremvise Noget, der ligger helt udenfor Reglen, og at de — da meget fede og meget magre Aar afvexle med hverandre — ikke have nogen skrækindjagende Karakter. Men Ulykken er: de sidste Aars uhyre Overskud skyldes ikke alene en særlig rig Grøde, men er for en Del ogsaa begrundet deri, at større Strækninger end tidligere ere inddragne under Korndyrkningen. Som bekjendt har Amerika i sine vestligeTerritorier Strækninger af fortrinlig Hvedejord, der endnu ere uopdyrkede, og som kunne erhverves for næsten Intet af den første den bedste Nybygger.Da

---

*) 1 bushel = omtrent 1 4 Td.

bygger.DaKrisen ogsaa i Amerika i Begyndelsen af Halvfjerdserne afløste den tidligere industrielle Blomstring, forlod en Mængde Arbejdere Fabrikerne i Ny Englands Stater og drog vestpaa for der at leve af Agerbrug. De nedsatte sig her, fordi de paa billige Betingelser fik Jord, som de med Lethed kunde dyrke, og Landbruget tog som en Følge heraf et betydeligt Opsving, hvad følgende Tal ville vise:

Med Hvede var besaaet:

Siden 1871 ere i4 Millioner Acres altsaa blevne inddragneunderHvedekultur Nordamerika. Alene i det sidste Aar inddrog Amerika til Hvededyrkning af ny Jord et Areal, der er 1 Million Acres større end det, hele Storbritannien og Irland har besaaet med Hvede. En saadan Udvidelse af Hvededyrkningen kan naturligvis ikke forblive uden Indflydelse paa Verdensmarkedet, og i denne Kjendsgjernings Belysning vise de ovenfor anførte Tal vedrørende Hvedeudførslen og Hvedehøsten sig ganske anderledes. Selv om vi nok saa meget antage, at de to sidste Aars rige Hvedehøst og Hvedeudførsel er noget Usædvanligt, saa er denne Udvidelse af det med Hvede dyrkede Areal dog en konstant Størrelse, som der maa regnes med, og som ogsaa i mindre rige Aar vil komme til at betyde Noget med Hensyn til Amerikas Exportevne. Selv om denne i Almindelighed vil være noget ringere, end hvad den har været i de sidste Aar, saa vil dog hint Plus, der nødvendig resulterer af det dyrkede Areals Udvidelsejhave

videlsejhaveTendens til at udøve et stadigt Tryk paa Priserne. Og hvem garanterer for, at ikke ny Strækningerafden jomfruelige Jord ville blive inddragne til yderligere Kornavl? den fysiske Mulighed er der; del Eneste, der skulde afskrække fra at inddrage ny Jord maatte da være, at Priserne allerede vare sunkne for dybt til, at det kunde betale sig yderligere at udvide Kornavlen. At Priserne allerede skulle nærme sig et saadant Lavmaal, betvivles af Mange, — medens omvendt Andre paastaa, at de amerikanske Landmænd neppe nok faa deres Produktionsomkostninger dækkede, og at kun de lave Fragter gjøre dem det muligt at udføre til Evropa. For Fjerntstaaende er det vanskeligt at have nogen begrundetMeningherom; saameget er vist, at Fragtens Højde er af afgjørende Betydning for den amerikanske Export til Evropa: de høje Fragter og Jernbanetarifer i 1872 gjorde det saaledes i den Grad umuligt for de vestligeTerritorierat deres rige Overskud til Udlandet, at Millioner af Tønder Hvede ligefrem blev opbrændt eller anvendt til Gjødning, — medens de billige Fragter paa en næsten unaturlig Maade kunne begunstige Udførselen. For Tiden ere nu Fragtsatserne yderst gunstige for Exporten.Jernbaner,Kanaler alle Transportmidler kappesomat Kornhandelen gunstige Betingelser, da omtrent al anden Handel er trykket. De forskjellige konkurrerendeLinjerunderbyde i den Grad, at medens f. Ex. i 1865 Transport af 1 Centner Hvede fra Chicago til Liverpool kostede 5M.11 Pf., var Fragten 1876 sunken til 2,55 a 2,71 M., og senere sank den endnu yderligere. Det er for en stor Del disse billige Fragter, der have gjort Trykket af de gode amerikanske Høste saa generende for de evropæiske Landmænd. Man maa nu

vistnok antage, at de nuværende Fragter ere uforholdsmæssigtbillige,og Skippere og Jernbaner ikke egenlig profitere ved dem, men nærmest kun holde dem, for ikke at lade deres Kapitaler henligge ganske unyttede. Det tør derfor vel ventes, at de, naar Forretningslivet atter kommer til Kræfter, ville hæve sig, — men dog ganske vist ikke til den prohibitive Højde, der i 1872 ligefrem dømte rige Afgrøder til Ødelæggelse. Paa den anden Side maa det dog bemærkes, at Kommunikationsvæsenet vil gjøre fortsatte Fremskridt og byde Kornhandelen ny Lettelser: Erie-Kanalen skal udvides og uddybes; Mississipp _-Mundingerne ligesaa; og Gjennemboringen af Panama-Tangen vil utvivlsomt øve Indflydelse paa det amerikanske Landbrug og dets Exportevne.

Resultatet bliver da dette: Paa den ene Side, var dé to sidste Aars Høst af en saa overordenlig Rigdom, at de ville være at betragte som exceptionelle; ligeledes have de uforholdsmæssigt dybt sunkne Fragter gjort det undtagelsesvis let for Amerika at sende sit Korn til Evropa; — paa den anden Side svækkes de gode Forhaabninger,man uddrage af hine Forholds exceptionelleKarakter, ved den særdeles betydelige Udvidelse af det dyrkede Areal, (der neppe atter vil svinde ind, men maaske snarere vil gaa yderligere frem), og vel ogsaa ved Udsigten til ny Transportlettelser. Maaske kunne vi i Fremtiden regne paa noget højere Priser end de nærværende; men den amerikanske Konkurrence vil dog ogsaa fremtidigt være mere trykkende, end den var, vel ikke i de allersidste Aar, men i noget tidligere Aar; der bør altsaa tillægges den en varig Karakter; særdeles lave Kornpriser ville i de kommende Tider vise sig hyppigereend

pigereendi de svundne, og for saa vidt tør man ikke
sige, at de evropæiske Kornavlere have smilende Udsigter.

Men ere Udsigterne da mere lovende for den evropæiskeKvæg-,Kjød og Mejeri-Produktion? Neppe! Den amerikanske Export har paa dette Omraade gjort saa stadige, saa uafbrudte Fremskridt, 'at Landmændene vanskeligt her tør haabe paa noget afgjørende Tilbagetog. Amerika har her haft særlige Vanskeligheder at overvinde, fordi det engelske Publikum stillede sig uvilligt ligeoverfordeamerikanske — men Vanskelighederne synes nu at være overvundne: Englænderen spiser nu med største Fornøjelse amerikansk Ost; af amerikansk Flesk og Skinke spiser han ligesaa meget som af engelsk; det amerikanske Fedt viser sig i stedse større Masser, og for amerikansk Oxekjød betale de eliers saa kræsne Englændere høje Priser. Og at Amerika, naar dets Kreaturprodukterførsthave et Marked i Evropa, vil formaa at udvide Exporten heraf, er neppe tvivlsomt. Efter at den langvarige Borgerkrig — der saa stærkt decimerede den amerikanske Kreaturstyrke — er bleven forvundet, er Antallet paa Hornkvæg, Faar og Svin blevet betydeligt udvidet: i de 8 Aar 1870—78 voxede Tallet paa Hornkvæg fra 23 800 000 til 30 500 000, medens Faarenes voxede fra 28 400 000 til 35 700 000, og Svinebestandenstegfra 000 000 Stk. til 82 200 000 Stk. Muligheden af en Udvidelse af den amerikanske Export lader sig neppe bestride; — om denne Mulighed skal blive til Virkelighed, afhænger væsenligt af Spørgsmaalet, om Amerika vil kunne sælge saa billigt, at de billige Priser ogsaa fremdeles ville friste til større Forbrug. Thi ¦mellem de amerikanske Kreaturprodukters og det transatlantiskeKornsBetydning Evropa er der en væsenligForskjel:Vestevropas

ligForskjel:Vestevropasstigende Kornforbrug gjorde tildels et Korntilskud nødvendigt, medens de amerikanske Kreaturprodukter kun takket været deres forholdsvis billigePriserobrede Konsumenter, — Konsumenter, der ellers vilde have spist mindre Kjød. Men nu er det sandsynligt, at Amerika vil kunne levere Kreaturprodukter til forholdsvis lave Priser: Kvægopdræt og Kvægfedning er i Amerika langt mindre bekostelig end hos os. De unge Dyr trænge ikke der til den samme omhyggelige Pleje som hos os, og den kunstige, kostbare Fedning er ikke der af samme Art som paa denne Side Atlanterhavet: Amerikas yppige Enge ernære de unge Dyr, og nogen Fodring med Majs, — hvoraf Amerika har uhyre Marker, endnu større end Hvede-Markerne — feder hurtigt de voxne Dyr, uden at lægge noget større Beslag paa MennesketsplejendeHaand. Maade, hvorpaa Fedningen hyppigt foregaar i Amerikas vestlige Stater, skildrer John Evart saaledes i sin Bog «Meat Production«: «Saasnart Majsen nærmer sig Modenhed, men dog inden den er fuldmoden, blive nogle af de bedste paa Engene fodrede Kreaturer bragte ind paa Majsmarkerne, hvor de blive, saalænge Markerne byde dem rigelig, overflødig Næring, — og derved komme Dyrene i en saa fortrinlig Foderstand,ogKjødet af en saa udsøgt Kvalitet, at de samme Resultater ikke kunne opnaas paa anden Maade. Hvad der bliver tilbage paa Markerne, efter at Hornkvæget har ædt det Bedste, fortæres af en Flok Svin, der afløse Hornkvæget, og som i kort Tid komme i en ligesaa fortrinligFoderstandsom Forgængere.« Naar man tager denne bekvemme Fedningsmaade og overhovedet alle de heldige Betingelser i Amerika i Betragtning, vil man ikke kunne betvivle, at Amerika ogsaa med Hensyn

til de forskjellige Kreaturprodukter fremtidigt vil være de evropæiske Landmænd en farlig Konkurrent. Foreløbig har Exporten af de omtalte Produkter nærmest berørt England; men deter sandsynligt, at den stedse mere vil føles ogsaa af andre evropæiske Lande. Deter derfornogettvivlsomt, man handler rigtigt i, at opfordre Landmændene til at lægge Vind paa Kjødproduktionen^ for i den at søge Erstatning for de tilbagegaaende Kornkonjunkturer.Selvom ogsaa indrømmer, at Forholdeneienkelte i de sidste Aar have stillet sig usædvanligt gunstigt for den amerikanske Export, saa synes man dog, naar Alt tages i Betragtning, at burde belave sig paa en varig Konkurrence fra Amerikas Side, — ikke blot med Hensyn til Kornforsyningen men ligesaa fuldt med Hensyn til de evropæiske Markeders Forsyning med Kjød, Flæsk, Fedt og Mejeriprodukter. Dette er jo meget glædeligt for Konsumenterne, — men for Producenterne er det mindre morsomt.